Overtagelse af lederskab

[Gæst koch]

Nej - jeg er såmænd ingen trold. Bare en ganske almindelig mand, der er glad for hunde og vil dem det bedste. Men på mine præmisser. Jeg går ikke rundt og bider dem i øret i tide og utide, men kun når deres adfærd er helt uhensigtsmæssig. Til gengæld får de masser af ros, klap, kærlighed og godbidder, når de gør det rigtige.

[Gæst koch]

Jeg synes du først skulle lære at læse, he, he. Og bruger du tricket kan du jo bare børste tænder bagefter.

[Gæst ENVY]

Tillykke til DK Wiechert, som åbenbart er læge, siden han eller hun kan fjern-diagnosticere hjerneblødninger. Men tak for rosen til min blog.

Og tak til I andre, som har besvaret indlægget.

Min pointe er, at i enhver hundeflok vil der være en "førerhund". I en familie med kun én hund vil mange hunde prøve at overtage lederskabet - det ses oftest blandt større hunde som f.eks. schæfer.

En træner i schæferhundeklubben beskrev det for mig således: En hund vil fra første dag i sin nye "flok" danne sig et billede af "rangordenen" blandt de levende væsener her på stedet - helt ned til gråspurvene i haven. Og den vil altid forsøge at blive nummer 1 - eller i hvert fald nummer to."

Ser man på det med de briller, giver det god mening at bide den i øret, hvis den er ved at overtage lederskabet. Det er nemlig, hvad "førerhunde" bruger overfor sin artsfæller for at bevare lederskabet.

Det er hverken traumatiserende eller på anden måde skadeligt for hunden.

Og det er det, de skotske fårehyrder gør, som jeg beskriver på kochs-kontor.dk

 

Pudsigt nok er jeg opvokset med schæferhunde, flere af slagsen. Jeg har aldrig i mit liv set dem bide hinanden.. Overhovedet!! Jeg har heller aldrig obsaveret at der var kamp om at blive nr. 1. Nu er en schæfer af alle hunde jo en fantastisk brugshund, og så længe at hunden får lov at føre an i f.eks et spor eller andet brugsarbejde har jeg aldrig oplevet kamp om lederskabet. Hundene i mit liv vil altid få lov at være ledere i de situationer som de er bedst egnet til at lede.. F.eks som et spor. Og jeg er leder i de situationer som jeg er bedst egnet til at lede. Sådan fordeler vi arbejdet herhjemme.

[Gæst deluxious]

Så så folkens.

 

Det jeg har lært gennem min utrættelige forberedelse til den kommende hvalp, er at der findes et utal af måder at opdrage sin hund på.

Der er nogle der er mere hensigtsmæssige for hunden end andre, men der er ikke EN metode der er den "rigtige".

Man må vel selv finde ud af med sig selv og sine hunde hvad der er den helt rigtige måde at gribe tingene an på i lige netop den familie hunden befinder sig i.

 

Selvom jeg ikke vil benytte mig af at bide min hvalp i øret - ja, så kender jeg faktisk et par stykker der har brugt denne metode. Og det har virket for dem og hunden.

Jeg kan ikke se det forkerte i det - det er vel ikke mere "fjollet" end at vende ryggen til hunden og ignorere denne.

Der bides jo ikke til - blot et let markering. Jeg synes egentlig ikke rådet er mere fjollet end så mange andre råd - Så længe hunden ikke tager skade af det (fysisk og psykisk) og det virker, jaeh...Så er det vel fint.

[Gæst T_Martinsen]

der er ikke så meget og forstå

jeg går ikke op i om mine hunde springer op og kommer jeg i en situation hvor de risikere og hoppe op for de line på eller bliver lukket væk..

 

joo det har meget med sagen at gøre går man meget op træning som jeg gør er man nød til at lade hundene være en smule vilde hvis man kan sige det sådan opdrager man for meget på dem i hverdagen vil man aut pille lidt selvstændighed og drive af hunden om man vil det eller ej

Okay det er også i orden at vi har hver vores mening om hvad der er i orden. Jeg forstod bare ikke hvad det havde med træning at gøre, men det har du givet svar på nu, at vi så også er langt fra enige om det, er jo så hvad det er

 

Jeg går også meget op i træning, men det er ikke ensbetydene med at jeg vil acceptere at min hund springer op ad folk. Jeg synes stadig det er mangel på respekt for andre, og jeg tror faktisk de er ligeglade med hvor meget man træner med sin hund.

En hund kan jo også få lov til at være "vild" og fyre krudt af på mange andre måder. Og det med at man så piller selvstændigheden ud af hunden, der vil jeg så sige, at så er det fordi man fejler i den træning man ellers udføre.

 

Det er jo også forskel på hvordan man opdrager en hund. Er man hård i sin opdragelse (og træning) jo så kan man hæmme dem i selvstænndigheden, men ellers vil jeg ikke sige at man gør. En hund skal lige som alle andre, have grænser ellers kan det også gå galt.

[Gæst Ninjamor]

Tillykke til DK Wiechert, som åbenbart er læge, siden han eller hun kan fjern-diagnosticere hjerneblødninger. Men tak for rosen til min blog.

Og tak til I andre, som har besvaret indlægget.

Min pointe er, at i enhver hundeflok vil der være en "førerhund". I en familie med kun én hund vil mange hunde prøve at overtage lederskabet - det ses oftest blandt større hunde som f.eks. schæfer.

En træner i schæferhundeklubben beskrev det for mig således: En hund vil fra første dag i sin nye "flok" danne sig et billede af "rangordenen" blandt de levende væsener her på stedet - helt ned til gråspurvene i haven. Og den vil altid forsøge at blive nummer 1 - eller i hvert fald nummer to."

Ser man på det med de briller, giver det god mening at bide den i øret, hvis den er ved at overtage lederskabet. Det er nemlig, hvad "førerhunde" bruger overfor sin artsfæller for at bevare lederskabet.

Det er hverken traumatiserende eller på anden måde skadeligt for hunden.

Og det er det, de skotske fårehyrder gør, som jeg beskriver på kochs-kontor.dk

 

 

Jeg synes det er super du tager diskussionen op i stedet for at blive væk :5up:

 

Har du spurgt denne træner, hvor h*n har sin viden fra?

 

Det syn vedkommende har skitseret er ud fra en gammel misforståelse om at der i en ulve/hundeflok er et direkte nedadgående hieraki med "lederen" i toppen og at denne slog hårdt ned på alt h*n ikke ville tolerere.

 

Det syn på hunde er baseret på studier af sammensatte ulveflokke på trang plads og på studier af høns.

 

Nu ved man anderledes:Ulve lever i familier med mor og far som de ældste og derfor naturligt med størst viden om og erfaring i hvordan man bedst overlever som ulv. Derfor står de som naturlige autoriterer for ungerne.

 

Det ville ikke være hensigtsmæssigt ift. individets (og dermed artens) overlevelse at være afhængig af et par kransekagefigurer, som skulle lede og styre alt og i en flok ses da også forskellige konpetencer og individuelle fortrin som kommer hele flokken (og dermed individet) til gavn.

 

Flokkens sprog er sammensat af en mængde signaler som for størstedelens vedkommende går ud på at undgå konflikter - altså fredsskabende signaler!

 

Alle hvalpe er født med en stor motivation for at indorde sig flokkens sociale regler og for at samarbejde om vigtige (for flokken) opgaver.

 

Disse egenskaber er vore hunde ligeledes født med.

 

Studier (Hallgren, vistnok 1986) viser at hundemødre stort set ikke straffer deres afkom med bid i øre og nakke.

Disse bid er en skrøne som passer fint ind i nogle hundeejers ideologi og derfor overlever skrønen.

Kun derfor.

 

Hunde har behov for tryghed og en del af denne består i at ejeren kan og vil sørge for faste rutiner, grænser og frihed i den mængde der er behov for hos den enkelte hund.

Dette er ikke et romantiseret billede, men sådan det virker blandt velfungerende hunde og ulve.

 

Giver man ikke hunden disse faste rammer at leve indenfor vil den forsøge selv at finde rammerne og det sker oftest gennem konfliktadfærd og/eller ved at den påtager sig opgaver vi som mennesker ikke synes om. Det kan f.eks. være at holde andre hunde væk...

 

Hvis man går over til at bide sine hunde i opdragelsesøjemed, vil det sikkert virke - i allefald et stykke tid - men det har intet med et naturligt lederskab at gøre. Det er i stedet at straffe sig ud af en situation hvor ens hund føler sig trængt (tilfældet med Molly) og dette plejer ikke at medføre noget positivt.

[Gæst ENVY]

Så så folkens.

 

Det jeg har lært gennem min utrættelige forberedelse til den kommen hvalp, er at der findes et utal af måder at opdrage sin hund på.

Der er nogle der er mere hensigtsmæssige for hunden end andre, men der er ikke EN metode der er den "rigtige".

Man må vel selv finde ud af med sig selv og sine hunde hvad der er den helt rigtige måde at gribe tingene an på i lige netop den familie hunden befinder sig i.

 

Selvom jeg ikke vil benytte mig af at bide min hvalp i øret - ja, så kender jeg faktisk et par stykker der har brugt denne metode. Og det har virket for dem og hunden.

Jeg kan ikke se det forkerte i det - det er vel ikke mere "fjollet" end at vende ryggen til hunden og ignorere denne.

Der bides jo ikke til - blot et let markering. Jeg synes egentlig ikke rådet er mere fjollet end så mange andre råd - Så længe hunden ikke tager skade af det (fysisk og psykisk) og det virker, jaeh...Så er det vel fint.

 

SELVFØLGELIG virker det!!

 

Det hjalp da også som barn at jeg blev låst inde i kosteskabet når jeg gjorde noget forkert. Jeg holdte hurtigt op med at gøre forkerte ting. Det var jo ikke fedt at sidde flere timer i et mørkt kosteskab. Men HEY det virkede jo!!! Så fuck da om en lille pige på 3 år sad derinde i 2 timer...

[Gæst koch]

Og det er fint, at det fungerer for dig på din måde. Jeg beskriver bare på min blog kochs-kontor.dk, hvad jeg har fået til at virke for mig, da Molly var ved at være uhensigtsmæssigt dominerende overfor min anden anden hund. Gode råd er nogle gange gratis - men man behøver jo ikke bruge dem

[Gæst Ninjamor]

Så så folkens.

 

Det jeg har lært gennem min utrættelige forberedelse til den kommende hvalp, er at der findes et utal af måder at opdrage sin hund på.

Der er nogle der er mere hensigtsmæssige for hunden end andre, men der er ikke EN metode der er den "rigtige".

Man må vel selv finde ud af med sig selv og sine hunde hvad der er den helt rigtige måde at gribe tingene an på i lige netop den familie hunden befinder sig i.

 

Selvom jeg ikke vil benytte mig af at bide min hvalp i øret - ja, så kender jeg faktisk et par stykker der har brugt denne metode. Og det har virket for dem og hunden.

Jeg kan ikke se det forkerte i det - det er vel ikke mere "fjollet" end at vende ryggen til hunden og ignorere denne.

Der bides jo ikke til - blot et let markering. Jeg synes egentlig ikke rådet er mere fjollet end så mange andre råd - Så længe hunden ikke tager skade af det (fysisk og psykisk) og det virker, jaeh...Så er det vel fint.

 

Så så selv

 

Der er faktisk kun én måde at opdrage hund på hvis du vil gøre det på samme måde som "morhund" og de andre voksne hunde, som opdrager hvalpe. Den måde hunde er programmeret til at forstå og lære bedst af - hundes naturlige opdragelsesmetode.

 

Hvis du ikke vil opdrage efter hundenes egne regler, så er der frit valg på alle hylder og ja, dér kan den ene metode være ligeså god/dårlig som den anden

[Gæst deluxious]

SELVFØLGELIG virker det!!

 

Det hjalp da også som barn at jeg blev låst inde i kosteskabet når jeg gjorde noget forkert. Jeg holdte hurtigt op med at gøre forkerte ting. Det var jo ikke fedt at sidde flere timer i et mørkt kosteskab. Men HEY det virkede jo!!! Så fuck da om en lille pige på 3 år sad derinde i 2 timer...

 

Jeg synes nu altså at det er en lidt vag sammenligning.

Et nap i øret kan i min verden ikke sammenlignes med at blive låst inde.

Der er tale om at hunden får at vide at den adfærd den har udvist ikke høre sig hjemme i "denne flok". Det er hurtigt og bagefter er "lederen" god igen, uden nag.

 

Det andet er, efter min mening, psykisk terror der emmer langt væk af at bære nag i lang tid efter ulykken er sket.

[Gæst koch]

Jeg har set min Molly flere gange sætte andre (også fremmede hunde) på plads med et bid i øret. Jeg har set både hende og flere hunde-mødre gøre det over for sine hvalpe. Og det virkede, da jeg brugte det på hende. Og rolig - hun har ikke traumer af nogen art. Og rolig, hun får masser af ros, klap og godbidder, når hun gør det rigtige. Men spærre hende inde i et kosteskab ville jeg ikke gøre.

[Nollike]

Tillykke til DK Wiechert, som åbenbart er læge, siden han eller hun kan fjern-diagnosticere hjerneblødninger. Men tak for rosen til min blog.

Og tak til I andre, som har besvaret indlægget.

Min pointe er, at i enhver hundeflok vil der være en "førerhund". I en familie med kun én hund vil mange hunde prøve at overtage lederskabet - det ses oftest blandt større hunde som f.eks. schæfer.

En træner i schæferhundeklubben beskrev det for mig således: En hund vil fra første dag i sin nye "flok" danne sig et billede af "rangordenen" blandt de levende væsener her på stedet - helt ned til gråspurvene i haven. Og den vil altid forsøge at blive nummer 1 - eller i hvert fald nummer to."

Ser man på det med de briller, giver det god mening at bide den i øret, hvis den er ved at overtage lederskabet. Det er nemlig, hvad "førerhunde" bruger overfor sin artsfæller for at bevare lederskabet.

Det er hverken traumatiserende eller på anden måde skadeligt for hunden.

Og det er det, de skotske fårehyrder gør, som jeg beskriver på kochs-kontor.dk

 

Fnis, jeg sidder fra nu af og venter på at alle chi-ejerne kommer på banen med billeder fra når de har brugt den opdragelsesmetode :5up: Må man løfte hunden op inden man bider den, eller skal man selv ned og kravle?

 

Nej, undskyld, men jeg kan simpelthen ikke tage det der seriøst, hvilken tidsalder er du fra??? Det minder om dengang dyrlægen Kaj Knudsen i radioen rådede folk til hvis deres hund ødelagde gulvtæppet eller andet når den var alene hjemme, at stikke et stykke af gulvtæppet ind i munden på den og bide den i øret, så den forbandt gulvtæppet med noget der gjorde ondt :stupid:

 

Jeg gentager lige mit spørgsmål fra den anden tråd, det er for "sjov" det du skriver ik'??? Please!!

[Gæst koch]

Jeg synes nu altså at det er en lidt vag sammenligning.

Et nap i øret kan i min verden ikke sammenlignes med at blive låst inde.

Der er tale om at hunden får at vide at den adfærd den har udvist ikke høre sig hjemme i "denne flok". Det er hurtigt og bagefter er "lederen" god igen, uden nag.

 

Det andet er, efter min mening, psykisk terror der emmer langt væk af at bære nag i lang tid efter ulykken er sket.

Præcist!

[Gæst koch]

Fnis, jeg sidder fra nu af og venter på at alle chi-ejerne kommer på banen med billeder fra når de har brugt den opdragelsesmetode :5up: Må man løfte hunden op inden man bider den, eller skal man selv ned og kravle?

 

Nej, undskyld, men jeg kan simpelthen ikke tage det der seriøst, hvilken tidsalder er du fra??? Det minder om dengang dyrlægen Kaj Knudsen i radioen rådede folk til hvis deres hund ødelagde gulvtæppet eller andet når den var alene hjemme, at stikke et stykke af gulvtæppet ind i munden på den og bide den i øret, så den forbandt gulvtæppet med noget der gjorde ondt :stupid:

 

Jeg gentager lige mit spørgsmål fra den anden tråd, det er for "sjov" det du skriver ik'??? Please!!

Fnis du bår, Benny -men nej, det er alvorligt ment

[Gæst Ninjamor]

Jeg har set min Molly flere gange sætte andre (også fremmede hunde) på plads med et bid i øret. Jeg har set både hende og flere hunde-mødre gøre det over for sine hvalpe. Og det virkede, da jeg brugte det på hende. Og rolig - hun har ikke traumer af nogen art. Og rolig, hun får masser af ros, klap og godbidder, når hun gør det rigtige. Men spærre hende inde i et kosteskab ville jeg ikke gøre.

 

Det jeg nu vil skrive kan muligvis ses som et slag pga. manglende argumentation - hvad det ikke er - men hvis din Molly har behov for at bide fremmede hunde for at sætte dem på plads og har følt sig nødsaget til at bide sine hvalpe for at få nok gennemslagskraft, så lyder det ikke som om hun kører optimalt på alle cylindre.

 

Sorry

[Nollike]

Fnis du bår, Benny -men nej, det er alvorligt ment

 

Ja det synes jeg så er sørgeligt Hvad er det så der får dig til at bruge så gammeldags metoder? At du ikke ved bedre eller at du ikke gider at sætte dig ind i hvad det er du har fået inden for dørene, så du kan få et samarbejde/liv med hunden på både dine og hundens præmisser?

[Biene]

Ser man på det med de briller, giver det god mening at bide den i øret, hvis den er ved at overtage lederskabet. Det er nemlig, hvad "førerhunde" bruger overfor sin artsfæller for at bevare lederskabet.

Det er hverken traumatiserende eller på anden måde skadeligt for hunden.

Og det er det, de skotske fårehyrder gør, som jeg beskriver på kochs-kontor.dk

 

Det er nu snuden, førerhunden bider i. Min ene hanhund har adskillige ar på snuden, den anden har ikke et.

Og de er skotske hyrdehunde.

 

Men det har nu ikke været nødvendigt for mig at bide dem i næsen:mrgreen:

[Nollike]

Mange tak for det uvurderlige råd.. Jeg vil straks vaske alle mine hundes ører og stoppe dem i munden :5up:

 

Giver du lige en update når du har afprøvet metoden? Og evt. et foto af hvordan du ser ud bagefter

[Gæst ENVY]

Jeg synes nu altså at det er en lidt vag sammenligning.

Et nap i øret kan i min verden ikke sammenlignes med at blive låst inde.

Der er tale om at hunden får at vide at den adfærd den har udvist ikke høre sig hjemme i "denne flok". Det er hurtigt og bagefter er "lederen" god igen, uden nag.

 

Det andet er, efter min mening, psykisk terror der emmer langt væk af at bære nag i lang tid efter ulykken er sket.

 

Det er da det samme! Du gør noget forkert - der kommer en ubehagelig konsekvens- du lader vær.

 

Jeg lod vær' med at være uartig omkring min far - fordi jeg FRYGTEDE ham.

 

Din hund lader vær med hvad den nu gjorde - Fordi den FRYGTER at blive bidt i øret.

 

Uønsket handling = ubahagelig konsekvens.

 

Lad os tage en hverdags situation herhjemme fra.

 

Der er larm på opgangen - Lua gør! - Jeg siger nej - Lua holder mund!

Hun holder mund fordi hun har tillid til at når mor mener der ikke er fare på færde, så er der ingen fare. Hun korrigerer altså sin uønsket handling fordi hun har tillid til mig som leder.

 

Jeg kunne også have valgt at smide et nøglebundt efter hende hver gang hun gør.

 

så hedder situationen:

 

Larm på opgangen - Lua gør! - Jeg kaster nøgler- Lua holder mund!

Men lille Lua holder nu mund pga frygt og ubehag over nøglerne der bliver kastet. Hun korrigerer altså nu sin uønsket handling fordi hun frygter mig og den ubehag det giver at få kastet nøgler efter sig.

 

Jeg vil til hver en tid vælge et lederskab hvor min hun har tillid til mig fremfor at den frygter mig!

[Nollike]

Det er da det samme! Du gør noget forkert - der kommer en ubehagelig konsekvens- du lader vær.

 

Jeg lod vær' med at være uartig omkring min far - fordi jeg FRYGTEDE ham.

 

Din hund lader vær med hvad den nu gjorde - Fordi den FRYGTER at blive bidt i øret.

 

Uønsket handling = ubahagelig konsekvens.

 

Lad os tage en hverdags situation herhjemme fra.

 

Der er larm på opgangen - Lua gør! - Jeg siger nej - Lua holder mund!

Hun holder mund fordi hun har tillid til at når mor mener der ikke er fare på færde, så er der ingen fare. Hun korrigerer altså sin uønsket handling fordi hun har tillid til mig som leder.

 

Jeg kunne også have valgt at smide et nøglebundt efter hende hver gang hun gør.

 

så hedder situationen:

 

Larm på opgangen - Lua gør! - Jeg kaster nøgler- Lua holder mund!

Men lille Lua holder nu mund pga frygt og ubehag over nøglerne der bliver kastet. Hun korrigerer altså nu sin uønsket handling fordi hun frygter mig og den ubehag det giver at få kastet nøgler efter sig.

 

Jeg vil til hver en tid vælge et lederskab hvor min hun har tillid til mig fremfor at den frygter mig!

 

Guud Envy, jeg troede at det med skabet var et tænkt eksempel :ae:

 

Karma på vej til dig for at bryde den sociale arv :5up: Fedt at du ikke bare overfører de metoder til din hund, men vælger den anden vej rundt :kys:

[Gryn]

Du skal vise din hund, at det dig, der der er chefen i alle henseender. Ellers bliver den utryg og vil forsøge at overtage rollen som leder i "flokken" - enhver hundeflok (og andre dyreflokke, også mennekser har et hieraki, ellers fungerer flokken ikke.

 

I mine ører lyder det som gammeldags, altså sådan noget som man brugte for 15-20 år siden.

Vi har i mange år haft to hunde, jeg har aldrig set dem bide i ører eller hevet fat i nakken.

En leder er ikke en der bruger fysisk magt. Du får en hund som adlyder dig af frygt for hvad der ellers vil ske. Hvis du samarbejder vil hunden adlyde dig fordi den ønsker det.

Jeg har opdraget 3 hunde efter gammeldags metoder og en efter ny viden. Sidsnævnte er den der har været nemmest at have med at gøre og hun er tillidsfuld.

[Linda]

Ikke læst hele tråden men hmm.... Jeg kunne da aldrig finde på at bide mine hunde i øret hvis de ikke lige høre efter!!!! - De er jo beviset på at med bløde metoder får man en hund som udviser utrolig samarbejdsglæde og de tør at begå fejl for det eneste de får ud er det er bare ingen ros!!! Nu er er det self. ikke sån at hvis hvalpen jeg har nu ligger og tygger i en forbudt ting så sidder jeg bare med armene og kors og tænker ja det for du ingen belønning for!!!! Der stopper jeg selvfølgelig adfærden ved at fjerne tingen og finde et gnaveben som den gerne må tygge i hvis det er tænderne som værker.

 

En anden ting er at hvis en hvalpe mor irettesætter sine hvalpe med bid i øret, så ville jeg IKKE købe hvalp der, da jeg ikke mener at hvalpen behøver at have det ordforråd med sig, og da de hurtigt selv vil bruge det i andre sammenhængene, og kunne godt vbære nrvøs for at hvis en at tæverne i kuldet selv filk hvalpe en dag, ja så ville det være de samme metoder den ville bruge til at oprage hvalpene med.

 

Min holdning er : væk med alle de irettesættelser og ros så den rigtige adfærd....

 

- Godt nytår til alle :banan:

[Gæst Tanten]

Du skal vise din hund, at det dig, der der er chefen i alle henseender. Ellers bliver den utryg og vil forsøge at overtage rollen som leder i "flokken" - enhver hundeflok (og andre dyreflokke, også mennekser har et hieraki, ellers fungerer flokken ikke.

 

ja vi har alle sikkert et hiraki, men det behøver ikke blive fastsat ved hjælp af overtrædelser af grænser og unødvendigt hårde metoder.

 

Disse "opdragelsesmetoder" kan jo også gører hunden utryg - idet den simpelthen ikke fatter hvad man gør ved den. Er der så ikke sat en ond cirkel igang hvor alle er utrygge og vil have "lederrollen"?

[Biene]

Jeg vil lige tilføje, at min hanhund, der har fået hak af min anden hanhund, på ingen måde bærer nag. De er meget gode venner.

Min schæferhvalp har også fået at vide af "overhanhunden", hvem der bestemmer. Hun har mere respekt for ham end for den anden.

 

Heldigvis har jeg kunnet fastholde min position uden at bide:lol:

[Gæst deluxious]

Det er da det samme! Du gør noget forkert - der kommer en ubehagelig konsekvens- du lader vær.

 

Jeg lod vær' med at være uartig omkring min far - fordi jeg FRYGTEDE ham.

 

Din hund lader vær med hvad den nu gjorde - Fordi den FRYGTER at blive bidt i øret.

 

Uønsket handling = ubahagelig konsekvens.

 

Lad os tage en hverdags situation herhjemme fra.

 

Der er larm på opgangen - Lua gør! - Jeg siger nej - Lua holder mund!

Hun holder mund fordi hun har tillid til at når mor mener der ikke er fare på færde, så er der ingen fare. Hun korrigerer altså sin uønsket handling fordi hun har tillid til mig som leder.

 

Jeg kunne også have valgt at smide et nøglebundt efter hende hver gang hun gør.

 

så hedder situationen:

 

Larm på opgangen - Lua gør! - Jeg kaster nøgler- Lua holder mund!

Men lille Lua holder nu mund pga frygt og ubehag over nøglerne der bliver kastet. Hun korrigerer altså nu sin uønsket handling fordi hun frygter mig og den ubehag det giver at få kastet nøgler efter sig.

 

Jeg vil til hver en tid vælge et lederskab hvor min hun har tillid til mig fremfor at den frygter mig!

 

Jeg er nu stadig uenig.

Men vi er begge enige om at der skal tillid til og ikke frygt.