Hop til indhold

søster lagkage

Members
  • Antal indlæg

    15.069
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af søster lagkage

  1. Det er rigtigt, de har ændret det siden.
  2. Er der tale om feriepasning, altså sådan i en uge eller to af gangen? Der tænker jeg, at 150 pr. døgn vil være absolut realistisk at få i Københavnsområdet. Det gav jeg også glædeligt selv, under forudsætning af, at de ikke skulle være alene.
  3. Det bliver spændende! Halfdan kommer gerne og bidrager med sin enlige testikel nu her til november
  4. hvis det skal være let/komedie, kan jeg anbefale love og master of none. silicon valley er også mega sjovt, men der skal man nok finde lidt fornøjelse i noget nørdebranche, det handler om tech start ups. togetherness og looking er noget af det bedste dramedy, jeg har set meget længe. så mange serier, så lidt tid, suk.
  5. hurttas y-sele har jeg også gode erfaringer med. Og ellers er puppias seler gode, synes jeg. K9 sidder godt på nogle typer hunde, mest de bredbringede, synes jeg. De dur slet ikke til min.
  6. Nej, hvor sjovt! Vi mødtes i perioder næsten dagligt, da de jo var meget ude, og vi altid kom i de samme parker og områder. De var jo et lidt sjovt par, sådan en ældre dame og en kæmpe hund, men de virkede dejligt i balance sammen, eller sådan. Superduper lækker hanhund på alle måder
  7. Tror du kan opfylde de fleste hundes behov, men du skal selvfølgelig ville det Er sikker på, at enhver hund vil få det godt hos dig! Stener i øvrigt lidt over, at du nævner cavalier, for det er da en hund med uendeligt lidt røv i, men den har selvfølgelig mange andre gode kvaliteter. Og så vil jeg lige byde ind med, at der er en pyreneer-hanhund her i kvarteret. En fantastisk god hund! Han var allerede som unghund mega fornuftig, utroligt mild og rolig. Min hund har altid været meget glad for ham. Jeg er vild med, når han læner sig op af en for at blive kælet! Har desværre hørt, at han er blevet omplaceret grundet ejers sygdom. Hun er en ældre dame, og hun har vist haft en 4-5-6 tidligere og nævnte selv, at han var den temperamentsmæssigt bedste, at flere af de andre havde været egetkønsaggressive.
  8. Mange gode tanker! Synes du skal vente med at træffe en beslutning, til du også føler, at du har hjertet med. Og personligt ville jeg bare aldrig vælge engelsk bulldog, jeg ville være alt for bange for sorgen, hvis den bliver alvorligt syg. Men der er selvfølgelig aldrig nogen garantier her i livet, uanset hvilken hund man vælger. Racer jeg fik i tankerne, mens jeg læste: whippet, tibetansk spaniel, border terrier, basset, petit basset griffon vendeen, rhodesian ridgeback, corgi. Meget forskellige, de passer sikkert ikke alle spor godt, og jeg er slet ikke ekspert i racerne, det er udelukkende på baggrund af, at jeg har kendt en eller flere eksemplarer, der har den der ro og selvsikkerhed, som du efterspørger, jeg tror, jeg ved, hvad du mener. Held og lykke med at finde den helt rigtige!
  9. De vil jo altid være nogen, der ikke trives med at blive modsagt og altså, vi har jo alle været nye engang og er blevet hængende alligevel. Debatkulturen på et forum er jo en organisk og uregerlig størrelse, som man ikke lige ændrer med en afstemning og godt det samme, da.
  10. Måske er jeg et lidt dårligt menneske, men de løftede pegefingre har den helt modsatte effekt på mig, jeg får bare lidt lyst til at være grov i munden Ej, tonen herinde er nok den mest gemytlige og konstruktive, jeg nogensinde har mødt på et online forum, og jeg har været en del omkring. Og så vil jeg da lige tilføje, at jeg synes, at det eneste der rigtigt er træls, ekskluderende, internt, uinteressant og ofte ender personligt og ubehageligt, er de få der tilsyneladende nyder en uendelig nitpicker diskussion af bittesmå detaljer, går helt OT og rutinemæssigt kører diskussioner ad absurdum. Og der mener jeg helt ærligt, at vi er ude i lidt af en sten/glashus-situation med denne tråd. Nå, hej.
  11. Min løwchen elsker at lege trækkeleg eller brydeleg med os. Måske brydeleg kræver lidt mere tillid, end hvad en nyligt omplaceret hund har. Han elsker også at følges, især at løbe sammen, sådan spurte rundt i små cirkler olign. I det hele taget elsker han alt, der involverer "sammen" synes dog også, at han har glæde af fodersøg, men det skal være kød eller lignende lækkerier for at du. Men ellers skal du da bare nyde, at du har fået en hund, hvis primære behov er nærhed og hygge
  12. Hej igen. Ja, jeg kan egentlig godt forstå, hvis du bliver lidt provokeret, for jeg var nok også lidt provokerende. Jeg lod mig ærligt talt rive med af irritation over, at du virker totalt uimodtagelig over for de mange gode argumenter for, hvorfor en schæfer ikke er det oplagte valg. Som bekendt kan det være en god idé at tie stille, når man ikke har noget pænt at sige, men det evner jeg så ikke altid DOG har jeg altså læst både hele denne tråd og hele din sidste og også tidligere svaret dig mere udførligt på, hvorfor jeg ikke mener, at racen er velegnet. Så jeg er altså ikke spor doven og har fin indsigt i, hvad der ellers tiltaler dig ved schæferen - to karaktertræk som den har tilfælles med vel stort set alle andre racer (loyalitet og intelligens). Kommer nok til kort ift. at nævne EN MILLIARD faldgruber. Det skulle ikke forstås 100% bogstaveligt. Men kan da bidrage med lidt flere selvom der allerede er nævnt mange fine: 1. En vogtende race med territoriale tendenser kan være problematisk i tæt bebyggelse og måske ikke venligt stillet over for naboer etc., hvilket kan blive rigtig bøvlet, 2. schæferen larmer af helvede til og du risikerer naboklager, 3. en ung brugshund kan være virkelig intens de første par år, og du risikerer at "knække nakken" på en hyper unghund, som du måske får svært ved at finde ud af at aktivere hensigtsmæssigt (ikke fordi du er dum, men fordi det er første hund - jeg ville heller ikke rigtigt vide, hvad jeg skulle stille op med sådan en sag), 4. en schæfer med gigt eller spondylose eller dårlige albuer skal måske slæbes op og ned HVER DAG resten af hundens liv, det bliver jo totalt uholdbart for dig, hvis det sker, og det sker bare ret tit med højavlsschæfere, 5. du er 23 (eller 27? Så grundigt har jeg læst din tidligere tråd ), men uanset: meget ung, kan få omskiftelige perioder med travlhed med job, uddannelse, små børn etc., hvor en schæfer måske ikke er den allerallermest omstillingsparate hund, 6. en schæfer har tendens til egetkønsaggression (eller endda generaliseret egenartsaggression), og det er sgu ikke skide sjovt, hvis der er andre hunde i bebyggelsen etc. Og ja, generelt sætter du måske ikke lige dig selv op til succes. Men bemærk også lige, det sidste jeg skriver: hvis du VIL have en schæfer, så er det jo sådan. Så må du i gang med at seriøst sætte dig ind i linjer og typer og besøge opdrættere og lære mere og også tage konstruktivt imod, hvad opdrætterne så fortæller dig ift. om de mener, at en af deres hunde er rigtige for dig og hvad der eventuelt skal til. Men altså ja, jeg har nok givet tilstrækkeligt udtryk for min irriterende holdning, så jeg skal nok pakke sammen og nøjes med at se med fra sidelinjen fra nu.
  13. Jeg bliver altså nødt til at sige, at grundlæggende er der intet som helst i det du skriver, som får mig til at tænke, at en schæfer er den rette hund for dig. Udover, at du "er fan af schæferen". Det er selvfølgelig også en udmærket start, men så langt rækker det altså heller ikke, når det virker ret meget som om, at det primært er udseendet der tiltaler sig. Men altså, hvis du virkelig vil, så må du jo kaste dig ud i det, og hvis du får en fysisk og mentalt sund og stabil hund, kan det jo også være, at det bliver ok. Jeg ser bare helt ærligt cirka en milliard potentielle faldgruber. Men du må jo næsten starte med at ringe eller skrive rundt til nogle kenneler hvis hunde umiddelbart tiltaler dig og spørge, om du må komme på besøg og hilse på dem og deres hunde. En erfaren opdrætter kan jo nok også bedre hjælpe dig med at vurdere, om en af deres hunde ville kunne trives hos dig.
  14. Dit liv lyder ikke vildt forskelligt fra vores, da vi fik hund - bortset fra, at vi var to og var studerende noget af tiden. Når du bor i København og der er andre hunde i gården osv., ville jeg gå efter en hund der med stor sandsynlighed kan omgås andre hunde rimeligt uproblematisk, også som voksen. Der er bare så mange hunde alle steder - især i byens parker. Her er bichoner som malteser, puddel, havaneser etc. oplagte. Et andet godt bud kunne være en shih tzu, de er både søde, legesyge og rimeligt rolige og afbalancerede, når de bliver voksne. Og måske er de en tand mere selvstændige end bichoner, som måske ikke vil have så let ved at trives med at være alene i 8-9 timer. Andre bud i den mere selvstændige afdeling kunne være tibetansk spaniel og lhasa apso. Chinese Crested er også virkelig søde, blide hunde, hvis man kan leve med det lidt aparte udseende. Og så kunne en griffon måske også være et bud på en lille hund med lidt krudt og personlighed i, uden at den af den grund er voldsomt krævende. Jeg ville selv tage fri mindst 3 uger for at få en god start, og jeg vil mene, at 2 uger er minimum. Og selv efter 2-3 uger skal du nok have noget hundesitning i baghånden, for 8-9 timer alene er meget lang tid for en hvalp på 10-12 uger.
  15. Jeg har et par inputs. Jeg tror ikke, at vi bruger mere end 400 om måneden på vores hund. 100 på forsikring og 300 på mad og guf. Måske endda lidt mindre. Men det var selvfølgelig noget dyrere det første år, hvor han jævnligt voksede ud af seler osv. Og så kommer der jo af og til dyrlægeregninger oveni, og det skal der selvfølgelig være til. Og i en del år brugte jeg vel 100-200 pr. måned på træning. Fuldstændigt skævt for en mindre selskabshund mener jeg ikke, at det er. Men jeg ville absolut bekoste en sygeforsikring, hvis budgettet er lidt stramt. Og så i øvrigt holde mig fra fransk bulldog, for der er desværre mange af dem, der har klippekort til dyrlægen. Dernæst det her med tiden. Når du bor i lejlighed og har hvalp, trækker især de første par måneder tænder ud. Jeg har selv prøvet det fra 5. sal. Fra hunden er helt super renlig, måske 6-8-10 mdr. gammel, kan den "nøjes" med 3 daglige ture. Men jeg vil mene, at mindst den ene tur bør være lidt længere, minimum måske 45 minutter, så hunden kan få krudtet af, set lidt nyt, sniffet godt og grundigt etc. Og uanset hvilken race du vælger, vil den de første par år være fuld af energi og kræve en del aktivering, leg med andre hunde osv for at trives. Det er klart, at har du reelt ikke mere tid end det opridsede, er en hund nok ikke oplagt. Men måske er du bare ikke helt klar over, hvad en hund kræver af tid, og hvis du ellers er indstillet på at justere det lidt i forhold til hundens behov, tror jeg egentlig, at en malteser kan være et udmærket bud. Dem kender jeg da flere af i lejligheder. Jeg oplever dem som lidt blide/forsigtige, men meget søde og sociale hunde.
  16. Du kan sagtens finde en mere velegnet race, der er ligeså intelligent og loyal over for sin ejer, som schæferen. Så hvis de to karaktertræk er årsagen til, at du er vild med schæfer, så bør du kunne finde racer der passer dig bedre. Langt de fleste racer er intelligente og loyale. Og så er der selvfølgelig udseendet - heldigvis findes der så mange racer, at du forhåbentligt kan finde en anden race, hvis udseende også tiltaler dig. Synes kun man skal få schæfer, hvis man virkelig er til brugshund med meget motor, og det lyder mest som om, at det måske lidt er en ulempe for dig. Og så er der selvfølgelig også de ting, de andre nævner: Stor tung hund med tendens til skavanker i bevægeapparatet rimer dårligt med 3. sal, schæferen larmer en del og så er den måske generelt ikke den mest oplagte førstegangshund. Hvis jeg var dig, ville jeg "sætte baren lidt lavere", hvis du forstår. Gå efter en race eller type, hvor du ikke er i tvivl om, at du kan og har lyst til at give den det, den har brug for. Det er så meget rarere og sjovere at være hundeejer, når man har en hund, som passer godt til en, er tilpas med den aktivitet man tilbyder, og ikke er en kæmpe stor mundfuld.
  17. Et andet bud kunne være en Soft Coated Wheaten terrier. Det kræver selvfølgelig, at man er til terrier Dem jeg møder virker som aktive, fornuftige og stabile hunde, og vi havde den selv på listen, da vi skulle finde race. Vores kriterier mindede meget om jeres. Måske kommer den lige op omkring 15 kg. Men ellers er puddel jo oplagt. Vi endte selv med en löwchen og vi er meget, meget glade for vores hund
  18. tak for alle jeres inputs! kommer nok bare til at køre grå ben i år og så satse på at være færdig med at amme næste sommer
  19. ok, apropos hvide ben: jeg er bare mega træt af at være hvid på den lyserøde/blåmelerede måde, og efter kræft er det bare endegyldigt slut med mig og solen, selv om jeg ellers kan få fin farve :-( men altså: savner virkelig sommerkulør, kan nogen anbefale en løsning til det bedste og mest naturlige resultat? overvejer helt at gå på salon og få det fikset, men er virkelig bange for at blive orange. OG hvor giftigt er sådan noget stads? mon jeg skal vente til jeg er færdig med at amme?
  20. jeg kan anbefale lotte fra harmonisk hundecenter. hun har fagligheden på plads og er samtidig rigtig sød. held og lykke med det, jeg håber i finder en løsning.
  21. svineben er stensikre her. feks. en svinehale.
  22. Vi skal til Thailand! Jeg har jo et job uden mulighed for at optjene ekstra ferie etc., så hvis det skal være med en lang tur, skal det være nu, mens jeg er på barsel. Vi skal primært på øhop i Andamanerhavet, måske med et smut til Cambodja for at se Angkor Wat. Glæder mig riiiiimelig meget ... Og endnu mere nu, hvor jeg ved, at Halfdan kommer til at være i gode hænder!
  23. Du har sådan set helt ret, og vi har også hele tiden været enige om, at vi gerne kører efter det rigtige sted - men det kunne jo være fantastisk, hvis der var noget bare nogenlunde i denne del af landet. Men nå, vi har talt om det, og vi er sådan set helt enige om, at det ville være en stor lettelse at allerede nu finde en løsning vi kan regne med. Og fuck køreturen om man så må sige, selvom den måske koster et par dages ekstra pasning i begge ender. Så jeg skriver nok lige til Holtevejen og hører, om de har plads
  24. Jeg har tænkt på jer, men der er bare såååå langt til Sønderjylland :-( Det har vi nemlig ikke rigtigt. Jespers moster plejer at passe, men jeg synes det er lang tid for hende at "hænge" på ham + jeg er ærligt talt lidt loren ved det, fordi han tager så vildt på, når han er hos hende ("han kan altså ikke lide sin tørfoder") + hun insisterer på, at man ikke kan undgå at hilse på andre hunde i området, hvilket bl.a. har kostet ham et hak fra en doberman nå, men hovedsagen er, at jeg ikke rigtigt kan få mig til at spørge hende, for hun er dårlig til at sige nej, vil ikke have penge for ulejligheden osv., men dybest set tror jeg, at hun synes, det er for meget/for længe. Halfdan har kun få gange i sit liv set katte, og det er det eneste dyr, han gerne vil jagte hvilket er totalt noller, for han er ellers en hund nærmest helt uden jagtinstinkt. Og han boede med katte som hvalp. Men siden da har han aldrig været i nærheden af en kat for alvor, jeg vil tro, at han bare ville dutte på og gø vildt af dem og dø af stress Det er sødt af jer alle at byde ind udover hans modvilje mod at være alene, er han jo super sød, hyggelig og nem.
×
×
  • Tilføj...