Hop til indhold

Juelsgaard

Members
  • Antal indlæg

    206
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Personal Information

  • Lokation
    Hadsten, Østjylland
  • Interesser
    Hundetræning, labrador, islandske heste
  • Køn
    Kvinde

Seneste besøgende på profilen

Blokken med seneste besøgende er deaktiveret, og bliver ikke vist til andre

Juelsgaard's Achievements

Newbie

Newbie (1/14)

5

Community omdømme

  1. Ja, jeg vil helt sikkert også gå og være lidt halv nervøs indtil Aiyo får det næste kuld, for selvom alt jo er gået superfint med hendes første kuld og hun lavede et nydeligt middelstor kuld og er kommet sig helt fantastisk og er i super form, så har jeg jo ingen garanti for at hun laver den ønskede tævehvalp til mig (og for den sags skyld et fint kuld så de hvalpekøbere som allerede er interessede i det næste kuld kan få en hvalp). Så jeg krydser fingre og sørger for at holde hende i super form, så chancen for endnu et godt resultat er så god som muligt. Generelt er jeg faktisk normalt ikke ked af når mine hvalpe flytter hjemmefra. Jeg forstår ikke helt opdrættere som synes det er frygtelig sørgeligt når hvalpene flytter. Jeg har jo fundet gode hvalpekøbere og det er da skønt at opleve hvor glade de er for endelig at kunne hente deres længe ventede hvalp, så for mig er det da en glæde at kunne aflevere en glad og velsocialiseret hvalp, opleve hvalpekøbernes glæde og ikke mindst de følgende dage at kunne få nogle glade tilbagemeldinger på hvalpenes ankomst til deres nye hjem. Og når hvalpene er 8 uger, så kræver de så meget socialisering at selvom jeg kører turer med dem og præsenterer dem for alverdens forskellige ting, så trænger de simpelthen til en masse individuel omsorg, som hvalpekøberne meget bedre kan give dem. Så jeg synes det er et helt passende tidspunkt for hvalpene at flytte hjemmefra. Men denne gang er det selvfølge anderledes, fordi hvalpen som jeg nu har 5 uger ekstra er selvfølgelig blevet trænet og socialiseret på samme måde som hvis jeg selv skulle beholde hende og det betyder selvfølgelig også at jeg er noget mere knyttet til hende. Så med hende bliver det helt sikkert med en klump i halsen at jeg sender hende hjemmefra i morgen.
  2. Juelsgaard

    ligget forkert

    Kun en af mine hunde kan engang imellem være lidt stiv efter hvile og den er min 9 år gamle hanhund med svær slidgigt i ryggen og det er kun efter at han har leget for vildt. Ingen af de andre hunde er nogensinde stive eller halte efter at have ligget. Ikke engang gamle Maggie, som vi mistede i foråret, var stiv efter hvile på trods af hendes 11 år. Så hvis en af de andre hunde udviste stivhed eller ømhed når de rejste sig efter et hvil, ville jeg absolut anse det for at være noget som skulle undersøges. Det er ikke normalt og slet ikke for en yngre hund.
  3. Kender I det at man for alvor fortryder et valg? Aiyo har jo haft hvalpe her i foråret og vi havde jo på forhånd bestemt at vi ikke skulle beholde en hvalp fra kuldet, for vi havde jo 4 hunde og skulle ikke have flere. Men flere ting har jo så efterfølgende gjort at det dog var den dummeste beslutning jeg længe har taget:stupid: For det første mistede vi jo Maggie da hvalpene var 4 uger gamle, men på det tidspunkt var de jo allerede lovet væk, så der ville jeg jo ikke skuffe nogen af hvalpekøberne, så der kunne beslutningen jo ikke laves om. Det næste jeg så har fortrudt er at vi stadig har den sidste hvalp som skal flytte hjemmefra på tirsdag. Vi har beholdt den 5 uger ekstra fordi den skal til Norge og det skulle passe med deres ferie i Danmark for at hun kan få den bedst mulige start, men hvor bliver man dog glad for sådan en bette tøs:hjerte:. og så er kuldet jo endt med at blive endnu bedre end jeg turde håbe på. De har været så nemme og lærevillige og den sidste hvalp er den perfekte kombination af at være modig og fræk og samtidig lydhør og enormt samarbejdsvillig. Og så er hvalpene blevet endnu kønnere end forventet. så det bliver altså noget hårdt at sende den sidste hvalp hjemmefra. Så enden af det hele er blevet at Aiyo bliver parret med den samme hanhund igen, så jeg forhåbentlig kan få drømmehvalpen til mig selv:klap:. Og så gør det jo ikke noget at hanhunden denne weekend blev 3. vinder til Retrievermesterskabet:banan:
  4. Jeg tillader mig lige at komme med et enkelt lille glædesindlæg fyldt med pral:-) Vi tog den lange tur fra Jylland til Næstved med begge tøser til dobbeltprøven lørdag. Aiyo debuterede i rally konkurrence, for hun har jo haft hvalpe og har derfor ikke været med da jeg startede med rallykonkurrencer med Kasia. Så Aiyo startede begynderklassen til begge prøver. Første prøve var jeg lidt nervøs og Aiyo var lidt ukoncentreret så vi missede tyskervendingen (jeg lavede den ikke om fordi jeg troede at hun blot var ude af position, men dommeren trak hele øvelsen), men hun endte på 86 point hvilket rakte til en 3.vinder. 2. prøve gik bedre. Der havde jeg fået styr på nerverne og på Aiyo og hun gik en fin gennemgang til 98 point og 1.vinder:banan: Kasia startede og begynderklassen i første prøve og lavede en rimelig pæn gennemgang, hvor hun dog hang lidt et par gange, men det blev til 96 point og 2.vinder og rally begyndermester:klap: Så jeg rykkede hende op i øvet klasse til anden prøve og hun fik en rigtig fin debut i klassen. Hun trak lidt efter springet på et tidspunkt hvor hun ikke skulle og snuste lidt efter en kegle et par gange, men endte på 95 point og 2.vinder. Så jeg er vældig glad for tøsernes præstationer og ikke mindst superglad for at Kasia viste sig helt klar til øvet klasse, så vi snart kan komme op hvor det bliver rigtig sjovt.
  5. Det har hun;-) Også selvom Aiyo snød mig. Jeg havde reservation af 2 tæver og 4 hanner inden kuldet blev født og så vælger tøsen at få 5 tæver og kun 1 han:stupid:, men der har været rigtig stor interesse for kuldet og de resterende hvalpe er reserveret i løbet af de første 14 dage:lun: Så det er skønt med en masse gode og aktive hvalpekøbere.
  6. Ja,jeg har meldt til i Sabro (kan ikke helt finde ud af om det holdes i Sabro eller Viby, men begge dele er tæt på) og i Åbyhøj. Og så går jeg og overvejer Vejen, for der skulle Aiyo gerne være klar og forhåbentlig er Kasia klar til øvet på det tidspunkt.
  7. Nu er jeg vist også nødt til at prale lidt i denne tråd. Jeg startede med at gå til rally med Aiyo og Kasia i januar for at have noget at supplere markprøvetræningen med og tøserne synes det er så hyggeligt. Så jeg endte med at melde Kasia til prøve i Tjele d. 9. Marts og tøsen havde en rigtig fin debut med 98 point:banan:. Så nu er der kommet lidt blod på tanden og tilmelding til 2 prøver mere. Aiyo har jo hvalpe for tiden, så hun må vente lidt med prøverne. Jeg går dog og bliver noget utålmodig, for hun er faktisk noget bedre til træning end Kasia.
  8. Forarget over 4 kuld på 4 år? Nej, under forudsætning af at vi snakker en opdrætter som giver sine hunde optimale forhold, så er jeg på ingen måde forarget. Jeg laver også gerne 4 kuld på 4 år, under forudsætning af at tæven er i rigtig god form, ikke på noget tidspunkt virker til at være kørt træt af hvalpene og ikke har fået for store kuld. Min gamle tæve Maggie har i alt fået 4 kuld, men kun 20 hvalpe i alt og ville aldrig have fået 4 kuld, hvis hun havde lavet store kuld på 10-12 hvalpe af gangen. Men ellers vil jeg jo absolut tilslutte mig Janni. Opdræt skal jo altid være fordi man har en plan med det man gør og fordi man håber og forventer at den længe planlagte kombination bliver endnu bedre end det man tidligere har lavet. Og så bliver der skrevet at man kun bør lave flere kuld på en tæve hvis den er helt fantastisk, men hvad er helt fantastisk?? Mine tøser er i mine øjne fantastiske, og hvorfor nu det?? Er de jagt- eller brugschampions. NEJ Er de udstillingschampions. NEJ Er de højt besungne jagthunde som samler hundredevis af fasaner op på godsjagter. NEJ Men de har lavet hvalpe, hvor jeg, når jeg altid ser mine hvalpe igen til røntgenfotografering 1 år efter, møder superglade hvalpekøbere med deres fantastiske hunde. Hvor jeg får henvendelser fra nye hvalpekøbere, som kontakter mig fordi deres bekendte eller kollegaer har købt hund hos mig og det har været fantastiske hunde. Deres afkomsstatestik er sundhedsmæssigt langt bedre end racens gennemsnit. Det gør at mine tøser i mine øjne er fantastiske og de bestemt er berettiget til at indgå i avlen. For seriøs avl er for mig at lave nogle hvalpe som kan opfylde hvalpekøbernes forventninger, så hvalpekøberne får en hund som i deres øjne er fantastisk, også selvom den måske "kun" er en fantastisk familiehund. Alt dette gør at jeg selvfølgelig også kun laver kuld som jeg selv har lyst til at beholde en hvalp fra. Men jeg beholder ikke hvalpe fra alle mine kuld, fordi mine hunde først og fremmest er mine familiehunde og jeg ikke ønsker en større flok end den jeg har, fordi der skal være tid til alle også træningsmæssigt. Men jeg har altid lyst, for ethvert af mine kuld er nøje planlagt.
  9. Det hedder sinusarytmi. Det er helt naturligt for hunde i afslappet tilstand og er fordi hjertet slår hurtigere når hunden trækker vejret ind og slår langsommere når hunden puster ud. Når hjerte og lunger bliver belastet f.eks. under motion bliver rytmen regelmæssig. Det skal ikke nødvendigvis være sådan, men det er altid et godt tegn, for det er kun et velfungerende hjerte som laver sinusarytmi.
  10. I går var hvalpene ude og blev præsenteret for en due og de synes det var vældig sjovt at rende rundt med sådan en. Det blev dog også til en del fri leg, som jo altid er skønt at tage billeder af. Desværre var det overskyet, så en del af billederne er lidt mørke, men der var da nogle stykker som er værd at vise frem.
  11. Det er vist kun Aiyo jeg har hvalpebilleder af på denne computer, så der kommer lige et billede hvor hun er få dage gammel og et hvor hun er ca. 9 uger gammel:
  12. Nej, alle hvalpe i kuldet bærer jo ikke samme gener. Brindle er recessivt (vigende) nedarvet så den brindlede hvalp har fået det fra begge forældre. Det betyder også at ved resten af hvalpene vil der statistisk set være 2/3 som bærer genet og 1/3 som ikke bærer genet. Sammenholdt med at dette på ingen måde er et sygdomsgen, så vil jeg ikke lægge avlsforbud på hverken hvalpene eller deres mor. Da genet også er sjældent vil sandsynligheden for at de skulle rende ind i en avlspartner som også bærer det være ganske lille. Det eneste der ærger mig er, at dette er en kombination som jeg havde glædet mig rigtig meget til og om jeg udover fejlfarven (som ellers også er en skøn hvalp) er meget tilfreds med, og jeg havde egentlig regnet med at jeg ville lave kombinationen igen senere for selv at beholde en hvalp. Men selvom fejlfarve jo ikke er noget problem for hunden, så vil jeg dog ikke gentage en kombination som jeg ved kan give fejlfarver. Så på den måde er det lidt træls, men ellers er det jo kun et kosmetisk problem.
  13. Nu er hvalpene jo blevet 7 uger gamle og ved at være både enormt nuttede og frække, glade og ikke til at styre:lun::hjerte: Så I skal da lige have lidt billeder. Ikke mindst af min fine lille fejlfarve, som ikke er sort som en labradorhvalp bør være, men derimod brindle. Brindlegenet forekommer ganske sjældent hos labrador, jeg har selv kun kendskab til et kuld i 2005 og i 2009, så stor var overraskelsen da den ene lille sorte hvalp i kuldet viste sig at være fejlfarvet. Heldigvis skal hun ud til en supersød hvalpekøber, som ikke skal bruge hende til hverken avl eller udstilling (hun sælges selvfølgelig også med avlsforbud), men som skal bruge hende som familiehund og træningsmakker. Men til træning i Retrieverklubben vil farven dog forpligte hende til at træne hende til at blive god, for hun vil helt sikkert blive bemærket og husket.
  14. Juelsgaard

    1. gangs købere

    Er du sikker på at fejlfarvede flatter ikke kan gå på markprøve? For jeg har lige snakket med en bekendt som er brugsprøvedommer og har dømt en gul flat på brugsprøve, som jo er en officiel prøve. Tilføjelse: Jeg har fundet flere fejlfarvede flatter på hundeweb som er præmieret på markprøve, så det er kun udstilling og avl som hundene er udelukket fra.
×
×
  • Tilføj...