Hop til indhold

Dag nr 3 med hvalp, piv og bideri.


FrkLudo
 Share

Recommended Posts

Hej HF! :)

 

Jeg fik for 3 dage siden en DSG hvalp hjem på 8 uger.

Det er 6 år siden jeg sidst havde en hvalp, og der er lige nogle ting der er anderledes ved hende her, så vil bare sikre mig jeg er på rette vej.

 

Baggrund: Hun kommer fra et hus hvor hun har været vant til en daglig gang sammen med voksne og børn, samt utrolig mange andre hunde. Tror vi snakker en 20 stk - så socialiseret er hun ihvertfald.

Men tænker bagsiden så er at virkelig savner de andre og det er svært at være alene, selvom jeg er hjemme døgnet rundt med hende.

 

Piv:

Der pives derfor ok meget, og næsten uanset hvad der laves. Der pives når der leges, når hun ligger ved mig, når hun spiser, når hun skal ud og når hun ligger og daser. Piveriet gør mig helt bekymret.

Jeg har styr på hendes tisse/skide piv, hendes sult/tørstig piv.

Det er hendes piveri når hun sidder og daser eller virker til at savner.

Pt ignorer jeg det, og snakker/leger med hende når hun er stille. Samt tager hende kun op når hun ligeledes er stille. Fx op på sofaen. Og kun når hun ikke tigger om at komme op.

 

Bideri:

Tror hun har været vant til at lege ret vildt. Det virker sådan.

Jeg prøver med et højt og konsekvent nej, pibe lyde og at ignorere hende - uden held ( har ikke prøvet at forlade rummet endnu, da jeg tænker det er alt for tidligt)

Er det ok at jeg kommer med et klap? For det er umiddelbart det jeg har fundet ud af dur og får hente til at stoppe med bideriet.

Altså jeg kommer med et klap, og roser hende så for at være stoppet, og genoptager legen/kontakten - bides der igen så kommer der endnu et klap.

 

Søvn:

Nat 1 : sov i egen kasse, små 2.5 timer af gangen og så ud.

Nat 2: Sov 6 timer i streg, dog ved mig. Hun ville ikke hendes kasse, selvom hun havde ligget og sovet i den alene tidligere på dagen.

Hun søger mig mere her på dag 3, end tidligere og sover først når hun ligger tæt ved mig eller på sofaen ved siden af. Selvom hendes kasse har været i sofaen har hun i dag ikke ville sove i den - intet er forandret i den i forhold til de sidste par dage.

Hun sover en 30 mins tid her om dagen, så ud og tisse/prutte og leger derefter i 30 mins tid, inden hun falder til ro igen.

Syntes ikke det er megen søvn. Hun vågnede sidst fordi jeg rejste mig fra sofaen efter 10 mins søvn, jeg forlod ikke rummet. Og så skulle hun ud samt lege før der kom ro på igen.

Tænker I at det nok skal ændre sig? For det er ikke meget plads jeg har til bare at gå ud og hente mad til mig selv ( køkken og stue er samme rum) Eller bare kan sætte mig anderledes i sofaen. Hvis jeg fx vil rykke hende ned i kassen, så vågner hun helt op og hendes tis/lege rutine starter.

 

Udendørs træning/renlighed:

En af de helt store forandringer en sidst jeg havde hvalp : verdenen uden for er forfærdelig frygtindgydende. Uanset om hun har trøje på eller ej ( så tænker ikke helt det fx er kulden)

Jeg startede nok for hårdt ud med luftning på et græsstykke 20 meter fra hoveddøren, og har nu nedjusteret til busken lige ved hoveddøren.

Jeg forsøger mig med at lokke hende til at være mere udenfor med legetøj, og godbidder. Det resulterer da så småt i at hun ikke fiser lige op til døren efter hun har tisset/skidt, men faktisk gerne lige leger lidt udenfor eller lige er med til at træne indkald et par gange.

Jeg frygter bare for evt socialiserings tab m.m, hvis hun ikke bliver bedre til at komme ud og være udenfor og møde verdenen.

Selv hvis hun fx sidder på mit bryst under jakken, og vi bevæger os lidt længere væk så er det helt forfærdeligt ( Piveri, rysten og vil ned for at løbe hen til hoveddøren)

Når vi kommer ind er det en mindre fest - der stormes ind i stuen, dog pivende som om hun kalder på nogle.

 

Jeg roser, giver godbider og leger når hun gør det hun må. Men det er faktisk sjældent hun kvitterer med en logrende hale og glad tilgang til rosen.

 

Jeg er optimistisk nok, skal bare vide at det jeg gør er rigtigt nok eller hvad der evt skal rettes til. For især den der " hvor er de andre piveri" og at komme udenfor er helt nyt for mig. Min sidste hvalp havde ingen problemer med dette, og var vældig aktiv udenfor fra næsten dag 1.

 

For lige at slutte af med positive ting : så er det sejt hun selv kan storme hen til hovedindgangen når hun har tisset og skidt. Stormer hun hen til døren uden at have tisset m.m, så kommer hun ikke ind.

Hun er ok god til at lege med sig selv. Hun giver lyd når hun skal ud. Igår var hun mega god til at opholde sig i kassen og falde i søvn i den, dette gør hun ikke i dag, men tolker det som om hun er ved at knytte sig til mig.

 

Mvh Louise

Link til indlæg
Del på andre sites

En hvalp der er vokset op med omkring 20 andre hunde er ikke socialiseret. Den kommer fra en hvalpefabrik. Med lidt held har den lært noget hundesprog, men den er slet ikke socialiseret til at leve et almindeligt hundeliv i en familie.

 

Piveriet betyder ikke udelukkende at hun savner sin familie, det betyder at hun er skræmt fordi hun ikke har været udsat for dagligdags ting.

 

At hun stormer til hoveddøren efter at have været ude betyder at hun søger den eneste tryghed hun kender til i sit nye liv, det betyder ikke at hun er lydig.

 

Hvad mener du med klap? Klapper du i hænderne? Som alt andet skal hundene lære hvad en specifik handling betyder. Et klap i hænderne kan sagtens være en hurtig afledning bare pga larmen men hvis du vil opnå en bestemt reaktion skal det indlæres ligesom alt andet.

 

Jeg indrømmer blankt at jeg lyder hård og dømmende. Men TS, det lyder som om du vil det bedste for din hvalp, så jeg håber du klør på og hun bliver tryg.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes det lyder som du er meget lydhør overfor din hvalps behov. Det er godt :5up:

 

Det er sådan set ikke unormalt at små hvalpe søger trygheden, og helst vil være inde. Det lyder til at du har godt styr på renlighedstræningen. Med hensyn til socialisering kan du roligt bære hvalpen ud i verden. I kan evt. stå på et gadehjørne lidt og bare kigge. Måske finde en plet græs hvor hun alligevel vil synes at det er interessant at snuse, bare du er tæt på. DSG har Terrier-gener, så hun skal nok blive modig med tiden.

 

Som Doberfan også antyder, kan utrygheden og piveriet godt have noget at gøre med de forhold, hvalpen kommer fra. Hun er muligvis ikke præget godt nok på mennesker. I dit sted ville jeg koncentrere mig om at opbygge et solidt tillidsforhold mellem dig og hende, før I går alt for langt ud i verden.

 

Bideri og vild leg lyder meget normalt. Det er de færreste hvalpe, der har korrekt bidehæmning i en alder af 8 uger.

Jeg foretrækker selv at "blive kedelig" - altså holde op med at lege, måske folde armene, så hvalpen ikke kan få fat i hænderne, vende ovedet væk og lade være med at sige noget indtil bideriet stopper - så rose og kæle. Alternativt kan man også aflede med et stykke legetøj.

Et klap kan skræmme hvalpen, og du skal jo være hendes tryghedsbase. Men hvis du synes det virker, og hun ikke bliver skræmt, er der vel værre måder at standse legeen på.

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak!

jeg vil nemlig hende alt det bedste og var/er godt nok i vilrede over piveriet , bideriet samt især det med at komme udenfor - har ikke just skaffet mig en hund for at sidde indenfor.

 

I forhold til hendes opvækst, så var det primær sammen med hendes moder og søskende. Men huset havde mange hunde ( et sted der formidles genbrugs hunde) som hvalpene legede med tid til anden.

 

Hvad bideriet angår så har jeg forsøgt at gøre mig kedelig, vende mig væk, give andet at bide i og komme med en høj lyd - dette resulterer i hårdere bid, at finde nyt sted at bide i og giver jeg hende et legetøj, så får den to klem og så er det tilbage til mine efterhåndet ridset hænder :-P

Jeg er helt med på at hvalpe bider - ville undre mig hvis hun ikke gjorte. Skal bare lige finde måden til at få hende til at stoppe med at bide i mig, lige finde den kommando hun hører og reagerer på. Hun virker helt døv ret ofte :P

 

 

Hvad den store omverden angår.

Vil det ødelægge hende hvis jeg på "tvang" tager hende med ud. Altså bærer hende, evt har hende inde i min jakke ( altså tæt på mig) og så til nye steder.

For praktisk skal jeg jo have handlet ind osv. Fx skal jeg have købt hunde mad til hende. I det her tempo vil hun først have det godt med den rute om flere mdr.

det er selvfølgelig med guffere i lommen og legetøj til at fange hendes opmærksomhed,

 

Jeg tænker at min primære plan nu bare bliver at lade hende være sammen med mig, så meget som det nu er muligt. Lade hende komme op og ligge ved siden af mig i sofaen. Selvfølgelig når hun ikke piver og tigger om at komme op. For ved min side så sover hun virkelig igennem. I nat fik hun en plads i hovedhøjde ved siden af sengen ( før sov jeg inde på sofaen med hende), og det er faktisk gået ret godt. Der blev da sovet igennem fra kl 23-0530. Så lige ud og tisse, lege og så sov vi videre på sofaen 6-.930. Klokken er nu 10.30 og hun ligger og sover op af min arm :lun: Det er selvfølgelig rart med en putte nutte hund, men åh det er hårdt at jeg ikke engang kan gå i køkkenet og lave mad eller bare lave andet end at sidde på sofaen, for så starter piveriet max op igen - uanset om jeg " forlader" hende når hun er vågen, sovende eller halv sovende. Ved godt hun skal lære at være alene. Men hun kan altid se mig, så jeg forsøger at ignorere hende, og igen kontakter hende når hun er stille.

Redigeret af FrkLudo
Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...