Nu må jeg lige blære mig lidt

 

Jeg har haft rigtigt mange problemer med Ina og indkald fordi hun er så selvstændig. Vi har trænet og trænet intensivt, men jeg har kun turde have hende i line so for, fordi jeg ikke var sikker på hende og fordi vi ikke er i nærheden af indhegnede steder vi kan gå.

 

NÅ, men i line er hun SÅ dygtig nu og kommer hver eneste gang

 

I sidste uge var vi så over hos mine svigerforældre og havde hundene med.

Vi gik en laaaang tur og de andre løb løs, men jeg turde ikke helt stole på Ina.

Dagen efter gik vi så endnu en tur og jeg syntes virkelig det var synd hun skulle rende i snor hele vejen.

MIn søde svigermor lovede at hun ville hjælpe mig med at indfange Ina, hvis nødvendigt og så røg snoren!

Jeg var hamrende bange, men vi gik på stranden langt fra biler og kunne hele tiden se dem.

Efter de havde rendt 5-10 minutter, satte jeg mig på hug og kaldte på hende. ZOOOOOOOM, sagde det og min lille hund stod logrende foran mig, selvom de andre stadig legede!!

Sådan blev jeg ved den næste halve time med længe og længe tid imellem og hun kom HVER GANG!

 

Dagen efter tog vi et andet sted hen og gik, hvor der var andre mennesker og endda hunde. IGEN kom hun troligt hver eneste gang jeg kaldte!

 

Jeg er så utroligt stolt af mine lille hund og selv jeg har bandet alle de gange hun ikke er kommet når vi har trænet, er det bare intet i forhold til at se hende nu.

 

Så jer, der kæmper med indkald..bliv ved! Det lønner sig <3

Hvordan trænede du indkald ?

og da lige tillykke :klap:

Skøn tråd. Herhjemme træner vi også med indkald. Jeg tør heller ikke slippe min. Han har så også mange hormoner fisende rundt lige for tiden (10 mdr.)

og syntes alt andet end mor er interessant. Ja, hvordan gjorde du?

Dejligt tillykke

Wuhuuuu !! Stort Tillykke. Seje Ina

Hvor er I søde

 

Jeg trænede det med en flexline, guffer og masser af tålmodighed Hun fik lov at rende linen ud og så efter et par sekunder satte jeg mig på hug med en hundeguf og kaldte.

I starten roste jeg hende bare hvis hun reagerede på mig, men ikke kom. Da hun så lurede, at jeg ikke løb efter hende med gufferne, blev det sjovt at komme hen til mig. Så var der ros og guf. Til sidst fik hun kun ros og guf hvis hun kom første gang jeg kaldte. Nu får hun kun guf en gang imellem, men hun ved, at når jeg sidder på hug, ka ndet være der sker noget godt Det har taget over et år, men har været det hele værd!

Super..... Den teknik tror jeg vil prøve.:5up:

Et år !!!!!! Så bliver jeg nok nød til at købe lidt tålmodighed et eller andet sted på nettet :slem:

Super..... Den teknik tror jeg vil prøve.:5up:

Et år !!!!!! Så bliver jeg nok nød til at købe lidt tålmodighed et eller andet sted på nettet :slem:

 

Haha, nu ved jeg jo ikke, hvor længe hun har været stabil, da jegi kke har turde slippe hende, men jeg kan glæde dig med, at der måske gik 2 måneder max, før hun kom 99% af alle gange