Snuser andre hunde bagi...

[Gæst Olsen]

Olsen er en Boston Terrier på 2 år. Han er ikke kastreret.

Selvfølgelig skal hunden have lov til at snuse og finde ud af hvad dem han møder er for nogle, men det eneste han tænker på, når han møder andre hunde, er at snuse dem bagi, han kan slet ikke stoppe igen og han er så ivrig at han sitre. Vi kan slet ikke kalde ham til os, hvilke ellers fungerer fint, når der ikke er andre hunde i nærheden.

Er det noget der går over på et tidspunkt? Han har gjort det siden han var 6 mdr ca.

Vil det hjælpe at kastrere ham?

 

Håber der er nogen, som kan hjælpe.

[Ascha]

Desværre er vi nok nødt til at vide lidt mere om din hund. F.eks.: Er det både hanhunde og tæver der virker interessante for Olsen?, har han legekammerater og hvor tit møder han andre hunde?. Hvad laver Olsen typisk i løbet af en dag?, og hvordan udvikler, og i sidste ende, stopper situationen hvor han har snuset intensivt til enden af en anden hund.

 

Kastrering kan måske virke (alt afhængig af hvad der ligger til grund for Olsens adfærd) men det er ikke noget man i følge min overbevisning bør ty til, hvis ikke det er et meget stort problem, idet kastrering kan have nogle ret uheldige "bivirkninger".

 

Har du prøvet at se om en frikadelle, stukket lige op i næsen på Olsen, kan få ham til at afbryde sin "inspicering" af en anden hund?.

 

Og velkommen til iøvrigt.

[Gæst Olsen]

Tak for hurtigt svar.

Vi vil jo også helst undgå at kastrere, men syntes også at det er ærgeligt at vi ikke kan have ham løbende frit uden vi skal være lysvågne om der er andre hunde i nærheden. Det er næsen der kommer frem for alt andet.

 

Olsen er næsten aldrig alene, han kommer på tur hver dag, løb eller gåtur på stranden. Her møder han nye hunde flere gange om ugen. Størelsen på andre hunde tager han ikke højde for, og når han bliver trynet stopper han ikke. Han er jo en energibombe og vi har prøvet at lade ham blive ved hos nogle større hunde som kan sætte ham på plads - uden at være onde selvfølgelig, men hvor de viser at de er størst og han overgiver sig også, men sekundet efter er han der igen, det betyder intet.

 

Umiddelbart er der ikke noget (han/hun/kastreret) som virker mindre interessant end andre. Olsen har også legekammerater, som han er færdig med at snuse til. Når de mødes tager det lige en hurtig hilsen, så er der ikke mere, det er hunde i familien, som han møder jævntlig. Men nye hunde, dem slipper han aldrig før vi får fat i ham.

 

Vi har prøvet med godbider. Når vi træner hjemme vil han gøre alt for en Frolic, men ligeså snart vi er ude er der ingenting som virker, hverken pølse, frikadelle eller noget. Når vi træner ude bliver det meget svært at få ham til at adlyde kommando og når han endelig gør er han ofte ligeglad med belønningen. Det er snuden som styrer alt.

 

Håber dette er mere uddybende!

Redigeret August 29, 2008 af Olsen

[Gæst Tanten]

Nu er jeg ingen guru inden for dette her - men jeg sidder lige og tænker på om Olsen bare er længere tid om at få placeret de nye hunde andre hunde normalt er? Måske han er typen (som også findes hos mennesker) der bare skal tjekke den nye ud lidt ekstra inden han bestemmer sig for om den enkelte hund er ok eller ej.

[Ascha]

Som med al anden form for træning er det mest hensigtsmæssigt at øge kravene gradvis. Hvis jeres hund kommer når I kalder derhjemme skal I forsøge at gøre det sværere, uden at gøre det umuligt for ham. Det er det åbenbart når han på gåture møder andre hunde og i de situationer vil jeg råde jer til at hente ham uden at forsøge at kalde ham ind. I risikerer bare at Olsen lærer at "kom" ikke har nogen betydning, hvis han overhovedet er istand til at registrere at han bliver kaldt på.

 

Hvis jeg var jer, ville jeg overveje hvordan indkaldet kunne trænes bedre. Dvs. et indkald mens Olsen er optaget af et eller andet indendørs, senere ude i haven og måske træne indkald når han har andre hunde på besøg. Det eneste I hele tiden skal være opmærksomme på er, at det skal være situationer hvor I med sikkerhed forventer at han også kommer når I kalder.

 

Det kan være en god idè at lave en liste over Olsens respons på indkald. Skriv den situation han har størst succes med først, derefter den han har næstmest succes med osv. indtil i har snusesituationen med.

 

Så tager I simpelthen listen i hånden og går i gang med at træne oppefra og først når I har god succes med det enkelte punkt på listen, går I videre med at træne næste punkt. De situationer I ikke har styr på endnu, bør I undgå at komme i, eller ihvertfald undgå at lave indkald i.

 

Samtidig vil jeg råde jer til at lave en masse forskellige (gerne rolige) sjove øvelser, så Olsen lærer at I er ski.. spændende at være sammen med. Det kan også være en god idè at starte til noget træning, evt. noget der inkluderer næsearbejde.

 

Det var mit bud, håber det var forståeligt (ellers må du spørge igen). Held og lykke og god fornøjelse.

[Gæst perzern]

Mit bud vil være, at det er Olsen der skal holde øje med jer og ikke omvendt.

Olsen er helt tryg ved jer. Han er da fløjten ligeglad om I kalder på ham, når der er andre interesser. Han ved jo, at hans flok ikke går nogen steder før han kommer tilbage. Oven i købet, så henter i ham, når det er for meget.

Gå i skoven med Olsen, find et sikkert sted; fyld lommerne med god bidder, og ja, Frolic er fantastisk.

Når I så kan se, at han er optaget at noget andet, gemmer I jer bag nogle træer: -PIST, så er I væk! Måske I skal kalde på ham de først par gange for at gøre opmærksom på, at nu sker der noget, der aldrig er sket før.

UPS! Siger Olsen: Hvor fanden blev min flok a'? -Når han opdager det. Han vil instinktivt, løbe tilbage for at finde sin flok igen. Han vil sikkert løbe forbi jer, men så skal I kalde på ham. :ae:, ellers risikere I at han løber hele vejen hjem .. (det har jeg prøvet med Pollock:oops:)

Når han så er blevet rigtig god, så skulle der være sådan, at når I ude blandet andre hunde, så kalder I på ham et par gang og kommer han ikke, så går I (det gælder om at have is i maven og selvfølgelig ikke lige ved siden af en vej eller sådan noget ...)

Det skulle, med tiden, så være sådan, at Olsen, uanset hvad han er optaget af, hele tiden holder øje med jer, for han ved jo at flokken pludselig kan blive væk.

Jeg vil sige, at det her er i meget, meget kort træk, det er bare for at give en ide om hvad I kan gøre.

 

I hovedtræk skal Olsen aldrig føle sig sikker på hvor flokken er henne

 

Jeg har gjort/gør det ved begge mine hund, med det resultat, at de holder øje med mig, specielt Pollock, den ældste hund. Det er helt tydligt, at hvis jeg kommer for langt væk, så er han der strakts. Selv hvis der er en hun hund i løbetid.

Jeg ved ikke om det er det rigtig, men det er da et bud. Håber det kan hjælpe:5up:

[Gæst Tanten]

Mit bud vil være, at det er Olsen der skal holde øje med jer og ikke omvendt.

Olsen er helt tryg ved jer. Han er da fløjten ligeglad om I kalder på ham, når der er andre interesser. Han ved jo, at hans flok ikke går nogen steder før han kommer tilbage. Oven i købet, så henter i ham, når det er for meget.

Gå i skoven med Olsen, find et sikkert sted; fyld lommerne med god bidder, og ja, Frolic er fantastisk.

Når I så kan se, at han er optaget at noget andet, gemmer I jer bag nogle træer: -PIST, så er I væk! Måske I skal kalde på ham de først par gange for at gøre opmærksom på, at nu sker der noget, der aldrig er sket før.

UPS! Siger Olsen: Hvor fanden blev min flok a'? -Når han opdager det. Han vil instinktivt, løbe tilbage for at finde sin flok igen. Han vil sikkert løbe forbi jer, men så skal I kalde på ham. :ae:, ellers risikere I at han løber hele vejen hjem .. (det har jeg prøvet med Pollock:oops:)

Når han så er blevet rigtig god, så skulle der være sådan, at når I ude blandet andre hunde, så kalder I på ham et par gang og kommer han ikke, så går I (det gælder om at have is i maven og selvfølgelig ikke lige ved siden af en vej eller sådan noget ...)

Det skulle, med tiden, så være sådan, at Olsen, uanset hvad han er optaget af, hele tiden holder øje med jer, for han ved jo at flokken pludselig kan blive væk.

Jeg vil sige, at det her er i meget, meget kort træk, det er bare for at give en ide om hvad I kan gøre.

 

I hovedtræk skal Olsen aldrig føle sig sikker på hvor flokken er henne

 

Jeg har gjort/gør det ved begge mine hund, med det resultat, at de holder øje med mig, specielt Pollock, den ældste hund. Det er helt tydligt, at hvis jeg kommer for langt væk, så er han der strakts. Selv hvis der er en hun hund i løbetid.

Jeg ved ikke om det er det rigtig, men det er da et bud. Håber det kan hjælpe:5up:

 

Hmmmm - Jeg troede det var at foretrække at hunden var sikker/tryg :hmm:

 

Jeg har kun set/hørt denne model taget i brug når hunden udemærket havde hørt at der er blevet kaldt, men bevidst valgte at ignorer kaldet. Jeg har ikke hørt om den i denne udgave, altså at "snyde" hunden.

 

UPS: Velkommen herinde forøvrigt )

[Gæst Olsen]

Tak for de gode råd, Jeres bud lyder fornuftige.

Han vil meget gerne lære nye ting og vi har efterhånden lært ham en del kunstner, men det hjælper jo ikke på en gåtur .

Når vi er sammen med de hunde han kender, er det ikke noget problem at indkalde ham, så der kan jeg godt se at vi skal træne mere stille og roligt og øge sværhedsgraden løbende og være mere tålmodige. Det andet forslag med flokdyret kan jeg også nikke genkendende til, nogle gange har han været med på cykeltur og der ved han godt at det går stærkt, så hvis der er en anden hund, kan han godt finde på at komme når man kalder....!!

Vi går straks igang med træningen, jeg skal nok give en melding løbende.

 

Til orientering, så har vi været på hundeskole, men der var han jo også helt umulig, fordi han kun kunne koncentrere sig om de andre hunde.... Han er åbenbart MEGET socialt anlagt

 

God weekend.

[Ascha]

Vi går straks igang med træningen, jeg skal nok give en melding løbende.

 

Det vil vi altid gerne have. Ellers ved man jo ikke om de råd man giver er gode nok.

 

Til orientering, så har vi været på hundeskole, men der var han jo også helt umulig, fordi han kun kunne koncentrere sig om de andre hunde.... Han er åbenbart MEGET socialt anlagt

 

Er ked af at vade i det men også her gælder det jo om at starte med forstyrrelser på et niveau hvor hunden formodes at kunne få succes. Altså at du går så langt væk fra de andre hunde at du kan få kontakt til din hund, og så arbejder dig tættere på de andre, efterhånden.

Redigeret August 29, 2008 af Ascha

[Gæst perzern]

Tak Tanten, for din velkomst ... Jeg ser du er "kongelig":vinken:

 

SELVFØLGLIG; skal man/jeg/du ikke snyde sin hund; men som jeg forstår det, på Olsens indlæg, så er han jo fuldstændig tryg, altså Olsen. Og, som jeg læser det, så er Olsen jo lydhør når intet forstyr. .. Problemet er jo når, der er, ... nået der forstyrre ham, så er han, "vente-til-jeg-er-færdig-døv".

Jeg vil ikke kalde det snyd, det indlæg jeg har skrevet; men, at være opmærksom. Hunde kan sagtes løbe egne vej og hygge sig, når man går tur, men hele tiden være opmærksom på: - Hvor er chefen? Uden at det er et problem for dens adfærd og nygerrighed.

 

Det som at køre bil. Du kører bare, men kikker i spejlende, bare for at orienter dig, men det generer dig jo ikke, du kører bare videre. Skulle der pludselig ske noget, f.x. et udrykningens-køretøj, så er du opmærksom og nærværende.

Det er ikke at snyde, det er at været orienteret, opmærksom.

 

Snyd, der er når man går fra sin hund og kommer tilbage efter 10 timer og skælder den ud fordi den har skidt på gulvet eller ædt sofaen.

Snyd, det er når man afliver sin hund fordi, den/det ikke passer mere

Det er snyd!

Redigeret August 29, 2008 af perzern
vil skrive noget mere

[Gæst Tanten]

Tak Tanten, for din velkomst ... Jeg ser du er "kongelig":vinken:

 

SELVFØLGLIG; skal man/jeg/du ikke snyde sin hund; men som jeg forstår det, på Olsens indlæg, så er han jo fuldstændig tryg, altså Olsen. Og, som jeg læser det, så er Olsen jo lydhør når intet forstyr. .. Problemet er jo når, der er, ... nået der forstyrre ham, så er han, "vente-til-jeg-er-færdig-døv".

Jeg vil ikke kalde det snyd, det indlæg jeg har skrevet; men, at være opmærksom. Hunde kan sagtes løbe egne vej og hygge sig, når man går tur, men hele tiden være opmærksom på: - Hvor er chefen? Uden at det er et problem for dens adfærd og nygerrighed.

 

Det som at køre bil. Du kører bare, men kikker i spejlende, bare for at orienter dig, men det generer dig jo ikke, du kører bare videre. Skulle der pludselig ske noget, f.x. et udrykningens-køretøj, så er du opmærksom og nærværende.

Det er ikke at snyde, det er at været orienteret, opmærksom.

 

Snyd, der er når man går fra sin hund og kommer tilbage efter 10 timer og skælder den ud fordi den har skidt på gulvet eller ædt sofaen.

Det er snyd!

 

Shit er jeg kongelig (nå da da - det havde jeg ikke lige set )

 

Tak for din uddybning . Nu er jeg helt enig med dig og tror jeg (som så ofte før) bare lige skulle hjælpes en lille smule med at læse hvad der står skrevet :5up:

[Gæst perzern]

Nå! Er lidt spænd på hvordan det går med Olsen ... er der blevet lidt styr på det?