Jeg er godt nok overrasket Ingen gøen ved hegnet mere. (Næsten) ingen hysteriske anfald på gåture. Meget afslappet, meget kælen.

 

Jeg kommer til at tænke på om hun mon har været i stand til at mærke at Leroy var syg længe før jeg opdagede det, og derfor har været overbeskyttende overfor ham

 

En anden underlig ting - når jeg er alene med Vinne er hun et rent dydsmønster, og siger stort set ikke et pip uanset hvad der sker. Men når min søn også er hjemme er hun tydeligvis mere vagtsom. Hun anser sig åbenbart også for hans beskytter, medens jeg tilsyneladende ikke er anstrengelsen værd

Det er da nogle dejlige observationer, du har fået dig:-D Når nu det skulle være, så lider hun vist ikke under, at være enehund, lyder det til:-D

Som Jeanette siger så er det da dejligt at hun ikke lader til at lide under at være enehund.

 

Jeg tror det er meget muligt at hun har mærket før jer andre at Leroy ikke var helt okay - de er virkelig langt foran os på nogle områder de kære hunde.