Jeg har mistet min Zuki

[Gæst dansbo]

I dag er det 3 uger siden jeg mistede min elskede Zuki. Han blev 8 år og 2 måneder. Han fik knoglekræft, uhelbredeligt. Det gik ganske stærkt, han nåede ikke at være særlig meget påvirket af det, for jeg valgte at lade ham sove ind tidligt i forløbet, for jeg kunne bare ikke bære at denne fantastiske skønne hund skulle leve i smertehelvede.

 

Jeg savner ham så meget, græder stadig indimellem, men jeg ved jo at jeg gjorde det rigtige. savnet er bare så stort. Jeg har valgt at få en ny hund nu, for jeg savner ikke kun zuki, jeg savner simpelthen at have hund i huset.

D. 13. marts flytter Tasja ind, hun er en ruhåret gravhund. Det trøster mig at vide jeg snart får en ny hund at putte med, jeg kigger på hendes billede mange gange om dagen og det giver mig sådan en følelse af håb og glæde.

 

Hvil i fred elskede Zuki, hvor ville jeg ønske du kunne have fået lov til at blive rigtig gammel og bare døde af alderdom, men med dine øvrige sygdomme og skavanker, ville det nok alligevel ikke have været muligt.

 

Mor elsker dig og vil aldrig glemme dig.

[Tonks]

:ae:

 

As a leaf falls from the bough

So goes a life from out the world

The birds cease not their singing :hjerte:

[Gæst Obelix]

R.I.P Zuki .

 

:ae:

[anders46fils]

"Dogs' lives are short, too short, but you know that going in. You know the pain is coming, you're going to lose a dog, and there's going to be great anguish, so you live fully in the moment with her, never fail to share her joy or delight in her innocence, because you can't support the illusion that a dog can be your lifelong companion. There's such beauty in the hard honesty of that, in accepting and giving love while always aware it comes with an unbearable price."

:ae: