Gravhunde er de farligste af alle

[søster lagkage]

Men hvorfor tror du så ikke at det er det der gør sig gældende ved gravhunde, jeg mener, de har hhv. 1. og 2. pladsen i denne statestik, så man kunne da godt fristes til at tro at de er meget lig hinanden, og at årsagerne derfor er de samme?

 

nåja, OG fordi jeg møder mange "fejlbehandlede" chi'er - mange flere end gravhunde.

[Lonny]

I sidste ende, er I jo enige om ikke at være enige? :slem:

 

Ja, men det tror jeg sgu ikke vi bliver berømte af

 

fordi jeg oplever, at de er meget forskellige og fordi gravhunden er avlet, i hvert fald oprindeligt, i retning af nogle særlige temperamentsmæssige karaktertræk - mens chi'en vel primært er avlet efter udseende og størrelse? :hmm:

 

Ok, her hælder jeg så mere til at det mere er miljø og ikke genetik der har skylden, men som du skriver tidligere, så er det jo en kombination, og ingen os ved hvad der vægter mest, vi kan kun gisne.

 

Jeg er jo af den opfattelse (som du jo nok ved) at vi mennesker har meget større indflydelse på vores hunde end vi lige går og tror, og at mange af de karaktertræk vi siger bestemte racer har, måske mere er selvopfyldende profetier end det er fordi at racen fødes sådan. Men jeg ved godt at min holdning er meget abstrakt, og kan være ganske svær at forstå, så det er helt ok hvis du mener det er noget vrøvl :blink:

[Lonny]

nåja, OG fordi jeg møder mange "fejlbehandlede" chi'er - mange flere end gravhunde.

 

Det gør jeg så også, men det skyldes jo deres nuværende popularitet, så derfor er der mange flere af dem

[Raenil]

At en hund er aggressiv gør den jo ikke nødvendigvis farlig. Hvepse kan også være noget så aggressive, men i forhold til antallet af hvepsestik vil min påstand nu være at antallet af hospitalsindlæggelser er vældig lavt.

På samme måde med gravhunden: Den tygger sig sikkert igennem verden i en rabies lignende fråde – men der lader ikke til at være mange kontakter med sundhedsvæsenet afledt deraf. Derfor er den i mine øjne ikke så farlig som hunde der anretter skade, der skal behandles.

Og nej, jeg synes ikke at små hunde skal have lov at bide som de vil; jeg hader det også. Men de er nemmere at sparke væk.

[Gæst lillefod]

Man skal bare, både som stor hund og som menneske, huske at blive stående på samme plet i temmelig lang tid, før man bliver bidt til døde af en gravhund.

 

Her kan man da virkelig tale om at starte fra bunden. :slem:

 

Du mener kun at "farlig" kan betegnes for hunde, hvis angreb er med dødelig udgang?

 

Min statistik for bid der krævede lægebehandling i en eller anden grad, omfatter tre gravhunde, én Riesen Schnauzer og én Rottweiler.

 

Som tillæg skal det nævnes at jeg træner bidearbejde med op til 100 hunde i måneden i højsæsonen. Schæfere, Schnauzere, Rottweilere, Belgiere, Dobemann, Boxere osv. - Altså store "farlige" hunde der bliver kørt højt i drift!

Samtidig omgåes jeg sjældent folk med gravhunde, så man skulle måske synes at min statistik burde være noget anderledes, eller...?

 

Iøvrigt blev både Schnauzeren og Rotten aflivet efterfølgende, da nærmere undersøgelser afslørede fysiske forhold, der klart begrundede deres handlinger.

Ingen af gravhundene blev undersøgt! Hvis det havde været idag skulle de aflives iflg. den fantastiske hundelov!

[Gæst The dogfather]

Tror ikke på at gravhunden er den farligste af alle...jeg tror vi skal ud i noget kæmpestor hyrdehund der...

 

Men at den er nemmere at provokere til bid ville ikke komme bag på mig...

 

 

Dog har det aldrig klædt nogen at skyde med skarpt på andre racer, for at fremme sin egen sag...så det vil jeg afholde mig fra...dog kan jeg godt ryste lidt på hovedet af, at det tilsyneladende er mere legitimt at bide hvis man er lille...

 

Men kan vi ikke lige skille skidt fra kanel og vælge om vi diskuterer bid-hyppighed eller farlighed?

 

 

Edit: dog er faren for f.eks. stivkrampe jo en evigt tilstedeværende faktor ved hundebid...

[søster lagkage]

Ja, men det tror jeg sgu ikke vi bliver berømte af

 

 

 

Ok, her hælder jeg så mere til at det mere er miljø og ikke genetik der har skylden, men som du skriver tidligere, så er det jo en kombination, og ingen os ved hvad der vægter mest, vi kan kun gisne.

 

Jeg er jo af den opfattelse (som du jo nok ved) at vi mennesker har meget større indflydelse på vores hunde end vi lige går og tror, og at mange af de karaktertræk vi siger bestemte racer har, måske mere er selvopfyldende profetier end det er fordi at racen fødes sådan. Men jeg ved godt at min holdning er meget abstrakt, og kan være ganske svær at forstå, så det er helt ok hvis du mener det er noget vrøvl :blink:

 

ååhhååh, nu begynder det at minde om den diskussion jeg altid har med min kæreste han mener f.eks. at hans 11.7 i snit fra gym udelukkende er pg.a. et velstimulerende barndomshjem - jeg er overbevist om, at han er født talentfuld i den retning - altså jeg mener, at vi (og hunde) er født med nogle meget forskellige potentialer og "tendenser", der så selvfølgelig er påvirkelige i begge retninger. jeg tror slet ikke på tabula rassa. nåmen pyt, så er det i hvert fald afklaret. og (som du vist også ved) lægger jeg det jo ikke nogen racer til last, - jeg elsker jo f.eks. terriere. og jeg synes så heller ikke, at det er et argument for f.eks. forbud - det ved du også.

[Lonny]

At en hund er aggressiv gør den jo ikke nødvendigvis farlig. Hvepse kan også være noget så aggressive, men i forhold til antallet af hvepsestik vil min påstand nu være at antallet af hospitalsindlæggelser er vældig lavt.

På samme måde med gravhunden: Den tygger sig sikkert igennem verden i en rabies lignende fråde – men der lader ikke til at være mange kontakter med sundhedsvæsenet afledt deraf. Derfor er den i mine øjne ikke så farlig som hunde der anretter skade, der skal behandles.

Og nej, jeg synes ikke at små hunde skal have lov at bide som de vil; jeg hader det også. Men de er nemmere at sparke væk.

 

Nej, men eftersom adskillige undersøgelser har vist, at de fleste aggressioner hos hunde bunder enten i angst eller smerter, så syntes jeg at det er synd for disse småhunde, også selvom man bare kan sparke dem væk...

[Lonny]

ååhhååh, nu begynder det at minde om den diskussion jeg altid har med min kæreste han mener f.eks. at hans 11.7 i snit fra gym udelukkende er pg.a. et velstimulerende barndomshjem - jeg er overbevist om, at han er født talentfuld i den retning - altså jeg mener, at vi (og hunde) er født med nogle meget forskellige potentialer og "tendenser", der så selvfølgelig er påvirkelige i begge retninger. jeg tror slet ikke på tabula rassa. nåmen pyt, så er det i hvert fald afklaret. og (som du vist også ved) lægger jeg det jo ikke nogen racer til last, - jeg elsker jo f.eks. terriere. og jeg synes så heller ikke, at det er et argument for f.eks. forbud - det ved du også.

 

altså, kan du ikke begynde at skrive i et sprog jeg forstår, det er anden gang på to dage jeg skal slå noget op du skriver, jeg begynder at føle mig lidt dum :blink:

 

Jeg ved godt at du ikke lægger det nogen racer til last, og at vi er enige på rigtig mange punkter, men i lige netop denne debat der hælder jeg nok mere i din kærestes retning

[søster lagkage]

altså, kan du ikke begynde at skrive i et sprog jeg forstår, det er anden gang på to dage jeg skal slå noget op du skriver, jeg begynder at føle mig lidt dum :blink:

 

Jeg ved godt at du ikke lægger det nogen racer til last, og at vi er enige på rigtig mange punkter, men i lige netop denne debat der hælder jeg nok mere i din kærestes retning

 

ja, undskyld tabula rassa er bare sådan et begreb fra filosofien om, at vi fødes som "rene tavler" klar til at blive fyldt ud med hvad-som-helst. og også i filosofien er der delte meninger :blink:

 

af ren nysgerrighed, hvad har du ellers slået op :hmm: jeg har da vist mest slået mig løs med platheder i alt-og-intet på det sidste :hmm:

[Lonny]

ja, undskyld tabula rassa er bare sådan et begreb fra filosofien om, at vi fødes som "rene tavler" klar til at blive fyldt ud med hvad-som-helst. og også i filosofien er der delte meninger :blink:

 

af ren nysgerrighed, hvad har du ellers slået op :hmm: jeg har da vist mest slået mig løs med platheder i alt-og-intet på det sidste :hmm:

 

Det vil jeg da ikke fortælle dig, jeg behøver jo ikke at se mere dum ud end højst nødvendigt :blink:

[søster lagkage]

Det vil jeg da ikke fortælle dig, jeg behøver jo ikke at se mere dum ud end højst nødvendigt :blink:

 

[Dina]

Du mener kun at "farlig" kan betegnes for hunde, hvis angreb er med dødelig udgang?

Dødelig udgang er kun én (omend noget fatal) indikation. En anden er skambidning. Men du får mig nu aldrig til at mene, at en gravhund skal på listen over farlige hunde alligevel.

 

Schæfere, Schnauzere, Rottweilere, Belgiere, Dobemann, Boxere osv. - Altså store "farlige" hunde der bliver kørt højt i drift!

Personligt opfatter jeg nu ingen af ovennævnte racer som "store og farlige". Jeg har trænet i mange år med alle 6 slags og det er da gået udmærket og ganske fredeligt til.

 

Ingen af gravhundene blev undersøgt! Hvis det havde været idag skulle de aflives iflg. den fantastiske hundelov!

Det ville nu nok være at overdrive tingene en smule, medmindre du da lå ned i græsset og blev skambidt i halsen? :slem: For et bid i sig selv er altså ikke aflivningsgrund. Der skal lidt mere til, såsom skambidning eller drab.

[Dina]

dog kan jeg godt ryste lidt på hovedet af, at det tilsyneladende er mere legitimt at bide hvis man er lille...

Bestemt ikke mere legitimt. Det tror jeg faktisk heller ikke, at nogen har givet udtryk for? Eller også har jeg overset det.

[Gæst The dogfather]

Bestemt ikke mere legitimt. Det tror jeg faktisk heller ikke, at nogen har givet udtryk for? Eller også har jeg overset det.

 

Kan da godt være det bare er mig...men så bruger jeg et andet udtryk: jeg synes det er synd, ikke mindst for hundene, at bidskader forårsaget af mindre hunde forklejnes...

 

Jeg er ikke ude i noget kræven mundkurv eller andet, men undrer mig over at der er en større villighed til at acceptere bid fra visse hunde end andre...

[Dina]

Kan da godt være det bare er mig...men så bruger jeg et andet udtryk: jeg synes det er synd, ikke mindst for hundene, at bidskader forårsaget af mindre hunde forklejnes...

Enig - helt og aldeles. Hunde skal ikke bide, slut-prut.

 

Personligt ønsker jeg bestemt ikke at forklejne et gravhundebid. Jeg ville da selv blive stikstjernetosset, hvis jeg fik et. Men når emnet hedder "Farlige hunde", så synes jeg ikke, at fx en gravhund hører hjemme dér.

 

Snot for sig og overskæg for sig.

[Gæst The dogfather]

Enig - helt og aldeles. Hunde skal ikke bide, slut-prut.

 

Personligt ønsker jeg bestemt ikke at forklejne et gravhundebid. Jeg ville da selv blive stikstjernetosset, hvis jeg fik et. Men når emnet hedder "Farlige hunde", så synes jeg ikke, at fx en gravhund hører hjemme dér.

 

Snot for sig og overskæg for sig.

 

 

Jamen så er vi jo faktisk på en eller anden måde nået til en form for enighed...hehe

[Gæst lillefod]

Dødelig udgang er kun én (omend noget fatal) indikation. En anden er skambidning. Men du får mig nu aldrig til at mene, at en gravhund skal på listen over farlige hunde alligevel.

 

Det mener jeg heller ikke, mest fordi der ikke burde være en liste. Jeg mener det er de hunde(s ejere) der laver skaderne der må bære ansvaret og ikke racerne.

 

Personligt opfatter jeg nu ingen af ovennævnte racer som "store og farlige". Jeg har trænet i mange år med alle 6 slags og det er da gået udmærket og ganske fredeligt til.

 

Okay?? Så dem sammenholder du med gravhundene, eller hvordan? Hvad med Pitbullen, den er jo væsentlig mindre end de racer? Hvilke racer er så "farlige"? Synes jeg lugter dobbeltmoral

 

Det ville nu nok være at overdrive tingene en smule, medmindre du da lå ned i græsset og blev skambidt i halsen? :slem: For et bid i sig selv er altså ikke aflivningsgrund. Der skal lidt mere til, såsom skambidning eller drab.

 

Er det gået din næse forbi at skambidning defineres ved bidskader der kræver behandling, altså ud over alm. sårrensning og antibiotika?

 

Iøvrigt var alle gravhundebidene uprovokerede (medmindre det er provokerende blot at passere dem).

[Gæst spitZ]

Kan det ikke have noget at gøre med, at gravhunden er en jagthund som er avlet til at være udholdende og arbejde selvstændigt, men nu nok oftest bliver købt af gamle mennesker som højest trisser en tur i parken et par gange om ugen?

[Gæst Stefano]

Jeg havde en dejlig lille kampgravhund , tror det ligger meget i deres personlighed... :hjerte: Den eneste gravhund uden meget meget "stor" personlighed jeg har kendt, er en meget trist og underkastet hund som - snappede alt og alle.

[Sammy]

Jeg har desværre ikke haft de bedste oplevelser med gravhunde - især ikke mens jeg har haft Enzo. Jeg har ikke noget i mod gravhunde (min veninde har gravhunde, og de har herlig karakter). Men jeg har rigtig meget imod de ejere af gravhunde (og andre hunde generelt), som ikke kan holde deres hunde for sig selv fordi de enten er ligeglade eller tænker "den kan jo ikke skade en stor hund".

 

Min tidligere underbo var en ældre mand som har haft gravhunde i mange år. Hans hund kunne ikke fordrage andre hanner, men selvom jeg havde en hanhund, og vi ofte mødtes, når vi begge var ude på vores respektive gåture, så var der aldrig i nærheden af at være problemer, når jeg gik forbi med min hanhund, da min underbo var meget obs på sin hund og præcist kendte dens grænser for hvor tæt vores møder skulle være, når vi gik forbi på stien ind til opgangen, hvor vi begge boede - og ikke mindst fordi han havde respekt nok i livet til ikke ville give mig eller min hund dårlige oplevelser med hans hund (som var sød, så længe den ikke skulle hilse på andre hanner).

 

Desværre har jeg mødt mange flere, hvis ejere har haft holdningen "min hund er lille, din hund er stor". Et par eksempler herpå:

 

Som 10 uger gammel hvalp var Enzo med ude at gå på en lille sti. Vi holder lidt til side, da der kommer en dame med tre gravhunde. Hundene er i flex og selvom vi holder til siden lader hun hundene få fri flexline, så de fiser storgøende over i hovedet af Enzo, hvortil hun trækker på skuldrene og siger: de har aldrig kunnet lide schæferhunde (at han så var 10 uger gammel lille forsigtig hvalp, lille med knæk-ører og helt sort med gule tæer gjorde åbenbart ikke nogen forskel - og man kan da så undre sig over hvorfor hun lod dem flyve hen i hovedet af Enzo, når hun vidste dette på forhånd)

 

- samme ejer møder vi iøvrigt igen da Enzo er ca 8 mdr - hvor jeg flygter langt ind i noget højt græs, da vi skal forbi dem - alligevel får hundene fri flex og hapser efter Enzo, som hopper op ad mig fordi situationen ikke er særlig rar for ham.

 

Her til morgen kommer der en mand forbi med to gravhunde, som før har tændt af, når vi er gået forbi dem (de bor i samme bebyggelse). Hundene får igen fri flex og er helt henne ved min dør, da jeg samtidig åbner for at skulle ud - igen tænder de af på Enzo - meget tæt på hans hoved, hvortil ejeren smågrinende konstaterer, at de da vist ikke skal komme for godt i gang (menende størrelses-forskellen. = altså i hans øjne sker der intet ved at min unghund får møgfald - uanset om det er langt fra eller helt tæt på fordi han fysisk er større end gravhundene).

 

 

 

Tja, man kan jo spørge sig selv, hvilken af disse racer man nødigst ville i karambolage med? Mon det er gravhunden? :banan::banan:

 

Uden kontrol:

Der er da ingen tvivl om at jeg hellere vil møde en aggressiv gravhund (eller anden lille hund) end en aggressiv stor hund

 

MEN jeg kan se en fare i at min hund eller en anden stor hund en dag bliver så frygtelig træt af en af de små hunde, der farer sådan frem mod ham mens han er i snor, at han hapser ud efter en af de her føromtalte hystader og rammer uheldigt - og hvis hund skal så lade livet eller kommer på forsiden af Ekstra Bladet

 

Under kontrol:

betyder intet, da det jo i så fald ikke vil være et problem

 

 

Så for mig er racen ligegyldig. Der er ejeren i den anden ende - og dennes kompetancer som hundeejer der betyder noget. Min føromtalte underbo med hanhunde-aggressiv gravhund bliver aldrig et problem, ligesom jeg på Enzos hvalpehold gik på hold med en dame med amstaffs, som - ligesom min underbo - vidste hvad hun havde i hænderne og agerede herefter.

[Dina]

Jamen så er vi jo faktisk på en eller anden måde nået til en form for enighed...hehe

Ja, og hurtigt gik det. Sikke da noget loooo....

[Dina]

Okay?? Så dem sammenholder du med gravhundene, eller hvordan? Hvad med Pitbullen, den er jo væsentlig mindre end de racer? Hvilke racer er så "farlige"?

Pitbulls har længe været forbudt og gravhunde er gr. deres specielle kropsfacon ikke egnede som redningshunde. Jeg sammenlignede med de øvrige hunde på pladsen (labrador, border collier, airedale terrier osv.).

 

Er det gået din næse forbi at skambidning defineres ved bidskader der kræver behandling, altså ud over alm. sårrensning og antibiotika?

Der er sikkert mange ting, der går min næse forbi, ligesom der tilsvarende må være en del, der går din forbi. Sådan er livet, og det må vi så begge leve med.

[Gæst The dogfather]

Hvis jeg sådan kunne vælge hvilke hunde jeg skulle håndtere og sådan gå ind og have kropskontakt med(som f.eks. give en weightpullsele på for første gang), ville jeg til enhver tid vælge amstaff, pit og staffy...jeg har aldrig mødt et eksemplar af de racer som ikke var utroligt omgængelige...så kan man jo så diskutere om de er bedre til at skjule at de føler sig trådt på, eller om de bare hviler så meget i sig selv at træning og fysisk omgang med dem er nemt...

 

Men ellers tror jeg da også ret hurtigt jeg kunne blive venner med en lab..

 

Totalt OT...men når nu vi alligevel har bevæget os ud i træning og hvilke racer vi er trygge ved...

[Dina]

Jeg har desværre ikke haft de bedste oplevelser med gravhunde -

Jeg ville nok i dit sted have skrevet: "Jeg har desværre ikke de bedste oplevelser med gravhundeEJERE", men det er i virkeligheden nok også det, du mener.

 

Personligt har jeg aldrig mødt nogen hundeejer, der sagde, at vedkommendes egen lille hund "jo ikke kan skade en stor hund". De fleste er vel nok klar over, at kommer det til slagsmål, så bliver den lille i taberen?! Og jeg går altså hårdnakket ud fra, at hundeejere elsker deres hunde.

 

Men man skal selvfølgelig ikke forsværge noget. Jeg har som sagt bare kun hørt påstanden fra ejere af større hunde, der har konkluderet, at sådan må det vel stå til hos småhundeejerne.

 

de har aldrig kunnet lide schæferhunde (at han så var 10 uger gammel lille forsigtig hvalp, lille med knæk-ører og helt sort med gule tæer gjorde åbenbart ikke nogen forskel - og man kan da så undre sig over hvorfor hun lod dem flyve hen i hovedet af Enzo, når hun vidste dette på forhånd)

Her må jeg give dig helt ret. Man FATTER ikke sådan en opførsel. Det er lige præcis sådan noget, der kan få en hvalp - når den er blevet lidt voksen - til at tænde og ønske at æde de hunde, der har skræmt den engang.

 

Uden kontrol:

Der er da ingen tvivl om at jeg hellere vil møde en aggressiv gravhund (eller anden lille hund) end en aggressiv stor hund

Jeps. Det ville jeg bestemt også.

 

Hvis du virkelig en dag frygter, at din hund som voksen kunne finde på af afklapse de bestemte gravhunde, så ville jeg nok i dit sted holde min hund tæt til mig og sparke hystaderne ad helv.... til. Også selvom de i virkeligheden er helt uskyldige, men blot har haft det store uheld at havne hos en gykkelyk. Men min hund ville altid komme først hos mig, og på forsiden skal han fandme aldrig.