Hop til indhold

Så langt så godt


Gæst Berlinerbulldog
 Share

Recommended Posts

Gæst Berlinerbulldog

At være flyttet til Berlin har virkelig gjort underværker for Kenzo og hans tilgang til store hunde. :-D Han gider stadig ikke rigtig, at socialisere voldsomt med dem, men de må snuse til ham og han sidder pænt og venter, hvis jeg f.eks står og snakker med folk med store hunde.

 

Altså voldsom fremgang (i forhold til før ikk´ :blink:). Folk er generelt også meget afslappede når jeg ytrer "han er desværre ikke så god til store hunde". De hilser som regel på ham og tager sig rigtig god tid til, at spørge ind til hans historie, hundehold i Dk osv.

 

Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår han sidst har "skabt sig" :klap:. Når vi møder en stor hund kigger han som regel bedende op på mig, for stor hund = guf og ros.

 

Men men men han er jo en gammel mand med 2 tidligere ejere og et noget voldsomt overfald bag sig og pylrer-mor her er stadig ikke helt sikker på hvordan og hvorledes han vil reagere i bestemte tænkte situationer.

 

Egentlig skal jeg jo bare være glad for, at det går så godt, men jeg går alligevel og overvejer noget beroligende ELLER måske en kemisk kasteration i første omgang for, at se om det ville ændre noget. Han er jo en HANhund og vil gerne bestemme. Jeg ved ikke rigtig om der er mere jeg kan gøre for ham udover at fortsætte træningen.

 

Det er så her I kommer ind i billedet: Hvad er jeres holdninger til dette? Har i nogen erfaringer med kasteration/beroligende/bestemte træningsmetoder?.

 

Jeg har også tænkt på om en hund nummer to kunne hjælpe, men kan kun komme frem til, at Kenzo måske vil "gå baglæns" og beskytte/forsvarer det nye familiemedlem. Eller at det vil være synd for ham, at bringe en ny hund ind i familien da jeg bilder mig ind, at han ville "blive ked af det" og føle sig glemt selv om det jo aldrig ville være tilfældet.

 

Kom frisk med jeres holdninger og erfaringer :mrgreen: Jeg føler mig stadig som nybagt hundemor her snart 3 år senere.

Link til indlæg
Del på andre sites

Eddie er jo hanhund med stort H og har egentlig altid haft lidt nok i sig selv i forhold til at møde andre hunde (ukendte) på turen. Jeg må ærligt indrømme at efter vi har fået Boss er det ikke blevet nemmere at møde andre hunde. Eddie er meget glad for hans lillebror og er meget beskyttende overfor ham. De har jo rigtig meget socialt sammen og fungere i det hele taget godt sammen. Men det er ikke blevet nemmere overfor andre hunde at Eddie har fået Boss i hjemmet. Indbyrdes har de haft deres "små" uoverensstemmelser hvor de kan fare en anelse i totterne på hinanden. Dog ikke alvorligt men der er lidt jalousi imellem dem (specielt når det gælder deres moar...). Jeg har dog også skullet lære at have to knægte i huset og er blevet bedre og bedre til at forudse konflikterne. Vores dyrlæge har nævnt kemisk kastration overfor os men jeg har afvist det da jeg ikke mener at vi har problemer af den kaliber og håber ikke at vi får det. Jeg er meget splittet i hele spørgsmålet omkring kastration/kemisk kastration men vil også gerne høre plusser og minusser fra dem der har erfaring med dette.

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu vil jeg ikke komme ind på det med at have 2 franske hanhunde - for så bliver tråden ret negativ da vi var nødt til at få aflivet den ene (vi havde en adfærdsterapeut ude som anbefalede beroligende til den ene, dét ønskede mine forældre ikke).

 

Den "overlevende" hanhund var noget temperamentsfuld faktisk fra han blev voksen og til han døde. Han var MEGET mor-syg og beskyttende overfor hende. Vi fik ham kastreret da han var oppe i årene pga. medicinske årsager, men vi oplevede altså ikke en ændring i hans personlighed og temperament. Faktisk kunne man ikke mærke forskel på ham.

 

Jeg har nu en engelsk bulldog-han, og jeg kunne ikke drømme om at få ham kastreret.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Berlinerbulldog

Tusind tak for svar Stitch.

 

Det er da virkelig trist med dine/dine forældres hunde :(

 

Jeg hører også størstedelen sige, at kasteration ikke ændrer så forbandet meget ved de franske. Jeg tror måske det er ekstra svært for mig, fordi jeg jo er den 3 ejer og først fik ham da han var voksen osv.

 

Har du haft din engelske fra hvalp? Og fungerer han fint socialt? Jeg tænker, at hvis man har lidt styr på hundeopdragelse/træning/socialisering og ellers er heldig med hvalpens møder med andre hunde så har man mulighed for, at få en rigtig velafbalanceret hund.

 

Til jer andre - Jeg hører navnet Zylkene (staves) en del. Er der nogen som har erfaringer med dette?

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Berlinerbulldog

Det lader til, at vi er lidt i samme båd Lisbeth - Problemerne er langt fra så store at der skal en aflivning på programmet og man ligger søvnløs om natten, men alligevel synes man, at det kunne blive bedre?

 

Kenzo har for det meste også nok i sig selv, men han får ikke altid valget i den forstand, at Berlinerne i vores område ikke går med snor og er meeeeget (næsten for meget) nede på jorden og mener, at hundene nok selv skal finde ud af det.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...