Gæst sarafia Skrevet April 19, 2011 Rapporter Share Skrevet April 19, 2011 Er lige blevet bedt om at skrive en artikel til et medlemsblad om Walle og hendes redningshundetræning. Det er til en klub for hvide schæfere, hvad synes i? Redningshundetræning.. Den hvide schæfer pige med det ”borgerlige navn” Lindegaards Tracy, i daglig tale bare” Walledyret”, er under uddannelse til Redningshund. Vi bruger vores tid i Beredskabets Redningshundetjeneste i Roskilde Brandvæsen. 15 Jan. 2010 bestod hun forprøven med 91 ud af 100 mulige points. Forprøven består af en eftersøgning (i Walles tilfælde i en blanding af skov og ruinanlæg), et lydighedsmodul samt en forhindringsbane. En redningshund uddannes til at finde mennesker. Dette i alle slags miljøer. Det kan være skov, ruiner (f.eks efter jordskælv eller terror), bygninger osv. Hundene markere deres fund med halsgivning. Træningen består af sportræning, rondering, lydighed, færdighed (på special bane bygget til formålet.Men den kan sammenlignes med en agilitybane med avancerede forhindringer.) For at komme i gang skal hundene være venlige og omgængelige og skal bestå en optagelsesprøve som består af 10 momenter: • Kontaktvillighed overfor fremmede mennesker. • Mentaltest. • Støjprøve. • Lineføring. • Afdækning. • Fremadsendelse. • Halsgivning på kommando. • Frit søg efter godbidder eller genstande. • Forhindringsbane. • Helhedsindtryk. Der skal opnås 67 points som minimum for at bestå. Derudover er der krav til både hund og fører og man får som regl en prøve periode for at se om samarbejdet fungere. I prøveperioden lærer hunden at lokalisere mennesker i træningssituationen og forbinde disse med noget godt. Dette giver hunden lyst til at lede og fundamentet er lagt. Redningshundetræning skal være en leg for hunden, men tages alvorligt af føreren. Vi uddannes til at redde liv og selve uddannelsen af føreren er uden hund og tager også lang tid. F.eks skal der tages førstehjælp, branduddannelse m.m Desuden skrives en kontrakt med Beredskabet som gør at man er forpligtet til at møde i krisetilstande som f.eks krig eller terror. Når instruktøren mener teamet er klar indstilles til en forprøve. Dette er en slags prøveeksamen. Her vurderes hundene og føreren og der slåes ned på de fejl der måtte være. Hundene skal have 75 points ud af 100 mulige for at bestå. Herefter meldes hunden til den endelige prøve som er Redningshundeprøven også kaldet Funktionsuddannelse Redningshund. Her er det enten i København eller i Tinglev i Jylland prøven afholdes. Det er knald eller fald og består man ikke går der min. 6 mdr. inden teamet kan komme op igen. Her testes både hund og fører. Føreren skal til en mundtlig prøve der bla. Kan bestå af elementer fra Hundeloven, Vejrets betydning for hundens søg, førstehjælp til hund eller lign. Alle kommer op i ruinen. Her ligger figuranterne som min.1½ m. under hunden. Begravet under mursten. Derudover kan de komme op i bygningssøg, poteforbinding, færdighedsbane eller skovrondering. Hvis alle 3 elementer beståes er prøven i hus. Herefter skal hunden mønstres hvert år for at beholde sin titel som aktiv redningshund. Træningen til redningshund kan ikke sammenlignes med almindelig træning og man når ikke sine resultater hvis man ikke arbejder derhjemme udover de gange man er til træning. Walle og jeg træner som min. 40 min hver dag udover almindelig gå ture og planlagt træning. Men hvis man brænder for det er det den ultimative måde at bruge sin hund på. Danske redningshunde har været brugt i f.eks jordskælvssituationer i f.eks. Iran og Tyrkiet og herhjemme bruges de til at finde forsvundene samt bla. da taget på Ballerup Super Arena faldt sammen. Skrevet af Sarah G. /Workingdog.dk Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Doberfan Besvaret April 20, 2011 Rapporter Share Besvaret April 20, 2011 Jeg synes, det giver en fin beskrivelse af krav og forløb mht redningshunde, det er overskueligt og informativt. :5up: Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Obelix Besvaret April 20, 2011 Rapporter Share Besvaret April 20, 2011 Synes også det er super fint :5up:. Rigtig god beskrivelse uden at det bliver for langt og tungt . Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Recommended Posts
Join the conversation
You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.