Døråbning

[Gæst ansera]

Vi har for 3 uger siden overtaget en halvstor hvalp på 9 mdr. som åbner samtlige døre hele tiden. Låser vi dem, kradser han i dem og det er selvfølgelig ikke fedt. Vi har lært ham ordet nej, som han forstår på andre tidspunkter. Men det giver ingen reaktion. Det kendte han heller ikke til, da vi fik ham. Men hvordan lærer man ham at holde sig fra vores døre?? Han kradser jo ikke på dem, når vi er ved siden af og det er svært at nå at skælde ud indenfra.

Det er et stort problem for os, da vi lige har fået skiftet alle hoveddøre.

Iøvrigt er han en aktiv hund og vi har masser af plads udenfor og langt til alfavej, men han kan ikke finde ud af at være alene udenfor. Hvordan vænner man ham til det? Jeg er klar over, at det er fordi han er utryg udenfor, når ikke vi er der, men aner ikke mine levende råd, hvordan jeg skal ændre på dette.

Gode råd og erfaringer ønskes.

[Ascha]

Det lyder som om han forsøger at åbne dørene for at være sammen med jer. Han har lige mistet sin familie og selvfølgelig er han berørt at det svigt. Han har sikkert brug for en masse støtte og en forsikring om at I ikke også forsvinder for ham.

 

Hvis han var min hund ville jeg starte med at kaste en godbid ind i et rum og lukke døren imellem mig og hund et sekund. Så kaste to godbidder og lukke døren i to sekunder og så fremdeles, indtil du kan kaste en håndfuld og vente 2-3 minutter. Så ville jeg bruge et marvben smurt på indersiden med f.eks. leverpostej og øge tiden. Hvis hunden kradser eller piber, er du gået for hurtigt frem.

 

For at lære hunden at det er okay at være i haven alene ville jeg drysse hans foder ud på græsset, så han selv kunne gå rundt og lede efter det. Du skal i starten kun spredde foderet i nærheden af en dør hvor han kan komme ind, så han ikke får fornemmelsen af at han bliver lukket ude hver gang der er fodersøg. Med tiden kan du hælde foder i en plastikflaske eller en tennisbold som han så kan beskæftige sig med.

 

Held og lykke.

[Gæst ansera]

Tak for svaret.

Det underlige er, at han ikke har problemer med at være alene hjemme. Han ødelægger ingenting og piber ikke og forsøger ikke at komme ud. Det er kun, når han er ude og forsøger at komme ind. Det er selvfølgelig fordi, han er opdraget til at være alene hjemme, men aldrig alene ude - og det er så der problemet ligger, men som jeg forstår dit svar er det en og samme sag - altså at man skal gribe det an på sammen måde? Jeg har forsøgt det med godbiderne osv. - han har haft fået et stort ben, som han så tyggede sig igennem - og i de 5 minutter hørte vi ikke noget fra ham - men da han var færdig stod han på bagbenene igen i døren. Det er ligegyldigt om han på forhånd er blevet aktiveret eller ikke. Det gør ingen forskel i dette tilfælde. Han er også meget afhængig af os indenfor - løber lige i hælene på os hele tiden og kan slet ikke slappe af, så måske ligger problemet allerede der?

[Ascha]

Ved I hvorfor den tidligere ejer ville af med ham? og hvad er han for en hund?.

 

Jeg tror årsagen til hans adfærd er at han er ytryg og det kan du forstærke hvis han føler sig lukket ude. Når han ligger med et ben ude i haven ville jeg tage ham ind INDEN han selv begynder at forsøge at komme ind.

 

Jeg ville desuden lade ham sove i soveværelset (for at give ham følelsen af at han hører til jeres flok nu) og træne ham til, ikke at følge efter ved at kaste nogle godbidder på gulvet i det rum du forlader. Så er det nemlig HANS valg, ikke at følge dig og ikke noget du tvinger ham til.