Tea har det rigtigt skidt i dag, hun har været rastløs og gik og løftede på sit ene bagben - pga. koliksmerter

Vi er lige kommet hjem fra dyrlægen, som heldigvis sagde at det burde være ovre i morgen og nu hvor hun har fået noget smertestillende og andet medicin, kan hun igen slappe lidt af.

Men for f... hvor bliver jeg bekymret når hun sådan viser tegn på smerter og ubehag. Ved godt det heldigvis kun var en lille ting, men stadigvæk. :'(

 

Nå det var mit klynk for i dag - andre som har noget i vil ud med ?

Stakkels Tea - håber hun snart har det bedre igen.

Jeg ytrer mig ikke så tit herinde - men når det nu er en klynketråd - så jo sådan noget med smerter, kolik og colitis er en del af hverdagen her. Det er blevet så virkeligt at jeg egentlig ikke tager det så tungt mere - det er bare en del af hverdagen - men rigtig, rigtig træls når man sådan dukker ned i det. Man ordner tingene pr. automatik og lader det gå sin gang.

Jeg vil dog så også sige at det er blevet meget meget bedre - faktisk er der tændt et lys for enden af tunnellen som blafrer og fortæller at Darwin måske er på rette vej ud af sine maveproblemer og det er jeg overlykkelig for.

Tak Beaglepack, hun har det meget bedre efter hun har fået smertestillende. Hun har sovet tungt det meste af dagen, men nu begynder hun at tigge aftensmad, så det tager jeg som et godt tegn

Det må være hårdt at have maveproblemerne så ofte - synes det er flot så meget du gør for at finde en løsning, og håber det lykkes

 

Det er lidt sjovt, du nævner det med automatikken i hvordan man forholder sig til de "almindelige" sygdomme.

Jeg har har haft og redet heste hele min barn- og ungdom, og synes selv jeg tog det meget mere køligt hvis en hest i stalden fik kolik eller blev halt - simpelthen fordi jeg kendte førstehjælpsrutinen på efterhånden rigtig mange sygdomme. Med hunden føler jeg mig lidt mere på bar bund.

Faktisk minder Darwins symptomer meget om den kolik en hest kan rammes af. Det bliver en form for rutine - det blik han har i øjnene - den måde han ligger på - "bedestillingen" han ligger i - når han vrider sig hen over gulvet - ryster eller savler - rastløshed, smækken med døre/låger - alt sammen tegn hvor man tænker "Nå nu er den gal igen"

Men heldigvis bliver der længere tid i mellem - så håber sådan han vokser fra det ligesom Oscar gjorde.

 

Dejligt at høre at Tea har fået det bedre og tigger mad :5up:

Ynk ynk. Stakkels Tea. Jeg forstår godt hvordan du har det. Jeg bliver også hele tiden bekymret for det ene og det andet. Jeg synes aldrig at der er noget der bliver rutine. Men det er heller ikke sundt, for jeg tænker jo hele tiden på om de nu har det godt...

Dejligt at hun har det bedre og god bedring til hende :ae:

 

Hvor er det dejligt at det går fremad med Darwin :5up:

Hvor er det dejligt at det går fremad med Darwin :5up:

Ja jeg er også rigtig glad for at han er på vej i bedring - det har været en lang og sej kamp - men nu bliver han 3 år (d. 2. april) og ligesom da Oscar nåede den alder begyndte hans symptomer også at tage af - så jeg håber at det går ligesådan med Darwin