Hofter?

[Gæst deluxious]

Jeg har kigget en del rundt på nettet vedrørende (DKK)kenneler og jeg har undret mig lidt over at man vælger at avle på hunde med C-hofter.

Jeg har fravalgt kennelen på grund af dette, men jeg kan altså ikke lade være med at være lidt nysgerrig omkring dette.

Burde man ikke kun avle på hunde med sunde gener ? Eller anser man en C-hofte for at være helt iorden ?

 

 

- Ville i købe en hvalp hvis "mor" har C-hofte ?

 

Tråden er absolut ikke ment som et angreb på kennelmutteren - jeg spørger af nysgerrighed og manglende viden indenfor avl-området.

[Gæst lillefod]

En hund med C-hofter kan sagtens have sunde gener og give disse videre. HD og AD er jo heller ikke KUN arveligt betinget

 

Men personligt vil jeg heller ikke anvende en tæve med C hofter til avl, uanset hvad.

[Juelsgaard]

Nu går jeg lige hen og bliver doven igen:roll: men jeg har lige besvaret spørgsmålet i et andet forum omhandlende labrador, så du får lige mit svar kopieret ind:

 

"

Ja, jeg synes jo også at det er et uhyre interessant spørgsmål du rejser, omend ikke let at svare ja eller nej til.

Jeg synes jo at der bliver fokuseret alt, alt for meget på hundenes egenstatus og alt for lidt på afstamningen.

Et eksempel:

Et kuld hvalpe på 8 hvor de 7 har A-hofter og den sidste har C-hofter. Her synes jeg at hundene vil være super til avl (når vi nu kun ser på hofter). Selvfølgelig vil jeg helst bruge hundene med A-hofter, men jeg synes faktisk også at den hund med C-hofter er OK i avlen.

Et andet kuld med 8 hunde. Her har 7 hunde C-hofter og 1 hund har A-hofter. Her har INGEN af hundene efter min mening noget at gøre i avlen. Jeg er fuldstændig ligeglad med at den ene hund har A-hofter, den vil for mig stadig være et potentielt elendigt avlsdyr.

Og så har vi selvfølgelig det typiske kuld, hvor 1 hund er røntgenfotograferet og har A-hofter og resten ikke er undersøgt. Den hund vil typisk blive brugt i avlen, men ved vi overhovedet noget som helst om dens kvalitet??

Derfor er jeg principielt ret ligeglad med hundenes egenstatus, men derimod meget interesseret i afstamningen og i hvor mange hunde (halv- og hel-søskende, forældres halv- og hel-søskende osv.) som er undersøgt.

Når det er sagt, så mener jeg dog at labrador er så stor en race (antalsmæssigt) at vi sagtens kan stille krav til egenstatus også. Derfor er det sådan at mine egne krav til avlsdyr hedder A- eller B-hofter og 0 eller 1 på albuerne, men som sagt med den allerstørste fokus på afstamningen.

For der findes desværre rigtig mange hunde i Danmark med A-hofter og 0 på albuerne som efter min mening ikke burde anvendes i avl."

[bernerazuro]

Jeg har kigget en del rundt på nettet vedrørende (DKK)kenneler og jeg har undret mig lidt over at man vælger at avle på hunde med C-hofter.

Jeg har fravalgt kennelen på grund af dette, men jeg kan altså ikke lade være med at være lidt nysgerrig omkring dette.

Burde man ikke kun avle på hunde med sunde gener ? Eller anser man en C-hofte for at være helt iorden ?

 

 

 

 

Tråden er absolut ikke ment som et angreb på kennelmutteren - jeg spørger af nysgerrighed og manglende viden indenfor avl-området.

 

Det hele skal jo ses i et større perspektiv.

 

Ingen hund er 100% perfekt og man døjer med forskellige problemer i langt de fleste racer. Jeg kan undres indenfor store racepopulationer, såsom schæfer, labrador og golden retriever, at man vil bruge en C-hoftehund i avlen, for der er genmassen i forvejen så stor, så det er muligt at finde bedre avlsmateriale uden store problemer. Men indenfor en race som berner sennen, kunne jeg måske godt finde på at købe hvalp efter en C-hofter, hvis alt det andet bare var i orden - herunder også ment at der ikke var tendens til dårlige hofter i dens aner.

 

Men har man en "lille" race, kan det desværre være "nødvendigt", fordi der simpelthen ikke er nok sunde hund, til at holde racen på et acceptabelt plan indenfor indavl - og denne hund har måske alt det andet som en hund indenfor denne race skal have. Indavl skaber jo desværre end masse dårlige ting, selvom man tror man står med nogle sunde hunde. Der er indavlsdepression, små hvalpekuld, dobbeltformering af gener, som måske er dårlige. Så kan man diskutere om det er acceptabelt at avle videre på en sådan race eller om man bør krydse andre racer ind - men det kommer an på så meget.

 

Derudover så kan en C-hund også godt have gode gener, som den fører videre, den kan sagtens avle A-hofter. Og så er der også den lille sandsynlighed, at det kan skyldes en skade, det er der et eksempel på hos bernerne, der var det bare albuen. Tæven har 3 i albuen, men har kun avlet 0 til sine hvalpe.

[Gæst milder batmusen]

Nu går jeg lige hen og bliver doven igen:roll: men jeg har lige besvaret spørgsmålet i et andet forum omhandlende labrador, så du får lige mit svar kopieret ind:

 

"

Ja, jeg synes jo også at det er et uhyre interessant spørgsmål du rejser, omend ikke let at svare ja eller nej til.

 

Jeg synes jo at der bliver fokuseret alt, alt for meget på hundenes egenstatus og alt for lidt på afstamningen.

 

Et eksempel:

 

Et kuld hvalpe på 8 hvor de 7 har A-hofter og den sidste har C-hofter. Her synes jeg at hundene vil være super til avl (når vi nu kun ser på hofter). Selvfølgelig vil jeg helst bruge hundene med A-hofter, men jeg synes faktisk også at den hund med C-hofter er OK i avlen.

 

Et andet kuld med 8 hunde. Her har 7 hunde C-hofter og 1 hund har A-hofter. Her har INGEN af hundene efter min mening noget at gøre i avlen. Jeg er fuldstændig ligeglad med at den ene hund har A-hofter, den vil for mig stadig være et potentielt elendigt avlsdyr.

 

Og så har vi selvfølgelig det typiske kuld, hvor 1 hund er røntgenfotograferet og har A-hofter og resten ikke er undersøgt. Den hund vil typisk blive brugt i avlen, men ved vi overhovedet noget som helst om dens kvalitet??

 

Derfor er jeg principielt ret ligeglad med hundenes egenstatus, men derimod meget interesseret i afstamningen og i hvor mange hunde (halv- og hel-søskende, forældres halv- og hel-søskende osv.) som er undersøgt.

 

Når det er sagt, så mener jeg dog at labrador er så stor en race (antalsmæssigt) at vi sagtens kan stille krav til egenstatus også. Derfor er det sådan at mine egne krav til avlsdyr hedder A- eller B-hofter og 0 eller 1 på albuerne, men som sagt med den allerstørste fokus på afstamningen.

 

For der findes desværre rigtig mange hunde i Danmark med A-hofter og 0 på albuerne som efter min mening ikke burde anvendes i avl."

 

et rigtig godt indlæg og super fornuftigt skrevet er helt enig kunne ikke have formuleret det bedre selv:5up:

[Gæst deluxious]

Mange tak for alle svarene - det har hjulpet mig lidt til en bedre forståelse af hvorfor man måske i nogle situationer vælger at avle på c-hofter.

I er bare gode herinde på h.f.

:5up: