Vil ikke komme når jeg kalder...

[Gæst Charlie's Mor]

Min store drøm, har altid været, at få en hund, der kunne gå løs ved siden af mig, uden snor på...

 

Men er nok kommet frem til, at det nok aldrig sker...

 

Jeg begyndte, da Charlie var helt lille, at træne indkald, ovre på den mark, der ligger lige ved siden af vores bolig... Det gik rigtig godt og på dén mark, lystrer Charlie også... Men ikke andre steder...

 

Så jeg er gået back to basics, og træner ham med flexi-linen på... Kalder og roser med godbid, når han kommer... Han kommer også, undtagen, hvis han har noget i munden... (En gren, et blad eller andet)

Han nægter bare kategorisk, at nærme mig... Også hvis der kommer et menneske, en fugl, en kat, en hare eller andet levende, hører han heller ikke efter...

 

Det er vildt frustrerende, så kunne godt tænke mig, nogle tricks fra jer kloge hunde-mennesker... :5up:

 

Hvordan kan jeg træne ham, så jeg kan stole på, at han lystrer hver gang??

[Birgitta]

Hm... Du skal bare være mere spændende end resten af verden. Mere spændende end ALT andet.

 

Det var nemmest at lære ham det, dengang han var helt lille. Jeg ved ikke, hvor gammel han er nu?

 

Men da han var helt lille, var han ikke så fordringsfuld. Da kunne du have overtalt ham, uanset om det var ved at gøre skøre ting, smide med bolde eller stinke af de nystegte frikadeller, du kunne have med i lommen. Alle kneb gælder.

 

Indkald skal gentages og gentages en masse gange. Og selvfølgelig skal indkald ikke føre til at han bliver snoret. Jo selvfølgelig en gang imellem er det nødvendigt. Men de fleste gange skal han KUN roses og gives fri.

 

Med Silke skabte jeg mig. Hun var en sommerhvalp, og det var en pragtfuld sommer, så hvis hun blev lidt for interesseret i andre ting, så lavede jeg en masse høje lyde, gav mig til at hoppe og flagre med armene -og hvis DET ikke virkede, så smed jeg mig ned på alle fire og pillede og kradsede i jorden. SÅ kunne hun ikke dy sig. Hun skulle lige se, hvad jeg rodede med.

Når hun så kom hen til mig, så trillede jeg rundt og fjollede med hende, så hun bare syntes at det var fest det hele. Og så var det godtetid og jeg kunne rejse mig op og lade hende løbe igen..

 

Det nummer gjorde jeg masser af gange. Og efterhånden som hun blev ældre, så behøvede jeg ikke at smide mig ned mere. Jeg kunne nøjes med de høje lyde. Dem bruger jeg stadig, nu hvor hun snart er 10 år. Og hun kommer altid. Og jeg har stadig godter i lommen. Lige nu er det små stykker kotelet. Men det er altid noget rigtig lækkert.

 

---Man skal bare ikke være bange for at nogen ser eller hører det. Man skal ikke være bange for at blive til grin..

[tacora]

Min store drøm' date=' har altid været, at få en hund, der kunne gå løs ved siden af mig, uden snor på...

 

Men er nok kommet frem til, at det nok aldrig sker...

 

Jeg begyndte, da Charlie var helt lille, at træne indkald, ovre på den mark, der ligger lige ved siden af vores bolig... Det gik rigtig godt og på dén mark, lystrer Charlie også... Men ikke andre steder...

 

Så jeg er gået back to basics, og træner ham med flexi-linen på... Kalder og roser med godbid, når han kommer... Han kommer også, undtagen, hvis han har noget i munden... (En gren, et blad eller andet)

Han nægter bare kategorisk, at nærme mig... Også hvis der kommer et menneske, en fugl, en kat, en hare eller andet levende, hører han heller ikke efter...

 

Det er vildt frustrerende, så kunne godt tænke mig, nogle tricks fra jer kloge hunde-mennesker... :5up:

 

Hvordan kan jeg træne ham, så jeg kan stole på, at han lystrer hver gang??[/quote']

 

Man kan ikke træne en hund et sted og så forvente det virker alle steder. Især indkald er vigtigt at få trænet tidligt, på mange forskellige lokaliteter og i mange forskellige situationer. Hunde generaliser og kobler ting sammen så han har jo formodentlig fået en anden opfattelse af indkald en dig. For ham betyder indkald, når vi er på marken skal jeg komme når der bliver kaldt.

Så der er kun den tunge vej med træning, træning og atter træning, med gradvis sværere og sværere forstyrelser.

Nu skriver du jo ikke lige hvor gammel hunden er, hvilket er meget vigtigt da alle hunde jo har perioder hvor al indlæring synes at forsvinde.

 

Venlig hilsen Steen Stenild

[Gæst kleo]

find et ord som du vil bruge til at få din hund til at komme helt hen til dig, hos mig er det "se her",sørg for at have noget din hund vil dø for, det kunne fx være flæskesteg eller råt kød, start med hunden helt inde ved dig, sig dit komme ord og giv i samme øjeblik hunden en luns af din belønning, gentag 3 gange, gå så ud i verden,hund i snor, lad hunden komme lidt væk, sig dit ord og med jubel i stemmen serverer du en lunds, gentag max 3 gange, vent til næste dag, gør det samme igen, men denne gang venter du med ordet til hunden snuser eller lign, gentag max 3 gange og vent igen, øg langsomt graden efter max 3 dage vil de flestehunde fatte det, hver gang de hører ordet falder der en luns mega belønning og husk det er mega belønning ikke tørre godbidder eller et lille bitte stykkepølse og mega belønning kommer kun ved det ord.

HUSK må ikke misbruges, lad være med at udvande det ved at kalde 100 gange, gør dig til en regel at indkaldsordetkun bruges max 3 gange dagligt og at megabelønning altid falder i alt fald de 2 gange.

[Gæst Charlie's Mor]

Tak for jeres indlæg...

For at være ærlig, havde jeg helt glemt min tråd her... Derfor svarer jeg først nu...

 

Men Charlie er lige ved, at runde de 10 mdr...

 

Kleo, jeg vil helt sikkert gå igang med din metode... Og knokle derud af... For der jo ikke noget mere dejligt, at se sin hund løbe fri i natuen...

(Jeg låner nok lige dit "ser her"... Er det okay? :slem:)

 

Nogle dage, har Charlie det med at blokere, som vi kalder det herhjemme... Han nægter, at adlyde når vi giver han kommandoer... F.eks ved "Dæk"... Han sidder bare og stirrer trodsigt på mig... Og han kan nemlig godt dække uden problemer...

Så jeg ved ikke, om det bare er teenage-nykker eller bare stædighed...:hmm:

For når han så langt om længe ligger sig ned, brummer han højtlydt og virker utilfreds... Han skal bare lige have det sidste "ord"...

 

Vi træner dagligt, de basale øvelser som dæk, sit, pote, bliv, nej... Det er både når vi er ude at gå, herhjemme, eller på besøg hos familien...

Der lystrer han oftest, som han skal...

 

Jeg ved ikke, hvorfor han blokerer, men hvis der er nogle der kender problemet eller har et godt råd, så smid det endeligt her...

Min tålmodighed bliver nemlig sat på prøve, når han gør det... :damn:

[luckyluna]

Jeg synes din hund lyder som en helt almindelig teenage hund, der har opdaget de mange spændende ting i verden. Sørg for at han ikke får succes med ikke at komme og hav ham derfor i lang line et stykke tid mens i træner. Prøv at være mere rimelig i dine krav til ham. Og gør træningen mere interessant, ikke bare de samme sit og dæk øvelser. Lav lidt sjove tricks med ham i stedet.

Hvis han så endelig skal lægge sig så må du være mere stædig end ham, men samtidig også motiverende.

 

I denne periode gælder det om at vælge sine konflikter med omhu, så du ikke ødelægger jeres relation:)

Om et år er han sikkert meget mere obs på dig på tur, især hvis du kommer godt igennem teenage perioden som gode venner:)

[Gæst survivorman]

Hej .

det er en næsten umulig mission du / vi er på.

Det jeg mener er at ,de fleste skriver vi skal være det mest spændende for vores hund.

Men hunde er jo forskellige lige som vi mennesker er .

Min hund er 3 år nu en han lab.kommer der en tæve i løbetid kan jeg kagle som en høne have det mest blodige stykke kød med han er fuldstændig ligeglad.

er det ikke en hund i løbetid skal ha lige hilse og så kan han kaldes tilbage det samme gælder med mennesker hvis det er mørkt og der kommer en person. hvis jeg ikke når at fange ham skal ha lige se hvad det er ,og så kan han kaldes tilbage.jeg har ham med på min egen jagt hvor der højst er een anden hund med. hvis min hund går foran og søger foran mig og han letter en hare er han osse bare fløjtet afsted og kan ikke kaldes tilbage ,hverken på stop signal eller på plads signal.jeg har udelukket trænet på positive måde- næsten hverdag om det er en halv time eller to timers gåtur er der blever kaldt minium 20 gange med succes. de steder jeg går med ham er der osse tit smidt en gammel madpakke ind i en busk ,da han nu er en lab kan han jo lugte det på 100 meters afstand. igen der kan jeg ikke kalde ham til mig før han har spist det hele.

 

den lange line- kan godt være den virker for mange herinde-- men jeg opdagede hurtigt at den ikke gjorde det for mig og min hund. jeg brugte den da jeg skulle lære ham ikke at knaldaportere . han må ha kunne mærke han havde den . for det blev hurtigt sådan at han ikke prøvede at hoppe i søen efter dummy når han havde en på før han fik lov,når han ikke havde den på kunne han godt tage chancen .jeg kommer dagligt i bernstofparken,eller bagsværdsø hundeskov i glostrup. har jeg gjort i 3 år nu -- og det kan ¨tælles på een hånd hvor mange jeg har set der har et 100 % eller næsten 100% indkald.tilgengæld har jeg på jagt som jeg kom meget på osse før jeg fik min egen hund set mange eksempler på at selv om hunden letter en hare eller et stykke råvildt set den blive fløjtet tilbage på plads. dog aldrig brudt mig om måden de blir opdraget på .

jeg har før lavet et indlæg her på forum netop med det svære indkald--blev læst mange gange men ikke besvaret en eneste.jeg tolker det sådan ,at man kan godt på papiret sige sådan skal et indkald trænes, men det er langtfra at det virker sådan . mener kan godt være at den lange line virker og at smide sig på alle fire virker for nogen ,men det er altså ikke alle hunde der hopper på den ..

jeg vil da ihvertfald gøre mange ting anderledes når man skal ha en hund nummer to ..

[Gæst Iben B]

Jeg har lært min hund indkald via den lange line (sporline). Først trænede jeg kommandoen positivt til jeg var sikker på han vidste hvad den betød (i 'lukkede' omgivelser). Så var det ud i verden med lang line på. Stak han i løb og ignorerede min kalden, trådte jeg på linen = han blev stoppet med et ryk = ubehageligt. Stod han stille og ignorerede min kalden gik jeg hen til ham og, ja, gav ham en skideballe = ubehageligt. Han fandt hurtigt ud af at det havde en negativ konsekvens at ignorere mig. Nu kan vi gå i skoven med harer og fasaner piskene om benene og dådyr foran os. Han stikker ikke efter dem - det er helt utroligt dejligt at kunne give sin hund den frihed synes jeg - for jeg ville aldrig drømme om at slippe så stor en hund af snoren, hvis jeg ikke var tryg ved indkaldet.

 

Det er meget fint det med at være spændende, men der er sgu også bare nogle ting som vi mennesker aldrig kan blive mere spændende end: tæver i løb, harer i flugt, rådyr, etc. Derfor synes jeg det er vigtigt at hunden ikke bare kommer fordi den lige har besluttet sig for at det gad den godt, men fordi den skal, fordi jeg bestemmer. Basta.

[Tigerdyr]

Hej,

 

Ja det er jo en lidt ældre tråd, men måske har du stadig problemet?

 

Jeg har en terrier og læste alle steder på nettet at det vil være umuligt for mig at lære hende at gå løs - jeg kan godt lide udfordringer og havde som dig en idé om at det kunne hun selvfølgelig sagens lære!

Nala er i dag 15 måneder, og vi har gået løs med hende på alle gåture fra hun var 3 mdr. Vi har hende i snor 1/10 af turen og resten er hun løs. Vi bor i et rækkehus område, hvor der ikke kan køre biler. Mest går vi på græsstykker, stier, er i en lille skov/oase der ligger tæt ved, eller leger på fodboldbanen med noget legetøj eller nogle af de andre hunde i området. Vi har ingen problemer med at gå løs, at kalde ind, eller at gå hende i snor igen, men der ligger et stort stykke arbejde bag!

 

Vi har lært vores Nala at gå løs ved mange gentagelser. Vi startede på gå-løs træningen da hun var ca. 4 mdr gammel.

I starten ville hun ikke have snoren på når hun var løs, og flyttede sig lidt fra os (men aldrig længere væk end at vi akurat ikke kunne nå hende), ligesom du også oplever nu. Når det skete satte vi os på hug og begynde at lege med noget andet interessant i græsset, sad med ryggen til, mv. Så fik vi hende altid i snor alligevel. Vi gik i snor med hende ca. 10-20 meter og gik så uden i 50-100 meter. Det mønster gentog vi gang på gang … Tilsidst tillagde hun det ikke en betydning at være uden snor eller at skulle i den igen – man kom jo hurtigt ud igen alligevel. Det har gjort at hun i dag ikke “flygter” når man forsøger at give hende snor på!

 

På de korte strækninger uden snor kaldte vi hende til os så ofte som muligt, gerne 5-10 gange – hver gang fik hun et klik og en godbid (fordi vi bruger klikkertræning, kunne vi let fortælle hende hvad “kom” betyder – hos os er kom: kom hen og sæt dig foran den der kalder, i nå afstand). Reglen er at Kom kun 1/10 gange skal betyde at hunden skal i snor – ellers er det jo ikke sjovt at komme, vel?

Giv også gerne godbidder når din hund selv søger kontakten hos dig!

 

Da hun blev lidt ældre og også mere modig, begyndte hun at rende væk fra os – vi måtte gemme os rigtig længe og også rigtig ofte. Det tog dog ikke modet fra os, og selvom det var nervepirrende hver gang vi slap hende, fortsatte vi med det. I dag løber hun sjældent mere end i 5 meters radius fra os.

For at kunne kalde hende til os fra hvad som helst (postbuddet, andre hunde, de søde gartnere, osv), har vi skulle gøre os selv mere interessante end fristelserne. Det gjorde og gør vi ved stadig at lave en masse sjove aktiviter med hende når vi går tur – vi beder hende hoppe over lave hegn, stå balance på sten og gå på bomme, vi løber om kap, vi hopper selv på bænke, kaster med tennisbold (dem elsker hun!), kaster pinde, leger trækkelege osv. Og så får hun selvfølgelig en godbid hver gang hun kommer når jeg har råbt KOM!

I en periode kom hun ikke første gang vi “råbte” KOM. Det kom vi udenom ved at være kold og kynisk – Når jeg har råbt KOM en gang begynder jeg at gå videre. Det er Nala der skal holde øje med mig – ikke mig der skal holde øje med hende (selvom at det gør jeg selvfølgelig). Det fattede hun hurtigt – og i dag kan jeg få hende væk fra katte, andre hunde, mennesker med godbidder osv. Nala ved at når jeg går, stopper jeg ikke og venter på hende – og oplevelserne hvor hun “blev væk” da hun var mindre, har hun nok ikke glemt, så hun skal ikke risikerer noget!

 

Ved hvert indkald (uanset om Nala var i snor eller fri) gav vi som nævnt en godbid og et efterfølgende klap på ryggen (over selen). Det har gjort at hun ikke er “bange”/flytter sig når vi læner os ind over hende. Vi har altså lænt os ind over hende og lavet “i snor” bevægelsen ved alle indkald, men kun sat hende i snor 1/10 af gangene. Det er ofte et problem for mange, men jeg ved ikke om det er for jer? Hvis det er kan i starte med at øve det hjemme i stuen. Kald ham hen, giv ham en godbid og klap ham på ryggen (eller tag fat i halsbåndet) – giv endnu en godbid. Kast en godbid væk fra jer, kald ham hen igen, giv en godbid, nus ham ved halsbåndet og giv en godbid imens. Gentag det mange gange og begyndt så at gøre det udenfor – f.eks. i jeres have eller et sted uden for mange fristelser!

 

Jeg synes i skal forsøge at sætte han i snor, slippe ham fri, sætte ham i snor, sætte ham fri, osv. rigtig ofte. Og så som jeg skriver, kalde ind rigtig ofte så han ikke forbinde det at komme hen til jer, med at skulle tilbage i snor. Jeg giver godbidder på ALLE gåture. Jeg giver hende enten hendes tørkost eller nogle godbidder. I starten vil du måske have glæde af at have nogle overlækre og yderst velduftende frikadeller i lommen. Senere kan du gå hen til “almindelige” godbidder ….

Nala kunne forresten “KOM” signalet før jeg slap hende fri – jeg havde trænet det indenfor og i en flexi snor (dengang gik jeg kun med flexi). Ligesom skrevet før fik (og får) Nala en godbid hver gang hun kommer hen og sidder foran den der kalder – uanset om hun er løs eller i snor – Hvis hun altså lystre første gang!

 

Jeg håber i kan bruge nogle af mine erfaringer på jeres skønne DSG!

 

Mange hilsner fra Line

 

Ps. Min svigermor har en DSG - hun kunne ikke gå løs da hun ikke lystede ligesom din. Da hun blev 4 år ændrede det sig pludseligt og i dag er hun altid løs - hun løber dog altid langt foran og går ikke pænt på plads eller noget ...

[Gæst MieJ]

Jeg er helt enig med Iben.

På med den lange line, og så træn indkald alle steder så ofte du har mulighed for det.

Først når din hund kommer prompte i alle de situationer du udsætter ham kan du overveje at tage linen af, for der skal meget få fejlede situationer til før han igen finder ud af at han kan lade være med at komme når du kalder. Især når din hund allerede har fundet ud af at han kan ignorere dit kald uden at det får konsekvenser kræver det en masse arbejde at få omprogrammeret hans indlæring.

 

Jeg er slet ikke med på idéen om at man skal være spændende og hoppe og danse og kalde. Hunden skal lære basalt at når jeg beder den komme hen til mig, så er det det man gør. Punktum. Når den så er kommet roses der med enten godbidder eller legetøj - ikke i selve indkaldet. Og det kan efter min mening kun læres uden fejl med linen på.

 

God fornøjelse

[Eris]

Er jeg den eneste der har prøvet at bruge hundefløjte?

Jeg har en spidshund og de er ihvertfald ikke kendt for at komme, når man kalder Derimod siger jeg ikke, at de ikke kan lære det, eller skal lære det Men hun har lidt svært ved at forstå HVORFOR hun skal komme, når hun bare kan gå rundt og hygge og snuse

Jeg har trænet hende meget med hundefløjte. Den lyder netop anderledes end min stemme. Og den kan hun forstå! Så jeg sørger altid for at have hendes absolut yndlingsgodbidder med, når jeg skal træne indkald

Jeg startede indenfor Det var meget let at lære hende hvad det betød. Jeg fløjtede og gav hende en godbid med det samme Derefter trænede vi i lejligheden, og der kommer hun hver gang. Nu er vi så nået udenfor, hvor jeg er meget omhyggelig med, HVORNÅR jeg bruger den. (Hun er stadig i line). Jeg ville aldrig bruge den, hvis hun havde meget travlt med noget andet, og jeg på forhånd vidste, at hun ikke ville komme. Jeg øver det et par gange på gåturen, og det virker helt fint. Vi tager det stille og roligt. Hun er kommet hver gang Så det er bare super dejligt. Tror dog aldrig jeg ville lade hende gå uden snor

Men jeg synes, at hundefløjten fungerer godt herhjemme.

[Gæst Iben B]

Er jeg den eneste der har prøvet at bruge hundefløjte?

 

Min mand bruger fløjte til sin jagthund og har så forskellige signaler til de forskellige kommandoer. Men også her er det jo vigtigt at ignorering af kommando har en konsekvens. Især for en lille jagthund, der vil vælge at lette en fasan over sit menneskes hoppen og dansen til hver en tid

[Gæst survivorman]

vil lige spørge iben.

hvordan skælder du den ud når den står i den strake line og ikke vil komme tilbage når du kalder `` `?

[tacora]

Min mand bruger fløjte til sin jagthund og har så forskellige signaler til de forskellige kommandoer. Men også her er det jo vigtigt at ignorering af kommando har en konsekvens. Især for en lille jagthund, der vil vælge at lette en fasan over sit menneskes hoppen og dansen til hver en tid

 

I moderne hundetræning ignorerer man fejl og skælder ikke ud fordi man har krævet for meget af hunden.

Nu ved jeg jo ikke hvilken jagthund din mand har; men når man f.eks taler Spaniels (eller andre fuglehunde) lærer man dem som helt små hvalpe impulskontrol og respekt for noget som bevæger sig. Det tager planlægning og tid at få respekt for vildt i opfløj som virker og det gøres ikke med skæld ud. Dernæst er det ikke god politik for forhold til træningen at vælge indkald i situationer med vildt, her er stop kommandoen meget bedre. Den skal dog også indlæres fra helt lille.

Så skulle det have konsekvens for den lille jagthund, skulle det bestemt være en bedre fører :5up:

 

 

Venlig hilsen Steen Stenild

[Gæst survivorman]

steen --

helt sikkert det er fører fejl i næsten alle tilfælle. men hvad så hvis man har fejlet? ens hund er jo ikke hvalp ret længe og i min bog kan man ikke skaffe sig af med sin hund og købe een ny .

jeg tror og håber på at man kan lære en gammel hund nye tricks. godt klar over man ignorerer fejl og det virker sikkert osse helt sikkert især ren operant indlæring af nogen ting.

men render din hund efter en tæve, fugl eller kondi løber kan jeg ikke se det hjælper at ognorerer det. den vil ha den bedste tid i sit liv lige der sådan af få lov at løbe hen til noget som den gerne vil -

jeg har læst niels egelund og olr geert dams bog ft.spaniels og retriver både den "gamle" udgave og den nye. første gang var jeg nærmest lidt forfærdet over den. nu hvor det meste af alt er fejlet kan jeg se den bog ville ha været rigtigt go at ha brugt .der hvor jeg bor og lufter hund bor der en jæger som har fået sin spaniel nr to. har han trænet den efter do. bog. bogen selvfølgelig en masse erfaring

og det høster han nu frugterne af . hans nu 8 md unge hund er nu så lydig som jeg jeg og helt sikkert mange andre hunde ejere jeg møder og ser ville ønske sig..

[Gæst Iben B]

vil lige spørge iben.

hvordan skælder du den ud når den står i den strake line og ikke vil komme tilbage når du kalder `` `?

 

Jeg går hen til den først. Og et skuffet 'fyyyyy' med dyb stemme plejer at være alt tilstrækkeligt. Med skældud mener jeg ikke at jeg river hunden rundt i halsbåndet og losser til den

 

 

Tacora: min mand har en FT springer spaniel og træningen af den står han helt selv for. Jeg ved godt at man i 'moderne' hundetræning blot bruger at ignorere uønsket adfærd, men så står jeg gerne frem og siger at jeg er gammeldags. Jeg nægter sgu at ignorere min hund hvis den pisser rundt og har en fest med et eller andet den ikke må. Jeg siger 'nej' i stedet, og i min bog er det helt OK at sige nej til sin hund, eller lade den vide, at det der stunt, det var ikke særlig fedt.

[tacora]

steen --

men render din hund efter en tæve, fugl eller kondi løber kan jeg ikke se det hjælper at ognorerer det. den vil ha den bedste tid i sit liv lige der sådan af få lov at løbe hen til noget som den gerne vil -

.

 

Hvis du har trænet din hvalp korrekt løber den ikke efter vildt. Nu har jeg mest forstand på spaniels og taler derfor derudfra. Spaniels som i hvalpetiden er trænet i impulskontrol vil allerede som fire fem måneders være istand til at respekere flygtende vildt.

Egenskaben respekt for noget som flygter (bevæger sig) er arvelig betinget og skal formes i de første måneder man har hvalpen.

 

Nu var min bemærkning om ignorering nok mest møntet på det at skælde ud, hvilket i mine øje ikke hjælper. Heller ikke på indkald. Man ser ofte jægere fare ud og skælde deres hund ud når den ikke vender øjeblikkeligt på fløjten. Nogle giver den oveni købet line på og giver den et ryk. Og ja det hjælper i nueet; men når hunden kommer uden for din synsvidde og der er mange fugle på jagten, så vil lysten til at jage hos i hvert fald en FT spaniel langt overstige udsigten til eventuelle skæl ud.

 

Så har du fejlet og ladet din hund løbe hend til et eller andet uønskeligt, kan du kun gøre et, nemlig at hente den og give den line på. At skælde ud er mest til ære for dig selv og omgivelserne og tjener ikke noget indlæringsmæssigt formål !

 

Venlig hilsen Steen Stenild

[Gæst Iben B]

Hvis du har trænet din hvalp korrekt løber den ikke efter vildt. Nu har jeg mest forstand på spaniels og taler derfor derudfra. Spaniels som i hvalpetiden er trænet i impulskontrol vil allerede som fire fem måneders være istand til at respekere flygtende vildt.

Egenskaben respekt for noget som flygter (bevæger sig) er arvelig betinget og skal formes i de første måneder man har hvalpen.

 

Nu var min bemærkning om ignorering nok mest møntet på det at skælde ud, hvilket i mine øje ikke hjælper. Heller ikke på indkald. Man ser ofte jægere fare ud og skælde deres hund ud når den ikke vender øjeblikkeligt på fløjten. Nogle giver den oveni købet line på og giver den et ryk. Og ja det hjælper i nueet; men når hunden kommer uden for din synsvidde og der er mange fugle på jagten, så vil lysten til at jage hos i hvert fald en FT spaniel langt overstige udsigten til eventuelle skæl ud.

 

Så har du fejlet og ladet din hund løbe hend til et eller andet uønskeligt, kan du kun gøre et, nemlig at hente den og give den line på. At skælde ud er mest til ære for dig selv og omgivelserne og tjener ikke noget indlæringsmæssigt formål !

 

Venlig hilsen Steen Stenild

 

Hvordan træner man så en hvalp i impulskontrol, hvis man ikke må bruge negativ konsekvens?

 

Ang. din sidste bemærkning: jeg har trænet indkald på ganske øde områder, så mit skældud af min hund har bestemt ikke været til ære for omgivelserne. Som jeg skriver river jeg ikke hunden rundt, jeg siger fy eller et irriteret 'hvad var det?'. Det er rigeligt 'skældud' - jeg kalder det skældud, for det er jo ikke hverken ros eller ignorering.

 

Ved hjælp af den lange line har jeg jo netop undgået at 'fejle' og 'lade' min hund løbe hen til noget som helst. Pointen er jo at den IKKE skal have den belønning for at stikke af og have en fest med at jagte f.eks. et dyr. Det er jo lidt svært at hente og give line på en hund der er i vildt løb ud over marken.

 

(Lige for en ordens skyld: FT springeren er ikke min, men min mands og jeg har ikke trænet den. Men noget har han gjort rigtigt for den fungerer fint på jagterne. Min hund er en boxer.)

[tacora]

Tacora: min mand har en FT springer spaniel og træningen af den står han helt selv for. Jeg ved godt at man i 'moderne' hundetræning blot bruger at ignorere uønsket adfærd, men så står jeg gerne frem og siger at jeg er gammeldags. Jeg nægter sgu at ignorere min hund hvis den pisser rundt og har en fest med et eller andet den ikke må. Jeg siger 'nej' i stedet, og i min bog er det helt OK at sige nej til sin hund, eller lade den vide, at det der stunt, det var ikke særlig fedt.

 

Ja det er også ok i min bog at noget er nej. Men når vi taler FT spaniels og jagt så skal visse ting indlæres indenfor de første måneder man har hvalpen. Det er bl.a. impulskontrol eller sagt på en anden måde respekt for noget som flygter. Hvis hvalpen er løbet efter fasanen hjælper det intet rent indlæringsmæssigt at skælde ud. Her hjælper kun at indlære den rigtige adfærd fra dag et og det er bl.a. inlæring af sit/stop på fløjte inden man tager hvalpen med ud hvor der bare er den mindste risiko for den kan finde fugl.

Er skaden sket og hvalpen er løbet efter fasanen kan man ligesågodt bare hente hvalpen og koble den og så sørge for det ALDRIG sker igen. Laver man den slags træningsfejl flere gange er man på vej til at lave en hund som både knaldapporterer og preller (ikke særlig ønskelige kvaliteter hos en jagthund)

 

 

:vinken:Venlig hilsen Steen Stenild

[Gæst survivorman]

jeg kan ikke finde ud af det med at tage jers citater med over i mit svar desværre ..

 

steen ,

hvordan impuls træner du dine hvalpe ?

man siger altid at går man for hurtigt frem mned hundens træning må man gå tilbage i forløbet så det må jo osse kunne gøres med voksne hunde..

[Gæst Iben B]

Ja det er også ok i min bog at noget er nej. Men når vi taler FT spaniels og jagt så skal visse ting indlæres indenfor de første måneder man har hvalpen. Det er bl.a. impulskontrol eller sagt på en anden måde respekt for noget som flygter. Hvis hvalpen er løbet efter fasanen hjælper det intet rent indlæringsmæssigt at skælde ud. Her hjælper kun at indlære den rigtige adfærd fra dag et og det er bl.a. inlæring af sit/stop på fløjte inden man tager hvalpen med ud hvor der bare er den mindste risiko for den kan finde fugl.

Er skaden sket og hvalpen er løbet efter fasanen kan man ligesågodt bare hente hvalpen og koble den og så sørge for det ALDRIG sker igen. Laver man den slags træningsfejl flere gange er man på vej til at lave en hund som både knaldapporterer og preller (ikke særlig ønskelige kvaliteter hos en jagthund)

 

 

:vinken:Venlig hilsen Steen Stenild

 

Som sagt er FT spanielen min mands, og jeg træner den ikke.

Men min boxer fik jeg som 4 årig. Jeg har altså ikke haft mulighed for at lære den noget fra hvalp af. Jeg har derimod haft mulighed for at korrekse ham når han gør noget uønsket. Og tro mig - det var ikke for min egen skyld. Min hund kan løbe løs og jeg kan stoppe ham i at rende efter vildt, og det er det hele værd. Og det HAR altså hjulpet med et par lette 'skideballer' undervejs. Også selvom du siger det ikke hjælper

[tacora]

Hvordan træner man så en hvalp i impulskontrol, hvis man ikke må bruge negativ konsekvens?

 

Ang. din sidste bemærkning: jeg har trænet indkald på ganske øde områder, så mit skældud af min hund har bestemt ikke været til ære for omgivelserne. Som jeg skriver river jeg ikke hunden rundt, jeg siger fy eller et irriteret 'hvad var det?'. Det er rigeligt 'skældud' - jeg kalder det skældud, for det er jo ikke hverken ros eller ignorering.

 

Ved hjælp af den lange line har jeg jo netop undgået at 'fejle' og 'lade' min hund løbe hen til noget som helst. Pointen er jo at den IKKE skal have den belønning for at stikke af og have en fest med at jagte f.eks. et dyr. Det er jo lidt svært at hente og give line på en hund der er i vildt løb ud over marken.

 

(Lige for en ordens skyld: FT springeren er ikke min, men min mands og jeg har ikke trænet den. Men noget har han gjort rigtigt for den fungerer fint på jagterne. Min hund er en boxer.)

 

Jammen jeg tror da det er ok det du gør og mine bemærkninger kom i forbindelse med ordlyden "den lille jagthund" Her ramte du helt sikkert min kæphest omkring træning af jagthunde (især spaniels) ved hjælp af korrektion.

Jeg lærer bl.a. mine spaniels impulskontrol ved madskålen, hvor de ikke må spise før tilladelse. Dels gennem apporteringstræningen, hvor de aldrig får lov at løbe efter noget inden jeg giver lov. En spanielhvalp vil allerede i firemåneders alderen respektere en kastet dummy og det er impulskontrol når man ved hvor meget apporteringslyst de har. Samtidig lærer jeg dem også sit på fløjte fra dag et. De får aldrig lov at gå i haven alene det første halve år og hver gang noget flygter, det kan være en solsort eller bare en plastpose i vinden fløjter jeg dem sit.

Hvis jeg kommer ud med en unghund som er på vej for langt ud kalder jeg den ikke ind; men fjøjter den sit og det virker. Skulle en løbsk tæve være mere fristende end mit stopsignal må jeg bare hente hunden og give den snor på. Det hjælper ikke at skælde ud, med mindre det som jeg skrev før er til ære for en selv eller omgivelserne, hunden får ikke nogen indlæring ud af det. Hunden får derimod indlæring af at træne impulskontrol et sted hvor der så er en løbsk tæve tilstede og hvor vi som træner har magten over tingenes udvikling.

 

Og jeg beklager til trådstarter det blev vist lidt off topic i forhold til emnet.

 

Venlig hilsen Steen Stenild

[tacora]

jeg kan ikke finde ud af det med at tage jers citater med over i mit svar desværre ..

 

steen ,

hvordan impuls træner du dine hvalpe ?

man siger altid at går man for hurtigt frem mned hundens træning må man gå tilbage i forløbet så det må jo osse kunne gøres med voksne hunde..

 

Når vi taler spaniels er der nogle basale ting de skal kunne. De skal holde kontakt og arbejde indenfor max 20 meter, de skal repektere vildt i opfløj/spring og de skal kunne apportere det nedlagte vildt.

respekten for noget som flygter ligger arveligt og skal formes indenfor hvalpens første leveår. apporteringslysten er også arvelig og skal også formes indenfor det første leveår og det samme gælder egentlig også for kontakten.

De eneste kommmandoer jeg lærer hvalpene er sit/stop on indkald og vendefløjt. Herudover lærer jeg dem impulskontrol gennem apporteringstræningen. Du kan læse mere om præcis hvordan på min hjemmeside under spanielskolen. Men kort sagt lægger jeg grunden til det videre arbejde indenfor de første 6-7 måneder ved at forme de arvelige egenskaber og sørge for at "arrangere" miljøet omkring hvalpen så den aldrig kommer til at lave fejl.

Det er korrrekt man ikke må gå for hurtigt frem med sin træning; men det gælder ikke når vi taler formingen af de arvelige egenskaber. Disse egenskaber formes nemlig med eller uden vore indgribe. derfor er det første halve til hel år så forbandet vigtigt i træningen af fugle hunde.

 

Som eksempel interesserer jeg mig ikke for hvordan havlpen afleverer sin dummy blot den kommer tilbage til mig med den. For mig er det lige ud og lige hjem og hvalpen skal være glad for at komme. begynder man for tidligt at interessere sig for hvordan den afleverer får man ofte problemer med hunden begynder at komme langsom eller evt. begynder at tygge.

 

UPS så røg vi vist lidt off topic igen.

 

venlig hilsen Steen stenild

[Gæst Iben B]

OK - jeg nævnte blot jagthunden, fordi nogen spurgte om der var nogen der brugte fløjte, hvilket min mand gør. Som sagt træner jeg den ikke selv. Men i og med at det er min mands første jagthund, har han da sikkert også lavet nogle fejl - det gør man jo, når det ikke sidder på ryggraden - og der har det altså hjulpet at korrekse (igen: skældud kan blot være en mild irettesættelse - FT'en er jo en blød hund, så han står ikke og råber og skriger ad den). Sputnik, som han hedder, fungerer som sagt fint på jagterne og imponerede sidste gang ved at være en af 2 hunde der ikke satte af efter et dådyr. Så noget har han trods alt gjort rigtigt - selv med irettesættelser Men der er jo mange måder at nå fra A til B på, og vi bliver alle klogere.

 

Måske røg det lidt off topic, men jeg synes det er en interessant diskussion, fordi der naturligvis er forskel på racer - og dermed også på hvad en irettesættelse indebærer.