kastrere Thor?

[Gæst Stella]

Vent til din hund er ældre og se om han kan leve et fint hundeliv som intakt eller om det ville lette hans liv hvis han blev kasteret.

 

At hunde bliver sløve og overvægtige er lidt overdrevet. En hund bliver ikke bare fed og doven fordi den bliver kasteret. Min tidligere hund blev kasteret og holdt den slanke linje hele livet og var bestemt ikke doven eller havde nedsat energi niveu. Nu har jeg lige fået kasteret min nye hund for 10 dage siden og er " spændt " på hvordan det bliver i fremtiden. Men tror bestemt ikke hans energi falder

[Gæst stellestar]

Jeg har fået zaki kastreret, og jeg elsker det! Han er ikke længere dominant eller han-aggressiv på nogen måde endelig kan man hilse og lege uden bekymringer, det er skønt!

Personlighedsmæssigt har han ikke ændret sig, han er den samme dejlige og fantastiske hund som før han er hverken dvask eller doven! Og har bestemt heller ikke mistet selvtilliden

 

Mht overvægt så mener jeg ikke det er en decideret ulempe... Det er ejers ansvar at fodre sin hund og derfor er det også KUN ejeren, der afgør om hunden skal blive fed... Det er ligesom os der kan styre foder/guf mængden

 

Og så mht til alder, så anbefaler min dyrlæge (ham jeg arbejde hos) at kastrering var bedst mellem 4 og 7 måneder kan ikke lige huske hvorfor, men der var flere gode grunde

[Ninjamor]

Gør lige klart at det ikke var mine holdninger, men de ting man høre, og de ting der gør det svært at tage valget om en kastration, netop fordi man får at vide at det nærmest kan kurrere alt, også at utrygge hunde kan blive mere "sikre" på sigselv.

 

Det høre jeg ofte fra folk at deres dyrlæge har fortalt dem, og f.eks. har jeg en kammerat som har en han der nærmest kravlede hen af vejen af frygt for alt, barnevogne, indkøbsvogne osv. Alt var bare farligt! Han skulle kastreres for det ville hjælpe! Det har ikke hjulpet en dyt; Men derfor siger folk det stadig.

 

Og det er sådan set pointen med det jeg skrev... Uanset hvad folk gør vil der altid være nogen der kan finde en god grund til ikke at skulle og en god grund til at skulle...

 

Derfor synes jeg lidt at man bare skal lukke øjnene, mærke i sit hjerte, og tage beslutningen. Og så tage den konsekvens det får, ELLER ikke får!

 

Min holdning er at man skal kende de potentielle forbedringer/risici der er ved sådan et kæmpe indgreb i en hunds hormonsystem.

F.eks. er det fortvivlende at en ung hund som blev kastreret pga. "dominans" bliver utryg resten af sit liv. "Dominansen" kan vise sig at være påtaget og hundens forsøg på at vise den selvtillid den ikke har, men lader ejeren sig "narre" af dette er hunden endnu værre stillet efter en kastration

 

Vent til din hund er ældre og se om han kan leve et fint hundeliv som intakt eller om det ville lette hans liv hvis han blev kasteret.

 

At hunde bliver sløve og overvægtige er lidt overdrevet. En hund bliver ikke bare fed og doven fordi den bliver kasteret. Min tidligere hund blev kasteret og holdt den slanke linje hele livet og var bestemt ikke doven eller havde nedsat energi niveu. Nu har jeg lige fået kasteret min nye hund for 10 dage siden og er " spændt " på hvordan det bliver i fremtiden. Men tror bestemt ikke hans energi falder

 

Når man siger sådan noget som at hunden "potentielt" bliver dvask er det ikke ud fra oplevelsen med en enkelt hund eller 5, det er ud fra den viden der er samlet både fra etologer og dyrlæger. Vores første hund blev heller ikke dvask, men han "bollede" da lystigt tæver i løbetid uanset han bev kastreret. Han strejfede også uanset kastrationen.

 

Hunde har jo individelle egeskaber og træk og "potentielt dvask" hentyder til at nogle hunde vil blive det, men man kan ikke få forhånd afgøre hvilke

 

Jeg har fået zaki kastreret, og jeg elsker det! Han er ikke længere dominant eller han-aggressiv på nogen måde endelig kan man hilse og lege uden bekymringer, det er skønt!

Personlighedsmæssigt har han ikke ændret sig, han er den samme dejlige og fantastiske hund som før han er hverken dvask eller doven! Og har bestemt heller ikke mistet selvtilliden

 

Mht overvægt så mener jeg ikke det er en decideret ulempe... Det er ejers ansvar at fodre sin hund og derfor er det også KUN ejeren, der afgør om hunden skal blive fed... Det er ligesom os der kan styre foder/guf mængden

 

Og så mht til alder, så anbefaler min dyrlæge (ham jeg arbejde hos) at kastrering var bedst mellem 4 og 7 måneder kan ikke lige huske hvorfor, men der var flere gode grunde

 

Som du beskriver det har Zaki da netop ændret sin personlighed og åbenbart i en god retning.

 

Mht. overvægt, synes jeg man skal have med i overvejelsen hvad denne potentielle overvægt kommer af - nemlig øget sult. Jeg har kendt kastrater hvis dagsorden var at blive mætte og her mener jeg det er synd for hunden at være evigt sulten. For selv om man kan styre sin hunds fødeindtag ændrer dette ikke på sulten.

Nogle hunde har jo en omsætning som får dem til at at tage på, bare de ser en anden hund spise - sådan lidt overdrevet

 

Alt i alt synes jeg, der er mange ukendte individuelle faktorer som gør sig gældende ved neutralisering og at man derfor skal tænke sig rigtig godt om. Det kan give et fantastisk godt resultat og det kan give et fantastisk dårligt resultat, et resultat som ikke kan ændres.

Derfor mener jeg, man skal se på det værst tænkelige udfald og vurdere om man kan leve med dette og om man mener, ens hund skal leve med dette. Derfra kan det jo kun blive positivt

[Shii]

Min holdning er at man skal kende de potentielle forbedringer/risici der er ved sådan et kæmpe indgreb i en hunds hormonsystem.

F.eks. er det fortvivlende at en ung hund som blev kastreret pga. "dominans" bliver utryg resten af sit liv. "Dominansen" kan vise sig at være påtaget og hundens forsøg på at vise den selvtillid den ikke har, men lader ejeren sig "narre" af dette er hunden endnu værre stillet efter en kastration

 

Det mener jeg bestemt også! Jeg synes netop at man skal være klar over at en kastration i bund og grund kun har en effekt der er garanteret... Og det er fertiliteten forsvinder!

 

Der er INGEN garanti for at det løser nogen adfærdsproblemer, og der er ingen 100% risiko for at det skaber noget negativt.

 

Derfor synes jeg at det er vigtigt at man som ejer opvejer selv hvad det er man ønsker med en kastration. Ønsker man at løse et adfærdsproblem, så synes jeg at man, uanset hvad, først bør tale med en behandler som kan se om dette er et problem der måske kan afhjælpes med en kastration. F.eks. hvis man ikke kan træne med hunden så snart der er en løbsk tæve indenfor en radius af 2 km, ville en kastration i mine øjne sandsynligvis kunne afhjælpe en del af problemet.

 

Jeg ser absolut ikke kastration som en vidunder løsning, det kan løse ting... Omvendt ser jeg det ikke som noget skadeligt, og jeg har derfor heller ikke noget imod at folk vælger en kastration "bare fordi" det gør det lidt lettere.

 

Vi har da snakket om at kastration ville være betydeligt lettere for os, da vi ikke ønsker at kastrere Penny før hun er ca. 2 år, det betyder at der potentielt er måske 3-4 perioder hvor der er risiko for hvalpe... Det ville da være meget "smart" lige at få ham kastreret... Så er vi ude over den risiko.

[Ninjamor]

Det mener jeg bestemt også! Jeg synes netop at man skal være klar over at en kastration i bund og grund kun har en effekt der er garanteret... Og det er fertiliteten forsvinder!

 

Der er INGEN garanti for at det løser nogen adfærdsproblemer, og der er ingen 100% risiko for at det skaber noget negativt.

 

Derfor synes jeg at det er vigtigt at man som ejer opvejer selv hvad det er man ønsker med en kastration. Ønsker man at løse et adfærdsproblem, så synes jeg at man, uanset hvad, først bør tale med en behandler som kan se om dette er et problem der måske kan afhjælpes med en kastration. F.eks. hvis man ikke kan træne med hunden så snart der er en løbsk tæve indenfor en radius af 2 km, ville en kastration i mine øjne sandsynligvis kunne afhjælpe en del af problemet.

 

Jeg ser absolut ikke kastration som en vidunder løsning, det kan løse ting... Omvendt ser jeg det ikke som noget skadeligt, og jeg har derfor heller ikke noget imod at folk vælger en kastration "bare fordi" det gør det lidt lettere.

 

Vi har da snakket om at kastration ville være betydeligt lettere for os, da vi ikke ønsker at kastrere Penny før hun er ca. 2 år, det betyder at der potentielt er måske 3-4 perioder hvor der er risiko for hvalpe... Det ville da være meget "smart" lige at få ham kastreret... Så er vi ude over den risiko.

 

Enig

 

Kastration er gennem en årrække blevet brugt som løsning på rigtigt mange besværligheder og problemstillinger, mest hos hanhunde.

Som jeg oplever det, er der ved at ske en ændring i mange hundeejeres holdninger hen imod at kastration ikke nødvendigvis er den bedste og sikreste løsning og dette synes jeg er et stort fremskridt.

 

Har I besluttet en decideret kastration af Penny eller "bare" sterilisering?

[Shii]

Har I besluttet en decideret kastration af Penny eller "bare" sterilisering?

 

Nej, men "hun skal" et eller andet Det er første gang jeg har en tæve, så har aldrig haft sat mig ind i sterilisering og den slags.. Så der komme rnok en tråd på et tidspunkt omkring mine dumme spørgsmål... Dyrlægen anbefalede faktisk at vi steriliserede hende "lige før" første løbetid, udelukkende på baggrund af at vi har Dexter og risikoen for at han parrer hende altid vil være der, stort set uanset hvor gode vi er til at holde styr på dem. Men nu må vi se hvad vi beslutter... Jeg vil rigtig gerne have at hun er helt udvokset før det sker... MEN jeg er tilgengæld også super urolig for at Dexter skal springe på hende ved et uheld, for jeg VED at vi begge rigtig gerne vil have hund nr. 3 og det ville selvfølgelig være den helt perfekte lille blandingshvalp for os.... Men så er der jo lige X antal andre hvalpe man skal af med Men jeg frygter at vi ikke ville kunne gennemgå en abort ved hende, simpelthen fordi.. At vi inderst inde gerne vil have hvalpe fra dem (Men hjernen skriger jo klart NEJ, og derfor skal hun steriliseres!)

[Thor isbjørn]

jeg er blevet en del klogere.

ninja mor: det der med at sætte grænser er også noget vi arbejder på. det hjælper så bare NADA at hæve stemmen overfor ham. men en ting der har hjulpet er at sidde nede på gulvet med ham med hundekiks, og så sige bestemt "NEJ" hvis han prøver at tage dem ud af hånden på mig. så siger jeg "værsgo" og han får selvfølgelig lov. det træner jeg HVER dag. og det er simpelthen så dejligt at han er begyndt at fatte ideen med ordet "nej". nu kan jeg bruge det i næsten alle sammenhænge. når vi er ude og gå, og når han kommer til at bide tænderne i noget han ikke må. så det der med grænsesætningen og vise hvem der bestemmer på en kærlig men bestemt måde, giver jeg dig fuldstændig ret i.

 

jeg må se hvordan han reagere når han kommer i kønsmodningsalderen. og så vil jeg bruge nogle af dine fif hvis at han bliver stresset af det. hvis intet hjælper, ja så må vi lige overveje hvad der så skal ske. for som han er lige pt, er han så rolig, og hviler rigtig meget i sig selv. så det ønsker jeg jo heller ikke skal ændre sig:)