Hop til indhold

Med Smukkesen på arbejde.


KimC
 Share

Recommended Posts

I dag har jeg for første gang været på lønnet arbejde med en af mine hunde. På det problemhundehold hvor jeg selv har trænet Jaroff gennem tiderne er der nu opstået en lidt kritisk kombination af kursister med problemhunde, således at træneren har valgt at ansætte mig med samt et stk hund for resten af kurset.

De kritiske problemhunde der er, kan ikke bruge hinanden til at træne på, som vi ellers nok kan normalt. Og de øvrige deltagere har andre mål med deres deltagelse der ikke passer ind i billedet.

Så vi tog af sted, instrueret i de enkelte hundes problemer og grænser. Jeg var forberedt på en border terrier med stress, en schæfer med aggression mod hunde, og lang sikkerhedsafstand, og en staff med lignende problemer.

 

For de der ikke kender jaroff skal nævnes at han er en nu 6 årig borzoi som jeg overtog da han var 2½ år. han har været ekstrem menneskeangst, og er det i nogen grad endnu, men tålmodig træning har dog hjulpet. Jaroff har boet de første 2½ år af sit liv i en stald hvor hundene står alt for tæt, og ikke kan komme på afstand af hinanden hvis der er spændinger i flokken. Derved bliver de signalfølsomme, og deres eget kropssprog bliver meget afdæmpet.

 

En hund med et meget dæmpet kropssprog er ikke det dårligste valg som "figuranthund". Trænere havde makeret med kugler og kegler hvortil de enkelte måtte gå, og så skulle vi gå hen imod hinanden. og lade hundene stå i sikkerhedsafstand og belønne dem for at hold ekontakten, og se på hinanden. Border terrieren var ikke kommet, så det gav mere tid til schæferen og staffen. Schæferens sikkerhedsafstand var sat til 30 meter, og staffens til godt 10 meter.

 

Træneren havde advaret mig om at første træningsgang havde været noget problematisk, det var derfor hun ville have mig med til at aflaste lidt. Det lod til at Jaroff havde en meget dæmpende virkning på de to problemhunde, for under hele forløbet var der ikke det mindste tegn på stress hos de to hunde.

Øvelsen blev udbygget ved at afstanden blev sat ned. P et tidspunkt begyndte staffen at stresse lidt, da vi havde sat afstanden ned til 6 meter, så vi måtte op på 8, dog lykkes det lidt senere med de 6 meter. Schæferen fik vi ned på ca 15 meters sikkerhedsafstand. De to deltagere var placeret sådan at de havde størst mulig indbyrdes afstand, og jeg gik imellem dem, og de havde pause/kunne træne noget andet, mens jeg var hos den anden hund.

Så i stedet for at gå hen til vores markeringer skulle jeg gå en tur hele vejen rundt om de to deltagere, enkeltvis altså. Det gik også fint. Cirklerne blev erstattet af firkanter, således at jeg ind imellem kom tættere på, men gennemsnitsasftanden stadig svarede til sikkerhedsafstanden. Ingen problemer.

 

Under træningenkom der en familie med 4 løse Chihuahuaer gående ind på pladsen, som jo er offentlig tilgængelig. Det er ikke sjovt med 4 små hunde uden kontrol og et problemhundehold. Træneren råbte "løse hunde", og træneren og jeg placerede os mellem chierne og vores klienter for afskærme problemhundene. På et tidspunkt gik de da igen, men det kostede os nok 10 minutters træning. Ignoranter findes der nok af.

 

Et andet problem er at Jaroff pga tidligere mishandling ikke vil drikke når der er mennesker til stede. Vi trænede her i eftermiddags mellem kl et og halvtre, og det var da lidt varmt. Så staklen var noget ophedet. Jeg havde vand med, men måtte nøjes med at pjaske det i lysken på ham for bare at køle lidt. Jeg havde min ladcykel med, for at Jaroff kunne komme med op at køre på hjemvejen, men det ville han sandelig ikke. Så det var hjemad i snegletempo med en meget varm hund sjokkende ved siden af.

 

Hjemkommet, og ladt alene kunne jeg se at Jaroff lagde sig foran vandskålen og kukkede hele hovedet under og pustede ud, hvorefter han tømte skålen. Nu ligger han ved siden af mig og ser tilfreds ud. Skrothunden har været på job, og kan nu hjælpe andre skrothunde.

 

For en af de deltagende hundes vedkommende fornemmer jeg at det kursus er sidste chance, og derfor er jeg glad for at det gik så godt. Vi har da heldigvis endda nogle træningsgange at gøre godt med, så jeg håber at det går. Heldivis er der hundeejere der gider arbejde med de problemer deres hunde forvolder, fremfor bare at lade omgivelserne skulle indpasse sig, som tilfældet var med chierne.

Link til indlæg
Del på andre sites

Vi var på arbejde igen i dag, og nåede næsten at blive færdige inden det begyndte at regne. Det er ikke sjovt at få en borzoi våd, vel vidende at den tager lang tild om at tørre, og at den skal sove i arm i nat.

 

Det var staffen og schæferen igen. Jeg kunne mærke at manden med staffen var dårlig, og ham måtte da også give op efter kort tid og tage hjem. Hunden havde egentlig klaret sig hæderligt.

Så kunne jeg lave figurant på schæferen alene. Øvelserne er egentlig ret ensformige. Der er to markeringer som vi kommer fra hver sin side og går hen til, belønner hundene for at se på hinanden, vender om og går væk.

Dette tema er der mange variationer over.

Da jeg startede sidste gang var schæferens sikkerhedsafstand ca 40 meter.

I dag havde vi schæferen og jaroff til at sidde med en afstand på bare 3 meter. Der kom et lille udfald fra chæferen da træneren afledte ejeren med noget klikkerteori, men udfaldet var egentlig ikke vrede, snarere et tegn på lid kedsommelighed, og muligvis endda lysten til at lege.

 

Jeg har tidligere gået på hvalpehold med denne schæfer, hvor han var helt normal, men et par overfald af løse hunde har ødelagt meget. Nu er vi ved at lime skårene sammen, og jeg synes at de 3 meter er imponerende.

Nu skal de have teori næste lørdag, men så ugen efter igen skal jeg afsted. Til den tid muligvis med en anden af mine egne hunde.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...