Hop til indhold

Søg på hele sitet

Viser resultater for tags 'indkald'.

  • Søg efter tags

    Skriv tags adskilt af kommaer
  • Søg efter forfatter

Indholdstype.


Debatforum

  • Information
    • Diverse
    • Råd & Tips
  • Hunderacer
    • Alle Hunde Racer
  • Hundehuset
    • Debat
    • Hvalpe
    • Adfærd
    • Træning
    • Sygdomme
    • Pleje
    • Foder
    • Hunde historier
    • Bliv månedens hund
    • Vis os din perle
    • udstillinger, foredrag og kurser
    • Kennel/Hundepension
    • Præsentér dig selv
    • Hanhunde listen
    • Konkurrencer
    • Produkter/leverandører
    • Bogforum
    • Til minde om...
    • Hunde m/Stamtavle
    • Hunde u/Stamtavle
    • Omplaceringshund
    • Hundetræf
    • Annonce forum
  • Hyggehjørnet
    • TV / Film
    • Tips og Tricks om alt

Find resultater i...

Find resultater der...


Dato oprettet

  • Start

    Slut


Senest opdateret

  • Start

    Slut


Filtrer efter antal...

Medlem siden

  • Start

    Slut


Gruppe


Lokation


Interesser


Job


Hundenavn


Køn

Fandt 133 resultater

  1. Hej Da det er min første hund vi har, har jeg prøvet at sætte mig lidt ind hunde sprog har læst ( på talefod med hunden) en rigtigt god bog. Har også læst lidt om hundetræning for at jeg ville det på den gode positive måde, har læst ( optimal hundetræning 1 ) Jeg har nogle spørgsmål som i måske ville hjælpe med.. Det er en schæfer på 8 mdr. 1. Min hund gør rigtigt meget af andre hunde. Det jeg gør er at få den hen til mig og sætte den ned og belønne for at sidde og kigge at hunde går forbi. Men har læst at man ikke må hive ham hen til sig, da man sender forkerte signaler til den eller kalde på den hvis jeg har forstået det rigtigt. Hvad gør man så når hunden farer frem for at gø og kan ikke komme i kontakt med den?????? 2 Min hund har aldrig kunne lide at være tæt på os, han piver - gaber - og slikker sig om munden og går væk. jeg tænker kan det være fra opdrætter da hun tog dem om sunden da de var 6-8 uger da hun syntes at nu var de blevet for store til at skulle drikke mælk hos moderen, da jeg har læst at de kan forbinde mennesker med ubehag. F.eks hvis jeg ligger mig på gulvet begynder han at pive - gabe og ligger sig rigtigt langt væk fra mig eller hvis han ligger på gulvet og jeg ligger mig ned til ham, gør han det samme. Hvad kan jeg gøre for han kan bare lide at blevet nusset og ligge sammen ????? 3.Han er ikke særlig god til sit indkald vi øver og øver vi er startet for fra med at sig hans navn når han reagerer kikker og belønner. Når han kan dette prøver vi at stå lidt væk fra hinanden og kalde på ham og rose og belønne for at komme, vi belønner med det han bedst kan lide.. hvad gør jeg her når vi går ture med ham ville han ikke høre, ? ignore os, har læst man ikke kalde mere en gang da hunde lære at tælle så ville han lære at der skal kalde 5-6 gange før han kommer. Hvad gør man så????? Håber gode "fif" som man får rigtig mange af herinde og selv kan sorterer.
  2. Jeg var ellers optimistisk, for min hund er faktisk okay dygtig til at komme, når hun står 1 meter fra mig med snor på (tidligere har jeg på ingen måde kunne opnå kontakt udendørs, heller ikke selvom der ingen distraktioner var). Jeg fik en masse gode råd herinde ift. brug af legetøj som belønning, ekstra lækre godbidder m.m. Men der er simpelthen ingen modtager. Der sker følgende: Min kæreste og jeg gik ned på et afsides liggende græsareal. Vi havde vores hund i en 2 meter lang line, og så gav vi os ellers til at kalde på skift, og hun var super dygtig til at komme, selv hvis hun snuste til noget eller havde lagt sig ned. Vi vovede at tage snoren af - i det øjeblik, det skete, gik hun i gang med at STYRTE rundt på græsplænen, hun løb rundt og rundt i 5 minutter uden ophør. Til sidst kom hun tilbage til os og lagde sig ned. Så prøvede vi at træne på lidt forskellige måder: 1) Vi prøvede at lave akkurat samme øvelse som før med snor på - kalde på skift - men hun rejste sig og drønede væk i samme øjeblik kommandoen blev givet. Altså ville hun partout væk fra os, når vi kaldte. 2) Min kæreste holdt hende nogle meter fra mig og jeg kaldte på hende. Resultatet af denne øvelse er helt ved siden af - hun sætter i løb mod mig og løber lige forbi mig. Stopper op et par meter fra mig og kigger på mig. Jeg træder nogle skridt i den modsatte retning, og igen løber hun efter mig, løber lige forbi og stopper flere meter væk. Efter et par gange virker hun helt ophidset, og så starter cirkel-løberiet rundt på hele græsplanen på ny. 3) Hun lægger sig gerne lige i nærheden af os, men i det øjeblik vi prøver at skabe kontakt og kalde, "flygter" hun i den anden retning. 4) Har prøvet at hoppe, danse og synge - hjælper intet. 5) Har prøvet at lokke med legetøj - virker de første par gange, så er det uinteressant. 6) Vi roser, giver godbidder, leger, pjatter, tager fat i halsbåndet og slipper et par gange - hun vil stadig ikke i nærheden af os. Hun er ellers ganske godt opdraget og altid kun med positiv forstærkning. Som sagt er hun også sød og lydig med snoren på, men når den kommer af, ryger hjernen ud! Har prøvet at søge på internettet, men kan kun finde råd som "løb den anden vej, så kommer hunden hen til dig" (nope, hun spurter lige forbi mig), "træn et sikkert indkald indenfor og tag det i små step udendørs" (hun er SIKKER i indkald indendørs og udenfor med snor og elsker øvelsen! Hvad er næste step? Snoren af, og der går det HELT galt). Det, der er vores problem er jo heller ikke, at hun er ustabil i indkaldet og kun kommer når hun har lyst - nej, hun kommer decideret aldrig, som i ALDRIG - hun nægter og løber helst så langt væk som muligt! Lidt baggrundsinfo om hunden: Vi har haft hende fra hun var 8 uger, og hun er nu 6 mdr. Problemet har altid været der. Selv som lille hvalp fik vi rådet: lær hende at gå løs mens hun er helt lille, så er du nemlig sikker på hun bliver ved dig. NEJ. Allerede som lille holdt hun sig helst for sig selv, når snoren kom af, og stak af når jeg nærmede mig, og hun har aldrig reageret på indkald. Vi har gået til hundetræning, hvor hun har været rigtig dygtig (i snor!). Vi har desværre ingen have, så vi har trænet i hundeskov og diverse områder i nærheden, hvor hunden må gå løs. Hun er blanding af border collie og malteser. Hun var den mest besværlige hvalp jeg nogensinde er stødt på (har haft hund hele livet, mest voksne dog), hun smadrede alle møbler, vægge osv. Vi anede ikke vores levende råd, da hun stressede op over det mindste - en kort tur på græsset lige ude foran resulterede i flere timers amokløb indendørs, hvor hun gnavede i alt, hun kom i nærheden af og løb i cirkler. Hun sov ikke ret meget. Hun er dog blevet meget bedre og roligere (generelt skal hun have meget faste rutiner og ikke udsættes for ret meget i løbet af en dag, da det får hende til at køre op i 7. gear). Jeg ved derfor ikke, om det ville gavne at lade hende kunne løbe krudt af udenfor, da jeg muligvis tror det blot vil bygge mere stress op hos hende. Hvad kan hjælpe efterhånden? Har brug for noget ud over de traditionelle metoder tror jeg
  3. Hej! Molly er nu 5 måneder og rigtig sød. Men vi kan simpelthen ikke lære hende at komme, når der bliver kaldt. Vi har gået til hvalpetræning med hende, hvor vi lavede indkald med snor på en milliard gange. Det er hun sød til. Indendørs er hun generelt nogenlunde stærk i indkaldet, vi har trænet og atter trænet. Men så snart vi kommer udenfor - puf. Så forsvinder det som dug for solen. Hun viser indtil videre så godt som intet jagtinstinkt, og jeg kan have de lækreste godbidder med uden det gør en forskel. Hun bliver dog nogenlunde i nærheden når hun er løs, det er bare selve indkaldet der slet ikke fungerer, også selvom der ikke er noget i nærheden, der kunne distrahere, og hun står og kigger direkte på mig! Når jeg siger hendes navn kigger hun på mig - når jeg siger "kom!" bliver hun stående/vender rundt/snuser til noget, der er INGEN intention om at komme hen. Jeg har prøvet at kalde når hun står 1 meter fra mig og holde godbidden frem mod hende, men hun vender stadig bare rundt og går den anden vej. Når hun så vender ryggen til og er et stykke fra mig, har jeg forsøgt at gemme mig bag nogle buske. Så kommer hun spænende - spæner i retning af mig, og spæner så lige forbi mig. Jeg vender så rundt og går den anden vej - hun spæner forbi mig igen. Herefter spæner hun gerne rundt og rundt i cirkler og er ikke til at få kontakt til. Hun kommer næsten altid hen til mig (medmindre der er noget, der distraherer) hvis jeg vifter med en pind. Har så prøvet at gøre meget ud af at tage fat i hendes halsbånd når hun står ved mig, rose og give slip, så hun ikke skal forbinde det at være i nærheden af mig med at sjoven er forbi og hun bliver sat i snor. Men det har intet hjulpet. Kan man bruge dette fokus på pinden til noget - er der en gangbar træningsmåde med pinde/legetøj? Har i hvert fald set hunde der foretrækker at få legetøj som belønning frem for godbidder? Skal lige siges (så det ikke forstås som problemet er en masse nybegynderfejl) at jeg har haft hund hele livet og har aldrig haft problemer med at lære dem indkald før. Har brugt metoden med at én holder hunden, en anden præsenterer den for godbidden og løber væk, kalder, og hunden kommer så hen og bliver belønnet
  4. Samson er en skøn samojede på 7½ år. Han har været familiens centrum i alle sine leveår – en glad familiehund med et venligt sind, men selvfølgelig også sine egne meninger om tingene. Han søger desværre nyt hjem, da han grundet skilsmisse ikke kan blive hos nogen af os. Han er en virkelig skøn hund, som generelt er ret easy going og glad for alle mennesker. Han har generelt ikke problemer med andre hunde med mindre de hidser sig op først. Jeg tror dog han vil være bedst som alenehund, da han har lidt ressourceforsvar ift. mad og måske også matrikel. Han er vild med vand og gør gerne højlydt opmærksom på det, hvis pinden ikke kastes i vandet hurtigt nok (dog hader han brusebad). Han jagter gerne mus og elsker at være i skoven i timevis, men er også god til at slappe af når han kommer hjem. Vi oplever ikke at han har problemer med at være alene hjemme når vi er på arbejde. Han er glad for børn, men hvis de hiver i ham, kommer til at kravle på ham eller er for vilde kan han godt finde på at knurre. Vi har selv en søn på 2½ og det er gået rigtig fint, omend det selvfølgelig kræver meget opmærksomhed. Han er en habil cykelmakker (i snor) eller til løb i skoven. Men han er også en b-hund, så tidlige ture går som regel ikke så hurtigt. Han er kastreret og har derfor også brug for motion for at holde vægten. Som alle os andre har han selvfølgelig sine svagheder. Han har haft skab flere gange og deraf lidt dårligt immunforsvar. Desuden har han lavt stofskifte. Samtidig er han ikke så glad for dyrlægen, men vi har efterhånden overlevet en del besøg. Han jagter gerne katte og egern, men hvis han ikke bliver forstyrret af små hurtige dyr har han et ok indkald. Vi leder efter en familie der har tid og lyst til at cykle/løbe og lege med ham - men han vil være ok med en alm.arbejdsdag hjemme. Han har stamtavle, Wings of Pegasus’ Athos. Skriv gerne privat for mere info - [email protected]
  5. Anmeldelse af trænings DVD ”Spaniel Træning” af Mikael Jensen Kennel Sweepstake og Benny Larsen kennel Haycook En inspirerende trænings DVD med et væld af gode metoder og ideer til hvordan man kan træne Spaniels til jagt. Alle relevante discipliner behandles og gennemgås på en pædagogisk og særdeles anvendelig måde. Man kan så at sige kopiere de enkelte øvelser og gå ud og gøre det samme. Apportering, Sit, indkald, Dirigering, Dirigering i vand, Introduktion til vildt, Søg, Markering, Stop for skud, Træning i kaningård er emnerne der behandles. Det er Benny Larsen, der fører os gennem alle øvelserne. Det foregår i passende tempo og ganske uformelt og uhøjtideligt, præcis som Spaniel træning skal være, med respekt for at arbejde positivt med hundene, som hele tiden opmuntres og hvor konstant kontakt er nøgleord. Skulle der være småfejl ignoreres de ved ikke at rose og hunden hjælpes behændigt tilbage på sporet og roses når den er der. Filmen er særdeles anvendelig for nybegynderen, men jeg vil da tro at også ret garvede folk vil kunne hente gode ideer og inspiration til at komme videre med dele af træningen. Jeg har trænet 5 FT Springere og kan sige, at der var meget at hente i filmen for mig. Især dirigering i vand har været lidt et mysterium for mig, men bliver her præsenteret så det er lige til at gå til. I det hele taget er dirigering vist på flere spændende måder og med 4 forskellige hunde. Fra 14 uger op til 2 år. Jeg kan anbefale at købe og se denne film. Det bliver man klogere på spaniel træning af. Tak til Mikael og Benny for den. Dejligt at garvede Spaniel folk kan og vil give viden og erfaring videre til vi der prøver at komme fremad med træningen. Har du fået lyst til at købe den kan den sammen med en mere indledende DVD købes på denne hjemmeside http://sweepstake.dk/traenings-dvd/
  6. PBC

    Struktur fascist....

    Ro, regelmæssighed og renlighed.... sagde man i gamle dage mht spædbørnspleje. Hunde er jo på sin vis at sammenligne med børn:blink: - Jeg mener hundene har det godt når de er trygge, ved nogenlunde hvad de kan vente og kan læse de klare signaler på hvad der skal ske og lever i en rimelig fast rytme. Naturligvis med krydderier (jagt, træning, ture, kødben osv.), men en basis, som er kendt og tryg. Og jeg tilrettelægger dagene derefter. 80% af dagene ser således ud: Hundene hentes i hunderum 7.30. Så går vi ned på den nærliggende eng. Jeg kræver ikke rigtig noget af dem undtagen at de ikke trækker mig omkuld, på vej derned. De slippes løs dernede og vi går lidt rundt. Hundene gør sig rene og efter det, laver jeg nogen gange lidt stop øvelser eller indkaldsøvelser, men det meste af tiden passer de sig selv. Jeg skifter dog retning med mellemrum for at sikre at de ved de skal holde øje med mig. Er vi heldige kommer der nogen forbi. Det kan give mulighed for at træne indkald med distraktion og naturligvis også at hilse på - og lege lidt, hvis det er en der må og vil det. Når vi kommer hjem 8 - 8.30 fodres hundene og efterlades i hunderummet, hvor de fodres. Det er fordi jeg ønsker at de ikke skal vente på at blive lukket ind. De skal vænne sig til at gå hen og lægge sig eller beskæftige sig selv. Somme tider lukkes de så ind efter 15 minutter - hvis jeg fornemmer der er ro. Ofte efter min morgenmøde 9-9.30 - og sommetider først kl 10-11 stykker, men det er sjældent. Så har jeg gået med dem igen kl. 11.00 - 11.15 - bare en lille luftetur fordi Maggie, jo ikke kan forventes, at holde sig så længe. men ellers er næste punkt (når der ikke er hvalp) luftning kl 15.30 - 16.30, hvor de løber løs, som om morgenen, men nu suppleret med enten træning eller gå-tur - og mad når de kommer hjem. Igen efterlades hundene i hunderum 15-60 minutter. Om aftenen ved 21-22 tiden luftes igen, som om morgenen, men her kommer hundene med ind når vi kommer hjem. Der skal jo ikke fodres. Og de lukkes så først ud i hunderummet efter lille tissetur i haven engang før midnat. Maggie er nu blevet et halvt år og jeg har prøvet at skippe turen kl 11.00 og det betyder tilsyneladende ikke noget. Til gengæld tager jeg hende så ud og træner alene 2-3 gange ugentligt på nye terræner - ca 30 minutter hver gang. Hundene luftes jo også henad dagen i haven og der sker jo ting i huset hele dagen. Min kone står op og hilser på og Maggie går med hende i køkkenet (Bonnie bliver hos mig). Der er frokost og pauser. Der kan leges og hygges med lidt pjat i haven, men rammerne er ret faste. Jeg tror det er ret tydeligt for hundene hvornår der skal ske noget - og det betyder, at de roligt kan lægge sig og slappe af ind imellem. De behøver ikke være på dubberne for ikke at gå glip af noget. Jeg har regnet lidt på det og jeg tror det betyder at Bonnie ligger og hviler 18 timer i døgnet disse dage og Maggie 16 timer. Hun tager af og til kontakt og kommer med en ruskedusk eller andet. Så hygger vi lige lidt med det - eller finder på noget sjovt (i Maggies optik). Jeg tager også hundene med ud og blive friseret - eller hvis jeg skal ud og ordne noget er de med - fx ud og gøre støvler rene, hente avis, køre skraldespande ud osv. Så laver jeg lidt følg med far. Det nyder de tulsyneladende begge i fulde drag. og det er fordi der altid falder lidt godbidder af når vi kommer ind igen, ved jeg ikke Hvor længe hviler din / dine hunde en hverdag - hvis du har sådan en?
  7. Jeg undrer mig lidt over at ikke flere har hunde der kommer når man kalder. Her viser jeg hvordan jeg træner indkald med Maggie og Bonnie. Det har foregået på samme måde siden Maggie var 3 måneder og kom med udenfor haven - og før det, i haven. Hun aner ikke at man kan andet end komme, når der gives signal. Og det virker også selvom der kommer andre gående på engen med eller uden hunde. Jeg har ikke mødt vildt endnu, men katte klarer hun også fint. Her er teksten som også ligger under "i" på videoen Mange FT Spaniel bliver delvist ødelagt af at de får lov at løbe løs og jage for sig selv på daglige gåture. Her lufter jeg Maggie på 6 måneder og Bonnie på 9 år på en eng som vi bruger flere gange dagligt til netop at lufte hunde. Det eneste sted, stort set, hvor de får lov at løbe løs på den måde. Det eneste jeg træner på denne tur er indkald. Det kan være svært at høre mit dobbelt fløjt hver gang, men jeg breder også armene ud, som visuelt signal. Jeg giver på hele turen (6 min) ikke andre ordre end indkald og sit når de kommer ind. Jeg skifter retning af og til for at sikre at hundene konstant holder øje med og følger mig. Ikke går for sig selv. Normalt tager turen den dobbelte tid og der er nok lidt færre indkald og retnings-skift, men jeg ønsker bare at illustrere hvordan man kan lufte FT Spaniels, uden at de lærer unoder. Andre ture træner jeg kun stop og andre træner jeg gå pænt indimellem og der er ture - måske 2 ud af 3 hvor jeg slet ikke træner, bare lufter og hygger. [video=youtube_share;Ueq_lQyYneg]
  8. Nu er jeg jo i den heldige situation, at en tredje lille vuf flytter ind på matriklen til jul. :banan: Det betyder så, at der bor 3 styks hundekræ på adressen og jeg tænker, at lidt mere struktur i træningen måske ville være en god ting? Jeg har været syg og senere sygemeldt med stress og depression i 2013 / starten af 2014, så jeg bliver nødt til at have en realistisk plan, for ikke at overvælde mig selv. Før i tiden - da jeg var "normal" i hovedet kunne jeg klare hvad som helst, men det kan jeg altså ikke mere. Da jeg kun havde 1 hund, havde hun holdtræning 2 gange om ugen og træning på næsten hver eneste af hendes gåture dagligt. Da jeg fik 2 droslede det ned til holdtræning een gang om ugen, fælles selvtræing 1 gang om ugen og så lidt hyggetræning hjemme eller på gåtur hver eller hver anden dag. Så blev jeg syg og al træning, pånær den ugentlige holdtræning blev sat i bero. Nu begynder jeg at vejre morgenluft igen og hundene får mere træning, dog sjældent på gåturene (udover gå pænt og indkald). Men der er holdtræning ugentligt, havetræning 1 gang ugentligt og lidt hyggetræning indendørs ca. hver anden dag. I denne uge har jeg fx. trænet: Mandag: agility dirrigering med begge hunde samt distancearbejde med Karla (Johna ca. 15 minutter, Karla ca. 30) Tirsdag: Rallytræning på hold med Johna, rally selvtræning med Karla (Johna ca. 45 minutter, Karla ca 20) Onsdag: HTM træning med begge hunde hjemme (ca 15 minutter med hver) Torsdag: Agility på hold med Karla, rally selvtræning med Johna. (Karla ca 50 minutter, Johna ca 15) Idag, fredag, regner jeg med bliver hviledag og så træner vi lidt HTM i udestuen i weekenden tænker jeg. Men måske er det ok, at det ikke er dem alle der bliver trænet hver dag? Måske kan man skiftes? eller? Jeg har forhørt mig lidt omkring i min omgangskreds og her er svarene vidt forskellige. Har endda en enkelt der ligger alle de øvelser hun er i gang med i en bowle, og så trækker hun een hver dag, som hun så træner. Så det jeg søger med dette indlæg er nok egentlig lidt inspiration. Hvordan strukturerer i træning med flere hunde? Træner I med alle hundene hver dag? og hvis nej, hvordan "roterer" i så - og afhænger det af udefrakommende begivenheder, som fx en konkurrence med en af hundene eller lign? Hvis ja, hvordan får I det så til at gå op i en højere enhed, og hvor længe træner i?
  9. Jeg træner indkald ved at vente til jeg er rimelig sikker på at tossen faktisk også kommer når jeg kalder. Normalt kalder jeg "kom" eller fløjter og resultatet er det samme. Er jeg lidt mere ligeglad, eller stoler jeg ikke på min mission, lyder jeg som det bliver vist senere. Og det forstår hun sjovt nok godt. Jeg synes vi står lidt i stampe og søger derfor nogle råd/ idéer til hvordan jeg kommer videre. For at gøre det mere forståeligt hvor i træningen vi befinder os, har jeg sat nogle videoer ind (jeg undskylder for kvaliteten, men håber folk kan få et indtryk alligevel) af forskellige udfordringer som jeg synes hun mestrer med næsten 100 % sikkerhed. Indkald hvor hun har indset at de hunde hun er i nærheden af ikke gider hende eller hvor hun ikke er motiveret for at tage kontakt (de hunde på videoen havde vi lige mødt og de hilste bare = ikke spændende). Situationer hvor hun er optaget af en duft eller et hul, først på kort afstand (videoen er fra marts sidste år). Og i går, med mere afstand på, nu hvor hun er blevet ældre. Her er f.eks. en, også fra marts, hvor hun løber væk (for mig der kender hende, helt sikkert fordi hun har opdaget noget af interesse, men alligevel ikke vildt spændende). Nu kommer vi så til mine problemer. Jeg synes det er blevet helt vildt svært at forudse, hvornår hun kan kaldes på og hvornår det er bedst at lade være, nu hvor der er kommet mere afstand på og hvor det forstyrrende jo skal øges. I dag kan jeg kalde, hvor hun har betydelig mere fart på (for mig at se hvor hun jagter smådyr, men jeg ved det reelt ikke) og så kikser det alligevel sommetider. Hvordan søren sikrer man sig i den situation, når man ikke kan lugte hvad der abstraherer?. Synes ikke der er forskel i Shandies intensitet, om jeg lykkes eller fejler. Hvordan kommer i andre udenom de situationer. Smutter hun efter hjort, kat eller hare kalder jeg slet ikke, men hopper rundt som fransk klovn (dér er jeg ihverfald sikker på at vi ikke er nået til endnu) og så afbryder hun efter et stykke tid. Synes hun er ret stabil ved ting hun generelt er godt opslugt af, der hvor det halter er hvis hun har fundet en kattelort der skal spises eller et kadaver hun lige SKAL rulle sig i. Jeg ved at jeg kan træne mit nej (som bare ikke er stærkt nok i de situationer endnu), men det viser jo at indkaldet heller ikke er det. Det er som om jeg mangler et trin imellem at være opslugt af at grave efter mus kontra at rulle sig i en død. Også når hun leger er jeg usikker på om jeg skal forsøge at kalde,.. indtil videre har jeg ventet til hun enten er kommet langt fra mig eller har kigget efter mig,. men der skal jeg jo også gerne videre. Jeg tror det er dér jeg skal tage fat, men er lidt tøset og trækker den som regel for længe inden jeg kalder, og føler egentlig at jeg hellere vil tage fat i noget andet. Og pludselig kan der så opstå en situation, godt nok også fra marts, men hvor der umiddelbart ikke er nogen grund til at hun skal vælge mig fra. Okay, jeg er godt klar over at jeg ikke lyder så alvorlig, men alligevel. Der er jo intet der har fanget hendes interesse. Har ikke et bedre beskrivende eksempel. Nogle der sidder inde med nogle fif eller idéer, for jeg tror jeg er for tæt på billedet til at se det klart.
  10. Lucca er en ganske normal hund og kan som mange andre hunde godt lige lide at gå en tur selv.. også selvom mor ser det og kalder på hende. Og hun synes det er mega fedt at lalle videre med halen højt rundt omkring:evil: Hun ved godt indkald er lig med ros og godbid, men der er de der gange hvor man bare har lyst til at sende hende retur til Rumænien Hvad gør i? Jeg har prøvet lidt af hvert.
  11. Gæst

    Hvor er jeg træt af løse hunde!!!

    Ja. Jeg har vidst bare brug for at lukke lidt galde ud.. Vi er jo ejere af en skøn lille chi, som dog er lidt usikker på store hunde. Vi kan sagtens gå forbi dem, men at hilse på dem har han ikke lyst til. Efter spisetid gik vi så en lille tur, hvilket var så skønt, da det er tøvejr og ikke så koldt, så han nød det Vi kommer ned til et grønt område hvor en anden hundeejer kommer gående og hendes hund går og snuser et stykke væk. Hun prøver at kalde den til sig, men den reagere overhovedet ikke. Buster kigger lidt på den anden hund men går pænt med mig (han er selvfølgelig i snor) Vi går næsten forbi hvorefter hunden bare stormer hen mod Buster og Buster skriger helt vildt. Hun kalder efter sin hund, men den reagere overhovedet ikke. Jeg bliver sgu lidt hidsig og skyndte mig egentlig bare at gå med Buster, for mig er det fint at folk går uden snor hvis deres hunde kommer ved indkald, men når dette ikke fungere så skal den sgu være i snor.. Også er jeg pænt træt af at det giver vores hund en dårlig oplevelse... :-/ Jeg burde jo egentlig have sagt noget, men hvad siger man i sådan en situation? Jeg ved at der ofte er problemer med at hun går uden snor og at den er ved at komme op at slås med andre hunde, fordi den farer hen til dem og de er jo i snor.. Så man snakker jo desværre for døve ører, når hun så ikke gør noget ved det.. Jeg har overvejet at tage Buster op når vi møder den, men det er jo heller ikke smart har jeg hørt, for så vil jeg jo vise at der reelt er noget at være bange for, men er det bedre end at han får en dårlig oplevelse?
  12. Det kan ikke undgås at møde rigtige mange BC'ere og deres ejere når man træner agility På Lulus hold er der tre. De to er meget atypiske da de ikke er specielt driftige. Men super søde er de. Den tredje hyrder alt og alle. Altså sådan virkelig anstrengende meget. I går aftalte jeg at gå en lille tur efter træning med én af de søde bordere. Den trælse+ejer ville så med. Jeg tænker med det samme øv. Og desværre slipper hun den løs (jeg havde regnet med at den ville være i snor). Lulu spurter afsted som hun plejer og det trigger med det samme den trælse. De første par omgange synes Lulu det er mægtig skægt, så får hun nok og søger hen mod mig med den anden i hælene. Jeg siger med det samme til ejeren, at Lulu altså ikke synes det der er sjovt, og den flinke borders ejer siger også at hun synes hun skal få fat i hunden nu. Jeg sætter mig ned og forsøger at få Lulu helt ind til mig så jeg kan fange hende, men det er svært med en psyko-border i røven. Det lykkes dog, og den trælse kommer i snor (efter at have ignoreret indkald tusind gange). Lulu er jo den sejeste hund, og hun ryster det bare af sig og hygger rundt igen. Så kommer vi til det interessante. Mens vi går videre, snakker vi om racen og at jeg glæder mig til at få en hund uden jagtinstinkt der kan gå løs. Så fortæller hun, at det kan hendes under ingen omstændigheder, da den hyrder alt og alle (hvorfor slap du den så løs med to andre hunde??). Hun fortæller endvidere, at den var over 1 år før de kunne gå tur i byen uden at den hyrdede alt. Det leder så til en snak om kenneler, og jeg fortæller at jeg kun har mødt en enkelt opdrætter i DK indtil videre som jeg gerne vil have hvalp fra. Hun fortæller, at det er lidt alarmerende, at der nu blandes hyrdelinjer ind i sportshundene, for så bliver det endnu sværere at få en border der ikke hyrder hele tiden. Jow jow Jeg forsøgte så at forklare, at en hund der bruges til hyrdning er nødt til at have en ret veludviklet stopknap da den ellers er ubrugelig. Det syntes hun vist var noget mærkeligt noget. Én ting er at sådan en som jeg, der aldrig har været i nærheden af at eje en border eller hyrdehund i det hele taget, først lærte om den slags for helt nylig. Men at misforståelsen også lever i bedste velgående hos de der ejer racen, er jeg alligevel lidt chokeret over. Jeg glæder mig allerede til alle de "fantastiske" råd omkring racen jeg kommer til at få når jeg står med min lille vaps
  13. Lab Tasso Chanti (labtasso.dk) er en knap 5 år gammel hanhund. Han har 0 på albuer, A hofter og ingen sygdomme - fri for flere genetiske sygdomme via forældrene. Han har været trænet af mig tidligere til jagt (ej gået aktiv jagt) og gået flere markprøver og har kunne dirigeres på land og vand og apportere alt vildt - endda en ræv. Han er blevet spået til af flere dommere og jagt instruktører, at kunne komme langt indenfor jagt verden. Men grundet daværende problemer med andre hunde, rykkede vi ikke op til højere niveau da det krævede at han var fri med andre hunde. Med min mors labrador har vi snildt kunne træne åben klasse træning mm. Vi har ikke trænet decideret jagt i 2 år. Vi har trænet en del spor, både schweiss og id fært (kurus hos en narkohundefører i nordsjælland). Pt træner vi på c konkurrence niveau hos DCH Slagelse hvor han i efteråret blev nr 2 til klubmesterskabet. Han fik ved et stævne en halv oprykning og er derfor godkendt til, at træne på b konkurrence hold. Han kan det meste her. Han synes agility er utrolig sjovt og ville kunne føre det langt med rally lydighed, hvis man er interesseret i et hundeliv på det plan. Han kan flere tricks og er eminent til, at lære nyt. Han er godkendt som besøgshund via Trygfonden og vi er 1 gang om ugen på besøg på det nærmeste ældrecenter. Han er ikke så god til, at blive hos folk os nusse længe men er eminent til at aktivere dem motorisk - apport, indkald mm. Han er en hund som spørger med sit udtryk og kropssprog - om han må de forskellige ting og holder øje med en for, at vide hvad han skal - meget af vores kontakt foregår non-verbalt. Han er mad glad som de fleste labbere og kan motiveres til meget med en godbid. Vi har tidligere løbet sammen og han holder sig præcis ved ens venstre ben. Han har også prøvet, at trække en mountain bike iført slædehunde træk sele og elsker det simpelthen. Han er hurtig, stærk og udholdende. OBS: Han har et problem i forhold til andre hunde grundet tidligere overfald samt egen seksuel drive. Han er pt. kemisk kastareret med god effekt og er i kontakten med andre hunde blev ret hvalpet og pt. uden konflikter. Han er ikke en hund jeg ønsker skal med i hundeskoven m.m. Så hvis man søger en hund til sådan social omgang med andre hunde, så skal man ikke have ham. Han kommer fint ud af det med hunde han lærer, at kende. Det er hunde han ikke kender der er trigger punkterne - hvilket er logisk i forhold til de overfald han har oplevet. Han har ofte været med på stutteriet når jeg har været ved hestene og har respekt for disse dyr og passer på sig selv i omgangen med dem. Han elsker gårdlivet, børn - leg med disse - mm. De eneste dyr jeg oplever vanskeligheder med er katte - han vil gerne jagte dem. Jeg tænker det kan læres - har set det gjort i andre tilfælde, også med hunde der har været trænet til jagt. Jeg har ikke et krav om, at han skal bruges til det ene eller det andet. Jeg forestiller mig, at han ville nyde et liv på en gård. Men samtidig kan man tage ham med overalt da han har været med fra hvalp af i ALLE situationer - han er ikke bange for noget som helst. Han er skud fast pga jagt træning og nytårs aften mærker man intet på ham. Han lå til nytår op ad en terasse dør og en bryggers dør mens de bragede og lyste fra fyrværkeriet udenfor og enten sov eller kiggede på hvad jeg lavede. Hvis han er ude og der er fyrværkeri, så kigger han op som om han tænker "hvor er den anden der kommer dumpende" Trods hans stress over andre hunde og søgen hen til disse hvis han slippes, så er han eminent til at være indendørs. Han ved hvor han må være - selvom der ikke er gitter for - og bliver der. Han går aldrig i møblerne, gør ikke indendørs, er helt renlig, ødelægger intet og kan være alene hjemme uden problemer. Han er god til, at lære andre hunde at finde ro indendørs og der har aldrig været problemer med andre hunde og ham indendørs - men det har heller ikke været her han har oplevet at blive overfaldet. Han er en god vagthund - han gør ikke af folk der banker på hoveddøren som han kender, men hvis han hører eller ser nogen han ikke kender, så bliver han vred som en brølende bjørn. Der kommer ikke nogen hen til en i mørket, hvis han ikke mærker, at man er okay med det eller man giver lov til det. Den brune han på et af billederne er hans far. På billedet hvor der er to labradorer er det hans helsøster til højre og ham til venstre da de var to år gamle. Hvis der er nogen videre nysgerrighed, så spørg endelig. Med venlig hilsen, Nanna
  14. Er hundelovens bagside, at vi som hundeejere ikke opdrager og socialiserer vores hunde ordentligt? En snak med andre hundeejere i området har fået mig til at tænke over det spørgsmål. Nogle havde været i Madrid. Der var hunde i snor overalt, og ingen problemer. I Tyskland føres hunde kun i snor, hvis der er en grund til det. Herhjemme skal hunde føres i snor stort set alle steder. Har det mon den konsekvens at vi ikke træner fx indkald ordentligt? At vi ikke socialisere dem ordentligt, for de skal jo alligevel være i snor konstant? Ville dette lade sig gøre i Dk?: [video=youtube_share;DePFiF-nNoE]
  15. Jeg har i flere indlæg læst at flere af jer bruger linje til træning, indkald og gå ture, men hvilken type linje bruger i ? Er det spor linjer, de der snore med 5 M rul ud , eller hvilke ?
  16. Synes vi trænger til at få lidt sandheder på bordet, for tingene lyder ofte lidt for herinde, så i denne tråd er det direkte ønsket at folk indrømmer at de ikke har vinger på ryggen. Jeg tager lige de første hug. Nu er der jo så meget debat om fuld kontrol inden man slipper hunden og herinde (hvor tingene ofte er enten helt sort eller helt hvidt) hører man altid "lang line" indtil hjemkaldet sidder lige i skabet. Nu er det så bare sådan at jeg aldrig nogensinde tror jeg har set en lille hvalp (skal vi sige op til 4-5 mdr.) med lang line på og skal da også indrømme at jeg konsekvent har overtrådt hundeloven hver eneste gang jeg har fået ny hund. Med hende jeg har nu er indkaldsprocenten vel ved at ligge på 80- 85%, hvis jeg kaldte når jeg ikke var sikker på at hun vil reagere og kun skulle kalde på hende når jeg syntes der kunne være en grund. Selvfølgelig har jeg et øje på hver finger og hun løber ikke hen til fremmede uden hund, og standser op og stirrer hvis hun ser en hund (så jeg har tid til at gå hen til hende,... for det meste) men skal da indrømme at jeg ikke har meget styr på hende hvis hun først er optaget af at lege, eller ser et egern eller en kat. Når man træner indkald, arbejder man jo med større og større forstyrrelser og det tager da et stykke tid før man er nået hele vejen (med mindre man har en hund der er kodet til at blive hos ejer eller er lidt tøset). Nu ved jeg godt at der sikkert falder brænde ned, men helt ærligt, hvem slipper først deres hund fri når indkaldet er fuldstændigt sikkert?. Og hvordan gør I andre, der ikke bruger metoden med den lange line, for at undgå situationer hvor I skal hen og sige undskyld for jeres hunds opførsel?.
  17. Min træner og jeg er ikke enig hvordan jeg skal komme videre med min hund. Min hund er en boxer han på 1,5 år. Han suger alle indtryk til sig og bliver nemt overtændt/stresset og så ryger kontakten. Vi går på et aspirant til C-klassen hold i DCH og alle hundene er ca. samme alder (ca. 10-12stk). Dog flere forskellige racer, med overvægt af labber og golden. En almindelig træningsaften starter med at vi går på en lang linje og laver lineføring efter trænerens dirigent stok, med nogle dæk og sit øvelser ind imellem. Plus noget slalom imellem hinanden. Derefter bliver delt op i 2 hold. Det ene hold laver for eksempel spring med den ene træner og det andet fremad sendelse med den anden træner. Kun 1 hund laver noget af gangen. Efter pausen laver vi det hele en gang til, bare hvor de 2 hold bytter træner. Mit problem er, at jeg ikke rigtigt får noget ud af træningen, fordi min hund stresser. Jeg kan på intet tidspunkt slippe ham, jeg skal hele tiden have en lang line i ham ved indkald, apport ol. Ikke så meget fordi øvelse måske skulle mislykkes. Men fordi at når han er så meget oppe og køre, så syntes han at nogle af de andre hanhunde, specielt en, er nogle idioter og skal mules. Til dette problem, som har været der siden jeg startede på holdet i sommers. Har jeg ikke fået et eneste råd eller noget. Så i går da vi skulle til at træne, sagde jeg til træneren, at jeg ikke trænede med, men at jeg ville selvtræne på afstand ca. 30-50m fra de andre. Det kunne han så ikke forstå. Han mente at mit problem var, at jeg ikke havde fortalt hunden at det var mig der bestemte.... Jeg valgte at træne på afstand. Er jeg gal på den eller skal jeg gøre som min træner siger?
  18. HeidiL

    Christa nu med FP!

    Så blev det endelig tid til at prøve kræfter med en færdselsprøve. Selv om der er stadig en del fluer tilbage i hovedet på tøsen, så synes vi hun er blevet moden nok til at kunne gennemføre prøven. Det gik da også meget godt og vi bestod i fin stil. Vi manglede en lille smule fokus, desværre lige omkring vendingerne og i gruppen så det var rigtig synligt. Både lineføring og fri ved fod bliver til prædikat God. Sit øvelsen som starter med 10 skridt beslutter hun at tage de første 4 skridt, med snuden i jorden men er ellers fortrinlig i resten, så øvelsen bliver Særdeles God. Dæk med indkald laver hun til en ren Fortrinlig og langtids afdækning holdes også i Fortrinlig. Bydelen af prøven går som den nu skal, ingen slinger i valsen og vi er nu de stolte ejere af 2 hunde med FP Så skal der trænes imod IPO1 med begge hunde nu, så der står fremadsendelse og apportering på menuen, de næste mange uger fremover. Målet er en IPO til juni så kan vi lige nå en avlskåring inden Hoved Avls Skuet, så vi kan stille hende i brugsklassen. Billederne fra prøven er desværre blevet rigtig dårlige, men jeg kan da poste lidt fra sidste mandag, hvor vi er ved at finpudse de sidste detaljer i forårs solen.
  19. Jeg har overtaget en genbrugshvalp på 4.5 md. fra opdrætteren, som kom hjem med hvalpen til mig. Og selvfølgelig har de tidligere ejere fortalt en skrøne omkring deres håndtering af hvalpen. Så den er fuldstændig uden opdragelse:evil: Den er radmager og har en forfærdelig ben stilling, sikkert fordi den er forkert fodret men også fordi den ligger hen af jorden når den får snor på, så meget trækker den. Det er en skam så meget man kan nå at ødelægge en hvalp på så få uger. Nåh, men indtil nu på de dage den har været hér, har den stjålet min mad fra køkkenbordet, brændt sig på komfuret fordi den forsøgte at få en varm gryde ned, fået fat i en hel gryde fuld af stuvning, jeg havde sat til afkøling, så der var stuvning i en meters højde og så ellers fordelt over hele mit soveværelse. Så i gang med en grundig rengøring kl. 1 om natten da jeg skulle i seng. den havde været alene der inde i 4 min.. Det som er det største problem lige her og nu er at den slet ikke reagere på sit navn og indkald, selv om tidligere ejer siger at det gør den. Og så at den ikke har lært at gå i snor....Den er faktisk helt lige glad med mennesker, men eelsker de andre hunde her.:hjerte: Den skal i min optik først og fremmest gå ordentlig i snor, ikke på plads men gå uden at trække så voldsomt så den ligger hen ad jorden...Så der skruer jeg bissen på....Jeg ved godt at det er meget fyfy, og det er heller ikke noget som har været nødvendigt med mine 4 andre schæferhunde som jeg har nu, men ham her kan jeg ikke se anden udvej for....Ellers ryger han tilbage til avler igen, og så har vi fortsat i den dårlige spiral:damn: Jeg forventer ikke at nogen har en træningsløsning, men at blive skæld ud fordi jeg smækker hunden tilbage i snoren hele tiden indtil den gå frit, så ros, men så efter få skridt så frem i snoren igen. Jeg skulle bare lige have luft.
  20. Vi har vel alle stødt ind i andre mennesker, som har kommenteret os/vores hunde på en måde der har gjort os mundlamme. Jeg har fx oplevet en vrisse meget surt, at hunde altså skulle være i snor i skoven. Og det skal de også! Men dette var tilfældigvis en meget (!!!!) fed chi, som ikke just lignede noget det ville kunne løbe noget som helst op. I går luftede jeg så Bella i snor. Det var virkelig, virkelig tåget, og vi tøffede rundt ovre ved skolen. Jeg hørte nogle andre mennesker, og pludselig ud af tågen kom Mille løbende. Mille er en lab på halvandet år, som er ekstremt hvalpet. Hun smisker helt vildt, og Bella tolererer hende til en vis grænse. Det er tydeligt at Bella ikke falder for Mille hvalpede måde at kontakte os, og der har været et par gange hvor Bella har øffet lidt. Nå, Mille kommer imod os, og jeg hilser med glad stemme på Mille. Hendes mennesker kalder hendes navn mange, mange gange, og Mille er helt døv! Hun hopper rundt om os, kryber, slikker Bella i mundvigene osv., og langt om længe kommer hendes menneske og får fat i hende. Og så er det han siger, at jeg altså ikke skal opmuntre Mille til at komme hen til os:lol: Jeg forklarer at jeg i tidernes morgen har forsøgt det der med at jage løse hunde væk, men at det resulterer i, at Bella bliver møgsur på de løse hunde, og det er egentlig temmelig irriterende for alle parter. Derfor hilser jeg altid glad på løse hunde, og håber på det bedste. Jeg forklarer han også, at han jo kunne prøve at øve indkald med Mille og evt. have hende i snor. Manden svarer, at hun har skam et fint indkald, når der bare ikke er andre der forstyrrer:lol: Hvor dumme ting har i hørt fra mennesker på jeres vej?
  21. Mine svigerforældres hund sov ind nytårsdag 12 år gammel. De er begge oppe i årene, men vil gerne have en ny hund. De har haft hund hele deres liv. Pga. af deres alder vil de dog helst ikke have en hvalp - og de kigger derfor på omplaceringshunde. De leder efter hund på 3-6 år, størrelsen skal helst være mellem/stor (fra spaniel og til retrievere) og de er meget glade for labrador og golden retriever. De bor i en stor parcelhusvilla i 1 plan og har en indhegnet have. De går tur x 2 dagligt. De har en kat - som dog mest er udekat, men som alligevel skal respekteres. Derudover skal hunden kunne omgås børn. Den skal komme ved indkald og lystre de basale kommandoer og så skal den kunne gå pænt i snor. Alt på Fyn og region syddanmark har interesse - midt,- og vestjylland er heller ikke afskrevet. Prisen betyder ikke umiddelbart noget hvis det er den rigtige hund.
  22. Jeg har valgt at lægge dette i löwchen, da jeg gerne vil sammenligne gåaktiviteten i samme race, men alle er naturligvis velkomne. Jeg vil rigtig gerne høre, hvor mange og hvor lange ture, I går med jeres løve (eller hund med tilsvarende aktivitetsniveau) Saga er lige blevet 4 måneder, og vi går tur med hende to gange dagligt. Turene varer fra 30-45 minutter, og distancen er ca. 500-800 meter. Tiden bruger vi på snus, snus, snus, se på lastbiler/maskiner, møde andre mennesker og hunde, (og forsøge at ignorere nogen af dem - det er ikke nemt ) fodersøg, indkald, lidt sit/dæk/stå og evt. lidt friløb. Af og til tager jeg hende op for at skåne hende, hvis hun har løbet meget frem og tilbage. Når vi finder snor og sele frem, viser hun imidlertid tydeligt, at hun ikke har lyst - hun smutter hen i kassen/tæppet, og vi skal faktisk bære hende ud og få selen på. Når vi så er kommet afsted, har hun halen højt, løber frem og tilbage og nyder helt sikkert at være ude og opleve. Hun gider bare ikke afsted. :hmm: Selvom det virker til, at hun nyder turen, er der altid en del fart på, når vi vender hjemad. Dét tolker jeg, som om hun vil skynde sig hjem. Selve gåturen foregår på hendes præmisser - hun bestemmer tempo og i vid udstrækning retningen. Det eneste, hun ikke må, er at æde kattelort og trække. (Og selvfølgelig gå over vejen, ind på andres ejendom, men det kommer af sig selv, når hun ikke må trække). Vi har altid gode godbidder med og roser en masse. Hun er dog ikke synderligt interesseret i godbidderne/kontakt, hvilket jeg ser som et tegn på, at hun nyder at gå og snuse for sig selv. Jeg klikker for øjenkontakt, og når hun går ved min venstre side, men ellers får hun meget lov til at gå i sin egen verden. Tror I, der er noget galt? Jeg er nemlig i tvivl om, hun får de ture, hun har brug for, da hun virker glad for at være ude at gå (høj haleføring, god fremdrift, har for travlt med at snuse til at gide godbidder. Men på den anden side viser hun jo, at hun gerne vil være hjemme fordi: 1) hun gemmer sig, når sele/snor kommer frem 2) hun har meget travlt på hjemturen 3) når vi kommer inden for døren, skynder hun sig hen på sit tæppe (efter formiddagsturen sover hun, efter eftermiddagsturen er hun mere frisk på leg) Jeg har tænkt, om selen generer hende, men det virker det altså ikke til. Den strammer ikke, og hun hverken klør eller bider i den. Vi sørger for at gå nye ture, så vidt muligt, og hun er hundeskov ca 3-4 gange/måneden, hvalpetræning 2 gange om ugen, og løber derudover fri et par gange om ugen. (På mark eller i lille skov). Af og til går vi tre gange om dagen, men jeg har altså en fornemmelse af, at det er for vores, og ikke Sagas, skyld. Vi træner lidt hver dag indendørs udover den smule, det bliver til på gåturene. Det er sit/dæk/stå, spille død, rulle, plads og indkald. Desuden lidt trækkeleg og apport, og så kommer hun i haven, når hun skal besørge eller styrte forvildet rundt i cirkler. Hvordan lyder hendes aktivitetsniveau i forhold til jeres hundes (evt. som de var som hvalpe). Er jeg bare en hønemor, der skal lægge den dårlige samvittighed på hylden og nyde, at vores hund faktisk er meget rolig af en hvalp at være?
  23. Hver gang der sker forbedringer, selv markante forbedringer med Taikis forhold til andre hunde, så sker der et eller andet. Folk, der ikke respekterer at vi siger nej til at hilse. Folk med løse hunde uden indkald. Folk, der siger "Han ser da sød ud!" når vi siger, at hunden bider. Efter nogle særdeles uheldige episoder, som var potentielt ret farlige for den anden hund og Taiki, stod jeg med følgende valgmuligheder. 1) Aflivning, i erkendelse af at min hund er farlig for andre hunde. - Not gonna happen! 2) Lufte ham iført mundkurv. - Not gonna happen! 3) Omplacere ham til et sted uden for byen, i håbet om at adfærdsbehandlingen og -træningen så kan få en reel effekt. - Not gonna happen! 4) Selv flytte ud af byen. Da jeg alligevel stod og skulle flytte, var det jo et rimelig nemt valg. Også selvom jeg så skal flytte studiested (med kun 1½ år tilbage, men hvad fa'en), og flytter et godt stykke fra min familie og venner i KBH. Dog heldigvis et område, hvor jeg har boet tidligere og stadig har nogle gode venner. Jeg kommer til at bo lige ved en sø, med store, flade marker og enge omkring. Så ikke flere sniger-hunde i 200 meter flexline eller løse, der runder et hjørne og overrasker os. Vi kommer til at bo 10 minutter fra en kæmpe skov. Vi skal i skoven hver eneste dag! 20 min. på cykel til stranden. Vi skal på stranden hver eneste dag! Og så er der størrelsesbegrænsning på hundene i hele området, hvor Taiki lige akkurat kan klemme sig inden for reglerne. Så han bliver en af de største hunde derude - farveller muskelhunde-som-ejes-af-alkoholiserede-drankertyper-som-slår-dem-med-aviser-og-gør-dem-nederen-selvom-de-kunne-være-søde-hvis-de-var-i-en-god-familie. Der er sikkert også løse hunde derude, men... Der er bare ikke særlig mange mennesker. Derfor heller ikke mulighed for særlig mange hunde. Derfor heller ikke mulighed for særlig mange LØSE hunde. Det kan KUN være bedre end her og jeg er jo i skarp træning med at skælde ud på uansvarlige hundeejere. Kom nu, januar!! Vi vil afsted nuuu! Og vi fortsætter selvf. træningen, nissen flytter selvsagt med. Men måske får vi en "fighting chance", hvor tingene rent faktisk når at synke ind og have en reel effekt, inden vi møder en tosse med en vild hund der sætter os 3 måneder tilbage i træningen. - Og mig, som SVOR at jeg aldrig skulle ud på landet igen. Hvad man dog ikke er villig til at gøre, for sin allerbedste ven.
  24. ... er lige her hos mig (i skrivende stund sover hun på min ene fod). Endelig blev det afhentningstid af den fiiiine bette pige! Hun tog køreturen hjem rigtig flot - det sidste stykke lå hun og småsov Vi holdt ind et sted på vejen hjem hvor hun fik tisset og kigget på stooor larmende lastbil - den gjorde nu ikke det store indtryk, man er vel en sej lille tøs! Herhjemme skulle hun jo så møde Ozzie. Casino havde jo ligget og sovet i bilen så hun var ret træt, så da hun så Ozzie gik hun forsigtigt hen imod hende, Ozzie stod og kiggede nysgerrigt (læs: er det en hvalp? Er den til mig? Vil den lege????) og Casino synes måske at Ozzies ører var liiiiige store nok, haha, så hun satte sig lidt og betragtede hende. Ozzie fattede fint budskabet og trissede lidt rundt og lod som om Casino slet ikke eksisterede. Det kunne bette Casino selvfølgelig ikke stå for så hun vovede sig helt hen til Ozzie og der blev hilst pænt. Mine dygtige tøser! Da vi kom ind i haven viste Ozzie stolt en pind frem - mon den der spændende hvalp gider lege? Men akke nej, Casino var ikke lige klar til det endnu, hun fik istedet lov at gå lidt rundt stille og roligt og undersøge det her nye sted. Hun skal stadig lige se Ozzie lidt an, men allerede på de få timer siden vi kom hjem er hun blevet mere interesseret i Ozzie og opsøger hende selv. Ozzie synes Casino er vældig spændende, hun kigger meget og vil meget gerne hilse og vise legetøj frem, uha, hun bliver glad når Casino gider lege! Hun er heldigvis meget rolig og god til at give Casino rum, så bettefisen selv kan vælge hvornår hun gerne vil snakke. Casino er såååå dejlig! Hun er super duper kontaktsøgende, kælepotte, kommer så fint når man viser man gerne vil have hende hen til sig (vi har dog ikke 100% indkald endnu hahaha), hun viser en vældig interesse for at lege med ting og bære ting i munden... måske en kommende apportør? Og så er der nok nogle der gerne vil se et par billeder af hende Verdens dejligste hvalp Ozzie - nu med egen isbjørn Og hun har en pind, hende den bette. Spændende! Flyttedag trættende - sofa bløøøøød Træt med træt på
  25. Walther er nu 9 uger. Ude og blandt andre er han en forsigtig-Per. Han tør knapt nok hilse på andre mennesker og hunde. Men herhjemme når han er sammen med min kæreste og jeg, er han en rigtig bølle. Han er ellers nem og hurtig til at lære feks. sit og indkald havde han styr på i løbet af et par dage. Han lystrer også når vi siger "nej", og vi behøver ikke engang sige det i en særlig hård tone. Lige pånær når det kommer til at bide i os... Og det gør han det meste af hans vågne tid. Jeg ved godt at hvalpe af natur bider, fordi de er vant til at lege sådan med deres søskende, og er ved at få tænder. Men det er altså blevet et problem for os, for selv om han ikke er særlig gammel, så er han stor (broholmer), og har skarpe tænder, som kan bide hårdt! Han har meget forskelligt bide legetøj, men det er han ikke rigtig interesseret i. Det er han tilgengæld i vores hud. Vi har lært ham kommandoen "slip" ved at give ham en godbid sammentidig med at vi siger slip når han bider i os. Det virker, og han slipper når vi siger Slip, også selvom der ikke længere falder en godbid af. Men et sekund efter begynder han at bide i os, også selvom vi giver han et stykke legetøj. Vi har prøvet at gå væk fra ham, men han følger efter, og han er så stor at ligegyldigt hvor vi sætter os hen, så kan han komme op til os, og begynder igen at bide. Jeg er stor tilhænger af positiv motivation, men jeg må jo erkende at mine positiv-motivationsmetoder ikke virker her.. Har i nogle ideer til hvad jeg kan gøre? Det virker jo med mad, men en pille af hans tørfoder varer ikke længe, og gulerødder og essential foods "dental sticks" får han dårlig mave af:( Måske i kender nogle tygge-godbidder der er skånsomme for små hvalpemaver? Er jeres erfaring at det går over når de har skiftet tænder, eller er det noget de bliver ved med, hvis ikke man vænner det fra dem som små? På forhånd tak:)
×
×
  • Tilføj...