Jalousi?

[Hope]

Hej vil høre om der er nogen der har gode råd. Vil prøve at tale med min hundetræner på lørdag, men tænkte først at jeg ville spørge de adfærdskloge herinde. Min kæreste og jeg har to Golden retrievere, en tæve på 20mdr og en hanhund på kun 4,5 md. Tæven har altid været lidt usikker, mens hanhunden selv i sin unge alder tager tingene ret afslappet. Jeg vil gerne kunne gå med dem hver for sig på nogle af turene og har gjort det i et stykke tid. De fortjener alene tid, det gør træning muligt og jeg nyder kvalitetstiden. Den lille er rimelig afslappet og nogle gange har jeg fundet ham på sofaen hvor han nyder livet når jeg kommer tilbage. Tæven plejer at stå og trippe når jeg kommer tilbage og er stresset. Er gået over til at gå med hende først og ham bagefter. To gange har min kæreste været hjemme mens jeg tager den ene og derefter den anden og han har fortalt mig at hun "græder", er stresset og hun har efterladt mærker i vindueskarmen ved døren ud. Jeg er rigtig ked af at hun ikke kan håndtere dette og tænker selvfølgelig på om dette sker hver morgen. Der er ikke noget problem når hundene er alene sammen og hun kunne godt være alene før vi fik ham. På turene får hun lov til at gøre hvad hun skal og så træner vi øvelser fra rally lydighed som hun elsker. Hun er dejlig afslappet på turene, hvis hun får lov til at gå først.

Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre og er også urolig for hvad naboerne tænker da vi bor i lejlighed. Har tænkt at første skridt er at låne et kamera og se hvad hun gør. Jeg ved godt at vi fik dem tidligt efter hinanden, men hun var "faldet til" dvs kan være alene hjemme, gå pænt osv. Jeg tror hun er jalous over det sjov hun går glip af når den lille er ude. Hun har ikke engang været helt alene når de værste problemer er observeret og min kæreste er hendes favorit menneske. Spørgsmålet er om det at gøre turen kedelig vil hjælpe, at gå med dem sammen er ikke en god ide da hvalpen skal lære at gå pænt og være ude selv. Jeg ved ikke om de er hendes lidt usikre personlighed der skaber problemet. Nogle gode råd?

[Gæst Buddha]

Det er en af de ting jeg tænker mest over i forhold til at få nummer 2.. At lære Motor at blive hjemme mens jeg går tur med den anden. Er bange for at han også nemt kunne blive rigtig ked af det - ikke fordi han ikke kan være alene, men lige præcis fordi det jo er sjovt at gå ture.

 

Håber nogle andre kommer på banen, der er garanteret nogle som har prøvet det selv, men udover at få en hund mere... så der altid er 2 hjemme, så ved jeg ikke om det kunne være en ide at øve det ligesom alene hjemme? At dig og hvalpen gik ud, lukkede døren, gik ind igen osv? Så tidsrummet langsomt blev øget.

[Gæst Miss_menelli]

Nu er det lidt svært at rådgive om noget, når man ikke har set hvordan jeres hunde opføre sig.

Det kan være i er gået for hurtigt frem og at i skal tage et skridt tilbage.

Hvordan har i trænet det indtil nu?

 

Jeg kan ikke give andet end min egen erfaring videre, men så må du se om du kan bruge den til noget, ellers er der forhåbentlig andre der ved mere om det, end jeg gør.

 

Vi har brugt meget tid på, at hunden skal kunne være alene mens jeg er ude med den anden.

 

Vi er stadig ikke helt i mål med Kaia, den mindste, men vi er godt på vej.

Bamse har aldrig haft noget problem med det, da han vist nyder at have huset for sig selv Men vi har alligevel trænet det med ham, for en sikkerhedsskyld.

 

Vi startede med at en af os altid var hjemme ved den hund der blev efterladt og vedkommende lavede så sjove og hyggelige øvelser med den hund der blev hjemme.

I starten tog vi kun meget korte ture med den hund, der var ude på tur.

 

Vi øgede gradvist turene indtil, at den anden hund havde det fint med at være alene mens en af var hjemme og aktiviteterne blev efterhånden droslet lidt ned.

Til sidst kunne begge hunde ligge og slappe af og hygge med den af os der var hjemme, i mange timer.

 

Først derefter gik vi over til, at hunden skal kunne være helt alene hjemme - det er rimelig praktisk i forhold til træning/konkurrence, at de kan være alene i to-tre timer begge to.

 

Der startede vi igen med små bitte ture, hvor den hund der skulle være alene, for det første var rigtig træt og så fik den et eller andet super lækkert at hygge sig med.

Vi havde kamera på, så vi nemt kunne følge med i hvordan grænserne rykkede sig - Og sådan fortsatte vi.

 

Kaias grænse går nu ved 2 timer - derefter er det ikke sjovt længere og hun vil have Bamse.

Skide værd med mig, men Baaaaaamse skal komme hjem til hende

 

Vi har brugt et halvt år på det nu, men jeg synes det har været givet rigtig godt ud, fordi at jeg ved hvor hundenes grænser går og at de sagtens kan være alene en hel dag, sammen med kæresten, selvom jeg er ude med den anden hund.

Vi er gået rigtig langsomt frem, fordi Kaia er omplacering og vi ville absolut ikke risikere seperationsangst og andre problemer, fordi vi havde for travlt.

 

Men det kan nok gøre liiiiidt hurtigere end vi har gjort det, alt efter hvilken type hund man har - Bare det sker i hundens tempo