Sådan ser mavedrejning ud!

[Gæst milder batmusen]

Jeg har ikke kunne finde noget på skrift eller en udtalelse om at der ingen arvelighed er i mavedrejning. Du må meget gerne dele det du har.

Når ikke man ved præcist hvad der ligger til årsag for en drejning, ville jeg mene det var svært at afgøre at der ingen arvelighed foreligger. Det ses indimellem at flere hunde i samme opdræt rammes af mavedrejning, derfor er det selvfølgelig nærliggende at overveje om disse hunde har en fysisk udformning til fælles, der gør at de er i risikogruppe i forhold til hunde der evt. ikke har denne udformning på trods af race. Vi kan af gode grunde ikke kigge ind i hunden og se hvordan den er konstrueret der inde.

 

 

Jeg mener bestemt at fodertypen har noget at sige ift. hvor udsat en hund er for mavedrejning. Mængden.... not so much

Der er ihvertfald ingen af mine hunde der har haft problemer med at konsumere 2-3 kilo fersk foder i et måltid. En hund kan lave en drejning på tom mave, den kan lave en drejning grundes gas i maven, den kan lave en drejning grundet stress - så at tro man sikrer sig mod mavedrejning ved at fodre flere gange i døgnet kunne meget nemt gå hen og have den modsatte effekt. Ja, jeg har forstået at du egentlig ved det meste om dette emne, men nu er du advaret...

jeg er helt enig her, foder typen har meget og sige selvfølgelig også genetik, stress og meget andet men foder typen og en veltrænet mavemuskel der er vant til store måltider har yderst sjældent nogen problemer af nogen art

 

man skal huske at maven er en muskel og en svag mavemuskel er en som aldrig bliver brugt og trænet sig stærk hvilket betyder større chancer for mavedrejning

og ja hunde på naturføde kan sagtens på mavevending hvis de ikke er vant til større måltider men risikoen er væsenligt nedsat på rå mad og endnu mere ned hvis man træner maven som der står her til og kunne spise store måltider

[Hopsa]

Måske du skulle have lagt ud i en lidt anden stil selv?

Hvis du reelt er her for at få råd, skal du måske overveje hvordan du modtager dem. Man bliver ikke klogere af at mene man selv ved bedst.

 

Velkommen til og tillykke med hvalpen!

 

Det bedste du kan gøre er så vidt det er muligt at sætte dig ind i din hvalps historik så du ved om mavedrejning ligger i linjerne, og om du derfor skal udvise ekstra agtpågivenhed. Og så ellers sætte dig ind i hvad du som GD-ejer kan gøre for at mindske risikoen for en drejning, det er klart at foretrække at undgå det sker, end det er at skulle redde sin hund fra en dødelig omstændighed.

 

Jeg er snart så klog på foder og mave drejninger og modstridende teorier at jeg kunne tage en magistergrad

læste ikke en Brøgdel om små børn og alligevel har mine unger nået den høje alder af 13 og 16 haha

begge forældre er med stamtavle og der har ikke været en historie med mavevendninger hos dem. Jeg ved ikke om der har været længere tilbage.

[bernerazuro]

Det kan desværre ikke spores gennem linjerne , mavedrejninger er ikke arveligt og der er ingen racer der har en "genetisk" disposition overfor det.. men der er naturligvis bestemt racer der er mere udsat en andre, og her er det som regel hundens størrelse og alderen som spiller ind.

 

Hvis man vælge at prop sin hund med tortkost, så må man leve med den risiko, man kunne jo også sørge for at fodre sin hund med et naturligt foder som maven er bygget til at håndtere... og så er den ged barberet

 

Forklar så lige, hvordan Møffes opdrætter så at skrive ingen historik har om mavedrejning. Laver et kuld og efterfølgende dør farmor, far og en bror? Af mavedrejning. Lige meget, det kan jo være en engangstilfælde, men det er et eksempel.

 

Men hvis mavedrejning ikke var arveligt, ville der være akkurat lige mange mavedrejninger i alle racer. Men det er der ikke. Ergo er der noget i avlen, der skal tages hensyn til - om man skal spotte mavedrejninger i tavlen og det kan gøre det eller om man skal revurdere racens udseende, er så spørgsmålet. Jeg tror dog på, at man kan nøjes med tavlekiggeriet på den lange bane - selektiv avl på hunde, der ikke får mavedrejninger er naturens metode.

 

At foder også har noget at sige, er jeg dog ikke i tvivl om.