Fluebenet er angst men søger støtte

[Gæst Fluebenet]

Hej med jer,

 

Vi er helt nye her på siden og ved ikke om dette er det rette sted for dette indlæg men nu prøver vi. Først en præsentation.

 

Flubenet er ikke det rigtige navn, kun noget hendes ejer kalder hende når hun ikke lige hører det. Fluebenet ville nok blive temelig fornærmet, hvis hun hørte det eller også ville hun bare ikke lystre

 

Men hun er en skøn livlig lille coton de tulear der som i en alder af 6 år har måtte forlade sine vante omgivelser og sin familie (pga skilsmisse)

Hun har nu været her hos os i 14 dage og vi eeeeelsker vores lille nye familiemedlem, men det går desværre ikke helt så let. Måske nogen af jer har erfaringer som i vil dele ud af?

 

Det er som om Fluebenet kun får det sværre og sværre for, hver dag der går. Vi har forberedt os rigtig længe på at skulle have hund og jeg har læst et utal af bøger og artikler om gode råd, for den første tid med hunden.

Jeg syntes jeg har fulgt de retningslinier der er oppe i tiden.

 

Den første nat var slem men så er det egentlig gået meget godt. Hun virker glad og som om hun er faldet godt til hos os men for hver dag der går, klistrer hun mere og mere. Hun er blevet angst for at blive forladt tror jeg.

 

Da hun kom den første dag, sov hun i sin kurv i soveværelset. Selv om hun brugte det meste af natten på at gå neden under til hoveddøren og stå og græde op af den. Så hentede jeg hende, bar hende op og nussede hende til hun faldt til ro, hvor det hele så startede forfra ingen fik noget søvn den første nat.

Siden er hun blevet meget mere rolig og sover fint i sin kurv. Kurven er jeg begyndt at flytte længere og længere væk og nu står den uden for soveværelset men hun kan se ind i soveværelset og hen på sengen derfra.

 

Hun har været nød til at være alene et par enkelte gange i de 14 dage der er gået og det var max en time. Mon det er det der har skræmt hende? Var det for tidligt?

 

Jeg træner hver dag med at gå til hoveddøren, dreje låsen op, låse igen og sætte mig ind. Men prøver jeg at tage skridtet videre bliver hun angst. Går jeg uden for døren gør hun Så det kan jeg ikke.

Bare når jeg tager overtøj på når vi skal gå tur, så er hun lige ved at hyperventilere og hun ryster.

Inden døre prøver jeg ind imellem at lukke døre imellem os men så sætter hun sig lige på den anden side af døren - hun slaper bestemt ikke af men er dog ikke angst. Men hun vil helst gå en halv meter bag mig hele tiden.

I vores køkken/alrum kan jeg end ikke bevæge mig fra sofaen i stue delen til den anden ende, hvor der er køkken Hun render lige i R.... på mig konstant og jeg må indrømme det er ved at gå mig på.

Vores toilet ligge på 1 sal og på trods af at hun er faldet i en dyb søvn, så vågner hun hvis jeg forlader stuen for at gå ovenpå.

 

Jeg syntes jeg har fulgt de steps man tilråder i forhold til når man får en lille hvalp, da det skulle være det samme med en adoptivhund. Kan nogen gennemskue, hvad jeg gør forkert?

[Gæst Mais og hunden]

Hej med jer,

 

Vi er helt nye her på siden og ved ikke om dette er det rette sted for dette indlæg men nu prøver vi. Først en præsentation.

 

Flubenet er ikke det rigtige navn, kun noget hendes ejer kalder hende når hun ikke lige hører det. Fluebenet ville nok blive temelig fornærmet, hvis hun hørte det eller også ville hun bare ikke lystre

 

Men hun er en skøn livlig lille coton de tulear der som i en alder af 6 år har måtte forlade sine vante omgivelser og sin familie (pga skilsmisse)

Hun har nu været her hos os i 14 dage og vi eeeeelsker vores lille nye familiemedlem, men det går desværre ikke helt så let. Måske nogen af jer har erfaringer som i vil dele ud af?

 

Det er som om Fluebenet kun får det sværre og sværre for, hver dag der går. Vi har forberedt os rigtig længe på at skulle have hund og jeg har læst et utal af bøger og artikler om gode råd, for den første tid med hunden.

Jeg syntes jeg har fulgt de retningslinier der er oppe i tiden.

 

Den første nat var slem men så er det egentlig gået meget godt. Hun virker glad og som om hun er faldet godt til hos os men for hver dag der går, klistrer hun mere og mere. Hun er blevet angst for at blive forladt tror jeg.

 

Da hun kom den første dag, sov hun i sin kurv i soveværelset. Selv om hun brugte det meste af natten på at gå neden under til hoveddøren og stå og græde op af den. Så hentede jeg hende, bar hende op og nussede hende til hun faldt til ro, hvor det hele så startede forfra ingen fik noget søvn den første nat.

Siden er hun blevet meget mere rolig og sover fint i sin kurv. Kurven er jeg begyndt at flytte længere og længere væk og nu står den uden for soveværelset men hun kan se ind i soveværelset og hen på sengen derfra.

 

Hun har været nød til at være alene et par enkelte gange i de 14 dage der er gået og det var max en time. Mon det er det der har skræmt hende? Var det for tidligt?

 

Jeg træner hver dag med at gå til hoveddøren, dreje låsen op, låse igen og sætte mig ind. Men prøver jeg at tage skridtet videre bliver hun angst. Går jeg uden for døren gør hun Så det kan jeg ikke.

Bare når jeg tager overtøj på når vi skal gå tur, så er hun lige ved at hyperventilere og hun ryster.

Inden døre prøver jeg ind imellem at lukke døre imellem os men så sætter hun sig lige på den anden side af døren - hun slaper bestemt ikke af men er dog ikke angst. Men hun vil helst gå en halv meter bag mig hele tiden.

I vores køkken/alrum kan jeg end ikke bevæge mig fra sofaen i stue delen til den anden ende, hvor der er køkken Hun render lige i R.... på mig konstant og jeg må indrømme det er ved at gå mig på.

Vores toilet ligge på 1 sal og på trods af at hun er faldet i en dyb søvn, så vågner hun hvis jeg forlader stuen for at gå ovenpå.

 

Jeg syntes jeg har fulgt de steps man tilråder i forhold til når man får en lille hvalp, da det skulle være det samme med en adoptivhund. Kan nogen gennemskue, hvad jeg gør forkert?

 

Jeg syntes bestemt ikke det lyder som om du gør noget forkert.

Jeghar en Havaneser som minder meget om en Coton, og hun følger mig også overalt.

Det er kun når vi går tur, at hun stikker totalt af :stupid:.

Men vi har sa nogen hønner op, ind til forskellige rum, så hun stadig kan se/høre os, og det har bestem hjulpet:5up:

 

Om natten har vi åben ud til gangen, badeværelset, og de tre soveværelser, men hun vil kun sove hos mig, i min seng . Og så skal hun selfølgelig være rigtig tæt på mig og sove hen over ansigtet på mig :stupid:.

 

Men jeg ved ikke om det bare er racetypisk, det der med at forfølge ejeren:vedikke:. Jeg syntes du skal give det en chance, det der med hønnerne, for det har hel sikkert hjulpet for mig:5up:. Nogen gange kan hun dog godt finde på at sætte sig og pive foran døren, men så ignorerer jeg hende bare, og så holder hun op.

 

Håber du kan bruge hjælpen:blink:

[Gæst maian889]

Jeg tror bestemt hun er bange for at i smutter fra hende... Hun er blevet fjernet fra sine vante omgivelser og der har måske i den sidste tid der været noget dårlig stemning, hva ved jeg...

 

Hun vil nok bare gerne ha bekræftet at hun hører til hos jer, og i ikke forsvinder...

 

Jeg ville tage hende ind i soveværelset og være så meget sammen med hende som muligt her i starten og så begynde at kunne dække hende af på den anden side af et dørtrin for åben dør og så fremdeles.. Helt stille og roligt..

 

Bliver hun angst, går det for stærkt...

 

Held og lykke, og velkommen til forresten :5up:

[guanomo]

Jeg ville beholde hende i soveværelset.

 

Ellers lyder det helt okay.

 

Og husk, rigtig mange genbrugs hunde er måneder om at falde helt til et nyt sted.

 

Hvad fik i at vide om hende fra før? hvor hun sov? om hun var alene til daglig? ect.

Redigeret Marts 27, 2011 af guanomo

[Gæst Stella]

Jeg synes i gør hvad i kan og mere til, og jeg tror det nok skal komm med tiden. Lige nu skal hun bare hele tiden bekræftes i at i ikke forlader hende. Prøv evt at sig det højt til hende, at hun skal blive hos jer til hun ikke er mere, måske forstår hun det, måske ikke. Derudover synes jeg i skal forsætte som i gør, at i viser hende at i kommer igen og er til at stole på.

 

Måske det kan hjælpe lidt at lave nogle BLIV øvelser. Det hjalp meget på min hund, en overgang hvor han var bange for at jeg ikke kom igen.

 

Brug et tæppe eller noget, lad hende blive på det, gå lidt derfra, mens i siger bliv. Og så rose hende når hun bliver, og gå tilbage til hende. Så kan i langsomt øge det, feks lade hende blie i stuen og gå hurtig ud i køkkent og ind igen osv.Sådan at hun ser i kommer tilbage hver gang.

[FrkSmilla]

Hun er jo selskabshund og hun er sikkert bange for at blive forladt af dig også. Det er klart der er sket mange omvæltninger og der har været utryghed i hendes liv på det seneste. Hendes tidl far og mor har sikkert også været meget følelsespåvirkede og udadreagerende pga skilsmissen og det har også smittet af på hende. Det mærker hunde let..

 

 

Jeg tror også du skal starte heeelt forfra med at gøre hende tryg ved bare at være lidt på afstand af dig. Hun skal vide, du ikke forlader hende. Jeg har også god erfaring med børnegitter. F.eks kan du stille det op ind til kontoret eller køkkenet hvor du opholder dig og så kan hun sidde lige på den anden side og kigge ind på dig, men ikke være helt klods op af dig.

 

Du kan også prøve at binde hende til et bordben (et sted hvorfra hun stadig kan se dig hele tiden, men ikke være helt op af dig og så give hende et griseøre eller en anden lækker ting, hun kan hygge sig med).

 

Når hun begynder at blive tryg ved ikke at være helt op af dig hele tiden det kan du begynde at gå udenfor hendes synsfelt og komme tilbage igen før hun bliver ked af det. Bare lad som igenting. Gå på wc, ud med affaldsposen, tøm postkassen osv

 

Har hun kunnet være alene i sit tidl hjem? Så kan det godt være det kommer til at gå lidt nemmere inden så længe. Men lige nu og her har hun nok brug for at vide, du ikke smutter.

[Gæst Fluebenet]

Tak for jeres svar

 

Mais og hunden, måske du har ret med hensyn til at racen gør at hun har noget af den adfærd, jeg genkender ihvertfald flere af de ting du skriver. Fluebenet får dog ikke lov at sove oppe i vores senge men hun er også glad for sin kurv, så det er fint.

 

Maian889 Helt enig og det er netop, hvad jeg har gjort i de sidste 14 dage - altså ladet hende sove i soveværelset i sin kurv. Hun virker ok med at jeg så småt er begyndt at rykke hendes kurv ud, så jeg tror ikke at DET er problemet. Problemet må ligge et andet sted :hmm:

 

guanomo Hvorfor mener du at jeg bør beholde hende i soveværelset?

Jeg har læst et sted at det kan være et problem man selv skaber, hvis man ikke træner afstand til sin hund. At hun netop skal træne at det er ok at opholde sig på lidt større afstand end en meter fra sin ejer. Men måske der er andre argumenter for hellere at lade hende blive i soveværelset?

 

Stella Helt enig men hvor længe mon jeg skal bekræfte hende konstant i at jeg ikke forlader hende. Jeg kunne godt have brug for at mærke noget fremgang og ikke at det bliver værre Jeg syntes det gik bedre den første uge end denne uge.

Bliv øvelserne er jeg også igang med og det virker 1 ud af 10 gange og så får hun selvfølgelig ros:klap: Men puha, jeg syntes det her er op ad bakke og den bakke er lige blevet et bjerg i denne uge. Nå men det SKAL lykkes for hun er en fantastisk sød vovse.

 

FrkSmilla Ja der skal startes heeelt forfra, men hvor lang tid mon jeg skal forvente at der ikke er fremskridt? God ide med et børnegitter, det vil jeg prøve at skaffe :blink:

Hun var vant til at være alene i sit tidligere hjem og så vidt jeg forstod på tidligere ejer var det uden problemer.

Efter skilsmissen var hun dog alene i alt for lang tid af gangen da tidligere ejer pludselig stod alene om hende og samtidig havde en hest at passe. Så det var af kærlighed til hunden at hun valgte at finde et nyt hjem til hende. Men ihhhh hvor er det hårdt for hende

 

Dejligt med så mange svar, så hurtigt TAK for det!

 

Hvor længe tror i jeg skal forvente at arbejde med at hun kan være alene igen? Jeg kan jo ikke engang gå ud at handle eller andet, sådan som tingene er nu. Det er virkelig heldigt at jeg stadig læser/skriver på opgave hjemmefra og ikke skal på arbejde, hver dag. Men den situation ændrer sig jo også.

 

En anden ting jeg vil spørge jer om.

Når nu vi har disse problemer, hvad vil så være bedst for Fluebenet når familien her skal til stor familiefest med en overnatning om tre uger? Jeg har helt ondt i maven over at hun skal passes et sted, hvor hun vil være bange for at være blevet forladt igen. Lige så slemt er tanken om at tage hende med. Hun ville gå helt agurk tror jeg, ved at komme med til sådan en slags festivitas på hotel med rigtig mange fremmede mennesker, høj musik mm

Ikke at deltage er heller ikke rigtigt en mulighed, for festen er mine bedsteforældres 70 års bryllupsdag (de er 90 år og man ved ikke hvor længe de er her endnu) Vi har sagt ja tak for et halvt år siden, før vi vidste vi fik Fluebenet-

Hvad kan jeg stille op med min angste lille hund i den situation?

[Gæst maian889]

Efter som hun er en selskabshunde race ville jeg tænke over hvor meget hun skal være alene i det hele, altså når du er færdig med opgave..

 

For hvis i er væk 6-8 timer hver dag, og hun også er alene om natten, selvom hun kan se jer.. Så bliver det mange timer at være på afstand..

 

Min har fri adgang til soveværelset og kan vælge til og fra som det passer ham, jeg tror ikke på at det skulle være med til at skabe problemer, tværtimod det er da den letteste måde at være sammen med sin hund på...

 

Jeg tror det er for tidligt at rykke på hende, som jeg ser det lige nu, bliver hun bekræftet i at i "skubber hende væk" (meget firkantet sat op, I know) Men se det fra hendes side.. Hun er "lige" kommet og kurven rykker længere og længere væk fra jer.. Jeg ved det ikke, er bare en idé, at hun skal være heeeelt sikker på at hun er medlem af jeres familie inden hun skal til at forholde sig til at være alene...

 

Har i prøvet med marvben (evt med leverpostej i), rodekasse med legetøj og i blandede godbidder osv når i går?? Det kan gøre underværker..

 

Tror det vender lige pludseligt når hun har opdaget at i er for real og vil ha hende hos jer for ever

[kennel-lowchen]

Jeg har en genbrugs-coton.. og al min viden om cotoner er baseret kun på hende - så måske er det intet værd overhovedet.. Jeg fik hende i juni sidste år, fra et dejligt hjem (der er en tråd om det her et eller andet sted)..

Hvad jeg kan sige om hende er: at hun har knyttet sig rigtig meget til en person (mig) og hele hendes verden nærmest styrter i grus når jeg går..Hun ligger ved døren og venter. Nu (9 måneder efter vi fik hende) kan hun holde andre ud, men når jeg er der er de luft..

Hun bryder sig ikke om (og har aldrig brudt sig om) at være alene hjemme. Og det er også hvad jeg hører fra andre coton-ejere er deres problem. Nu kan hun være alene hjemme, både alene og sammen med andre hunde, men hun elsker det ikke.

Hun ligger i min seng og sover om natten, og det tog hende faktisk et pænt stykke tid at acceptere at der er andre (altså hunde) i min seng.

 

I må nok accepetere at det kan tage rigtig lang tid før hun er faldet rigtig til

[Gæst Fluebenet]

maian889 Jeg forstår godt din pointe og kan godt se at det i nogle tilfælde kunne være problemet. Fluebenet har adgang til hele huset også soveværelset. Jeg lukker ikke døren når jeg går i seng og kurven står lige uden for dørtrinet, hvor hun kan ligge og se over til sengen. Jeg har ikke det indtryk at det er her problemet er da hun virker helt tryg og glad ved at lægge sig, hvor kurven står nu. Men jeg venter med at rykke den længere væk, til der kommer masser af fremgang.

 

Marvben har jeg ikke prøvet men hundeguffer i en aktivitetsbold og andet legetøj men jeg tror ikke det interesserer hende så meget når hun er ked. Men måske marvben kan hjælpe - alt skal prøves :blink:

 

Mens jeg skriver dette, ligger hun faktisk for første gang oppe på 1 sal og sover (min søn sover deroppe også) og jeg sidder nede i stuen :klap: Weeeeheee det er da fremgang!

[guanomo]

guanomo Hvorfor mener du at jeg bør beholde hende i soveværelset?

Jeg har læst et sted at det kan være et problem man selv skaber, hvis man ikke træner afstand til sin hund. At hun netop skal træne at det er ok at opholde sig på lidt større afstand end en meter fra sin ejer. Men måske der er andre argumenter for hellere at lade hende blive i soveværelset?

 

Så er hunden ikke væk fra sin flok om natten også, samtidig med om dagen.

 

Alene tid om natten kan føles som alene tid om dagen for hunden, så hvis den er alen 5-7 timer om dagen plus 7-9 om natten er det 2/3 af dagen hunden er alene

 

Vores hund ligger på sin egen madras i soveværelset, han vælger selv om han vil komme ind. Og det gør han hver aften.

En del af "flokken".

[Gæst Fluebenet]

Dejligt at høre fra andre med cotons og at høre det ikke kun er min vovse der har det svært med tryghed og selvstændighed. Jeg tror på at Fluebenet nok skal lære det hele med tiden men at det blot kræver en masse hårdt arbejde og et bjerg af kærlighed :hjerte:

[Gæst Afganskmynde]

Vi har ogsaa genbrugshund. Jeg bliver en smule... opgivende:hmm: naar nogle mennesker kommer med meningen om, at hunde ikke kan fole savn, eller ser intet som helst, galt i, at folk vaelger at genplacerer deres hund af div. letsindige grunde, naar nu der er familier der har mere tid osv til dem:roll:.

Fordi hver gang en hund placeres i et nyt hjem, saa paavirkes den altsaa negativt. Hunde knytter sig, og hver gang det baand bliver brudt paa ny, saa skader det altsaa hundens sind, paa en eller anden maade. I mere eller mindre grad!

Vores genbrugshund, er enormt knyttet til os. Han har vaeret hos os i 9 aar nu og faldet til, men man kan stadig maerke, den dag idag,at han har oplevet svigt, i sin tid og det er noget han aldrig er kommet helt over, trods det at vi aldrig har vaeret vaek fra ham! Han skal helst have os taet paa, selv den dag idag. Bl.a derfor kan vi aldrig lade ham passe i kennel eller ude hos folk, da han vil opfatte det som endnu et svigt og gaa helt i koma.

Selv naar vi er paa tur, uden snor, holder han ser altid, hvor han kan se os...

Det har mere eller mindre vaeret en joke igennem aarene at han er saaledes, fordi han vil vaere sikker paa, han aldrig mister os. Og det er jo netop grunden.

 

Naa, lige et surt opstod herfra.

 

Med genplacerings vovser skal man altid regne med en omstillings periode paa ca. 3 mdr. Det er saa at sige den tid det tager for de fleste hunde at falde til et nyt sted, og finde ro og acceptere sin nye situation.

Det tog ogsaa ca. 3 mdr. for Nemo at falde til ro i vores familie i sin tid.

Naar et baand er brudt saa tager det endnu laengere tid at opbygge et nyt.

 

Jeg haaber fremtidige hundeejere vil huske paa dette, naar de skal flytte, har mindre tid, skal skilles m.m og vuffi ikke laengere er prioriteten.

[Gæst Fluebenet]

Afganskmynde

 

Tak for dit svar med hensyn til, hvor længe jeg skal forvente at en genbrugshund falder til. Det er også noget i den stil jeg havde forstillet mig og netop derfor valget faldt på at anskaffe os hund netop nu. Jeg skriver speciale hjemme nu og er derfor hjemme hele tiden i en længere periode.

Jeg ved godt at der er forskel fra den ene hund til den anden og at for nogen vil det måske tage endnu længere end tre måneder. Men godt at vide hvad andres erfaringer med det er. Jeg bruger den tid på det som det som hun har brug for.

 

Jeg forstår ikke helt dit sure opstød, er det til mig eller?

Jeg har aldrig påstået at en hund ikke kan føle savn, tværtimod! Og jeg syntes bestemt at jeg tager ALLE hensyn til hende i forhold til hendes svigt. Med hensyn til at have tid til at tage mig af hende, så har jeg jo netop døgnets 24 timer nu, til at tage mig af hende - hvor mange mennesker har det? Så jeg mener at være den helt rigtige til en genbrugshund. Dette er ikke et uovervejet valg, tværtimod er det noget jeg har overvejet i tre år - nu var det efter min mening det helt rigtige tidspunkt!

 

Er dit sure opstød ment med henblik på hendes tidligere ejer, så syntes jeg ikke man kan generalisere som du gør. Hendes tidligere ejer var vanvittig glad for sin hund som hun har haft fra hun var 8 uger. Det var udelukkende af hensyn til hunden at hun valgte et nyt hjem til hende og gjorde meget for at finde det rigtige sted til hende.

 

Måske jeg har misforstået dit "sure opstød" men kan du så ikke forklare det?

[Gæst Obelix]

Så er hunden ikke væk fra sin flok om natten også, samtidig med om dagen.

 

Alene tid om natten kan føles som alene tid om dagen for hunden, så hvis den er alen 5-7 timer om dagen plus 7-9 om natten er det 2/3 af dagen hunden er alene

 

Vores hund ligger på sin egen madras i soveværelset, han vælger selv om han vil komme ind. Og det gør han hver aften.

En del af "flokken".

 

Enig :5up:.

 

Jeg ville også vælge at beholde hende i soveværelset, det må også give hende en vis for for tryghed

[Gæst Fluebenet]

guanomo

 

Jeg fik nok ikke skrevet det tydeligt, hvordan jeg træner afstand/selvstændighed/selvtillid.

Jeg ville aldrig gøre noget over for mit lille Flueben, som gjorde ondt på hende heller ikke på hendes tryghedsfølelse. Kan jeg mærke at jeg går for hurtigt frem, går jeg straks tilbage igen. Hun skal være klar til at tage de skridt jeg tager.

 

Måske fik jeg det til at lyde som om at hun ikke har adgang til soveværelset om natten? Det har hun altså og det kunne ikke falde mig ind at lukke hende ude bag en dør alene, når hun stadig er så ny i huset. Og iøvrigt heller ikke senere :blink: Om natten har hun fri adgang til hele huset også soveværelset. Hendes kurv stod de første 14 dage inde ved min seng, den er jeg så begyndt at flytte på af hensyn til hende. Hun skal lære, selvfølgelig i hendes tempo så hun er tryg, at hun kan klare sig og at hun kan være tryg i hele vores hus - også selv om hun opholder sig i andre rum end vi gør. Jeg ved godt at dette kan tage laaaaang tid for hende at blive tryg ved og jeg gør det absolut kun i hendes tempo og hun vil altid have valget at komme ind og ligge på et tæppe ved siden af min seng.

 

Hun vælger de fleste aftener, lige at ligge og hygge lidt på tæppet i soveværelset men så går hun selv hen til sin kurv, som nu står lige uden for dørtrinet til soveværelset og med åben dør. Her sover hun så resten af natten - hun er rigtig tryg og glad for sin kurv og jeg mener virkelig at dette ikke er et problem.

 

Resten af døgnet klæber hun så til mig, ved at hun helst vil være i samme rum som jeg hele tiden. Med tiden skal dette også trænes, ved at jeg går ind i et rum ved siden af, lukker døren og kommer tilbage i samme sekund. Det vil jeg så gradvist udvide til længere tid, hvis jeg mærker hun er ok med det.

 

Mener du der er noget forkert i noget af det?

[Gæst bøvle]

ja der er nok ingen tvivl om, at hun er bange for også du forlader hende, som de først ejere har gjort, men er det kun dig der tager dig af hende, eller det meste af tiden, så må nogen af de andre måske tage mere over, så i ikke har det tætte bånd, som er ved at være en belastning/besværligt for dig, at foretage dig noget, og det må jo ikke komme så vidt, men dette kræver megen tålmodighed, og kan i holde til det, har i en hund, der er jer evig trofast for jer...

hunde er jo også et flokdyr, og elsker at sove sammen med jer, så jeg ville måske tage kurven tættere på jer igen, så den føler sig mere tryg igen, det er små, meget små skridt man skal tage og går man for hurtig frem, så er tilbagegangen stor, kan være det ihvert ifald... så hold jer tæt på hende og give hende tryghed,og find en adfærdsbehandler i kan godt med, til at se hvad der går galt i hvilke situationer, så i får de rigtige råd... hun kan måske mærke på dig, at du har for mange følelser i klemme, og på forhånd tænker...åhh nej nu har vi balladen eller nu må hun ikke blive ked af det og hyle, og netop det gør, at det sker, for huden kan mærke det og reagerer på det... held og lykke i fremtiden:5up:

[Gæst Afganskmynde]

Afganskmynde

 

Tak for dit svar med hensyn til, hvor længe jeg skal forvente at en genbrugshund falder til. Det er også noget i den stil jeg havde forstillet mig og netop derfor valget faldt på at anskaffe os hund netop nu. Jeg skriver speciale hjemme nu og er derfor hjemme hele tiden i en længere periode.

Jeg ved godt at der er forskel fra den ene hund til den anden og at for nogen vil det måske tage endnu længere end tre måneder. Men godt at vide hvad andres erfaringer med det er. Jeg bruger den tid på det som det som hun har brug for.

 

Jeg forstår ikke helt dit sure opstød, er det til mig eller?

Jeg har aldrig påstået at en hund ikke kan føle savn, tværtimod! Og jeg syntes bestemt at jeg tager ALLE hensyn til hende i forhold til hendes svigt. Med hensyn til at have tid til at tage mig af hende, så har jeg jo netop døgnets 24 timer nu, til at tage mig af hende - hvor mange mennesker har det? Så jeg mener at være den helt rigtige til en genbrugshund. Dette er ikke et uovervejet valg, tværtimod er det noget jeg har overvejet i tre år - nu var det efter min mening det helt rigtige tidspunkt!

 

Er dit sure opstød ment med henblik på hendes tidligere ejer, så syntes jeg ikke man kan generalisere som du gør. Hendes tidligere ejer var vanvittig glad for sin hund som hun har haft fra hun var 8 uger. Det var udelukkende af hensyn til hunden at hun valgte et nyt hjem til hende og gjorde meget for at finde det rigtige sted til hende.

 

Måske jeg har misforstået dit "sure opstød" men kan du så ikke forklare det?

 

Nej, det er ikke moentet paa dig. Det skriver jeg heller ikke. Men det er baggrunden for, hvorfor rigtig mange genplaceringshunde oplever at det er svaert at komme sig over et svigt, og at det tager tid at falde til.

 

Min anbefaling er, at lige nu, de naeste par mdr. skal du mere fokuserer paa, at lade hunden falde til ro, og mere eller mindre, finde dig i, at den vil vaere hvor du er hele tiden. Personligt synes jeg det er alt for tidligt at traene vaere vaek fra dig... Altsaa tryghed forst. Det andet kan komme senere.

[guanomo]

 

Mener du der er noget forkert i noget af det?

 

Nej overhovedet ikke :blink: og tak for uddybningen. :5up: