Da Lady kom til..

[Gæst Netja]

Jeg synes da lige jeg vil fortælle om, hvordan Lady endte med at bo hos mig.

En Fredag morgen i min sommerferie for 5 år siden skulle jeg lige en tur forbi min arbejdsplads. Jeg kører igennem skoven, og pludselig render der en hund lige ud foran bilen. Jeg bremser alt hvad jeg kan og er bange for jeg har ramt den. Stiger ud af bilen men kan ikke finde hunden. Jeg leder i grøften og kalder.. Ingen hund... Pludselig ser jeg at den sidder i min bil?? Jeg har åbenbart ladet døren stå åben da jeg i panik er fløjet ud af den. Og på bagsædet sidder så den her gule labrador lignende vuffi og ser meget bange ud..

Jeg kan jo ikke smide "kræet" ud igen, og efter lidt kalden ind i skoven (troede det måske var en jagthund der var faret vild) beslutter jeg mig for at køre med hunden..

Vel hjemme får jeg med nød og næppe lokket hende ud af bilen. Hun er MEGET bange og ryster som et espeløv.. Får fundet noget vand til hende, som hun drikker med velbehag, men hold op hvor er hun bange bange bange. Jeg ringer til ordensmagten og fremlyser hende, og kører derefter til nærmeste dyrlæge med hunden så han kan tjekke om hun er mærket..

Det er hun dog ikke og jeg kører hjem (med hende) med uforettet sag.

Jeg får lavet fremlysningssedler, som jeg hænger op nær og fjern, men efter 2 dage er der ingen respons.. På 3. dagen ringer politiet til mig, og siger ejeren har henvendt sig og vil hente hunden. Det er vel ok, selvom jeg tænker det er lidt mærkeligt der er gået så lang tid, og jeg synes også det er mærkeligt hunden er SÅ bange som hun er. Min daværende mand kunne SLET ikke hæve stemmen, så kravlede hunden hen af gulvet og tissede af ren angst

Nå men ejeren kommer.... Hun er dog ikke synderlig begejstret for at skulle have den hund med hjem, og Lady som det viser sig hun hedder virker heller ikke forhippet på at skulle nogen steder. Ejeren fortæller at hun står overfor en skilsmisse, og at manden har slået hundene og smidt dem ud af huset.

Den korte version af det er at jeg ender med at beholde Lady mod at ejeren skriver under på hun nu er min.

Jeg ringer direkte til dyrlægen og får en tid så Lady kan få en chip i nakken og blive vaccineret og undersøgt for diverse.

Hun er dog i fin form men ret angst. Jeg har af nu tidligere ejer fået at vide Lady er født i Oktober. (jeg har så bestemt det er 13. okt)..

Efter 3 ugers tid begynder hun at bule på maven.. Jeg fornemmer jeg har fået mere end Lady med i "købet", hvilket absolut ikke er ret fedt da hun kun er 10 måneder.

Men dyrlægen giver mig ret og en scanning viser i hvert fald 6 hvalpe.. Det er for sent at gøre noget ved det, men dyrlægen siger vi kan aflive nogen af hvalpene.

Puha altså... Her får man pludselig en hund og oveni er den drægtig..

Jeg låner ALT hvad lånes kan på biblioteket om hunde og hvalpe, og læser som en besat for at vide mest muligt. Min mand bliver sat til at bygge en fødekasse. Special foder bliver købt hjem ligeså med sutteflasker og hvalpemælkserstatning.

Dagen oprander hvor Lady føder og ud kommer 9 hvalpe af ubestemmelig herkomst, men nuttede er de og det er svært at sige om man skal aflive eller lade være. Vi bestemmer os for at lade dem leve og se om Lady kan magte dem. Vi står klar på sidelinien med sutteflasker og diverse.

Hun klarer det dog fint omend hun er noget brugt til sidst.. Arbejdet med hvalpene er en historie for sig. Jeg har ALDRIG oplevet noget lignende og kommer heller aldrig til det igen.. Ever never.. Det var et kæmpe arbejde at "opfostre" 9 hvalpe. De blev alle chipmærket i nakken, vaccineret og fik en helbredsundersøgelse af dyrlægen.. Hele vores familie og mange af vores venner blev udstyret med en hvalp da de var gamle nok til at flytte hjemmefra og lettelsen hos os var ikke til at tage fejl af da den sidste rejste. Pyhaaa aldrig igen.

Lady er nu knap 6 år, og verdens dejligste hund. Der er ikke ondt skabt i hende. Hun er ikke angst mere, men kan godt være lidt "trykket" ved fremmmede mænd. Der er aldrig noget med kvinder.

Jeg er slet ikke i tvivl om hun har fået prygl som lille, og jeg takker for hun valgte at rende ud foran min bil den dag. Jeg ville ikke have undværet hende for nogen ting i verden.

Hun er ubetinget en guldklump..

Redigeret August 2, 2010 af Netja

[Petrine]

Sikke en heldig Lady - kan ikke lade være med at grine, af dit pyha aldrig igen :banan: I har garanteret leveret nogle rigtigt dejlige hvalpe, når det har været så hårdt!

[Lonny]

Sikke dog en historie, og det var da vist heldig at det var dig Lady valgte at rende ud foran :5up:

[Gæst Netja]

Jeg fandt lige ud af at tilføje et par billeder af hende

[Gæst mariannaa]

Nåh, sikke en dejlig historie - Godt at Lady lige "rendte" ind i dig, som ville hende det bedste

[skipper-odense]

sikke en dejlig historie hun har da bare fået det helt rigtige hjem hos jer!

[Gæst Netja]

Sikke en heldig Lady - kan ikke lade være med at grine, af dit pyha aldrig igen :banan: I har garanteret leveret nogle rigtigt dejlige hvalpe, når det har været så hårdt!

 

Hvalpene var og er bestemt dejlige. De er jo snart 5 år de "små", og det er skægt at se som de er "faldet ud" Nogle er langhårede, andre har pels som en samojede, mens en er hel sort og ligner en rigtig labrador.. De er vidt forskellige, men dem som vi har kontakt til idag (de 6 af dem) er utrolig dejlige familiehunde..

Men ja det var hamrende hårdt, jeg synes ikke engang det var så hårdt de gange jeg blev mor.

[Gæst Buddha]

Århh en dejlig lykkelig ende på historien! Heldige Lady som fik jer.