Snappen

[Sille12]

Hej,

Nu prøver jeg lige at starte tråden her, omend jeg nu ikke ved om det er racespecifikt.

Da jeg fik min aussie hvalp, da han var 4 mdr(nu er han godt 5) snappede han meget efter min berner på to år ikke mindst fordi han var usikker.

Det har vi så arbejdet væk og de har det superfint sammen meeen..........

 

Det lille snapper efter den store hvis vi kæler med ham(den store) og han snapper også hvis den store eks. går ud i bryggerset for at snuse, for så farer den bette efter den store som om han ejer bryggerset(han har rigtig meget resourceforsvar).

Den store trækker sig hver gang uden så meget som et brum og vi forsøger at bakke den store op, da han jo er ældst og "var her først";-).

Skal siges at den lille er en meget forsigtig hund - tager meget lang tid om at tø op når han møder andre hunde(knurrer og gør med halen mellem benene) og er heller ikke ubetinget glad for alle mennesker omend det er blevet bedre, da jeg arbejder hårdt med socialiseringen.

 

Er det en aussie ting at være så skarp og hvorfor tror I at han er sådan efter den store - han virker næsten jaloux???

Håber det gir mening.

V.H. Sille

[cs-dumle]

Nope... det tror jeg ikke... Vores cairn terrier var ihvert fald ligesådan overfor vores cocker... indtil hun blev omkring 8-10mdr og cockeren begyndte at sige fra.

Vi lod dem egentlig bare selv klare det. Vi vidste at den store sagde fra hvis det gjorde virkelig ondt på ham eller hvis der var noget han bare ikke ville finde sig i. Det regnede vi så med han også ville her og pludselig begyndte han også at sige fra når den lille snappede efter ham når vi kælede ham og senere hen når hun rendte efter ham ved det mindste (ei det får hun nu stadig lov til, men hun får ikke lov til at hænge i ham eller hapse efter ham imens længere).

[Linda]

Hej,

Nu prøver jeg lige at starte tråden her, omend jeg nu ikke ved om det er racespecifikt.

Da jeg fik min aussie hvalp, da han var 4 mdr(nu er han godt 5) snappede han meget efter min berner på to år ikke mindst fordi han var usikker.

Det har vi så arbejdet væk og de har det superfint sammen meeen..........

 

Det lille snapper efter den store hvis vi kæler med ham(den store) og han snapper også hvis den store eks. går ud i bryggerset for at snuse, for så farer den bette efter den store som om han ejer bryggerset(han har rigtig meget resourceforsvar).

Den store trækker sig hver gang uden så meget som et brum og vi forsøger at bakke den store op, da han jo er ældst og "var her først";-).

Skal siges at den lille er en meget forsigtig hund - tager meget lang tid om at tø op når han møder andre hunde(knurrer og gør med halen mellem benene) og er heller ikke ubetinget glad for alle mennesker omend det er blevet bedre, da jeg arbejder hårdt med socialiseringen.

 

Er det en aussie ting at være så skarp og hvorfor tror I at han er sådan efter den store - han virker næsten jaloux???

Håber det gir mening.

V.H. Sille

 

Min første tanke er ret mig hvis jeg tager fejl...

 

Hvor meget har den opdrætter sociliseret de hvalpe for kunne være den manglede nogle flere gode oplevelser kan være der har været nogle dårlige oplevelseer indenover som gør den usikker ...

 

Du skal ihvertfald prøve se om du kan finde grunden og så arbejde med resscourse forsvaret, da man virkelig skal passe på en Aussie ikke blvier for bekræftet i den adfærd... Det kan ligge til dem så derfor er det vigtigt at man arbejder med det så man har kontrol over det som man selv synes..

 

Koda har tendens til ressurceforsvar med hans legetøj og kødben, han brummer lidt og bliver lidt usikker, han har aldrig snappet ud efter mine herhjemme, han er bange for at de andre tager hans legetøj men det eneste han får ud af det at de går væk fra ham og så dropper han sit job med at passe på legetøjet for så det ikke vigtigt mere

 

Aussien kan også ha tendens til at være reserveret over for fremmede man ser det bare ikke så meget mere Men sørg for at når du ved de svage sider racen har så gør mere ud af de ting så de bliver rare og gode oplevelser..

 

Det var bare hvad jeg tænkte

[Sille12]

Hej,

Tror ikke han er blevet oversocialiseret og jeg ved at han er blevet lidt tromlet af sin far og bror, men det var egentlig ikke noget, jeg har tænkt over før han reagerede som han gjorde.

Jeg kender godt til aussiernes anlæg for resourceforsvar, hvis man kan kalde det det og derfor er det også vigtigt for mig at arbejde med det.

 

Jeg gør p.t. meget ud af at få gode oplevelser og de to leger også godt og den bette kommer også tit og slikker den store i mundvigene, så helt galt kan det jo ikke være.

 

Måske der skal en masse godbidder til for at belønne den gode adfærd og så må vi ud og møde en masse rare hunde.

V.H. Sille

[Aussiepower!]

Ahh ja, Joya hun er squ også en lille djælve med det ressourceforsvar Hun har det som regel ikke over mad, og heller ikke så meget overfor ting, sådan i form af legetøj, men overfor menneskelig kontakt, der har hun bigtime, hun mener helt klart selv at hun er verdens navle hvad det angår Men der skubber jeg hende altså væk, når hun prøver at møve sig ind når jeg snakker med en af de andre, og hvis hun så acceptere afvisningen og trækker sig tilbage og sætter sig eller på anden måde forholder sig i ro, så får hun ros for det, og så får hun lov at komme og snakke når jeg er færdig med den anden.

 

Hun forsøgte også i en kort overgang at bestemme over sofa og lænestol, overfor de andre hunde (aldrig overfor os!), men det slog jeg altså rimeligt hårdt ned på, en 4. mdr. hvalp skal squ ikke bestemme om en 13 år gammel hund må komme i sofaen! Og det trængte så også ret hurtigt ind, at dén gik altså ikke -men havde hun ikke fattet budskabet, så ville hun ganske enkelt have fået forbud mod at komme i sofaen, i hvert fald i en periode, ikke fordi jeg ellers går ind for alle de dominasteorier og opdragelsesmetoder hvor hunde ikke må komme i møbler og ikke må spise først osv., men i Joya's tilfælde, ville det have blevet løsningen, jeg har ikke mange grænser og regler for mine hunde, men lige den slags, den går altså bare ikke herhjemme..

 

Men ellers har hun generelt ikke problemer i samværet med andre hunde, hverken vores egne eller andres, men snakker hun med en person, og en anden, fremmede hund, møver sig ind, kan det altså godt udløse en knurren.

 

Chivas har også en lille tendens til ressourceforsvar, men det er ikke meget, og igen, som regel ingen problemer i forbindelse med mad, og også kun i begrænset omfang med ting.

 

Cody tilgengæld havde intet ressourceforsvar what so ever, jeg tror aldrig at jeg har oplevet ham forsvare noget som helst.

 

Men det skal så også siges at Joya og Chivas jo er halv søskende, og det ligger simpelthen i deres linjer, at være nogle lidt bestemte typer

[Sille12]

Hej igen,

Tak for svar, jeg arbejder videre, men rart lige at få nogle råd og høre jeres erfaringer;-).

V.H. Sille