Hop til indhold

Da Chase blev væk


Doberfan
 Share

Recommended Posts

Afledt af et par historier om at fare vild i skoven, vil jeg lige fortælle om dengang Chase blev væk i februar sidste år.

 

Jeg gik som vanligt ned til stalden ved 10-tiden om aftenen med Sadie løs og Chase i flexline. De fik færten af noget og fluks var de afsted, jeg røg direkte på næsen i gruset og flexlinen røg ud af min hånd. Jeg kaldte og kaldte, og Sadie kom ret hurtigt tilbage, men Chase var pist væk.

 

Jeg fik Sadie hjem og hentede handsker og lommelygte og gik på jagt. Pludselig hørte jeg ham gø et godt stykke væk. Jeg fulgte lyden og endte i et vildt tæt buskads i yderkanten af min nabos grund. Selvfølgelig holdt han så op med at gø, men jeg syntes jeg kunne høre noget bevæge sig i underskoven, så jeg fulgte efter. Set tilbage kan jeg godt se, at det var totalt latterligt, for hvis han havde kunnet komme hen til mig ville han selvfølgelig have gjort det, men man er vel desperat. :genert:

 

Jeg fulgte "lyden" i to timer mere, gennem vild underskov og krat, og så gik det op for mig, at jeg var faret totalt vild. Jeg havde mistet både handsker og lygte undervejs. Jeg indså, at jeg var nødt til at finde hjem, da det var under frysepunktet, og efter nogen søgen så jeg et lys, men imellem mig og lyset var der en kæmpe tjørnebusk, som jeg måtte kaste mig ind i mange gange for at få en åbning. Det lykkedes til sidst, og jeg nåede hjem kl. 4 om morgenen.

 

Næste morgen, efter et par timers søvn, hængte jeg efterlysninger ud alle vegne. Så kom Cindy, som arbejder for min nabo, og da jeg fortalte hende om det, sagde hun, at hun ville tage sin kæreste med herud senere, som er jæger og kan læse spor i skoven osv. Jeg tænkte "ja, ja, godt med dig, der er nok ikke ret mange spor medmindre der var sne" Kl. 14 kom de ud og vi genoptog jagten. 10 min. senere hører vi Cindy's kæreste råbe "jeg har ham". Den "forbandede" hund har siddet bundet fast i underskoven hele natten i et par graders frost, og ikke sagt en lyd mens jeg uden tvivl har kæmpet mig lige forbi ham. Han var træt, men lod sig ellers ikke bemærke af det overhovedet.

 

Vi pillede torne og splinter ud af mine hænder/arme/ben i tre uger derefter.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...