At lære en hund ikke at gø når der kommer gæster

[Gæst Miss_menelli]

Har lige været på kursus og en af de ting der blev debatteret var, hvordan man ville lære en hund ikke at gø når der kommer gæster.

 

Der kom lidt forskellige forslag og folk var meget uenige om hvordan man bør gøre og hvilken metode der skal prøves først.

 

Var ikke ubetinget enig i den metode der blev valgt af underviseren, men det kan jo være det er den der oftest virker mest hensigtsmæssigt, så vil ikke fortælle hvilken det var, før jeg har hørt jeres forslag og argumenter

 

Kunne derfor godt tænke mig at høre hvad i ville gøre.

Hvilke fordele og ulemper kan i finde ved den metode i vælger og de metoder andre foreslår?

[asm]

Vi er blevet anbefalet et sprøjt med en forstøverflaske fulgt op af ros og godbid, når der er ro og fuld kontakt. Det skulle være en stress-afleder og ikke en straf. Jeg er selv lidt ambivalent over for metoden, men de par gange, de har fået et hurtigt "spritz", er de da blevet så overraskede, at de ser på mig, så jeg kan arbejde videre med dem.

 

Men jeg er ved at arbejde meget konsekvent med en sit-kommando og så masser af guffer, hvis de bliver siddende. Der er faktisk begyndt at ske store fremskridt... især med Oscar, da han var den, som hurtigst stressede op :banan:

 

Men det er søren jensme med at være på dupperne selv, før de får startet hårdt ud. Er der overhovedet ingen kontakt, så kan jeg godt se fordelen med et sprøjt, så de bliver opmærksomme. Men jeg vil ikke benytte vandet som eneste løsning.

[Gæst Buddha]

før eller efter gæsterne er kommet ind?

 

hm, tror den vi bruger mest, er at smide godbidder. det er egentlig okay med et par bjæf her, det har jeg ikke noget imod, men selvfølgelig skal han ikke kamme mega meget over.

 

kaste godbidder på gulvet er det der virker bedst for os. også når samson kommer på besøg, de 2 kan ellers give den gas der er det så ikke altid motor lige når at opfatte at der flyver mad rundt.

 

ellers er det gode gamle neeej og så flytter vi ham eventuelt lidt væk fra gæsten, så den ikke bliver døv og motor lige kan geare bare lidt ned

[Gæst Miss_menelli]

før eller efter gæsterne er kommet ind?

 

Før - Altså når det ringer på døren.

[Gæst The dogfather]

Du skal bare se "lærkevej" rigtigt meget...i hvert afsnit bliver der ringet på døren x antal gange, og mine vuffer reagerer hver gang...men du må bare se så meget lærkevej at vuffen bliver immun...

[Gæst Buddha]

så kan jeg ikke være med, sorry har aldrig haft en ringklokke mens jeg har haft hund. så når ham her gør, så er det når han står udenfor og han kan se at gæsterne er til os og det er der jeg egentlig bare synes det er meget rart at der lige kommer lidt lyd.

[Lonny]

For at kunne sige præcist hvordan jeg ville gøre, så er jeg nødt til at vide præcist hvad det er hunden gør af, er det at gæsterne går ind af havelågen, at de går op ad trappen, eller at de ringer på døren, eller måske noget helt fjerde?

[Gæst Miss_menelli]

For at kunne sige præcist hvordan jeg ville gøre, så er jeg nødt til at vide præcist hvad det er hunden gør af, er det at gæsterne går ind af havelågen, at de går op ad trappen, eller at de ringer på døren, eller måske noget helt fjerde?

 

Se, se... Den slags oplysninger efterspurgte jeg også.

 

Det eneste du ved og kan tage stilling ud fra, er at hunden gør når der kommer gæster - FØR de kommer ind ad døren.

Vi ved ikke hvornår den begynder og hvordan den reagere på gæsterne når de kommer ind. Men vi kan da gå ud fra, at det er når du ringer på dørklokken (eller banker på, for dem der ikke har en dørklokke )

 

Vi ved det er en cocker spaniel....

 

Så er det slut med informationerne.

[asm]

Vores starter med at fortælle, at der kommer gæster, når de hører en bil i vores indkørsel. Eller når en nabo kommer og ringer/banker på. Der er meget mere ro, hvis folk bare vader ind

... vel at mærke, hvis det er nogen, de kender.

 

Så det bedste er, hvis vi på forhånd ved, at der kommer nogen på et givet tidspunkt. Så er vi forberedte og klar til at håndtere det effektivt. Hvis vi bliver 'taget med bukserne nede om hælene', så kræver det lidt mere at skabe ro. Oscar er jo en omplaceringshund på 4 år, som vi købte her i sommers, og han har krævet en del mere end tøserne. De falder rimeligt hurtigt til ro igen. Men så tager han over og stresser op og gør en del, hvis vi ikke lige får brudt situationen hurtigt og afledt hans opmærksomhed. Men han er ekstremt kærlig og bestemt en masse arbejde værd. F.eks. har han været en helt utrolig tolerant far over for hvalpene. Så jeg vil simpelthen have det til at lykkes.

[Gæst LAB]

For at kunne sige præcist hvordan jeg ville gøre, så er jeg nødt til at vide præcist hvad det er hunden gør af, er det at gæsterne går ind af havelågen, at de går op ad trappen, eller at de ringer på døren, eller måske noget helt fjerde?

 

Hvordan skal hun være mere præcis? der er tale om en debat fra et kurses hvor de har været uenig.. handler det overhoved om noget bestemt situation? udover at hunden skal lære ikke at gø når der kommer gæster på besøg!

 

kender du nogen metoder som er gode?, hunden skal vel bare lære at den ikke skal gø af alm hverdags ting som besøg.

[Lonny]

Hvordan skal hun være mere præcis? der er tale om en debat fra et kurses hvor de har været uenig.. handler det overhoved om noget bestemt situation? udover at hunden skal lære ikke at gø når der kommer gæster på besøg!

 

kender du nogen metoder som er gode?, hunden skal vel bare lære at den ikke skal gø af alm hverdags ting som besøg.

 

For at kunne sige præcist hvad man skal gøre, så skal man jo vide hvad det helt præcist er der for hunden til at reagerer, hvordan vil du ellers gøre noget ved problemet hvis du ikke ved hvorfor og hvornår det opstår?

[Lonny]

Se, se... Den slags oplysninger efterspurgte jeg også.

 

Det eneste du ved og kan tage stilling ud fra, er at hunden gør når der kommer gæster - FØR de kommer ind ad døren.

Vi ved ikke hvornår den begynder og hvordan den reagere på gæsterne når de kommer ind. Men vi kan da gå ud fra, at det er når du ringer på dørklokken (eller banker på, for dem der ikke har en dørklokke )

 

Vi ved det er en cocker spaniel....

 

Så er det slut med informationerne.

 

Nu aner jeg så ikke om en cocker spaniel af natur er en gøende race og er avlet til at give besked ved indtrængende personer, men jeg ville nok forsøge at gribe det an på samme måde ligegyldigt hvilken race, så her kommer mit forslag

 

Hvis vi nu siger, at det er ringeklokken der får hunden til at reagerer, så ville jeg begynde at vænne hunden til at der ikke sker noget når den hører lyden af ringeklokken. Jeg ville nok købe en ringeklokke magen til den på døren, og så ville jeg flere gange om dagen trykke på den, og ellers lade som ingenting. Til at starte med vil hunden reagerer på lyden, men når den 50 gange i løbet af en dag hører den samme lyd, og der intet sker, så vil den på et tidspunkt holde op med at reagerer, og her ville jeg så belønne.

 

Når hunden ikke reagerer på at jeg trykker på ringeklokken imens jeg er i huset, så ville jeg begynde at inviterer gæster på besøg, og her ville jeg igen belønne big time de gange hvor hunden ikke gør, og bede gæsten om at gå igen hvis hunden gør (jeg forudsætter at hunden gør af iver for at hilse). Til at starte med under gæstetræningen, ville jeg stadig ringe umotiveret med min indkøbte ringeklokke, således at hunden ikke straks igen begynder at forbinde ringeklokken med gæster.

 

Og det var så den korte version af mit forslag

[Gæst Miss_menelli]

For at kunne sige præcist hvad man skal gøre, så skal man jo vide hvad det helt præcist er der for hunden til at reagerer, hvordan vil du ellers gøre noget ved problemet hvis du ikke ved hvorfor og hvornår det opstår?

 

Lige præcis.

Jeg synes det er forkert at lære kursister nogle forskellige metoder, ud fra den korte beskrivelse.

Vi skal selvfølgelig ikke være adfærdsbehandlere, men hvis det er meningen vi som trænere skal kunne svare på den slags spørgsmål - Så skal man sgu' da først have lært hvad man skal spørge ind til og hvilke ting der er relevante at vide

 

Der er jo stor forskel på, om det er en hund der gør af gæsterne eller fordi den ringer på døren. De to ting skal i min verden gribes forskelligt an.

 

Nu aner jeg så ikke om en cocker spaniel af natur er en gøende race og er avlet til at give besked ved indtrængende personer, men jeg ville nok forsøge at gribe det an på samme måde ligegyldigt hvilken race, så her kommer mit forslag

 

Hvis vi nu siger, at det er ringeklokken der får hunden til at reagerer, så ville jeg begynde at vænne hunden til at der ikke sker noget når den hører lyden af ringeklokken. Jeg ville nok købe en ringeklokke magen til den på døren, og så ville jeg flere gange om dagen trykke på den, og ellers lade som ingenting. Til at starte med vil hunden reagerer på lyden, men når den 50 gange i løbet af en dag hører den samme lyd, og der intet sker, så vil den på et tidspunkt holde op med at reagerer, og her ville jeg så belønne.

 

Når hunden ikke reagerer på at jeg trykker på ringeklokken imens jeg er i huset, så ville jeg begynde at inviterer gæster på besøg, og her ville jeg igen belønne big time de gange hvor hunden ikke gør, og bede gæsten om at gå igen hvis hunden gør (jeg forudsætter at hunden gør af iver for at hilse). Til at starte med under gæstetræningen, ville jeg stadig ringe umotiveret med min indkøbte ringeklokke, således at hunden ikke straks igen begynder at forbinde ringeklokken med gæster.

 

Og det var så den korte version af mit forslag

 

Meget lig det forslag jeg selv kom med.... Men det var jo for besværligt, i manges øjne

 

Underviseren mente at hunden bare skulle lukkes ind i et andet rum med det samme og så først komme ud når gæsterne havde sat sig.

Det var den metode man skulle forsøge først, i alle situationer hvor hunden gøede ved gæster.

 

Men han havde ikke noget svar på, hvad man skulle gøre hvis hunden fortsatte med at gø, selvom den var i et andet rum... Det gør begge mine, så ved den metode bestemt ikke virker for os.

 

Jeg kan jo se der er kommet flere vidt forskellige forslag her og jeg tror at man skal have et vidt repertoire af løsningsforslag, der kan bruges i forskellige situationer og på forskellige typer af hunde.

 

Bryder mig overhovedet ikke om, at man får én løsning, som bliver præsenteret som den bedste, uden at diskutere fordele og ulemper ved andre muligheder.

 

Så synes jeg man som træner kommer rigtig meget til kort og kan være med til at skabe endnu mere frustrerede hundeejere, hvis man så ikke kan komme med et alternativ til det første løsningsforslag.

 

Jeg er lidt ambivalent mht. trænerens rolle i den slags problemer.

Ikke at det jo er store forfærdelige problemer, men hvornår skal en træner ikke længere rådgive og i stedet henvise til en med større kompetencer - og hvor meget skal man vide for at man kan rådgive om adfærd, som er typisk og ikke farlig, men #bare" et irritationsmoment??

[Lonny]

Lige præcis.

Jeg synes det er forkert at lære kursister nogle forskellige metoder, ud fra den korte beskrivelse.

Vi skal selvfølgelig ikke være adfærdsbehandlere, men hvis det er meningen vi som trænere skal kunne svare på den slags spørgsmål - Så skal man sgu' da først have lært hvad man skal spørge ind til og hvilke ting der er relevante at vide

 

Der er jo stor forskel på, om det er en hund der gør af gæsterne eller fordi den ringer på døren. De to ting skal i min verden gribes forskelligt an.

 

Er der én ting jeg har lært af at træne hund, så er det at der sjældent er et simpelts svar på et simpelt spørgsmål, og netop derfor er jeg enig i, at det er vigtigt at man som træner lærer at spørge ind til problemet og få så mange oplysninger som muligt, tænkt nu hvis det viste sig at hunden egentlig var bange for gæsterne, og at det var derfor den gøede, så ville du jo pludselig have en helt anden situation.

 

Så at vide hvad man skal spørge om for at få uddybet spørgsmålet syntes jeg er en utrolig vigtig lærdom som træner.

 

Meget lig det forslag jeg selv kom med.... Men det var jo for besværligt, i manges øjne

 

Underviseren mente at hunden bare skulle lukkes ind i et andet rum med det samme og så først komme ud når gæsterne havde sat sig.

Det var den metode man skulle forsøge først, i alle situationer hvor hunden gøede ved gæster.

 

Jamen, det er jo ikke træning, det er at forsøge at undgå problemet, og som du siger, så er det jo ikke engang sikkert at det er nok til at undgå problemet

 

Men han havde ikke noget svar på, hvad man skulle gøre hvis hunden fortsatte med at gø, selvom den var i et andet rum... Det gør begge mine, så ved den metode bestemt ikke virker for os.

 

Som træner bør man vide, at hunde er forskellige, og hvad der virker for den ene virker ikke nødvendigvis for den anden hund, og derfor er man nødt til at have et åbent sind og flere teknikker på lager

 

Jeg kan jo se der er kommet flere vidt forskellige forslag her og jeg tror at man skal have et vidt repertoire af løsningsforslag, der kan bruges i forskellige situationer og på forskellige typer af hunde.

 

Bryder mig overhovedet ikke om, at man får én løsning, som bliver præsenteret som den bedste, uden at diskutere fordele og ulemper ved andre muligheder.

 

Så synes jeg man som træner kommer rigtig meget til kort og kan være med til at skabe endnu mere frustrerede hundeejere, hvis man så ikke kan komme med et alternativ til det første løsningsforslag.

 

Hvis du kun har én standard løsning til et hvert problem, så tror jeg også du vil komme til kort meget ofte, og jeg tror at du vil blive utroligt frustreret når tingene ikke virker, og du ikke aner hvorledes du skal anskue situationen for at komme op med nye løsninger, desuden risikerer du også hurtigt at miste dine kursisters respekt når du ikke formår at møde dem der hvor de er.

 

Jeg er lidt ambivalent mht. trænerens rolle i den slags problemer.

Ikke at det jo er store forfærdelige problemer, men hvornår skal en træner ikke længere rådgive og i stedet henvise til en med større kompetencer - og hvor meget skal man vide for at man kan rådgive om adfærd, som er typisk og ikke farlig, men #bare" et irritationsmoment??

 

Man kan vel godt rådgive, man skal bare huske at understrege, at da man jo ikke har set den aktuelle situation og det dermed er udfra andenhåndsviden at man skal svare, så vil ens råd uværgeligt være med en del usikkerhed om hvorvidt de overhovedet vil virke.

 

Om man så har lyst til at svare når man ved at udfaldet er så usikkert, og med stor risiko for fiasko det må jo så være op til en selv.

[Aina B]

Lytter lige med her

[Splinten, mor og mig]

 

Jeg er lidt ambivalent mht. trænerens rolle i den slags problemer.

Ikke at det jo er store forfærdelige problemer, men hvornår skal en træner ikke længere rådgive og i stedet henvise til en med større kompetencer - og hvor meget skal man vide for at man kan rådgive om adfærd, som er typisk og ikke farlig, men #bare" et irritationsmoment??

 

Nu er det her, som du skriver, ikke et "alvorligt" problem, med mindre det er noget, der stresser hunden meget, men min holdning er helt klar - jeg er instruktør på en træningsplads for "alle" hunde. Jeg kan lære førerne, hvordan de indlærer dette og hint og jeg kan hjælpe med træningsrelaterede problemer. Diverse adfærdsproblemer henviser jeg til andre - jeg er ikke uddannet i den slags, jeg kan ikke se problemet og som instruktør har jeg en vis autoritet, der gør, at kursisterne kunne komme til at følge helt forkerte råd.

[Lonny]

Nu er det her, som du skriver, ikke et "alvorligt" problem, med mindre det er noget, der stresser hunden meget, men min holdning er helt klar - jeg er instruktør på en træningsplads for "alle" hunde. Jeg kan lære førerne, hvordan de indlærer dette og hint og jeg kan hjælpe med træningsrelaterede problemer. Diverse adfærdsproblemer henviser jeg til andre - jeg er ikke uddannet i den slags, jeg kan ikke se problemet og som instruktør har jeg en vis autoritet, der gør, at kursisterne kunne komme til at følge helt forkerte råd.

 

Jeg tror at det er vigtig at huske det markerede når man som træner kommer med gode råd, hvad man måske bare troede var et forslag, bliver pludselig lov, og kursister har jo ikke altid den viden og overblik der gør, at de selv kan gennemskue hvis rådet er forkert...

[Gæst bøvle]

jeg har trænet med min, ved at gå ud og træne ham, ved at sige til de andre i familien, at de lige skulle gå ud og ringe på døren, og når han så gøer, så lærte jeg ham ordet; nej.... i denne sammenhæng kombinerer han så ringeklokken og ordet nej sammen, og gør han en gang når den ringer, skal jeg bare nej, og nu har han lært....at når mor siger nej, så kommer der en godbid, for hver gang han holdt op med at gø når jeg sagde nej, sagde jeg STRAKS...dygtiiig og han fik en godbid...:klap:god hund

[Gæst Miss_menelli]

Nu er det her, som du skriver, ikke et "alvorligt" problem, med mindre det er noget, der stresser hunden meget, men min holdning er helt klar - jeg er instruktør på en træningsplads for "alle" hunde. Jeg kan lære førerne, hvordan de indlærer dette og hint og jeg kan hjælpe med træningsrelaterede problemer. Diverse adfærdsproblemer henviser jeg til andre - jeg er ikke uddannet i den slags, jeg kan ikke se problemet og som instruktør har jeg en vis autoritet, der gør, at kursisterne kunne komme til at følge helt forkerte råd.

 

Jeg tror at det er vigtig at huske det markerede når man som træner kommer med gode råd, hvad man måske bare troede var et forslag, bliver pludselig lov, og kursister har jo ikke altid den viden og overblik der gør, at de selv kan gennemskue hvis rådet er forkert...

 

Jeg synes netop også, at man har et rigtig stort ansvar som træner, som også indebære kun at svare på det man ved noget om.

Man kan da godt komme med gode ideer til småproblemer og fortælle om egne erfaringer - Helt sikkert.

Mener jo heller ikke man skal sende adfærdsbehandlere ud til hunde der hopper op i sofaen når de ikke må.

 

Men tror bare det er super vigtigt at man i træner uddannelserne gør det klart, præcis hvad vores opgave som trænere er - Og ikke lægger op til at at vi skal rådgive om div. adfærdsproblemer/udfordringer.

 

I dette tilfælde var det jo ikke et adfærdsproblem som sådan (alt efter øjnene der ser selvfølgelig).

Men uanset hvad, så er min holdning, at hvis vi skal rådgive om den slags, så skal vi dælme også have flere forskellige løsningsforslag klar og formå at stille de rigtige spørgsmål, så vi får belyst det reelle problem.

 

Folk spørger jo netop fordi de ikke selv kan finde en løsning - Og så bliver man nemt den "alvidende" som træner, hvis man fyre et forslag af. Hvis det så ikke virker, og man ikke har et alternativ eller kan henvise til nogen der har det - Hvilken oplevelse får hundeejeren så?

 

Tror også kursisterne har godt af at lære, at ingen har alle svarene og at der ikke er én endegyldig løsning på de udfordringer der kan følge med at have hund.

Det at man ikke altid har svaret, men kan henvise til nogen der måske har, gør jo også at de måske har lettere ved at stille de "dumme" spørgsmål, når man ikke selv fremstår som et alvidende orakel - Men tilgengæld har styr på det der er ens primære formål, altså at træne hund og videreformidle det.