Hop til indhold

diverse spørgsmål til råd og vejledning


Gæst MortilKIA
 Share

Recommended Posts

Gæst MortilKIA

Hejsa

 

Jeg har forhørt mig om diverse liner, men der er meninger om hvilke der er gode bedst eller mest praktisk.... Pt har jeg sådan en elastisk en man kan justere...

Men har ladet mig fortælle at til Beagle er det en god ide at have en line på 15-20 meter

Er det for meget eller er det godt... Vi bor ude i Aalborg Øst, så ved ikke om den ville blive for lang...

 

Dernæst har jeg lige et spørgsmål - hvordan undgår man en hund trækker i snoren. Har fået af vide man skal trække tilbage, det gør jeg men føler bare at folk ser det og tror jeg mishandler hende, plus at jeg hader at gøre det ( vil hilse og sige at hun har fået lang snor siden hun var 9,5 uge til dels fordi vi har udforsket området da jeg fik hende og jeg har taget en ting ad gangen for hendes og min skyld) Men Jeg ved ikke om det er det der er problemet... har også set diverse videoer omkring det at skifte retning når de trækker, men ved ikke hvad der er bedst at prøve, som sagt er Kia min første hvalp...

 

Med hensyn til træning af hvalpe... er der nogen der skal til hvalpe træning i SAK, og er der nogen der har erfaringer, Skal hvalpene kunne lidt inden de kommer derned eller hvordan? Jeg er nemlig lidt usikker på min hund da hun er meget legesyg når vi er blandt andre og har svært ved at få hende kaldt til mig...

 

Vi har trænet lidt kommandoer, så som SIT, BLIV, KOM (som hun ikke helt har styr på) og så har vi lige lært DÆK kommandoen. Men jeg ved ikke hvor meget de skal kunne selvom det jo er opstart dernede...

Jeg har som sagt INGEN fysisk erfaring med hunde endnu, men bygger på med tiden.

 

 

Håber på en masse hjælp og vejledning

Fortsæt god weekend, og på forhånd tak :)

 

mvh MortilKia

Link til indlæg
Del på andre sites

Så lang en line, den på 15-20 meter, ville jeg kun bruge ude i naturen/skoven. Men det kan være en god idé.

 

En flexline skaber et konstant træk i hundens sele /halsbånd, hvilket kan gøre det svært for den at mærke AT/OM den trækker. Så indtil I har fået trænet det, ville jeg helt droppe flexlinen (den i elastik der kan justeres).

 

Jeg ville i stedet investere i en kort line til når I går i byen/ved traffik og en længere line til brug i naturområder hvor han gerne må løbe mere frit. Når man har en flexline tror man, at lange faste liner er besværlige, men jeg synes hurtigt man finder et system til at holde styr på alt det snorværk så man bare selv justerer løbende på turen når ens hund snuser rundt.

 

Grunden til at jeg anbefaler 2 liner er fordi det har en god signalværdi. Den korte line = gå pænt, den lange line = snus bare løs.

 

Det virker super godt hos os i hvert fald.

 

 

En god måde at aftræne træk, er bare at stå helt stille når hunden trækker. I kommer hverken frem eller tilbage, du hiver ikke i snoren eller noget. Men hunden opnår ikke det, den gerne vil, med at trække. På et tidspunkt holder den op og når snoren så er slap, kan du give den en kommando f.eks. "Værsgo" og så gå hen til der, hvor hunden gerne ville snuse/grave/andet.

 

På den måde lærer din hund, at hvis den gerne vil hen og snuse et sted, så skal den gå roligt/pænt derhen, for hvis den trækker bliver I bare stående og der sker ikke noget.

Som regel er godbidder ikke nødvendigt, fordi det for hunden er en belønning i sig selv, at kunne komme hen og snuse hvor den så gerne ville. Jeg forsøgte med godbidder i starten men det forvirrede bare min hund.

Men hvis din hund trækker for at komme hen til skrald eller mad på gaden, så beløn med en godbid og gå videre.

 

 

Jeg ville aldrig trække igen når min hund trak. Min hund er sådan en, der aber efter sine mennesker. Hvis han f.eks. en sjælden gang gør af nogen ude på bagtrappen, og vi råber "Nej" til ham, tror han at vi råber af dem ude på trappen og flipper endnu mere ud.

Og hvis vi trækker imod, når han trækker i linen (f.eks. hvis han har udset sig et lækkert stykke kebab på fortovet som han IKKE skal have), så beslutter han sig hurtigt for, at det åbenbart er sådan man får sin vilje og så har vi en kamp, indtil han bliver mindet om rutinen. Så stopper det igen.

 

Så plant hælene solidt i jorden og bliv stående som en klippe, indtil din hund slapper af og linen bliver slap. Ros den og sig "Værsgo" (/kommando), og lad den komme hen og snuse /hvad den nu ville.

Link til indlæg
Del på andre sites

Ift. hvalpetræning er det min erfaring at de fleste steder starter fra bunden.

 

 

Indkald er altid svær, men varier belønningerne. LAD VÆRE MED AT LOKKE, dvs. vifte med en godbid når du kalder. I stedet skal du kalde og når hun så kommer, roser og belønner du.

 

Varier belønningerne så det ikke kun er godbidder, men f.eks. også et særligt yndlingslegetøj som I kan lege rundt med, når hun kommer. En god trækkeleg er som regel et hit hos de fleste hvalpe.

 

Hvis hun tænker, at det at komme hen til dig = mad, så skal hun i længden være en meget madglad hund, for at det kan slå leg med andre, ballade, grave huller eller andre ting.

 

Men hvis det at komme hen til dig også = gak og løjer, leg, sjov og weeee!, så er det pludselig meget mere spændende for en lille hvalp at komme.

 

 

Jeg læste engang en guide til det gode indkald, hvor forfatteren skrev at en god belønning for indkald altid kunne måles på, hvor pinlig man selv syntes man var i fuld offentlighed. Jo mere man tænkte: "Folk tror jeg er retarderet", jo bedre havde man reageret på det gode indkald.

 

Dvs. høj stemmeføring, ros, leg, spas, mad og være helt tosset og klovnet.

 

 

Dengang jeg trænede indkald med Taiki da han bare var en bette hvalp, resulterede mine indkald i at jeg indkaldte ham og gerne 1-2 andre hunde som syntes, at jeg var ALT for sjov til at gå glip af. :-D

 

Nu er han så teenager/unghund, så når han endelig kommer når jeg kalder, er det som regel noget med at vælte mig omkuld når jeg sidder på hug og lægge sig oven på mit ansigt eller mine ben, så jeg ikke kan rejse mig. DET er til gengæld også verdens sjoveste leg... og i det mindste kommer han. :mrgreen: Det er de små glæder der tæller, når man har en teenager i huset!

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...