Linieavl!?

[Shii]

Det kan vi ikke blive enige om.

Ved at udvise almindelig sund fornuft i avlen, kan man undgå langt de fleste arvelige defekter. F.eks. ved at undgå at fokusere ensidigt på én bestemt egenskab (f.eks. udseende), ved at teste for arvelige sygsomme og ved at vente med at avle til hunden har bevist sin levedygtighed.

 

Mange opdrættere, både dem der avler med og uden tavle, har så travlt med at komme i gang, at hundene dårligt nok er voksne før de skal give deres gener videre. På den måde når man hverken at se hundens færdigudviklede temperament eller helbred.

Eksempel: Da min DdB døde af en arvelig immundefekt som 2-årig var to af hans kuldbrødre allerede fædre, og har således muligvis givet sygdomsgenet videre.

 

Jamen DET er jeg enig i! Jeg er stadig af den opfattelse at uanset hvordan man avler så avler man KUN på sunde dyr, man får lavet alle nødvendige tests og sørger for at man på ingen måde bliver "skønheds fikseret"...

 

Men jeg synes det er to helt forskellige debatter... Jeg mener hvis du ikke vil avle på to dyr fra samme linie, fordi du så får syge dyr så bør du ALDRIG avle på disse dyr!

 

Enhver opdrætter som af HELBREDSÅRSAGER svækker deres dyr ved at indavle bør IKKE avle på deres dyr, end of story... (Her snakker vi altså ikke om man har lyst eller ej, og jeg siger ikke man SKAL gøre det, jeg siger at hvis man fravælger det fordi man VED der kommer syge dyr ud, så bør man bare heller ikke "udavle" for du "fortynder" ikke gener... Du gambler! Enten giver du det videre eller også gør du det ikke... og det er der min pointe ligger... Hvis dyret bærer en arvelig skjult sygdom så kan det ligger i 5 generationer og have give det videre til rigtig rigtig mange hunde før det kan stoppes... Hvis du linieavler vil denne sygdom NETOP komme frem før og du kan stoppe det FØR det har spredt sig i syd og vest!).

 

Linieavl er ikke så tilgivende som "udavl"... Netop fordi dine dyr bliver svækket hvis de ikke er sunde... Problemet opstår så når folk fortsætter med disse dyr fordi de tror at de kan avle det syge væk.. Og det kan man IKKE! laver man linieavl så skal man fjerne det syge dyr+alle i dens familie=Hele linien!

[Ninkamus]

Det er lige det Shii siger som jeg mener

 

 

Jeg vil aldrig snakke linie avl hvis vi var nået dertil at vi havde dejlige raske dyr - men realiteten er noget andet.

 

Så kan du jo sagtens lade mor og far teste for alverdens ting, blive 5 år inden de tages ival - de er sunde og raske.

Men hov de bærer begge to på en fejl - en fejl der tidligere i avlen ved deres oldeforældre kunne være opdaget.

 

For nu kommer der pludselig et helt kuld hvalpe efter det man tror er sunde og raske forældre, og vupti en helt kuld syge hvalpe.

 

Havde man test parret (linieparret) så skulle disse fejl være dukket op tidligere i forløbet, og man når at opdage fejlen inden resten hundene tages i avl

 

Lige nu har du altså årligt individer der aflives med arvelige sygdomme, selv om begge forældre er testet raske.

 

 

Med hensyn til dit eget eksempel, med din egen hund, så har man jo hundeweb (hvis det er DKK hunde), nu ved man der er dukket en fejl op - så det jo nemt at skille fårene fra bukkene. Selv om hans brødre er brugt i avl.

Så finder man jo frem til hans brødre og de hvalpe de har lavet og får sat et rødt kryds ud for dem - de må ikke bruges i fremtidig avl.

 

Det er jo lige præcis det man jo yderligere skal bruge linie avlen til.

 

Der i hvor problemet ligger er at man "glemmer" en rask hund sagtens kan bære, og avler videre - hunden er jo champion (et eks.)

 

Og så er vi lige vidt med vores linie avl hvis man ikke vil tage konsekvensen - men det er ikke avlens skyld - men de mennesker der står bag

[Belzique]

Så er der lige det med ærligheden omkring sit avl, det være sig indavl eller ikke.

Der er mange kenneler som pudsigt nok aaaaaldrig har fejl i deres linier, men sjovt nok har meget små kuld på trods af meget tykke tæver i drægtigheds forløbet...

 

Hvis man laver noget skidt, så må man stå ved det og få de hunde ud af avlen, i stedet for at glorificere avlsdyr som i virkeligheden har søskende med fejl og mangler, hvilket så igen bliver bragt videre i det ellers så fine avlsdyr som vinder det hele på udstillingerne.

Det er det eneste jeg synes det gør det til en jungle at vælge avls partner, selv med hundeweb som ellers er et rigtigt godt redskab...

Forhåbentligt er størstedelen af avlere ærlige omkring deres opdræt

 

Indavl kan så vidt jeg kan se være en rigtig god måde at bibeholde en bestemt type indenfor sin race. Jeg har ikke sat mig ret meget ind i det som sådan og har ikke selv avlet nok, eller erfaring nok til at ville kaste mig ud i det overhovedet.

[Ninkamus]

Belzique:

Du har nemlig ret i at det gælder at man er ærlig, indavl eller ikke indavl.

Jeg har lidt fornemmelsen af at der er mange brodnekar i mellem - men jeg skal ikke kunne sige det!

 

Det er jo ikke bare inden for et år, man er ovre de arvelige skavanker ved at bruge linieavl, det kræver planlægning og meget avl, det skal der ikke herske tvivl om!

 

Det er jo nemt at sidde her og være klog bag skærmen.

Men fact er at man kan finde rigtig mange af de arveligesygdomme ved at lave linieavl, og så er man på sigt ude over dem

 

Så kan vi starte en ny tråd om hvorvidt avlerne tør tage springen og pille de pæneste fra med fejlene og avle på noget evt. knap så pænt med uden fejl

[Gæst Katrine]

Jeg er ikke selv avler og bliver det nok aldrig.

Men som køber ville jeg ikke købe en hvalp hos en opdrætter, som brugte meget linjeavl. Der kan jo gå år før disse skavanker viser sig, og jeg gider på ingen måde gamble med, om hunden vil kunne leve godt og længe, blot fordi linjeavl måske kan gøre noget godt for racen på lang sigt.

 

Jeg synes den væsentligste forskel i scenariet er, at kaninavleren har langt over 100 voksne kaniner, og får et par hundrede unger hvert år. Og at disse kan sættes i avl fra de er 8 måneder gamle. Ungerne vokser hurtigt, og man kan inden for et års tid se, hvordan kaninen ender temperamentsmæssigt og eksteriørmæssigt. De fylder ikke meget, og hvis man kan leve med ikke at aktivere dem eller tage dem i løbegård dagligt, er pasningen også hurtigt overstået. Det er derfor ret overkommeligt at have så mange avlsdyr, at linjeavlen kan fungere og overkommeligt at vente på resultaterne af den, før der sendes dyr ud af stalden.

Intet går så hurtigt for hunde, og jeg tror ikke på at der er ret mange der ville støtte en opdrætter med så mange hunde, og heller ikke at der er ret mange opdrættere, som kan beholde alle sine hvalpe indtil de er voksne, og man kan opleve, om hunden har udviklet sig som ønsket, før de sendes videre ud i verden.

Jeg ville i hvert fald ikke støtte en sådan kennel, eller kaninopdræt for den sags skyld.

 

I øvrigt så er jeg overbevist om, at de grænser DKK har sat for indavlkovicienter (staves?) er sat af en årsag: for at sikre racernes sundhed bedst muligt.

[Ninkamus]

Jeg syntes da bestemt det vil være uansvarligt med et hundehold på 100 hunde og 200 unger

 

Nej nej - det som jeg skrev helt fra starten var hvorfor man ikke brugte den indavl der allerede foreligger konstruktivt! istedet for at tage stor afstand fra den.

 

F.eks som hende der skrev at der pludselig dukker en fejl op på hendes hund - så det kun den hund med fejl som ikke kan avles på - men ikke familien, og det er jo første sted at starte med at få udelukket den nærmeste familie fordi man ved de ligger inde med samme genfejl