Salg af Løwchen i østjylland

[kennel-lowchen]

Min løve har jo noget af en hæklefejl ... eller ... helt normal er hun sgu ikke ...

Hun elsker mennesker - og hun kan godt li de fleste hunde ... bare hun selv kan bestemme, hvor tæt på hende de må komme ...

 

Nogle af de ting hun har været bange for, har handlet lige så meget om det jeg har sendt ned gennem snoren som det Bella reelt har følt selv ... så måske handler det ikke kun om opdræt og socialisering ... måske hvalpekøberen også har betydning?

 

Men alle mulige ting som andre hvalpekøbere har skulle arbejde med, har vi fået forærende ... og skulle jeg have en løve til, så skulle den også komme oppe fra Janni - ingen tvivl om det ... Jeg kan ikke forestille mig en mere engageret og hjælpsom opdrætter end Janni ... og selvom jeg først var skeptisk pga. det store antal hunde ... så tog jeg jo der op og kiggede - og så, at hun jo har hund lige som jeg har hund ... hun har bare flere af dem ...

Det er jo præcis det jeg mener.. Hvalpen er en levende "ting".. Og den er overhovedet ikke fyldt op eller færsig når I får den.

Jeg har hvalpen i 10 uger..de første 3-4 uger kan jeg ikke mange andre ting med dem end at vænne dem til børste, menneskehænder og forskellige dufte.. Så er ca 6 uger tilbage (42 dage) hvor folk forventer at hvalpen har været på stranden, i skoven, på gågaden, plejehjemmet, skolen, børnehaven, kørt med bus, bil, tog, kørt i elevator, været på falckstationen og hørt sirener, trænet på fyrværkeri, alene hjemme start (kassetræning), besøgt bondegården, dyrlægen, haft gæster, mødt drankere, handicappede - også dem med crossere, udlændinge med store gevandter og anderledes lugt, knallertkørere, cyklister, løbere, kirkeklokker, de skal med til ringtræning og møde store hunde. Men de kan ikke møde alle racer jo, og de kan heller ikke møde alle de hunde vi møder (de skal ikke have dårlige oplevelser). Fast møder de hvid schæfer (den har vi selv) chihuahua, cotoner, shih tzu, pomeranian, tibetansk spaniel, labrador, amstaf, whippet, foxterrier og dansk svensk gård hund, newfoundlænder.

Men 42 dage er altså ikke lang tid når hvalpene også skal nå at slappe af/sove/spise ind i mellem..

Jeg siger til alle hvalpekøbere at hvis der er noget specielt som deres hvalpe skal socialiseres på så skal de sige det..Og vi har da haft folk som har bedt om elevatorkørsel, ambulancesirener, tasketræning osv.

 

Nå ja og oveni hele pakken forventer mange at deres hund har et stærkt indkald og er helt renlige... For ikke at snakke om dem som tror at den hellige ko er velforvaret - hvalpen er socialiseret herfra og nu behøver de aldrig mere gøre noget

[kennel-lowchen]

Ja, jeg har jo så prøvet 2 hvalpe på een gang, og der var forskel på dem. Heika er supertryg og nærmest var lidt uinteresseret i nye mennesker - hun hviler fuldstændig i sig selv - og knyttede sig ikke rigtigt til os før end Zorro kom tilbage til Danmark.

 

Zorro var mere bange af sig, og knyttede sig meget til mig, da jeg først kom ind på livet af ham. En utrolig kærlig hund. Men med lidt hjælp kunne han også sagtens være sammen med andre hunde. Og i forbindelse med udstilling var han jo en ren engel og egentlig ikke særlig påvirket selv om der var MAGNE hunde.

 

Og angående støvsuger, så synes både Heika og Zorro, at det nærmest er lidt interessant at følge med når man støvsuger. Til forskel fra min mors chihuahua, som skynder sig væk med halen mellem benene. Så slet ikke bange.

 

Men begge hundene gøede en del lige da de kom herop, for der var jo mage flere lyde hos os end ude på Lars Tyndskids mark i Østervrå. Men det var som sagt kun i begyndelsen.

Præcis..Du fik også hvalpe fra 2 forskellige linjer..Ligesom på mennesker er der forskel på hunde - også indenfor samme kuld..

Støvsuger, mikroovn osv vil de automatisk blive socialiseret på da de allesammen bor i huset hos os..Og jeg indrømmer så geren at tv har vi ikke, men til gengæld er der radio i alle rum og den kører døgnet rundt

[kennel-lowchen]

Min hund var også nervøs de første par uger, jeg havde ham. Men jeg kunne stadig mærke, at han var socialiseret godt på mange punkter.

Jeg tror, at det bare var på grund af hele den store nye verden, han blev præsenteret for. Og da han vænnede sig til sidst nye liv, har jeg ikke oplevet den side af ham nogensinde siden.

Men sådan tænker jeg, at det er med alle nye hvalpe. Og som Søster Lagkage nævner, så kunne jeg tydeligt mærke, at jeg overhovedet ikke var på nulpunktet med socialisering ift andre nye hvalpeejere, jeg har snakket med og har hørt om herinde.

Jeg tror også, at det har rigtigt meget med hvordan ejeren håndterer hundens nervøsitet.

 

Her er en beskrivelse af en Löwchens temperament ifølge Dkk's racestandard:

Meget hengiven og lydig over for sin herre, opmærksom og lydhør, veltilpas under alle forhold og i stand til at være rolig og stilfærdig, når det kræves af den. Med sit frejdige og følsomme blik søger den at forstå, hvad der forventes af den.

Ja det har rigtig rigtig meget at sige

[Gæst Bille]

Lille Jessie, prinsessen, har nu boet hos os i 1 måned :hjerte: Hun er en modig, bestemt lille dame - fra dag 1 hoppede hun lige i snuden på Mille og har kastet sin kærlighed på hende :hjerte:

 

Tilliden til os kom først efter knap 2 uger - men det skal siges, at det var ikke fordi hun/vi ikke gjorde os umage, men Mille vores golden var ekstremt "det er mine mennesker" og afskar hende vejen, når hun ville hen til os

 

Samtidig virkede hun "stresset" i den periode og jeg var rigtig ked af det og skuffet, men efter råd fra Janni, fandt vi ud af det og Jessie har knyttet sig meget til os alle nu og er den gladeste hund

 

Det eneste "problem" jeg har er alene-hjemme Jessie er klart mors hund og når jeg ikke er hjemme, trods de andre i familien er, går hun rundt og hyler/græder og er meget urolig til jeg træder ind ad døren igen, det er frygtelig hjerteskærende

 

Bare jeg skal ud med skrald eller går afsides står hun bag døren og kradser på den

[Gæst Findus]

Lille Jessie, prinsessen, har nu boet hos os i 1 måned :hjerte: Hun er en modig, bestemt lille dame - fra dag 1 hoppede hun lige i snuden på Mille og har kastet sin kærlighed på hende :hjerte:

 

Tilliden til os kom først efter knap 2 uger - men det skal siges, at det var ikke fordi hun/vi ikke gjorde os umage, men Mille vores golden var ekstremt "det er mine mennesker" og afskar hende vejen, når hun ville hen til os

 

Samtidig virkede hun "stresset" i den periode og jeg var rigtig ked af det og skuffet, men efter råd fra Janni, fandt vi ud af det og Jessie har knyttet sig meget til os alle nu og er den gladeste hund

 

Det eneste "problem" jeg har er alene-hjemme Jessie er klart mors hund og når jeg ikke er hjemme, trods de andre i familien er, går hun rundt og hyler/græder og er meget urolig til jeg træder ind ad døren igen, det er frygtelig hjerteskærende

 

Bare jeg skal ud med skrald eller går afsides står hun bag døren og kradser på den

 

Dejligt med en update fra dig Du må jo sige til, hvis jeg skal sende en pb om de råd vi fik fra den adfærdsterapeut vi havde på, da Duffy havde alene hjemme problemer...

[Gæst Bille]

Hej Findus

 

Jeg ved ikke endnu, om Jessies aleneproblem er noget, jeg selv kan træne som jeg gjorde med Mille, men det virker som om, den måde jeg gjorde med Mille ikke virker på Jessie, så det ville være rart med nogle råd i pb, hvis det ikke er for besværligt

 

Her til aften da jeg kom op ad havegangen (var ude 10 min og skovle sen) kunne jeg høre hende hyle på den anden side af hoveddøren Der er et smalt vindue og jeg kunne se hende stå med hovedet opad som en ulv mens hun hylede og familien VAR hjemme, så hun var jo ikke alene

[Tine1]

 

Her til aften da jeg kom op ad havegangen (var ude 10 min og skovle sen) kunne jeg høre hende hyle på den anden side af hoveddøren Der er et smalt vindue og jeg kunne se hende stå med hovedet opad som en ulv mens hun hylede og familien VAR hjemme, så hun var jo ikke alene

 

Nu tager jeg mig selv i at gentage folks beroligende ord, da Otto var på Jessies alder... Han opførte sig nemlig på præcist samme måde.. og selvom jeg selvfølgelig tog imod råd, så havde jeg meget svært ved at forestille mig, at nogen andre hunde kunne være mere velcro end Otto:genert:

 

Han synes stadig det er hyggeligst, hvis jeg er i nærheden og følger gerne efter mig, hvis jeg f.eks. skifter etage, men han er ikke bange for, at jeg forsvinder fra ham mere.

 

Og - Jeg har altså ikke trænet adskillelsen voldsomt - det kommer jo naturligt, da man ikke har mulighed for at have en hvalp hængende konstant.

[Gæst Findus]

Hej Findus

 

Jeg ved ikke endnu, om Jessies aleneproblem er noget, jeg selv kan træne som jeg gjorde med Mille, men det virker som om, den måde jeg gjorde med Mille ikke virker på Jessie, så det ville være rart med nogle råd i pb, hvis det ikke er for besværligt

 

Her til aften da jeg kom op ad havegangen (var ude 10 min og skovle sen) kunne jeg høre hende hyle på den anden side af hoveddøren Der er et smalt vindue og jeg kunne se hende stå med hovedet opad som en ulv mens hun hylede og familien VAR hjemme, så hun var jo ikke alene

 

Så er der sendt en pb til dig

[Gæst lottepigen]

Og du fik din hund som en "gammel" hvalp.. Hvis han havde været dårligt socialiseret så havde du opdaget det.

Jeg har købt ældre hvalpe/voksne som ikke har været ude. Det har været et kæmpearbejde og de har aldrig kunne f.eks udstilles fordi de har forblevet nervøse.

Lottepigen - hvor gammel var din hund da du fik den?

Han var præcis 8 uger gammel min mors var lidt ældre. 10 eller 11 uger