Valg af stor hund som nr. 2, har i forvejen lille hund

[Gæst jettemarie]

Hej.... Jeg håber at et par af de erfarne hundemennesker her kan hjælpe mig med at vælge en race i størrelse stor.

 

Jeg ridser lige kort nogle oplysninger:

 

- Vi er i forvejen 2 voksne og en Coton (Anton) i husstanden

- Anton, 2 år og 6 kg, elsker andre hunde også de store

- Kommer i en nærliggende hundeskov hver weekend

- Jeg arbejder 100% hjemmefra

- Vi er ikke motionister

- Går til lydighedstræning

- Der kommer ikke gæster særligt tit

- Vi bor i hus, og om sommeren kommer der ofte børn i vores have

- Foretrækker gåture uden snor

 

Det er mig der er "leder" dvs. går til hundetræning og er primær hundelufter.

 

Jeg har kigget rigtig meget på Berner Sennen, da jeg kender en i området og har forelsket mig hovedkuls i racen. Men jeg har lidt forbehold over for størrelsen (jeg er ikke selv nogen klippe, vejer 55 kg) og det faktum at hannerne kan være aggressive over for andre hunde, og måske ikke altid er lige lydhøre - de er jo ret selvstændige.

 

Derfor tænkte jeg at én af Jer måske lige kender den helt rigtige race for mig. Måske en race jeg slet ikke har tænkt på.

 

Det jeg godt kan lide ved Berner Sennen er, at det er en vogter der kan lide at være hjemme og derfor ikke har tendens til at ville strejfe. Den har et lavt fysisk aktivitetsniveau, hvilket passer os fint da vi ikke er dem der løber eller cykler en masse med vores hunde - det er faktisk slet ikke noget vi gør. Og vores nuværende lille Anton på 6 kg, er heller ikke til timelange gåture.

 

Vores valg af hund skal naturligvis også ske under hensyntagen til Anton. Og her er jeg lidt blank. For jeg kender ikke nogen der har en lille og en stor hund. Det skal lige siges at Anton helt fra hvalp har leget med store hunde, og i det hele taget elsker at være sammen med andre hunde.

 

Alle tanker fra Jer er velkomne....

[Gæst Afganskmynde]

IHHH hvor spaendende. Hvis du gerne vil have stor hund, og mener din egen str/krafter kan magte en stor hund, saa er en stor hund helt fint:5up:

 

Det er vel bare et sporgsmaal og personlig smag og evner ved valg af race. Jeg synes en Newfoundland er FANTASTISK og er rigtig godmodig.

[Gæst Blomst78]

Hejsa

Nu er det ikke fordi jeg som sådan er nogen specialist da jeg selv har to små hunde men mine forældre har altid haft hund og har to gange haft en stor og en lille hund sammen hvilket er gået ganske fint..... først købte de en pekingeser og efter et års tid en sankt bernhard og det var stadig den lille der bestemte han kom jo først så trods den store størrelses forskel havde den store stadig respekten :slem: senere har de haft en westi sammen med en labradore blanding også uden problemer her var det også den lille der var ældst så på det punkt tror jeg ikke det skulle give problemer..... Men valg af race kan jeg ikke rigtig komme med nogen indput :blink: pøj pøj med dit projekt

[Sille12]

Hej,

Lige en kommentar til berneren- min hanhund elsker alle hunde og strejfer gerne(har repareret hegnet flere gange;-)).

Han er meget selvstændig og har bestemt sin egen mening om tingene:stupid:.

Han er stærk, når vi går tur, men det kan de fleste jo lære med lidt god træning(tror ham af min har adhd:mrgreen:).

 

Når det er sagt er han godheden selv. Hvis du køber en berner vil jeg anbefale dig at købe fra en god opdrætter og med dkk stambog, da der er en vis mængde dårligdomme indenfor racen.

 

God fornøjelse med valg af race-jeg tror bestemt at du kunne blive glad for en berner.

V.H. Sille

[Aslan]

Den engelske mastiff har intet jagt instinkt, og strejfer ikke. Den er en total hjemmehund og jeg hører tit om hunde der følger med ud til bilen, og går man fordi bilen, vender hunden om

 

Men de er vidst ikke så nemme til lydighedstræning, og knap så kloge

 

Men i kunne jo prøve at kikke på racen.

 

 

Ved store hunde vil jeg lige nævne at man skal være obs på at de ikke får lange ture som hvalp, da det er hårdt for knoglerne og det slider unødvendigt, så hellere mange små ture.

[Hestkjær]

Den engelske mastiff har intet jagt instinkt, og strejfer ikke. Den er en total hjemmehund og jeg hører tit om hunde der følger med ud til bilen, og går man fordi bilen, vender hunden om

 

Men de er vidst ikke så nemme til lydighedstræning, og knap så kloge

 

Men i kunne jo prøve at kikke på racen.

 

 

Ved store hunde vil jeg lige nævne at man skal være obs på at de ikke får lange ture som hvalp, da det er hårdt for knoglerne og det slider unødvendigt, så hellere mange små ture.

 

:sjov::sjov: - passer sgu meget godt:5up:

 

Den engelske mastiff er også en vogter - passer på sit hjem og familie. Men bliver hvor den hører til - så strejfer ikke! Men er lud doven - gider ikke at træne. Må ikke gå lange ture pga fysikken. Og så er den helt klart ikke den hund med den højeste intelligens:-D. Men den er godheden selv:5up:, og den bliver stor:5up:.

 

Og ja elsker at køre bil:lol:

[Gæst jettemarie]

Den engelske mastiff har intet jagt instinkt, og strejfer ikke. Den er en total hjemmehund og jeg hører tit om hunde der følger med ud til bilen, og går man fordi bilen, vender hunden om

.

 

Det lyder klart som en race jeg også vil kigge på... men kan den slet ikke lide at gå tur?

[Gæst jettemarie]

Hej,

Lige en kommentar til berneren- min hanhund elsker alle hunde og strejfer gerne(har repareret hegnet flere gange;-)).

Han er meget selvstændig og har bestemt sin egen mening om tingene:stupid:.

Han er stærk, når vi går tur, men det kan de fleste jo lære med lidt god træning(tror ham af min har adhd:mrgreen:).

 

Når det er sagt er han godheden selv. Hvis du køber en berner vil jeg anbefale dig at købe fra en god opdrætter og med dkk stambog, da der er en vis mængde dårligdomme indenfor racen.

 

God fornøjelse med valg af race-jeg tror bestemt at du kunne blive glad for en berner.

V.H. Sille

 

Ja, jeg har læst om de dårligdomme der er ved racen, men jeg tror det i høj grad handler om at finde en god opdrætter. Det skræmmer mig ikke... Og hvis Berneren ellers var knap så selvstændig ville vægten heller ikke skræmme mig... men en ulydig hund der ikke kan bremses i den anden ende af snoren... hehe... det kan jo godt blive en uheldig kombination.

 

Men det er ikke noget du har dårlig erfaring med?

[Aslan]

Det lyder klart som en race jeg også vil kigge på... men kan den slet ikke lide at gå tur?

 

 

 

Joe......men som hestekjær skriver, må det ikke være meget grundet kropsvægten i forhold til knoglerne.

Jeg har også hørt om hunde der midt på en tur smider sig ned og ikke gider mere

[Gæst jettemarie]

Joe......men som hestekjær skriver, må det ikke være meget grundet kropsvægten i forhold til knoglerne.

Jeg har også hørt om hunde der midt på en tur smider sig ned og ikke gider mere

 

LOL! Det er helt klart en hund jeg skal læse mere om....

 

Edit: og det gjorde jeg så... 85-100 kg, det er godt nok en stor hund.....

Redigeret Marts 2, 2011 af jettemarie
Læste lige noget om racen...

[Gæst crthomsen]

Joe......men som hestekjær skriver, må det ikke være meget grundet kropsvægten i forhold til knoglerne.

Jeg har også hørt om hunde der midt på en tur smider sig ned og ikke gider mere

 

Lyder absolut også som en hund efter mit hjerte...

[Aslan]

Edit: og det gjorde jeg så... 85-100 kg, det er godt nok en stor hund.....

 

 

Altså, hvis du spørger hunden er den en lille bitte skødehund

[Aslan]

Hestekjær får sin brindle engelske mastiff i weekenden.

 

Du kan læse om Martha HER

[Gæst jettemarie]

Hestekjær får sin brindle engelske mastiff i weekenden.

 

Sikke en dejlig tråd... og hvor er det dejligt at se så mange der glæder sig på Jeres vegne...

 

Stort tillykke med den "lille" ny

 

Jeg har god tid til at overveje, for min mand skal først tage sig sammen til en priktest, før vi skal have en hund med underuld.

[Sille12]

Hej,

Jeg tror at alle hunde kan lære at gå pænt og alle hans brødre er stille og rolige og går pænt.

Dog er ham af min vild i varmen og har meget svært ved det:stupid: - træner p.t. med min aussie hvalp og der er en verden til forskel - han er modtagelig for træning;-).

V.H. Sille

[Gæst jettemarie]

Hej,

Jeg tror at alle hunde kan lære at gå pænt og alle hans brødre er stille og rolige og går pænt.

Dog er ham af min vild i varmen og har meget svært ved det:stupid: - træner p.t. med min aussie hvalp og der er en verden til forskel - han er modtagelig for træning;-).

V.H. Sille

 

Er din berner kastreret? ... og er det normalt noget man gør med den race?

 

/Jette

[Sille12]

Hej,

Nej han er ikke kastreret (efter mange overvejelser) og nej det er mig bekendt ikke noget "man gør" indenfor racen, men det gør sig vel også gældende for andre racer;-).

V.H. Sille

[Gæst jettemarie]

Hej,

Nej han er ikke kastreret (efter mange overvejelser) og nej det er mig bekendt ikke noget "man gør" indenfor racen, men det gør sig vel også gældende for andre racer;-).

V.H. Sille

 

Min Anton er ikke kastreret, men han er også sådan en lille venlig og imødekommende sjæl.

 

Jeg synes dog at vi møder rigtig mange hanhunde - sådan generelt - der er kastreret. Mange siger det hjælper mod aggressivitet og udpræget dominans. Jeg læste et sted at han-bernere har en tendens til aggressivitet mod andre hanhunde, og derfor tænkte jeg at mange måske vælger at kastrere dem.

 

Men spørgsmålet er om denne aggressivitet er medfødt, eller det kommer fordi hunden er præget forkert? Hvad er din erfaring med det?

[Sille12]

Hej,

Jeg er ikke ekspert men socialisering gør meget ved det;-).

Jeg har endnu til gode at møde en aggressiv berner han-alle dem jeg har mødt har været meget omgængelige, men jeg kan da bestemt have været heldig:blink:.

Ham af min elsker alle-plejer at drille min opdrætter med, at hun har socialiseret ham alt for godt:mrgreen:.

Men hvis du er interesseret i berneren, så tag ud og snak med nogle opdrættere. Hvilken del af dk kommer du fra??

V.H. Sille

[Gæst jettemarie]

Hej,

Jeg er ikke ekspert men socialisering gør meget ved det;-).

Jeg har endnu til gode at møde en aggressiv berner han-alle dem jeg har mødt har været meget omgængelige, men jeg kan da bestemt have været heldig:blink:.

Ham af min elsker alle-plejer at drille min opdrætter med, at hun har socialiseret ham alt for godt:mrgreen:.

Men hvis du er interesseret i berneren, så tag ud og snak med nogle opdrættere. Hvilken del af dk kommer du fra??

V.H. Sille

 

Jamen det er jeg da bare glad for at høre

 

Jeg bor i nærheden af Køge.

[Gæst Clixen]

Hejsa,

Jeg har selv været meget i tvivl om, hvilken race jeg skulle købe. Jeg har en 6,5 år gammel cavalier tæve, der er meget mild af sind. Men jeg er i bund og grund til store hunde, og jeg er altså endt med en dalmatinertæve (min anden).

 

Jeg er ikke nogen ekspert, når det kommer til hunde, men jeg vil gerne dele min erfaring med dig - uanset hvilken race du ender med at købe. Da vores første dalmatiner Blixen var 7 år, købte vi Flora (cavalieren), og der var respekt fra starten. Et enkelt forsigtigt puf med en stor dalmatinerpote og lille Flora væltede på stedet. Blixen gad ikke lege med Flora (hun var mest interesseret i store hanhunde , så de fik hurtigt et Hr. og Fru Hansen forhold. Lidt nusseri og engang imellem en løbetur rundt i haven. Ingen bestemte, alt foregik helt fredeligt, og de deltes om alt. Selv kødben byttede de undervejs uden dramatik.

 

For 3 uger siden blev huset udvidet med dalmatineren Maggie på 8 uger - og stakkels Flora har været jaget vildt siden. Hun gider lege én gang om dagen, men det bliver hurtigt ALT for voldsomt for hende, og så prøver hun at sætte sig i respekt. Maggie trækker sig også fint tilbage og lægger sig på ryggen og viser mave. Men efter 10 sekunder overfalder hun Flora igen. Og vi er nu nået dertil, hvor vi et par gange om dagen tager Maggie i snor i stuen og holder hende beskæftiget med legetøj, kødben el.lign - simpelthen for at give Flora fred.

 

Vi har talt med forskellige "hundefolk" om det, da det er meget vigtigt for os, at Flora ikke bliver deprimeret eller opgivende. De siger alle, at det er den ældste, der skal tages hensyn til - uanset størrelsesforholdet. Hvalpen skal lære at indordne sig under den voksne, og hvis den ikke gider lege, ja så må hvalpen altså "nøjes" med at lege med andre hunde på gåturen (hvilket jo i øvrigt er meget vigtigt). Det er ikke ondt, sådan er livet bare, hvis der skal være fred i hjemmet!

 

Alt afhængig af hvilken psyke Anton har, skal I være opmærksomme på, at jeres nr. 2 hund hurtigt vokser og bliver større end ham - ligesom Maggie der nu er 11-uger allerede er større end Flora. Det gør det mere svært for den voksne, at ryste en irriterende hvalp af sig. Vi håber, Maggie snart fatter, at Flora ikke er et levende legetøj med pels, for det er super hårdt arbejde - og drøn synd for Flora. Og vi har travlt, for langlemmede Maggie vokser hastigt!!!

 

Al lekture vi har læst, skriver at man skal give den voksne et sted, hvor den har helle. Sæt et bræt op el.lign., hvor hvalpen ikke kan komme over. Men de tager altså ikke højde for, at man har en LILLE hund, så hvis hvalpen ikke kan komme over, kan den lille jo heller ikke :-( Flora har helle i sofaen, hvor Maggie er bandlyst.

 

Vi bruger i øvrigt ikke "nej" over for Maggie, når hun hvalpe-overfalder Flora. For Flora forsvarer sig jo, og hun skal ikke tro, at det er hende, vi siger nej til. I stedet stiller vi os ind foran Maggie, oprejst og med brede skuldre. Derved viser vi også Flora, at vi passer på hende. Nu er det jo ikke sådan, at Maggie INGENTING må, vi skal jo også passe på, at hundene ikke opfatter det som om al kontakt med hinanden er negativt. De er faktisk også ret gode til at "kysse", nusse og putte.

 

Jeg er sikker på, at hvis du lytter til din mavefornemmelse, finder du den rette race - det er også forbandet, at der findes så mange Men det er vigtigt, at Anton bliver passet på, hvis han ikke selv kan. Spændt på at høre hvad I ender med. God fornøjelse.

[Gæst spix]

jeg ville da sætte den skærm/låge op og så sætte en let kattelem i- så kan den laves rigelig høj og cavalieren-kan gå igennem.

Iøvrigt mener jeg det er forkert I ikke understøtter den lille i at sige nej til den store(hvalpen) (når man har 2 hunde er det vigtig at også menneskene understøtter rangordenen mm den kan udfordres- og det bliver den nok hos jer, når dalmatineren bliver kønsmoden.................og jeg ville nok huske på at få trænet hvalpen alene uden for matriklen. En 8 ugers skal også sove en del- der får den anden også fred :9(

[Gæst Clixen]

Tak for gode råd.

Vi træner skam med dem begge hver for sig både i haven og i skov og hvor vi ellers går tur - ligesom jeg går tur med dem hver for sig dagligt og én fællestur dagligt. Den voksne får ikke mindre opmærksomhed, jeg sover bare mindre og går mange flere ture om dagen!

Kattelemmen er en super idé!

Vi bruger "nej" i mange situationer, og Maggie kender klart ordets betydning i mange situationer, og er dygtig til at respektere det. Men Flora er en meget mild hund, og flere har rådet mig til ikke at sige "nej" til Maggie, når hun har gang i Flora. Vi understøtter Flora ved at gå ind som en menneskelig mur og fysisk fjerne Maggie, når hun har bidt sig fast i pelsen - og endnu bedre: sørge for at Maggie slet ikke får fat i Flora. Derudover får Flora først mad, først kærtegn, først gåtur osv.

 

Hvor er det i øvrigt dejligt med så engagerede hundemennesker - og så forvirrende, når man får modstridende råd

[Gæst jettemarie]

Clixen... Tusind tak for dine erfaringer vedr. stor/lille hund. Du kommer med nogle pointer der er ret væsentlige.

 

Du skriver at Flora har helle i sofaen, hvor Maggie er bandlyst. Jeg har spurgt andre hundeejere om det er muligt at én hund har lov til at komme i sofa/seng og den anden hund ikke har. De siger at fordi hunde er flokdyr, vil de følge hinanden, og derfor er det ikke muligt at sige til den ene den godt må være i sofaen, og til den anden at den ikke må.

 

Men det lyder som om at I har fundet ud af det? Hvordan har I gjort det?

[Gæst Clixen]

Med tiden er det bestemt meningen, at Maggie også må komme i sofaen. Jeg syntes da også, det er synd for hende at "være udenfor". Men vi bliver simpelthen nødt til at give Flora et sted hvor hun kan være i fred. Til gengæld har vi gjort vores lænestol til Maggies (vores hjem ligner jeg ved ikke hvad med tæpper overalt;-). Hér må Maggie ligge, og det er dér, vi sætter os med hende og nusser (eller på hendes legetæppe på gulvet). Hun ELSKER den stol, og det er dér, hun tager de bedste lure. Hun kan stadig ikke selv komme op i den (men ned), og hun kan altså heller ikke komme op i sofaen selv. Men det er et spørgsmål om uger.

 

Det er ikke helt uproblematisk at holde hende fra sofaen, hun prøver jeg ved ikke hvor mange gange om dagen på at hoppe op til Flora, og os når vi sidder der. Men vi siger "nej" og "ned", og hun bliver bedre og bedre til at adlyde - meeeeen der er et stykke vej endnu. Hvis hun ikke selv går væk, fjerner vi hende forsigtigt med en hånd på brystkassen og siger "ned". Flora bliver også godt gal i skallen, og giver hende et ordentligt fur. Vi sørger naturligvis for, at Maggie ikke føler sig alene og udstødt, men hun bliver nødt til at acceptere, at nogle gange sidder vi i sofaen og nusser med Flora, andre gange sidder vi i stolen og nusser med hende. Når hun er gammel nok til at få den ene ende af sofaen, inddrager vi stolen til menneskebrug igen.

 

Nu er hun vores 3. hund, og hver gang har vi talt om, at NU ændrer vi altså på det, og smider hundene ud af sengen. Men men men.... sådan blev det heller ikke denne gang De har hver deres tæppe i fodenden, hvor de SKAL blive liggende - og gør det. Så om natten er vi én stor hyggelig flok, hvor alle lader hinanden være i fred, for nu skal vi sove.

 

Er du kommet nærmere på en race, spørger jeg nysgerrigt?