Hvordan stiftede du bekendtskab med fransk/engelsk bulldog?

[Gæst Stitch]

Dengang mine forældre besluttede sig for vi skulle have hund (tilbage i 1991-92) var der flere racer på bedding. Vi så så et indslag på TV2Fyn om en udstilling for Bulldogklubbens udstilling - der tog vi ud.

 

Efter den oplevelse var det så ligesom besluttet at det skulle være en bulldog. Min mor fik lov at bestemme og det blev en fransk pga. størrelsen - min bror og jeg skulle kunne lufte den selv. (Vi var 6 og 9 år).

 

Så fik vi kontakt til en opdrætter i Århus, og der fik vi vores første hund fra

[Lisbeth Storm]

Egentlig var jeg først hooked på mopsen. Men efter at have mødt en lille fransk bulldog hvalp på vores daglige gåture med min gamle hund (en schæfer blanding) fandt jeg pladask for den franske bulldog. Efter at have læst en masse om racen og besøgt nogle opdrættere var min mand og jeg ikke en dag i tvivl om at det var racen for os.

[Gæst Alfred11]

Jeg faldt for den franske for ca. 5 år siden. Nogle venner og jeg sad uden for og fik frokost, da vi ser den mest charmerende lille hund sidde ved et andet bord. Hun var rigtig nysgerrig og ville gerne hilse på alle:lun:

 

Nå jeg fik så spurgt hvad det var for en race og gik straks efter hjem og læste om racen.

 

Jeg fandt jo hurtig ud af, at det var racen for mig og lovede dengang mig selv, at når jeg engang ikke skulle sejle mere - Ja så skulle jeg have min egen lille fransk bulldog:-D

 

Stoppede så i Januar 2010 og den 23. August 2010 fik jeg lill Alfred med hjem:hjerte:

[Gæst sonir]

Vores datter havde snakket meget om at skulle have hund, og vi havde også drøftet det. En morgen hvor familien sov, surfede jeg nettet tyndt for små hunde. Vi var flyttet i rækkehus,, så der var mere plads og have, så nu var muligheden der. Det skulle være en lille hund, da pladsen ikke er enorm hos os og da min datter har nogle motoriske vanskeligheder. Jeg faldt ret hurtigt for den engelske bulldog, der er bare noget charmerende ved dem. Jeg kiggede lidt mere sammen med kæresten og vi fandt ud af at den franske var mindst lige så charmerende og så var den mere passende i størrelsen.

Så blev der tjekket billeder og der blev læst alt hvad vi kunne finde på nettet og på biblioteket, og vi var ikke i tvivl om at det var racen der passede ind hos os.

Så Valde kom, og det fortryder vi ikke. Mage til charmerende race skal man lede længe efter.

 

Han er snart mere vigtig end resten af familien når vi kommer rundt. Som min mor fortalte, så havde min gamle mormor sagt at hun nok tror hun så mig den anden dag, men hun var ikke helt sikker, men det lignede nu Valde ret meget der i snoren, så det måtte være mig Så det er jo kanon hun kun kan kende mig på hunden haha