Hund piver meget HVER aften?

[Pedro]

Hej hundevenner.

 

Vi er glade ejere af en dansk-svensk gårdhund på ca. 6 måneder.

 

Hunden har, efter at den gennem glasdøren til haven har set en ræv (!!), været helt vild efter at komme ud. Den har hver aften stået og pevet foran døren, og når vi lukker den ud, farer den hen og gør hvor ræven var.

Vi tænkte det nok hurtigt ville gå over, men hunden bliver ved. Så snart den har gøet lidt, vil den ind igen, og så starter piveriet forfra.

Vi har prøvet at ignorere hunden, men så bliver piveriet voldsomt, og den begynder at gø. - og det gider vi ikke høre på.

Hunden er netop ved at blive kønsmoden (begynder at lette ben osv.) måske det kan have en indvirkning på piveriet?

 

Har I nogle gode råd?

[luckyluna]

Hvor længe er det siden den så ræven?

[Pedro]

Det er en uges tid siden.. Dagen før ræven så den faktisk også et pindsvin, så det var en hektisk periode..

[luckyluna]

Ok, klart nok at han synes haven er mega spændende at tjekke om aftenen nu så!

 

Jeg ville komme ham i forkøbet og gå med ham ud i haven sammen med nogle lækre godbidder, inden det er helt aften og han begynder at pive

Og så ville jeg lave noget træning og søg af godbidder derude, så han har fået tjekket haven godt af inden det bliver mørkt

 

Hvis han så begynder at pive senere, ville jeg lokke ham væk fra døren, belønne ham for at lægge sig, holder hans fokus på det i mindst 5 sekunder og så give ham snor på og gå med ham i haven og gentage hvad i gjorde tidligere med træning og søg.

 

Han skal på den måde nogle gange oplevet at der altså ikke er noget i haven men også at i ikke belønner ham for at pive ved at lukke ham ud direkte.

[PBC]

Det handler om at bryde vanen nu.

 

Først og fremmest skal i stoppe med at belønne at han piber ved døren. Altså ikke lukke ham ud, når han gør det.

 

Det er en god ide at komme ham i forkøbet, så ved I også at han er luftet osv.

 

Jeg vil tro at han så alligevel går til døren og piber efter han er kommet ind - og så må han altså ikke "belønnes" for det, så i bliver nødt til at aflede ham. Om nødvendigt tage ham i line og tage ham med hen i den anden ende af rummet. Hvis I er forberedt kan I evt give ham et tyggeben (som i har klar så I ikke skal gå efter det) eller lignende efter nogen tid, så han ikke forbinder det med at han peb ved døren, men det vil måske holde ham afledt en tid, henne i den ende af stuen.

[Ninjamor]

Der er mange måder at gøre tingene på, og I må finde den metode, der virker bedst for jer og vovsen.

 

Som de andre har været inde på, er det bedst at forebygge, så hvis I kan give ham adspredelse/aktivering op til det tidspunkt, hvor han plejer at starte på adfærden, er det han trigger på ikke længere til stede og med lidt held fases adfærden ud.

 

Ellers er der den mulighed at distrahere ham i situationen og derefter aflede ham, så han selv skifter motivation. Det kan du gøre ved at kaste godbidder, uden han ser det, et stykke bag ham så han skal vende sig væk for at tjekke hvad det var, han hørte. Denne metode virker rigtig godt på de fleste hunde idet nysgerrigheden afbryder den uønskede adfærd og hunden bliver optaget af noget andet.

Med tiden kastes færre godbidder og til sidst er de ikke længere nødvendige.

 

Der er et par fælder: Han må ikke opdage at han kan fremtrylle godbidderne ved at pive, han må aldrig se at det er dig, som kaster godbidderne og han må ikke få godbidderne, hvis du kan se at han står stille og er opmærksom på om lyden af godbidderne kommer.

 

Sideløbende ville jeg indlære et "stille" signal, altså at han af lydighed tier stille og derefter belønnes. Racen kan meget nemt blive en ekstrem lydmæssig udfordring, hvis den ikke lærer at lægge låg på, så det er under alle omstændigheder en god ting at lære ham.

 

Som Luna også er inde må, skal der tages kontrol over situationen og en hund som styrter ud i haven på den måde belønner sig selv for at være ophidset. Han bliver belønnet ved at undersøge/gø, da det er det, han vil i situationen, så på den måde bliver adfærden selvforstærkende og kan med tiden blive meget intens, til og med stressende.

Derfor er der, i mine øjne, al mulig grund til at stoppe adfærden nu.

 

Udover dette ville jeg sørge for at han bliver mæt af stimulering dagligt og her kan f.eks. sportræning, eller andre søgeopgaver give afløb for jagtlysten

 

Det kan som sådan godt være hormonelt betinget, eller rettere hormonerne kan være medvirkende årsag, via den øgede vagtsomhed der optræder i denne fase, men det er ikke en adfærd som forsvinder af sig selv, når hormonerne falder til ro.

Giver dette mening?