Luna er rystet i sin grundvold...

[Lonny]

... i denne weekend fandt hun ud af at verden ikke roterede rundt alene for hendes skyld

 

Desværre endte det så med et besøg hos dyrlægen for hendes vedkommende

 

Luna har altid kunne få alt hvad hun ville, enten ved at snyde og manipulerer, og når det ikke virkede, så skruede hun charmen på, og så endte det alligevel altid med at hun fik sin vilje, I ved, sådan en rigtig tøjte :blink:

 

Hun har en legekammerat som hun leger med flere gange om ugen, og de to elsker hinanden over alt på jorden, og han lader hende tryne sig gang på gang...

 

Luna syntes altid at det legetøj han har er så meget mere spændende end det hun har, så hun forsøger altid at lokke det fra ham.

Det starter med at hun forsøger at snigløbe ham, hvorefter han brummer højlydt af hende, og hun skynder sig at bakke væk igen. Herefter sker der én ting af to, enten gør hun pludselig voldsomt og løber afsted imod en indbildt fare, og når han så følger efter, så vender hun om og snupper legetøjet

Og hvis dette ikke virker, så lægger hun sig helt tæt på ham, hvorefter hun stille og roligt sniger sig nærmere og nærmere, og til sidst er hun så tæt på at hun forsigtigt kan tage fat i et hjørne af legetøjet og begyndet at lirke det fra ham. Hun tager det ikke fra ham, men afventer at han giver op og ikke længere holder fast i legetøjet, og så skynder hun sig at stikke af med legetøjet...

 

Under hele forløbet ignorerer hun totalt at han brummer af hende og beder hende om at skrubbe af, og indtil videre er hun sluppet heldigt fra at stjæle hans legetøj, og det har åbenbart fået hende til at tro hun kunne gå på vandet

 

Så her i weekenden havde de fået noget nyt legetøj at lege med, og som altid fik de to ens stykker legetøj, og som altid mente Luna at han havde det bedste stykke legetøj...

 

Normalt er hun rigtig god til at læse ham og ved hvornår han mener sin brummen, og hvornår hun lige kan presse ham lidt for at få sin vilje, men et eller andet kiksede denne weekend... Så da hun forsøgte sit sædvanlige nummer overhørte hun vist lige at hans brummen var lidt dybere end sædvanligt, eller også mente hun at legetøjet var så godt at det var forsøget værd

 

Det gik så hurtigt, at jeg ikke lige nåede at se hvem der gjorde hvad, og det var overstået på 2 sekunder, men resultatet var en hanhund med et sår på indersiden af overlæben, og en Luna med et fint aftryk af en hjørnetand på forsiden af brystet

Desværre havde han fået lavet hul på hende, så hun blødte ret meget, og dyrlægen insisterede på at se hende. Han havde fået lavet hul hele vejen igennem huden, og der var en lille bitte lomme inden under huden, heldigvis var den ikke større end at dyrlægen mente at det var nok med en omgang pencilin for at der ikke skulle gå betændelse i det.

 

Så jeg tror det værste for Luna var overraskelsen over at finde ud af at hun ikke altid kunne få sin vilje, hun var rent faktisk ret rystet resten af aftenen og natten med.

Om aftenen sov hun som en sten, men så snart jeg lagde mig til at sove, så vågnede hun og gøede af noget indbildt, alt var farligt, lyset fra opladeren, den indbildte lyd, det hun bildte sig ind der var ude i haven... Så det endte med at jeg måtte stige op og våge over hende, og så snart hun så at jeg overtog vagten, så lagde hun sig til at sove og sov som en sten resten af natten

Så fra klokken 1 om natten til kl. 5 næste morgen, der sad jeg og spillede computerspil imens Luna langt om længe kunne sove i sikker overbevisning om at jeg passede på hende. Jeg forsøgte en enkelt gang eller to at lægge mig til at sove, men så vågnede hun straks og sad og gloede anstrengt ud i luften efter indbildte farer :ae:

 

Søndag var hun ok igen, og blev igen gode venner med hanhunden og de legede som de plejede.

 

Jeg sidder så her og tænker, gud ved om hun fik en tiltrængt lektie om at hun altså ikke styrede hele verden, eller om det var synd for hende, eller om lektien overhovedet bliver husket næste gang hun vil have sin vilje :hmm:

[Gæst Iben B]

Man må da håbe hun har lært det

 

Og så et lillebitte pip: jeg synes egentlig det er lidt tarveligt overfor Lunas ven, at han har skullet presses helt derud hvor han måtte lave hul på hende. Måske skulle I ejere gå ind og regulere lege lidt?

 

Vi har hunde der stjæler legetøj fra hinanden konstant. Man sålænge den ene har det i munden er det altså forbudt at stå og ruge over ham, eller forsøge at vriste det fra ham.

[Lonny]

Man må da håbe hun har lært det

 

Og så et lillebitte pip: jeg synes egentlig det er lidt tarveligt overfor Lunas ven, at han har skullet presses helt derud hvor han måtte lave hul på hende. Måske skulle I ejere gå ind og regulere lege lidt?

 

Vi har hunde der stjæler legetøj fra hinanden konstant. Man sålænge den ene har det i munden er det altså forbudt at stå og ruge over ham, eller forsøge at vriste det fra ham.

 

Det har jeg ikke lige tænkt over, men det kan da godt være at du har ret :hmm:

 

Men det er jo bare lidt svært at skelne til tider, oftest starter det jo med at de leger trækkeleg og han så vinder legetøjet, og her forsøger hun jo så at genvinde legetøjet. Og når det er omvendt og det er hende der vinder, så forsætter hun altid legen og han må godt gribe fat i legetøjet igen, men når han vinder, så skynder han sig at stikke af med legetøjet og beholder det.

 

Men det kan godt være at det bare er min menneskelige retfærdighedssans som er totalt upassende i disse situationer, jeg syntes jo at det er uretfærdigt at han bare stikker af med legetøjet når han vinder

 

Men lige ved denne episode havde de ikke leget med legetøjet forud, hun havde bare forsøgt at stjæle det fra ham. Jeg har jo aldrig rigtig haft mere end én hund og har derfor ikke den store erfaring med at regulerer leg, og da de samtidig brummer højlydt af hinanden når de har det allersjovest med en trækkeleg, så har jeg måske ikke altid taget hans brummen så seriøst som jeg burde :hmm:

 

Men hvornår bør man så regulerer legen?

[Umulia]

Luna ved det ikke selv, men hun har en fan på Fyn, der ønsker hende god bedring!

 

Jeg tror hun husker det. Cicero husker i hvert fald den skramme han fik af Vinnie, første, eneste og sidste gang han forsøgte at stjæle mad fra hendes skål.

Nu bliver der gået i en stor bue udenom skålen. Til gengæld forsøger han at stjæle tyggeben fra hende på nøjagtig samme måde som du beskriver, ved at krabbe sig tættere og tættere på. Der er dog en helt klar grænse, og Cicero er gang på gang dum nok til at få placeret sit eget tyggeben indenfor Vinnies kropszone - og pludselig er det Vinnies

Det ligger bare der, midt mellem dem, uden at nogen rører ved det, men der er ingen tvivl om hvem det tilhører, og så giver Cicero sig til at jamre højlydt indtil jeg kommer og redder hans ben. Men det er hans egen skyld, fordi han hele tiden skal ligge tæt på Vinie når de har tyggeting :stupid:

 

Jeg vil tro at Luna måske også har fået en bedre forståelse for vennens kropszone nu. Det må man da håbe.

Ellers synes jeg man passende kan bryde ind, når læberne begynder at krølle, hvis du forstår hvad jeg mener. Vinnie kan også godt brumme, men jeg ved at det først er alvor når hun begynder at hæve overlæben, og så stopper jeg Cicero.

[Lonny]

Jeg har rent faktisk aldrig oplevet ham seriøs før i lørdags, og her så jeg ikke optakten, så jeg ved ikke hvad hans særlige tegn er

 

Men min forhåbning er også at Luna har lært lektien, for hun var godt nok rystet...

 

Og Luna gør det samme som Cicero, når hun føler at han virker som om han mener det, og hun ikke tør tage legetøjet, så stiller hun sig til at nedstirre mig med det mest lidende ansigtsudtryk, og hvis det ikke virker, så begynder hun også at klynke

 

Det lyder som om Cicero og Luna minder en del om hinanden, lige møgforkælede og overbeviste om at verden eksisterer alene for deres fornøjelses skyld

[Hopsa]

Nu ved jeg ikke hvor længe de to hunde har kendt hinanden, men i al den tid har hun jo lært det modsatte af hvad du håber hun har lært af en enkelt reprimande, så jeg ville ikke umiddelbart satse på at hun er 100% genopdraget. Jeg er nærmere på linje med Iben og tænker at I hundeejere måske har lært lektien og i fremtiden sørger for at fortælle Luna at hun skal fedte af når hun forsøger sig med at ta' ting der ikke er hendes. Jeg mener absolut ikke det er hanhundens job at opdrage på hende.

[Lonny]

Nu ved jeg ikke hvor længe de to hunde har kendt hinanden, men i al den tid har hun jo lært det modsatte af hvad du håber hun har lært af en enkelt reprimande, så jeg ville ikke umiddelbart satse på at hun er 100% genopdraget. Jeg er nærmere på linje med Iben og tænker at I hundeejere måske har lært lektien og i fremtiden sørger for at fortælle Luna at hun skal fedte af når hun forsøger sig med at ta' ting der ikke er hendes. Jeg mener absolut ikke det er hanhundens job at opdrage på hende.

 

Problemet med dette er at Luna er oppotunist ud til fingerspidserne , så hendes defination af et forbud er, at så længe ingen ser det, så går det nok... Med det mener jeg, at hun f.eks. allerede ved at hun ikke må gå til hans mad når han spiser, men vi er så sandelig nødt til at overvåge hende da hun ellers vil gøre det alligevel. Problemet er jo at hun ved at han ikke siger fra, så hvis vi gør det for ham, så venter hun jo bare til de er alene, dum er hun jo ikke...

 

Men du har da ret i at vi nok bør skride ind, men jeg ved ikke helt hvordan vi gør det, medmindre vi altså er villige til at overvåge dem hvert eneste sekund de er sammen :hmm: Og de har kendt hinanden i et par år og ses flere gange om ugen, de kender hinanden så godt at de sagtens kan slappe af sammen og bare hygge, og når de er sammen, så er det ofte en hel eller halv dag, og det gør det der med overvågningen lidt problematisk.

 

Så jeg frygter lidt at hvis jeg begynder at gribe ind, så kan de måske slet ikke finde ud af at takle det når jeg ikke lige er der?

[Hopsa]

Jamen skal han spise når de er sammen?

Hvis de er sammen når det er spisetid, så spiser de da bare hver for sig, og lukkes sammen når de er færdige. Er hun hurtigere færdig end ham, så må hun bare vente.

Har man hunde hvor bestemte situationer fører til overskridelse af grænser, så fjerner man de situationer, sådan er det ihvertfald i min verden. Med mindre man altså er indstillet på at arbejde målrettet på at hundene skal respektere hinandens grænser, og det lyder ikke helt til at det er tilfældet i jeres situation?

[Lonny]

Jamen skal han spise når de er sammen?

Hvis de er sammen når det er spisetid, så spiser de da bare hver for sig, og lukkes sammen når de er færdige. Er hun hurtigere færdig end ham, så må hun bare vente.

Har man hunde hvor bestemte situationer fører til overskridelse af grænser, så fjerner man de situationer, sådan er det ihvertfald i min verden. Med mindre man altså er indstillet på at arbejde målrettet på at hundene skal respektere hinandens grænser, og det lyder ikke helt til at det er tilfældet i jeres situation?

 

I nogen tilfælde skal han spise imens han er her, og vi sørger såmænd bare for altid at være tilstede og stå midt i mellem dem, og så er der ingen problemer. Vores hus er ikke bygget med flere værelser, men bare ét stort rum i stueetagen, samt ét stort rum på første sal.

 

Og hvad du mener med at arbejde på at de skal respektere hinandens grænser? Jeg ved ærlig talt ikke hvordan jeg skal lære dem at respektere hinandens grænser? Så i stedet udøver jeg kontrol, f.eks. når de får mad eller kødben, så placeres de så langt fra hinanden som muligt, og så vidt muligt også så de ikke kan se hinanden, og så sørger jeg ellers for at ingen af dem forlader deres plads. Og det fungere fint, ingen af dem forlader deres plads eller gør det mindste tegn til at overtræde nogens grænser, men hvis jeg forlader området, så har hun ikke længere respekt for hans grænser.

 

Så man kan sige, at hun har lært at have respekt for min grænser, men ikke for hans, og det aner jeg ikke hvordan jeg lærer hende? Problemet er jo nok også lidt, at han stort set ingen grænser har, hvis hun forsøger at stjæle f.eks. hans mad, så går han bare fra maden og venter på at vi har fjernet hende før han vender tilbage. Han virker ikke til at være bange for hende eller noget, det virker mere som om at tingene ikke betyder så meget for ham at han gider tage konflikten, og så er der pludselig disse meget sjældne tilfælde hvor han beslutter sig for at lige netop denne genstand er en konflikt værd

 

Så vi gør skam alt for at forebygge, men dette er første gang at de rent faktisk er kommet op at toppes over et stykke legetøj, og lige netop dette stykke legetøj har jeg selvfølgelig fjernet.

 

Jeg vil også understrege, at det som nævnt "kun" var en uoverensstemmelse, og ikke slagsmål, eller som dyrlægen udtrykte det, så havde de uden at ville det fået taget lidt hårdere fat end de havde tiltænkt.