Gæst Camy Skrevet Januar 15, 2012 Rapporter Share Skrevet Januar 15, 2012 Hej derude. Jeg har en toypuddel på 4 måneder. Jeg fik ham for ca. 2 måneder siden, og på nuværende tidspunkt går alt som det skal, undtagen når han skal være alene! Da jeg fik ham var han på ingen måde selvstændig, han gik lige i hælene på mig, så jeg har også brugt en del tid på at gøre ham mere selvstændig. Jeg har fuldt alle råd, og startet meget stille ud, når han var faldet til ro og var træt, begyndte jeg træningen. Jeg filmer ham, når han er alene for at se hans adfærd. I starten gik træningen rigtig godt, og han klarede det super flot. Men da det kom til, at han skulle være alene mere end 2 timer, så skete der noget, og han begyndte at hyle helt vildt!!! Jeg gik derfor ikke frem i tid, men nøjedes med at lade ham være alene ca. 1 time, hvor det gik godt. Men siden gik det dårligere og dårligere, så jeg startede forfra helt fra bunden for ca. 3 uger siden, idet jeg ville have de dårlige oplevelser ud af ham. Igen gik træningen rigtig godt, men når der går mere end en time, så begynder han at hyle og pive. Jeg kan se, at han vågner af lyde eller fordi han skal tisse! - og derefter hyler han. Jeg lader derfor tv'et køre, for at der er larm i lejligheden... Jeg blev rådet til at sætte ham i bur, så han ikke skulle overskue hele rummet og derved blot ville lægge sig og sove! - men det gik slet slet ikke, han hylede blot derudaf!!! I øjeblikket er det rigtig skidt, og jeg vil derfor for tredje gang starte helt fra bunden, da det er den eneste løsning, som jeg kan komme på!!! Jeg har spurgt forskellige rundt omkring, og ingen kan finde en løsning. Det er jo underligt, at han ikke har problemer med den umiddelbare separation, selvom han ser, at jeg går, når han så begynder at hyle senere... Nogle der kan hjælpe mig??? - evt. har oplevet det samme og fundet en løsning??? Kan det evt. være fordi, at han simpelthen er for lille, og at det kommer, når han bliver ældre??? Jeg er alene om ham, og det er derfor frustrerende, at han ikke han være alene! Jeg kan heldigvis tage ham med på arbejdet i øjeblikket, men dette er kun en midlertidig løsning..! Hjææææælp mig! Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
søster lagkage Besvaret Januar 15, 2012 Rapporter Share Besvaret Januar 15, 2012 jeg har ikke nogen gylden løsning, men mange herinde har fået rigtig meget ud af at få besøg af en adfærdsbehandler. et alenehjemmeproblem er helt vildt opslidende og kan nemt gå lidt i hårdknude, så jeg ville bestemt få et par erfarne øjne på og en plan jeg skulle følge. hvis du vælger det, er der sikkert nogle herinde, der kan rådgive dig om at vælge en dygtig rådgiver i dit område - for det er noget af en jungle. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Afganskmynde Besvaret Januar 15, 2012 Rapporter Share Besvaret Januar 15, 2012 Ja, altsaa at saette en hund der ikke er bur traenet i bur, er direkte graensende til mishandling, da det skader oftest mere end det gavner. Bur skal indlaeres som alt andet forst for at have rette virking. Jeg er af meningen at hvalpe som hovedregel ikke kan forlanges at vaere rigtig alene hjemme (over flere timer) indtil de er ca. 1 aar). Nogle kan. Hvis det er muligt at tilpasse jer efter hvalpen og kun lade den vaere en enkelt time og faa familie til at vaere om hvalpen ville jeg goere det. Min erfaring har vaeret at nogle hunde har bare brug for mere tid til at modnes til opgaven. Dvs. hold jer saa vidt muligt til hvalpens graense (1 time) og laeg kun mere til naar hvalpen er moden til det. Det er selvfolgelig tit ikke muligt i mange hjem, men hvis man har sode foraeldre eller ansvarlige hundevenner er det vaerd at traekke paa dem og de steder man kan, synes jeg. Jeg synes iovrigt hans hyleri lyder som ganske naturlig og normal adfaerd for en hvalp i den alder der. Som 4 mdr. gammel hvalp bor han som hovedregel heller ikke forlanges at vaere mere alene hjemme end 1-2 timer maks. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Camy Besvaret Januar 15, 2012 Rapporter Share Besvaret Januar 15, 2012 Tak for svarene Buret blev absolut også kun en éngangsforstilling! - det er helt ude af billedet igen. Det er meget forskelligt, hvor meget folk mener, at en hvalp på 4 måneder burde kunne klare at være alene..! 1-2 timer er bare ikke nok for at få hverdagen til at fungere indtil han er 1 år. Det kan kun lade sig gøre midlertidigt, idet jeg er skadet i øjeblikket og er derfor i en afdeling på mit arbejde, der gør det muligt at tage ham med næsten hver dag. Jeg må jo forsøge at udnytte den tid og fortsætte med træningen i den korte tid han kan, og så gå frem i slowmotion. Frygten er jo at få en hund med separationsangst, så det bliver en kamp de næste 15-17 år!!! Men hvis der ingen fremgang er overhoved inden han bliver 6 måneder, så tror jeg, at det er en god idé at finde en adfærdsekspert. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Hopsa Besvaret Januar 16, 2012 Rapporter Share Besvaret Januar 16, 2012 Hvor gammel var hvalpen inden du i første omgang forsøgte at lade den være alene i mere end et par timer? Hvor i huset befinder hvalpen sig når den er alene? Jeg er af meningen at hvalpe som hovedregel ikke kan forlanges at vaere rigtig alene hjemme (over flere timer) indtil de er ca. 1 aar). 1 ÅR !? Mener du der bør beregnes barnepige i et år før man lader sin hund være alene hjemme en arbejdsdag? Som 4 mdr. gammel hvalp bor han som hovedregel heller ikke forlanges at vaere mere alene hjemme end 1-2 timer maks. Jeg tror de fleste jeg kender der har fået hvalp har beregnet at bruge 3-4 uger på alene hjemme træning inden de begynder på arbejde igen. Herefter lader det til at hvalpene generelt er hjemme i 4-6 timer. Jeg har dog læst om folk der blot beregner en forlænget weekend eller måske en uge til alene hjemme træning, hvilket for mig lyder noget vildt. Selvfølgelig kræver det at folk er i stand til at give deres hvalp gode oplevelser og trygge omgivelser, men jeg syns nu godt man må ha' som mål at en hvalp på 4 mdr. kan være alene lidt mere end 1-2 timer. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ninjamor Besvaret Januar 16, 2012 Rapporter Share Besvaret Januar 16, 2012 Tak for svarene Buret blev absolut også kun en éngangsforstilling! - det er helt ude af billedet igen. Det er meget forskelligt, hvor meget folk mener, at en hvalp på 4 måneder burde kunne klare at være alene..! 1-2 timer er bare ikke nok for at få hverdagen til at fungere indtil han er 1 år. Det kan kun lade sig gøre midlertidigt, idet jeg er skadet i øjeblikket og er derfor i en afdeling på mit arbejde, der gør det muligt at tage ham med næsten hver dag. Jeg må jo forsøge at udnytte den tid og fortsætte med træningen i den korte tid han kan, og så gå frem i slowmotion. Frygten er jo at få en hund med separationsangst, så det bliver en kamp de næste 15-17 år!!! Men hvis der ingen fremgang er overhoved inden han bliver 6 måneder, så tror jeg, at det er en god idé at finde en adfærdsekspert. Velkommen til Du er kommet til at gå for hurtigt frem, som andre også er inde på. På 5 uger har du været oppe på 2 timers separation fra en hvalp som i udgangspunktet ikke var særlig selvstændig. Det er for hurtigt. Jeg har lige nogle spørgsmål: Har du trænet separation hver eneste dag og hvornår startede du med træningen? Hvordan startede du, rent tidsmæssigt? Hvilke rutiner gennemfører du, før du forlader din hvalp? Er din hvalp tæt på dig hele tiden, ligger op ad dig og følger efter dig? Hvordan reagerer han, når du f.eks. lukker døren til badeværelset? Er han renlig? Hvordan aktiverer du ham? Der kommer sikkert flere spørgsmål, men disse her vil give et lille billede af situationen. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Camy Besvaret Januar 16, 2012 Rapporter Share Besvaret Januar 16, 2012 Okay, det er nok muligvis gået for hurtigt så. For ja, han var oppe på de ca. 2 timer efter ca. 4,5 uge. Men jeg troede faktisk, at det var normalt, idet jeg havde fået den besked fra mange andre hundeejere og dyrlægen. Men det er også derfor, at jeg har sat tiden tilbage og startet forfra nu. Var på spørgsmålene: - Ja, jeg har trænet det hvér dag, og jeg startede træningen allerede efter ca. 3 dage. - Jeg startede blot med at forlade rummet og komme tilbage med det samme. Og øgede derefter med sek. osv. - Inden jeg går sker følgende: Jeg starter med at gå en tur på 20-40 min. Derefter får han mad, som bliver spredt i stuen, så han skal bruge næsen til at finde maden. Efterfølgende bliver han metaltstimuleret ved nogle "brætspil", som han i øvrigt elsker! - han knokler virkelig for at finde ud af at komme ind til maden. Så træner jeg lidt dæk/sit/rul/m.m. i ca. 5 min. Herefter lader jeg ham være og forholder mig selv roligt i ca. 30, så han falder helt til ro og lægger sig i sin kurv. Efter de ca. 30 min. begynder jeg at gå til hoveddøren og åbne, lukke, gå lidt ud og ind, og når han ikke har reageret ca. 5 gange, så går jeg. Efter kan han ca. være alene i 1 time, nogle gange kun en halv. - Nej, han er ikke tæt på mig hele tiden. Som del i at gøre ham mere selvstændig, så kommer han sjældent i sofaen og lign. Han ligger i sin kurv eller leger, når jeg er i sofa eller ved bord. Om natten sover han i stuen og jeg i soveværelset, og der er en lukket dør imellem os! - hvilket ingen problemer har givet. Men han følger jeg ofte, hvis jeg rejser mig og går. Og hvis det ikke har interesse for ham, så går han tilbage til f.eks. sin kurv. - I starten havde han svært ved, at jeg lukkede badeværelsesdøren. Nu reagerer han sjældent på det, men oplever nogle meget få gange, at der kommer et enkelt piv eller to, men så stopper han med det samme igen. - Nej, han er ikke helt renlig endnu! - men det er efterhånden tæt på. Men er der smuttere, specielt hvis han vågner før mig om morgenen. - Jeg aktivere ham ved gåture (hvor han løber fri, når der er mulighed for det), boldlege/legetøj, leg med andre hunde, "brætspil" og lydighedstræning (sit/dæk/rul/indkald osv.). Tror jeg fik svaret på det hele Hvor er det fedt, at I gider tage jer tid til at hjælpe mig! - det er fedt Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ninjamor Besvaret Januar 16, 2012 Rapporter Share Besvaret Januar 16, 2012 Okay, det er nok muligvis gået for hurtigt så. For ja, han var oppe på de ca. 2 timer efter ca. 4,5 uge. Men jeg troede faktisk, at det var normalt, idet jeg havde fået den besked fra mange andre hundeejere og dyrlægen.Men det er også derfor, at jeg har sat tiden tilbage og startet forfra nu. Det er min erfaring at rigtigt mange hundeejere rådgiver ud fra deres egne hunde, de fleste har jo ikke andet at gå ud fra, OG muligvis ikke ser de adfærd andre oplever som problematiske. Derfor kan det være altafgørende hvem man får råd af. Ligeledes vil en hel del dyrlæger rådgive ud fra en fast antagelse af hvad de mener virker. Alle hvalpes træning/opdragelse skal tage udgangspunkt i individet hvis tingene skal fungere bedst muligt. Svar på spørgsmålene: - Ja, jeg har trænet det hvér dag, og jeg startede træningen allerede efter ca. 3 dage. - Jeg startede blot med at forlade rummet og komme tilbage med det samme. Og øgede derefter med sek. osv. Okay - Inden jeg går sker følgende: Jeg starter med at gå en tur på 20-40 min. Derefter får han mad, som bliver spredt i stuen, så han skal bruge næsen til at finde maden. Efterfølgende bliver han metaltstimuleret ved nogle "brætspil", som han i øvrigt elsker! - han knokler virkelig for at finde ud af at komme ind til maden. Så træner jeg lidt dæk/sit/rul/m.m. i ca. 5 min. Herefter lader jeg ham være og forholder mig selv roligt i ca. 30, så han falder helt til ro og lægger sig i sin kurv. Efter de ca. 30 min. begynder jeg at gå til hoveddøren og åbne, lukke, gå lidt ud og ind, og når han ikke har reageret ca. 5 gange, så går jeg. Skal det forstås således at du, før du kommer endeligt ud af døren, kan have flere seancer hvor han faktisk reagerer? Hvad foretager han sig, når han reagerer, piver? Efter kan han ca. være alene i 1 time, nogle gange kun en halv. Dvs. reelt kan han være alene ½ time før han begynder at hyle. Man må gå efter den laveste reaktionsgrænse Hvor befinder han sig når han er alene og hvor sidder/står han og hyler? - Nej, han er ikke tæt på mig hele tiden. Som del i at gøre ham mere selvstændig, så kommer han sjældent i sofaen og lign. Han ligger i sin kurv eller leger, når jeg er i sofa eller ved bord. Om natten sover han i stuen og jeg i soveværelset, og der er en lukket dør imellem os! - hvilket ingen problemer har givet. Men han følger jeg ofte, hvis jeg rejser mig og går. Og hvis det ikke har interesse for ham, så går han tilbage til f.eks. sin kurv. Det sidste er rigtig fint Han kan altså godt være alene om natten. Det er mange alenetimer, som skal lægges til alenetiden om dagen. Når du forlader ham, er det så om morgenen eller alle tider på dagen? - I starten havde han svært ved, at jeg lukkede badeværelsesdøren. Nu reagerer han sjældent på det, men oplever nogle meget få gange, at der kommer et enkelt piv eller to, men så stopper han med det samme igen. Dette fortæller at han kan have lært sig at det ikke hjælper ham at pive, men at han ikke helt har accepteret/er tryg ved at du er på badeværelset = Alene - Nej, han er ikke helt renlig endnu! - men det er efterhånden tæt på. Men er der smuttere, specielt hvis han vågner før mig om morgenen. Han er ikke urenlig når han er alene ellers? - Jeg aktivere ham ved gåture (hvor han løber fri, når der er mulighed for det), boldlege/legetøj, leg med andre hunde, "brætspil" og lydighedstræning (sit/dæk/rul/indkald osv.). I snit hvor lang tid bliver han aktiveret, inklusive turene, dagligt, og af hvor mange gange. Hvordan ser boldlege/legetøjsdelen ud? Tror jeg fik svaret på det hele Ja, tak skal du have Hvor hurtigt har du trappet tiden op og har du ført skema? Altså hvor mange gange har han (hvad hedeer han?) været alene f.eks. 15 sekunder før du har trappet op og hvor mange sekunder har du så haft lagt oveni? Hvor er det fedt, at I gider tage jer tid til at hjælpe mig! - det er fedt Selvfølgelig vil vi det og i den forbindelse er jeg nødt til at gøre dig opmærksom på, at jo længere tid din hvalp oplever alenehjemmeproblemer des mere skal der knokles for at få ham ud af det. Derfor vil jeg anbefale at hvis der ikke meget, meget hurtigt ( 1 - 2 uger) sker en positiv ændring, skal du henvende dig til en erfaren adfærdsbehandler. Dette siger jeg som adfærdsbehandler for jo længere tid problemet har haft tid til at sætte sig, des vanskeligere er det at få en hund ud af mønstret da der også dannes vane for hvordan hunden oplever den "skal" have det i situationen. Det er rigtig dejligt og en stor hjælp at du kan have ham med på arbejde så han ikke tvinges til at være i situationen :5up: Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Camy Besvaret Januar 16, 2012 Rapporter Share Besvaret Januar 16, 2012 Han hedder Ludwig Den reaktion, der kommer når jeg går er blot at han følger med hen til døren og står og venter. Hvis der går for længe, inden at jeg kommer ind igen, så piver han. Men hvis jeg gentager det x-antal gange, så bliver han blot liggende i kurven. Den reelle tid i øjeblikket er kun ca. 5 minutter, fordi at det gik værre og værre, og jeg derfor hele tiden har sat tiden ned. Men i ca. 1 uge kunne han være alene ca. 1 time uden problemmer. Men så længe vil jeg slet ikke lade ham være alene lige nu. Er som sagt startet forfra i går, så lige nu vader jeg ud og ind af døren så meget som muligt. Det reagerer han dårligt længere. Men vil meget gerne have hjælp til, hvordan jeg skal øge tiden denne gang. Han er alene i stuen og en lille entre (har ikke dør imellem), idet jeg har erfaret, at han er mest tryg derinde! - der sover han jo også om natten. Jeg kan se på filmen, at når han vågner, så tøffer han lidt rundt og piver med jævne mellemrum og engang imellem smider han nakken bagover og hyler. Så det er ikke konstant, men der kan være 5 minutter eller længere imellem hylene. Men han er konstant rastløs, han lægger sig kun kort ned engang i mellem. I starten var det forskellige tider på dagen, men da det var 1 time, så var det oftes om morgenen, da det ofte er det, at han skal være alene. Ja, han er rigtig dygtig til at sove for dig selv! - men han ved jo også, at jeg er inde ved siden af. Jeg fik at vide af dyrlægen, at jeg ikke måtte reagere på, at han peb for det gjorde han generelt rigtig meget i starten! - også selvom at jeg var lige ved siden af. Så jeg er først gået ud fra badeværelset og givet ham opmærksomhed, når han ikke peb. Synes det har hjulpet meget, for han piver slet ikke på samme måde mere. Jo, det er han. Han kan ikke holde sig, når han er alene i ca. 1 time. Jeg kan se, at han ofte vågner, fordi at han skal tisse. - så kan han godt finde på at pive lidt og så tisser han. Og så er det ligesom om, at det først er der, at det går op for ham, at han er alene, selvom han har set mig gå. Aktiveringen er min. 2 gåture af 20 min - 2 timer (gerne i hundeskov eller på strand), jeg er desværre skadet, så mit ben kan ikke altid klare mere end 20 min. gang af gangen. Men han kommer mange gange ned i en fælles have, hvor han får lov at løbe rundt, så har jeg mulighed for ikke at skulle bevæge mit ben for meget. Når han er med på arbejde, så får han ca. 2-3 x 10 min. gåture, idet jeg ikke kan tillade mig at gå oftere og længere. Boldlegen er blot, at jeg kaster og han henter, det gør jeg ca. 10 min. på morgen gåturen og ellers kun meget lidt resten af dagen, da jeg bord i lejlighed og ikke har plads. Det andet legetøj er bide/trækkelege (ca. 3 x 10 min), brætspillene (hver morgen og aften, ca. 10 min pr. gang) og en bold jeg putter godbidder i (den slags ELSKER han, så det får han lov ti 3-5 gange om dagen). Lydighedstræning gør jeg ca. 3-4 x af ca. 5 min., længere kan han ikke holde koncentrationen. Men han er MEGET villig til at lære, hvilket faktisk også er grunden til, at jeg valgte racen. Jeg har ikke ført et skema, i starten øgede jeg tiden relativt hurtigt, men da jeg kom til ca. 5 min., så øgede jeg kun tiden ca. hveranden dag. Det havde jeg læst mig til. Jo mere han kunne være alene, jo mere tid øgede jeg med af gangen. Og det gik også rigtig godt, indtil jeg forsøgte med mere end 2 timer... - det er SÅ ærgerligt, at jeg ikke blot holdt der. Men jeg vidste desværre ikke bedre, så jeg troede sagtens, at jeg kunne øge tiden yderligere, men dette var ikke tilfældet. Er det dumt, at jeg er startet helt forfra? Og er det en god idé med et skema? - aner ikke, hvordan jeg skal lave sådan et!? Jeg har mulighed for at kunne tage ham med på arbejde næsten hver dag de næste 4-5 måneder, og har god mulighed for pasning hos familie og venner. Men da jeg er alene med ham, så må jeg indrømme, at det er det svært, når han næsten ikke kan være alene. Jeg er rigtig bange for at gøre noget forkert og føler mig faktisk som en rigtig dårlig hundeejer. Det skal siges, at jeg før har haft en hund. En "brugt" hund, der havde separationsangst inden, at jeg fik hende, og hun lærte aldrig at kunne være alene. Hun blev vurderet af en adfærdsekspert til at skulle have et andet hjem, hvor hun ikke skulle være alene. Det var en frygtelig oplevelse, så det sidder stadig i mig. - og det er nok også grunden til, at jeg er så obs på det med Ludwig. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Afganskmynde Besvaret Januar 19, 2012 Rapporter Share Besvaret Januar 19, 2012 Hvor gammel var hvalpen inden du i første omgang forsøgte at lade den være alene i mere end et par timer?Hvor i huset befinder hvalpen sig når den er alene? 1 ÅR !? Mener du der bør beregnes barnepige i et år før man lader sin hund være alene hjemme en arbejdsdag? Jeg tror de fleste jeg kender der har fået hvalp har beregnet at bruge 3-4 uger på alene hjemme træning inden de begynder på arbejde igen. Herefter lader det til at hvalpene generelt er hjemme i 4-6 timer. Jeg har dog læst om folk der blot beregner en forlænget weekend eller måske en uge til alene hjemme træning, hvilket for mig lyder noget vildt. Selvfølgelig kræver det at folk er i stand til at give deres hvalp gode oplevelser og trygge omgivelser, men jeg syns nu godt man må ha' som mål at en hvalp på 4 mdr. kan være alene lidt mere end 1-2 timer. Ja, som udgangspunkt er jeg af den mening, at man som hunde ejer bor indstille sig paa at en hvalp ikke er parat til at forventes at kunne klare at vaere alene hjemme en hel arbejdsdag (selv med god alenehjemme traening) inden den ogsaa er udvokset, mentalt saavel som fysisk (fuld blaerekontrol) udviklet. Ved godt mange beregner en maaned eller to paa alene hjemme projekt, men jeg synes det er ALT for lidt tid til en hund (selvom nogen kan godt). Arbejde er selvfolgelig nodvendigt, men hvis man ikke har mulighed for at justerer det derefter eller har andre muligheder at traekke paa (partner/familie) det forste aar med hund, bor man helt undlade at anskaffe sig en hvalp synes jeg. Man kan ikke forvente konstant renlighed (fuld blaere kontrol) af hvalpe i en hel dag. Mange store hvalpe (7-12 mdr.) er i stand til det, men derfor synes jeg ikke man bor forvente/kraeve det af dem. Som udgangspunkt bor en hvalp paa 4 mdr. ikke lades alene i flere timer, naar dens blaere ikke er udviklet nok og renlighedstraenet nok, til at holde sig mere end 1-3 timer af gangen, mener jeg. Det kan goere den rastlos og stresset, hvis en hvalp oplever den skal tisse, og den ikke har mulighed for at komme ud. Det hjaelper hverken renlighedstraening eller alenehjemmetraening. JA! Jeg synes det er FINT man saetter sig et maal, men jeg synes ikke man kan forvente det blot fordi nogle hunde er i stand til det. Det er almindeligt og naturligt at der er hunde der ikke er i stand til det lige saa hurtigt som andre - Derfor bor man vaere forberedt paa, naar man anskaffer sig hvalp, at den muligvis ikke fungerer efter ens maal, og at man er nodsaget til at justerer sine maal efter sin individuelle hvalps modenhed. For at opnaa det maal man har i sidste ende: alene hjemme success. Det er stadig en hvalp (og et dyr). Som saettes i en unaturlig situation. Nogle individer justeres hurtigere til menneskets moderne verden end andre. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Lykken Besvaret Januar 19, 2012 Rapporter Share Besvaret Januar 19, 2012 dejlig tråd, og har læst den med glæde, og lært lidt mere:5up: Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ninjamor Besvaret Januar 19, 2012 Rapporter Share Besvaret Januar 19, 2012 Han hedder Ludwig Tak Den reaktion, der kommer når jeg går er blot at han følger med hen til døren og står og venter. Hvis der går for længe, inden at jeg kommer ind igen, så piver han. Men hvis jeg gentager det x-antal gange, så bliver han blot liggende i kurven. Siger du noget bestemt til ham? Den reelle tid i øjeblikket er kun ca. 5 minutter, fordi at det gik værre og værre, og jeg derfor hele tiden har sat tiden ned. Men i ca. 1 uge kunne han være alene ca. 1 time uden problemmer. Men så længe vil jeg slet ikke lade ham være alene lige nu. Er som sagt startet forfra i går, så lige nu vader jeg ud og ind af døren så meget som muligt. Det reagerer han dårligt længere. Men vil meget gerne have hjælp til, hvordan jeg skal øge tiden denne gang. Han er alene i stuen og en lille entre (har ikke dør imellem), idet jeg har erfaret, at han er mest tryg derinde! - der sover han jo også om natten. Jeg kan se på filmen, at når han vågner, så tøffer han lidt rundt og piver med jævne mellemrum og engang imellem smider han nakken bagover og hyler. Så det er ikke konstant, men der kan være 5 minutter eller længere imellem hylene. Men han er konstant rastløs, han lægger sig kun kort ned engang i mellem. Skal det forstås sådan, at nu når du vader ud og ind er det stuen og entreen du forlader? Ludwigs uro viser han allerede ved at gå med dig til døren, så ja du skal starte helt forfra. Kast evt. nogle små lækre godbidder til ham ind i lejligheden, men vær helt sikker på, at han ved du går! I starten var det forskellige tider på dagen, men da det var 1 time, så var det oftes om morgenen, da det ofte er det, at han skal være alene. Ja, han er rigtig dygtig til at sove for dig selv! - men han ved jo også, at jeg er inde ved siden af. Så har han lige været alene om natten og skal være det igen få timer efter. Det tror jeg ikke holder. Mange hundeejere oplever også at deres hunde fint kan være alene 6 - 8 timer om dagen, men hvis hunden igen forlades om aftenen går det galt. Jeg ville klart anbefale at han om natten fik den tryghed det vil give at sove i soveværelset, så er han heller ikke alene de timer Jeg fik at vide af dyrlægen, at jeg ikke måtte reagere på, at han peb for det gjorde han generelt rigtig meget i starten! - også selvom at jeg var lige ved siden af. Så jeg er først gået ud fra badeværelset og givet ham opmærksomhed, når han ikke peb. Synes det har hjulpet meget, for han piver slet ikke på samme måde mere. Nogle hunde lærer meget hurtgt at lyd = ikke mere alene. Men man skal også være bevidst om, at der er en årsag til en hvalps piben når den forlades, den er utryg! Den vil ofte lære, at det ikke hjælper noget at pibe (kalde) men dens problen med at være alene kan sagtens være lige så stort som tidligere, den udtrykker det bare ikke. Så tror man at alt er godt og træner lettet videre, men i virkeligheden træner man på en negativ følelse hos hvalpen i stedet for at træne på en succesoplevelse. Hvalpen lærer dermed at det at blive forladt er ensbetydende med at have det skidt på den ene eller anden måde. Typisk går det helt galt når hvalpen når kønsmodningen og så står man virkeligt med et problem for så er det måneders vane og holdning, der skal ændres Jo, det er han. Han kan ikke holde sig, når han er alene i ca. 1 time. Jeg kan se, at han ofte vågner, fordi at han skal tisse. - så kan han godt finde på at pive lidt og så tisser han. Og så er det ligesom om, at det først er der, at det går op for ham, at han er alene, selvom han har set mig gå. Okay Aktiveringen er min. 2 gåture af 20 min - 2 timer (gerne i hundeskov eller på strand), jeg er desværre skadet, så mit ben kan ikke altid klare mere end 20 min. gang af gangen. Ikke forstået? Du går ml. 20 minuttter og 2 timer? Hvis du er ude med ham og i gang 2 timer er det alt for meget. 20 minutters aktivitet lyder fint, så skal der pauses og hviles. Men han kommer mange gange ned i en fælles have, hvor han får lov at løbe rundt, så har jeg mulighed for ikke at skulle bevæge mit ben for meget. Når han er med på arbejde, så får han ca. 2-3 x 10 min. gåture, idet jeg ikke kan tillade mig at gå oftere og længere. I løbet af en dag, hvor ofte kommer han så i haven? Boldlegen er blot, at jeg kaster og han henter, det gør jeg ca. 10 min. på morgen gåturen og ellers kun meget lidt resten af dagen, da jeg bord i lejlighed og ikke har plads. Denne form for boldleg kan være til skade for ham. Du kan se om det er ved at observere hans adfærd. Hvis han vil fortsætte boldlegen og endda bliver mere og mere ivrig, er det for meget. Hvis han selv kan stoppe og endda nogle gange ikke gider bolden, kan det være okay.. Henteleg kan køre en hund helt utroligt op og på længere sigt stresse hunden. Stress er ikke en ven og slet ikke ifm. separationstræning! Det andet legetøj er bide/trækkelege (ca. 3 x 10 min), Kan også være med til at køre en hund op især fordi vi mennesker er nogle spader til at time vores leg korrekt ift. hvordan hunde leger sammen. 3 x 10 minutter vile jeg vurdere til alt for meget. 3 x 30 sekunder lyder bedre. Generelt ville jeg hellere, at du brugte bolden og træklegetøjet til at gemme så Ludwig skal bruge sin næse og dermed sin hjerne til at finde det. Denne form for aktivitet mætter mentalt og er en fænomenal modvægt til benarbejdet og dermed til stressen. Fundet og afleveringen kan så udløse en godbid, som også er en god modvægt til opkørthed. brætspillene (hver morgen og aften, ca. 10 min pr. gang) og en bold jeg putter godbidder i (den slags ELSKER han, så det får han lov ti 3-5 gange om dagen). Hvilke spil har du? Du kan opnå en større mental mæthed og træthed ved at lade ham søge halvdelen af sit foder i haven. 2 x 20 minutter og længere tid giver ham mere end spil og godbidsbold som så kunne gives nogle dage i stedet for det ene søg. Lydighedstræning gør jeg ca. 3-4 x af ca. 5 min., længere kan han ikke holde koncentrationen. Men han er MEGET villig til at lære, hvilket faktisk også er grunden til, at jeg valgte racen. Pudler er ret fantastiske at arbejde med :hjerte: Husk at stop træningen før han selv viser træthed. Der er en mulighed for at han er overstimuleret og det giver altid problemer. Jeg har ikke ført et skema, i starten øgede jeg tiden relativt hurtigt, men da jeg kom til ca. 5 min., så øgede jeg kun tiden ca. hveranden dag. Det havde jeg læst mig til. Jo mere han kunne være alene, jo mere tid øgede jeg med af gangen.Og det gik også rigtig godt, indtil jeg forsøgte med mere end 2 timer... - det er SÅ ærgerligt, at jeg ikke blot holdt der. Men jeg vidste desværre ikke bedre, så jeg troede sagtens, at jeg kunne øge tiden yderligere, men dette var ikke tilfældet. Er det dumt, at jeg er startet helt forfra? Og er det en god idé med et skema? - aner ikke, hvordan jeg skal lave sådan et!? Skema er bare at du noterer varigheden af alenestunderne, samt om han er afslappet. Er han ikke afslappet er der noget der ikke fungerer i træningen. Når Ludwig kan være alene i det aktuelle tidsrum med succes 7 - 8 gange øges tiden med ca 10 - 15 sekunder. Altså hvert nye tidsrum 7 - 8 gange med succes før tiden øges. Jeg har mulighed for at kunne tage ham med på arbejde næsten hver dag de næste 4-5 måneder, og har god mulighed for pasning hos familie og venner. Men da jeg er alene med ham, så må jeg indrømme, at det er det svært, når han næsten ikke kan være alene. Ja, det er et stort problem for mange. Fantastisl han kan komme med på job. Kan han være alene nogle sekunder i bilen hvis du har en sådan? Jeg er rigtig bange for at gøre noget forkert og føler mig faktisk som en rigtig dårlig hundeejer. Det skal siges, at jeg før har haft en hund. En "brugt" hund, der havde separationsangst inden, at jeg fik hende, og hun lærte aldrig at kunne være alene. Hun blev vurderet af en adfærdsekspert til at skulle have et andet hjem, hvor hun ikke skulle være alene. Det var en frygtelig oplevelse, så det sidder stadig i mig. - og det er nok også grunden til, at jeg er så obs på det med Ludwig Det er forståeligt, men glem alt det der med ikke at lave fejl, den holder ikke. Alle laver fejl også gamle garvede hundeejere som jeg eller også kommer der problemer udefra pga. begivenheder man ikke har indflydelse på. Jo mere du kan slappe af med træningen des bedre vil det gå. Tilsvarende jo mere nervøs du er for alenetræningen des større er sandsynligheden for at du påvirker Ludwig negativt med det. Jeg tror, din aktivering har været for meget og det spiller en væsentlig rolle. Prøv at lave de ændringer jeg har foreslået og se om det ikke hjælper drastisk i løbet af en uges tid. Hvis ikke mener jeg tiden er inde til at bestille en adfærdsbehandler Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Recommended Posts
Join the conversation
You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.