Hop til indhold

Jeg har hund med problemadfærd i feriepasning


Gæst LadyDay
 Share

Recommended Posts

Gæst LadyDay

Hejsa.

 

Jeg har siden igår passet to cairnterriere. Jeg har før passet dem i forlængede weekender, denne gang har jeg dem 16 dage mens deres ejere er på ferie.

Der er tale om to hanner.

Den ælste han er utroligt nem og omgængelig. Den yngste har ikke tidligere givet problemer, men jeg tror han er blevet teenager.

Han har allerede nået at strinte i lejligheden 7 gange (de andre to gange han har været her har han gjort det en enkelt gang eller to og er så stoppet) og han gør helt vildt. Vi bor på 2. sal og bare der er mennesker nede i gården, en bil der kører forbi ude på vejen (meget traffikeret vej i midtbyen, der sker hele tiden en masse), nogen der laver en lidt for høj lyd i en af de andre lejligheder, mennesker på vej op i opgangen e.l. så gør og knurrer han helt vildt (sidst de var her gav han kun lidt lyd fra sig når folk gik op ad trappen), men i nat har han holdt os vågne med gøen hele tiden (der sker selvfølgelig også meget i centrum af århus en lørdag nat).

Problemet er at vi er ret trætte af at få lejligheden overtisset non-stop og at vi er bange for at vores ellers søde over- og underboer bliver drevet til vanvid af den gøen (det skal nævnes at man ikke må have husdyr i lejligheden, men det er naturligvis altid tilladt at have hunde på besøg og vores naboer har været helt okay med at jeg har passet hunde af og til, det har jo hidtil heller ikke forstyrret dem fordi de andre hunde ikke larmer og Baloo her heller ikke har gjort det hidtil)!

Anyway, jeg kan jo ikke gøre det store ved problemadfærd hos en hund jeg bare har på besøg et par uger, men har i nogle råd til hvordan jeg kan minimere problemet mens han er her? Hundene får masser af motion og stimulering, noget mere end de er vant til hjemmefra, så de keder sig ikke skulle jeg mene!

Link til indlæg
Del på andre sites

:( ej øv altså!

(men fedt du har dem på ferie! Juhuuu :mrgreen:)

 

Vi har selv lige haft min svigermors DSG på ferie i 3 uger. Hun er normalt en villahund.

Et par dage efter hun kommer her, kommer min ene nabo ind og fortæller at de begge har stået og gøet hele dagen hvor de var alene (en hverdag, men hun havde fri). WHAT! Møg belastende for hende og for hundene der jo selvfølgelig bliver helt stresset af det!

Vi løste det ved at have en radio tændt med en lidt høj volume når de var alene - det hjalp fik vi fortalt :-D Vi lukkede også vinduer og spjæld når de var alene for at holde så meget lyd ude som muligt.

 

Kan du ikke løse det ved at belønne ham for at ignorer? Hvis de er vant til klikkertræning kan du klikke når han ignorerer en lyd der ellers vil få ham til at gø. Hvis de/han ikke er vant til klikker, kan du vel bruge samme princip alligevel? Det stiller bare krav til at du får givet ham guffen NETOP som han er stille og ikke idet han begynder at vise interesse for lyden (du skal så være lidt foran hele tiden) ...

 

Nala kunne (kan) vi få til at stoppe med at gø hvis vi sagde nej efter at have trænet det som ovenfor fra vores vindueskarm de første par måneder af hendes liv her. Da hun blev omkring 6-7 mdr. fik hun en meget slem gø-periode og der hjalp nej'et ikke længere. Hun stressede også helt op, så guffer, legetøj osv. kunne slet ikke bruges mente hun! Vi var ret frustret over det et par dage hvor vi prøvede alt muligt. Tilsidst fandt vi på, at gå hurtigt mod hende med et utilfreds kropsprog hvorefter vi tog hende hen i hendes kurv (og bad hende blive) hvis hun sagde så meget som et pip ... Vi gjorde ingen skade på hende, men vores kropspog var truende og bestemt - det gjorde en forskel. Efter et par dage med det tillagde jeg det ordet slut der i dag kan stoppe hende i at gø hvis hun er gået i selsving! De første par gange lagde jeg også en hånd over hendes snude, mens jeg bestemt sagde NEJ! Det tog vidst kun et par dage, og så var vi tilbage ved at kunne stoppe små-knurren og gøeri med et NEJ og selvsving med slut :-) Jeg vil dog helst have været foruden denne periode - det var ikke sjovt, og var bestemt ikke en måde jeg kunne lide at "træne" på! :(

 

Tisseriet har jeg ingen bud på, andet en "gå væk hund" og en masse lange lufteture. Godt jeg ikke har haft en hanhund ;-)

Du må forøvrigt ikke vaske hans tis af med for kraftige vaskemidler. Hvis du bruger f.eks. rodalon eller opvaskemiddel vil der lugte klinisk og det vil få dem til at tisse der igen. En lille smule Ajax er bedst!

Du skal også huske at hanhunde skal gå til de er "tomme". De småstrinter på hele turen, så en kort tissetur kan de ikke bruge til så meget. De skal have tisset så mange gange at der tilsidst kun kommer en enkelt dråbe, før i kan gå hjem igen (igen - glad for jeg har en tæve!)

 

Jeg håber, i trods alle problemerne med teenagehunden, får en dejlig ferie med hundebasserne!

Det er da den perfekte test :mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst LadyDay

Ja det er hyggeligt at have dem på ferie, men jeg får testet min tålmodighed med den ballademager! Hihi. Hundene har ikke fået nogen videre træning, så der er ikke rigtigt noget arbejde fra ejerens side jeg kan trække på.

Men jeg prøver at aflede ballademageren og så får de så meget motion at han forhåbentligt soveren massenår vi er inde. Det er jo heldigvis dejligt vejr!

Det eneste jeg bekymrer mig om er om han er/bliver stresset over at der sker så meget. Deres familie har to 10-årige børn, hvilket selvfølgelig giver lidt aktivitet, men ellers bliver de normalt bare luftet 3x20 minutter om dagen og ikke aktiveret på andre måder. Her bliver de jo derimod luftet ihvertfald 2 timer om dagen, størstedelen af det i bymiljø hvor der jo sker en masse. Samtidig med at de jo lige kom herud igår og i forvejen var lidt forvirrede over at deres familie gik og pakkede til ferie. Så måske han også er lidt stresset? Han har ihvertfald lidt svært ved at falde til ro synes jeg.

 

Jeg er helt enig i din svaghed for tæver! Hihi. Jeg ville nøjes med tæver hvis ikke jeg synes det var vedst med en af hvert køn når man har to hunde på én gang. Jeg ved godt de siger at "there's a reason why bitches are called bitches", men det kan jeg altså ikke forstå. Jeg har som kvinde, med den medfølgende menstruationscyklus, stor forståelse for at de bliver lidt humørsyge når de er i løb. Det gør jeg jo også selv! Haha

 

Indtil videre er Baloo ikke blevet sat på gaden, men hvis han bliver ved med at gø hver nat er det muligt han bliver flyttet ud af soveværelset! Hihi (nej det kunne jeg ikke nænne).

Lige nu er han faktisk faldet i søvn...... I vindueskarmen! :hmm:

 

Jeg er ret sikker på at det er godt for mig at jeg får øvet mig i at trække vejret dybt og tælle til ti inden vi får hvalp, og senere børn, selv! Det er overraskende let at komme til at råbe nej i stedet for at sige det roligt og bestemt, og jeg er ellers en uhyre rolig person. Troede jeg ihvertfald! Men når en hund i et store flyve-spring hopper op på mig og kradser mig til blods i et forsøg på at få fat i min mad, så kan selv mit rolige sind åbenbart provokeres!

 

Hmm.... Jeg har altid fået at vide at man skal sikre sig at alle spor af lugt af hans eget tis bliver fjernet (f.eks. med rodalon) for at den ikke tisser der igen. Men nu må vi se hvad der virker. Jeg sørger allerede for at gå med hundene til de ikke mere kan klemme mere end en lille dråbe ud når de strinter. Jeg må bare holde ved med at lufte dem ofte og så håbe på at han snart beslutter at lejligheden dufter nok af ham.

 

Tak for dine råd til hvordan du klarede gøen med Nala. Jeg tror jeg vil prøve også at fjerne ham fra hoveddøren, vinduet eller hvad det er han gør af, når han begynder og så aflede ham med noget andet. Jeg synes det er svært at være så meget over ham at man fanger ham inden han begynder at gø og roser ham før han går igang. Han hører jo ting og gør af dem længe før jeg hører at der er en lyd!

 

Anyway, vi har lige været på en lang gåtur i en kæmpe hundeskov vi har herude hvor naturen er fantastisk og man alligevel ikke støder på ret mange hunde (vi mødte hunde en gang. På en solrig søndag eftermiddag!). Det var sådan en skøn gåtur! Og lille Baloo-ballademager var så eksemplarisk! Sjovt nok har han et imponerende godt indkald! Det er den eneste ting han kan finde ud af! :mrgreen: Det er ret sødt, han opfatter al talen til ham som "kom", så bare man kigger i hans retning og siger et eller andet med glad stemme så kommer han styrtende!

 

Møs Nala fra mig!

Link til indlæg
Del på andre sites

dejlig hundepasning de har:)

 

Jeg vil give dig ret i han måske kan være overstimuleret nu hvor han lige er kommet til dig. Prøv at få lidt rolige rutiner på. En længere morgentur feks og så mange timers rolighed indenfor, gerne med musik eller tv kørende til at camuflere lydende.

Tag ham evt i snor inde hvis han er meget aktiv og hele tiden søger dør og vinduer for at se hvad der sker.

 

Jeg tror det bliver bedre i løbet af nogle dage:)

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst LadyDay

Tak :-) I aim to please.

 

Og tak for de gode råd! Jeg synes allerede det er blevet bedre i løbet af idag, efter en lang travetur ude i naturen og ro på indendøre.

Jeg vil sørge for at holde en fast rutine mens de er her og undgå for mange usædvanlige oplevelser. Og god idé at putte en snor på ham hvis det bliver for meget og han kører for meget op!

Det er altså handy med sådan et forum med en masse søde, kloge hundefolk der gerne øser om sig med deres viden!

 

Uanset hvad er det skønt med sådan et par vovser på besøg! Sådan et lille ansigt der kigger på én med hovedet på skrå, så smelter man jo! Og så skal vi nok få hjulpet det lille monster igennem sådan lidt stress og uro!

Link til indlæg
Del på andre sites

Dejligt det allerede går bedre!

Det lyder meget rigtig som lidt stress ja, især hvis de kun lige er kommet! Faste rutiner og tilvænning lyder som den rigtige vej fremad ...

 

Jeg håber i får masser glæde af dem de næste mange dage! Ihh, det er da så dejligt for jer, Christina! Efter pasningen, er kæresten hel sikkert med på at blive skrevet op til en kennel (allerede!) :mrgreen:

 

Jeg glæder mig til en masse billeder af ferie Terrierne :mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst LadyDay

Hihi. Du må ikke undervurdere hvor utroligt fornuftig min kæreste er (han er tysker... Ordnung must sein! Haha)! Deriblandt hvor meget han kan holde fast på at det er dumt at begynde at lede efter hund /blive skrevet op før vi har et sted at bo hvor vi må have hund. Nok især fordi han ved at jeg har en tendens til at blive for ivrig og utålmodig!

Men det er nu godt for mig med en fornuftig kæreste til at afbalancere mig lidt!

 

Jeg skal nok få taget nogle billeder af basserne. De er nogle nuttede små størrelser! Du skal også se nogle billeder af mit "låne-barn" Herbie!

 

Dejligt det allerede går bedre!

Det lyder meget rigtig som lidt stress ja, især hvis de kun lige er kommet! Faste rutiner og tilvænning lyder som den rigtige vej fremad ...

 

Jeg håber i får masser glæde af dem de næste mange dage! Ihh, det er da så dejligt for jer, Christina! Efter pasningen, er kæresten hel sikkert med på at blive skrevet op til en kennel (allerede!) :mrgreen:

 

Jeg glæder mig til en masse billeder af ferie Terrierne :mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst LadyDay

Ih, det er gået meget bedre idag!

Baloo har kun tisset på gulvet én gang, og det var imens jeg var nødt til at lade dem alene hjemme et par timer, så det synes jeg er fair nok! Han valgte endda at tisse på badeværelset, op ad toilettet, så det synes jeg var ret velopdragent af ham at han viste man skal tisse "på" toilettet! :mrgreen:

Han hverken tissede eller gøede i løbet af natten og jeg synes hans gøen har været lidt mindre idag, omend han stadig får nogle hysteriske gø-anfald.

Anyways, det går fremad!

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...