fra angst til ivrig

[Gæst bøvle]

hej alle sammen her kommer en historie om saimon om blev overfaldet da han var 10 mdr. og er nu lige fyldt tre år,nu tænker i nok... nøøj hvor har det taget lang tid, og dertil er der kun e`t svar...ja... og grunden til det ligger i jeg ikke fandt en behandler jeg "forstod" men også i høj grad den grund, at jeg ikke selv var klar over, at jeg påvirkede min hund så meget som jeg gjorde, for jeg havde fået et lige så stort chock som saimon, men vi fandt en behandler jeg svingede godt med og kunne nå ind til mig, og ved hjælp af personlig guidede timer fik jeg redskaber til god afledning, når vi så en hund på lang afstand, for så var både saimon og jeg afledt, så vi ikke kørte op i gear...(i starten reagerede jeg med at hive i snoren og så var saimon kørt op og vendte det hvide ud af øjene og stiv som et bræt) han fik på det tidspunkt piller til at tage toppen af angsten så jeg kunne nå ind til ham, men vores mål var at han med tiden skulle af med dem, og det er han, da vi fik god hjælp varede det faktisk ikke lang tid før vi fik succes med gåturene og afledningerne, men det var stadig masser af lyd på af forskellige toner hos saimon, så træningen fortsatte, med op og nedture, for dem var der mange af, og jeg var mange gange i kontakt med min adfærdsbehandler, da resten af familien var flove over ham, så der var ikke så meget hjælp at hente, ud over at de lyttede og sagde, hvis jeg ikke magtede det forstod det det godt, og så måtte han aflives...(venligt ment, for de ville ikke tage del i det, så gav jeg op var der ikke så meget at gøre, i deres øjne... eller at omplacer ham, men jeg syntes ikke man kunne give problemet vidre til en anden, OG JEG KUNNE IKKE UNDVÆRE HAM, ):hjerte:

Jeg begyndte så at gå på små hold for adfærdsproblematiske hunde hos min behandler, og det gav virkelig mening, for der var der tid til at hun kunne se os mere an in action, for når hun var herhjemme var det ikke altid der kom hunde der hvor vi gik, da jeg bor på landet! Når hun så så hvordan vi arb. sammen, så kunne hun råde os lige på det rigtig tidspunkt og det var så lektien til næste gang, og nu hvor træningen er slut, hænger i stadig i med at lave træningen også når vi er ude at gå, men ikke hele tiden, selvfølgelig kun når der er hunde i nærheden, men nu er han så godt som ovre sine høje gøture og piben, der kan være lidt når han ser dem, men så siger jeg min lyd og han kigger op på mig, og vi kan fortsætte og noen gange hilser vi, hvis det er iorden med den anden ejer og de er i ro begge hundene:klap:

Det har været en helt fantastisk rejse igennem årene, først var det et helvede at se sin hund være så angst, at den er stiv af skræk og vender det hvide ud af øjene, det er ikke til at bære at se på men det var så her jeg begik min store fejl, jeg lod mine følelser komme ivejen, det må aldrig ske, for det gør din hund mere usikker på dig som ejer, og så prøver den at tage over, men når den er angst, tjaa... så siger det sig selv(kan man se nu) at det ender i kaos... men da jeg fik hjælp og succes, så steg mit selvvær også, og derfor begyndte det at gå fremad,der er ikke svingninger i saimon reaktioner mere og vi ved begge to hvordan vi begge skal forholde os når der kommer en hund:banan:det er en glæde at gå ture med mine hunde nu, men det har været en lang og tårevædet rejse, hvor man følte hjælpløshed og at man ikke var en god hundeejer, men i og med jeg så saimon stille og roligt komme ud af den angste skal/opførsel, og stille komme tilbage til et værdigt hundeliv, hvor han var tryg andre steder end i vores have, så priser man sig lykkelig over at man har haft overskuddet alligevel og gennemført dette seje stykke arbejde, og fået en glad og tryg hund ud på den anden side, hvor jeg også var kommet igennem og har sluppet skrækken og nu står som en selvsikker hundeejer, der har lært mange gode ting om hundesind og menneskesind og hvordan man får dette til at arb. sammen igen, efter sådanne et voldsomt overfald... det er godt nok et lang og sejt træk man skal igennem, men det er det hele værd, når man tænker tilbage på hvor angste vi var og frem til nu med en følelse af, at vi vandt over nedturene, angsten og alle de dårlige oplevelser og tilråb man får i den sammenhæng og nu har en ivrig hund der kan pibe lidt af iver, for gerne vil lege med de andre hunde, det er da en fantastisk langt stykke vi er nået, og min familie foreslår selv, om vi ikke skal tage ud og bade eller gå med hundene nu... det er jo til at tude af glæde over, jeg er mine hjælpere og min adfærdsbehandler evig taknemmelig over min hund er glad igen og ikke mindst de gælder vi har sammen:blink:

[Gæst Limo]

Sikke et dejligt udfald Og stor stor ros til dig for at gøre det store og svære arbejde - dels at erkende at man selv er en del af problemet og så at gøre noget ved det - du er sej :5up: Held og lykke med mange skønne timer i det fri hvor I har kontrol over situationerne.

 

Se det er en god og ansvarlig hundefører :klap: Knus Linda

[Gæst bøvle]

mange tak for dine søde ord, men har jeg ikke måtte indse det pinlige i, at jeg havde en stor del af skulden, var vi ikke kommet vidre og jeg ville have en angst hund for altid, og det er der ingen der er tjent med, slet ikke saimon der led under min påvirkning:blink:

[Dina]

Hvor var det dog en dejlig historie. Stort tilLYKKE til jer begge + adfærdsbehandleren. :5up::5up::5up:

:klovn:

[Dina]

mange tak for dine søde ord, men har jeg ikke måtte indse det pinlige i, at jeg havde en stor del af skulden, var vi ikke kommet vidre og jeg ville have en angst hund for altid, og det er der ingen der er tjent med, slet ikke saimon der led under min påvirkning:blink:

Jo tættere man er på et problem, jo længere er man ofte fra at kunne se løsningen.

 

Men du gav aldrig op, så klap dig selv på skulderen og kys Saimon lige midt mellem øjnene.

[Gæst bøvle]

Jo tættere man er på et problem, jo længere er man ofte fra at kunne se løsningen.

 

Men du gav aldrig op, så klap dig selv på skulderen og kys Saimon lige midt mellem øjnene.

er gjort, og han kiggede på mig, som om jeg var tosset:sjov:

[Gæst Lady Ludo]

det er et forbillede og giver mod at prøve noget lignende

[Gæst bøvle]

det er et forbillede og giver mod at prøve noget lignende

 

Ved ikke rigtig hvad du mener:vedikke: giver det dig mod på at træne med din hund?:blink: