Angst og bange Chi

[Gæst Frank]

Hejsa!

 

Vores Chi på 2 år er over en kortere periode blevet meget meget angst og panisk.

Det startede med at vi fik lagt nyt gulv i gangen, her er der også to trin/ en trappe som går ned til hoveddøren. Frank (vores hund) var så uheldig at falde/glide på denne trappe en dag, han blev meget forskrækket og ville siden da ikke gå ned af trappen.

Så blev det udvidet til at han heller ikke ville gå op af den.

 

For et par uger siden var vi hos dyrlægen pga et analkirtelsår som skulle behandles. Frank var ikke bange hos dyrlægen, men vi lagde mærke til at efter første besøg var han nu også bange for at gå ind af døren hos folk og hjemme hos os selv + at han var blevet bange for at gå på vores gulv i hele huset nu. Vi har sådan et laminatgulv, som nok godt kan være glat, men der har aldrig været problemer med det før.

Hos dyrlægen har de også laminatgulv, som han skøjter lidt rundt på, men herhjemme er det som om at han enten bare står stivnet på dørtrinnet mellem det ene og det andet rum eller laver sådan nogle spjæt, så han jo først glider.

 

Nu er han så blevet så bange for at være herhjemme at vi ikke kan lokke ham ind, når han har været ude, med hverken godbidder eller legetøj.

Han går rundt i huset og piver, hyler og ryster og vil hverken lege eller noget.

Han plejer at være en frisk, glad og legesyg/kontaktsyg hund altid har virket tryg herhjemme.

 

HJÆLP hvad skal vi gøre og er der andre som har oplevet nogle lignende.

 

Venlig hilsen

Franks fortvivlede mor

[Umulia]

Jeg tænker på om I, uden at ville det, er kommet til at bekræfte Frank i hans angst, da han faldt ned ad trappen? F.eks. ved at trøste eller på anden måde reagere på uheldet?

 

Jeg ved godt at det ikke løser de efterfølgende problemer, men det er måske værd at tænke over til en anden gang. Hunde har ikke ret godt af trøst. Det er næsten som en straf for dem.

Man kan se det samme hos små børn - hvis forældrene reagerer meget kraftigt på at barnet f.eks har fået en hudafskrabning på knæet, vil barnet blive overdrevent bange for blod, eller for at komme i situationer hvor man kunne risikere at slå sig.

 

Det er jo ikke til at sige, om det er sådan noget, der er sket. Men for at hjælpe lidt på Franks angst, vil jeg anbefale at I begynder på noget afledning. Når I nærmer jer en situation, hvor han muligvis vil blive bange, begynd så at bede ham om at lave nogle tricks, f.eks. sit, dæk, gi pote eller hvad han nu kan - ellers lær ham nogle nye.

Eksempel: I en døråbning - lige før I når døren, få Frank til at sitte el. lign. og beløn med en godbid. Gør det et par gange. Tredie gang træder du et skridt tilbage så du kommer over dørtrinet, samtidig med at du siger "dyyygtig" el. lign. og rækker godbidden frem. Frank følger efter, og kommer til at gå ind i det næste rum og få sin godbid. Sandsynligvis vil han slet ikke tænke på det "farlige", men kun på at han skal have sit guf. På den måde "omprogrammerer" du ham til at glemme sin angst, og i løbet af kort tid skulle han gerne være tilbage til sit gamle jeg igen.

 

Jeg håber det hjælper!

Redigeret Marts 29, 2011 af Umulia

[Gæst Obelix]

Jeg har desværre ikke noget at bidrage med udover det Umulia er komet med .

 

Men i får lige sådan en her med på vejen :ae:. Det må være hårdt at have en angst hund.

[Gæst Frank]

Vi har haft kontakt til en adfærdsbehandler og hun snakkede om lidt det samme som du nævner Umulia.

Hun anbefalede at vi trænede med små stille lege på det glatte gulv. Noget hvor Frank skulle bruge sin hjerne og ikke noget med vilde lege.

Det har vi så gjort i et par dage eller tre, men det virker stadig som om, han kun tør at nærme sig gulvet hvis det indebærer at han får en godbid eller fire. Det er som om han ikke laver koblingen til at det heller ikke er farligt selvom man ikke får godbid.

 

Men tror I at det kommer efter lang tids træning måske?

[Hewlett]

Vi har haft kontakt til en adfærdsbehandler og hun snakkede om lidt det samme som du nævner Umulia.

Hun anbefalede at vi trænede med små stille lege på det glatte gulv. Noget hvor Frank skulle bruge sin hjerne og ikke noget med vilde lege.

Det har vi så gjort i et par dage eller tre, men det virker stadig som om, han kun tør at nærme sig gulvet hvis det indebærer at han får en godbid eller fire. Det er som om han ikke laver koblingen til at det heller ikke er farligt selvom man ikke får godbid.

 

Men tror I at det kommer efter lang tids træning måske?

 

Jeg synes I skal fortsætte med træningen .. 3 dage lyder ikke af lang tid hvis han virkelig er angst for gulvet.

 

Jeg håber der kommer en forbedring snart :ae: