Hop til indhold

Pænt goddag...


Gæst Sune Nielsen
 Share

Recommended Posts

Gæst Sune Nielsen

Hej Hunde-forum.dk brugere...

 

Jeg er her med Google... Som er en blanding (dansk-svensk og Tysk jagt terrier)

 

hun er fra sidst i marts måned.

 

For pokker hvor har jeg været træt af hende...

Synes hun har været elendig til at vise fremskridt mod at blive renlig.

Hun har knurret og forsøgt at bide min kone, hvis hun har forsøgt at stoppe hunden i noget den ikke skulle...

Den har hapset en af vores drenge fordi han løftede hende væk fra noget spiseligt hun havde stjålet...

Den har på ingen måde vist nogen som helst interesse i at gøre andet end hvad den selv havde lyst til.

Den har sådan set kun være sød når den sov c",)

 

Ja, jeg har tit bandet den bandit langt væk...

 

Så kom min kone hjem og fortalte om en, som brugte en klikker.

Nu er jeg jo en freak når det handler om udstyr. Så jeg undersøgte lidt på nettet om denne klikker tingest.

 

Sådan en har jeg så anskaffet. Det gjorde jeg her i lørdags.

I går tror jeg den fandt ud af, hvad der sker når der kommer et klik.

I dag har jeg fundet ud af, at man kan få en klikker med en pind og en dut.

Den købte jeg på vej hjem fra arbejde.

Google kan nu trykke sin næse mod klikker pinden, for at få godbider :)

Nå ja, hun har også lært "sit". Da det var det hun selv forslog til at udløse klik.

Desuden er hunden blevet noget forandret. På bare 3 dage har vi fået en meget sødere roligere hund.

Hun har nærmest ikke viet fra min side siden i går... Noget af tiden er det sikkert, at hun vil "klikke"

Men tit vil hun også gerne bare op til mig.

 

Jeg kan ikke kende min hund mere...

 

Det står klart, at det er mig der har grebet hunden forkert an. Da det jo er blevet noget helt andet efter jeg har lagt stilen om.

 

Hun er vild med at træne/lege og jeg synes det er rigtig sjovt.

Familien synes også det er sjovt at se, at hun kan det med snuden og klik dutten.

De synes også, at hun er blevet meget mere rolig.

 

Det har umiddelbart også hjulpet med renligheden. Hun har endda skidt uden for matriklen. Hun har ellers ikke ville når vi har gået tur.

Hun gjorde det så i dag da jeg gik en tur i et grønt område. Jeg roste hende for det. Her til aften har hun gjort det næsten samme sted. Her havde jeg klikkeren med, og kunne klikke for det.

Hendes reaktion var lidt sjov... Som om hun blev overrasket over, at det var en god ting at gøre det hun havde gang i :D

 

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at arbejde videre med klik...

Det kan vi begge lide (mig og hunden). Hvad kunne næste skridt være ?

Hvor tit må man gøre det ? Det virker som om hun vil det hele tiden.

 

Jeg er iøvrigt familie far på 40 med kone og 2 knægte på 5 og 8 år...

Midtjylland.

IMG_20130805_181355.jpg

Link til indlæg
Del på andre sites

Velkommen til og tillykke med fremskridtene :-)

 

Der er mange ting I kan arbejde videre med, men hvilken boldgade havde du tænkt? Lydighed, tricks, hjemmehjælp på 4 ben?

Der er også et par gode bøger om klikkertræning du kan låne på biblioteket, hvis du er interesseret?

 

Jeg kan også anbefale dig at starte på et godt hold, evt med en klikkeruddannet instruktør. Hvor i Midtjylland er du fra? Jeg er selv klikker og lydighedsinstruktør i Midtjylland og kender en del træningspladser. Jeg vil gerne anbefale noget i dit nærområde?

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst DorteDK

Velkommen til og sikke fremskridt :-) og hvor er hun sød ;-)

Man kan faktisk lære en hund alt det man ønsker med en klikker :-) men mit råd er nok også at låne en "klikker-bog" på biblioteket.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Sune Nielsen
Velkommen til og tillykke med fremskridtene :-)

 

Der er mange ting I kan arbejde videre med, men hvilken boldgade havde du tænkt? Lydighed, tricks, hjemmehjælp på 4 ben?

 

Der er også et par gode bøger om klikkertræning du kan låne på biblioteket, hvis du er interesseret?

 

Det kunne være fint at kunne bede den om at ligge i kurven f.eks. Eller hoppe op i Christiania cyklen.

Almindelige praktiske ting du ved :)

 

Hun virker så glad for det. Kommer tilsyneladende tit og synes vi skal lege den leg.

Jeg vil finde noget at læse i :)

 

 

 

Jeg kan også anbefale dig at starte på et godt hold, evt med en klikkeruddannet instruktør. Hvor i Midtjylland er du fra? Jeg er selv klikker og lydighedsinstruktør i Midtjylland og kender en del træningspladser. Jeg vil gerne anbefale noget i dit nærområde?

Jeg er fra Herning.

At gå til hundetræning er ikke det der har fyldt mest i tankerne...

Går man til det en gang om ugen, eller hvordan ?

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Sune Nielsen

En lille update om Google :)

 

Det går rigtig godt med at blive renlig. Ingen uheld i 2 døgn :)

 

Det er lykkedes mig at klikke mens den lavede stort (på en lufte tur... Den første gang den har gjort det)... Det så sjovt ud. Hunden lignede en som havde vundet i lotto :)

Den gjorde sig heldigvis færdig, inden den kom for at hæve sin gevindst :D

 

Jeg havde den med ved søen i tirsdags... Der var en som åbnede en dåse-sodavand. Det udløste straks en glad hund der forventede en belønning...

Heldigvis havde jeg en godbid i kommen, som min makker kunne give hunden :D

 

Jeg er fortsat med klikkeren...

Google har nu fået en kasse den kigger i, for at få klik...

 

Jeg bliver bedre og bedre venner med min hund :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...