Ene hvalp i kuldet

[Gæst Krusty]

Hej Alle

 

Jeg har et spørgsmål som jeg håber at der er nogen der ved mere om end mig.

 

Hvis der bliver født en hvalp som er den eneste i sit kuld, kan det så have konsekvenser for socialisering og adfærd?

 

Hvis den ikke har nogen søskende at slås/lege/og lære sammen med?

 

I det omtalte tilfælde bor hvalpen i et hus sammen med moderen og 3 andre hunde.

 

Hvis man kun får en enkelt hvalp i sit kuld, skal man så som opdrætter være endnu mere ihærdig med socialisering udenfor hjemmet?

 

Hilsen Krusty

[Gæst Ninjamor]

Ja det kan have store konsekvenser ingen sskende at have.

 

Som enehvalp har hvalpen adgang til alt det "mor" og mad den ønsker sig - den behøver ikke rigtigt gøre noget for noget, det hele kommer nemt.

Dette kan give en hvalp som ikke lærer vedholdenhed, men nemt vil give op overfor vanskeligheder.

En "pivet" hvalp.

 

Som enehvalp får den enormt meget omsorg fra både tæve og opdrætter og kan blive en "puttegøj" som får svært ved at være alene (hjemme).

 

Socialt kan den risikere ikke at lære ret meget i sine første 8 uger, da tæven dels må have et stort overskud, der ingen konkurrence er og ingen at afpudse sine færdigheder på.

 

Der bør tidligst muligt findes andre hvalpe den kan omgås dagligt, hvis den ikke skal blive en social efterhænger.

[Gæst Aussies for ever]

Der bør tidligst muligt findes andre hvalpe den kan omgås dagligt, hvis den ikke skal blive en social efterhænger.

Er du ikke sød at beskrive hvordan man bedst gør dette?

 

Hvilke alder er bedst?

De interagere jo allerede rigtig meget i 3 ugers alderen hvor jeg måske synes det er lige tidligt nok at smække hvalpen sammen med fremmede hunde (smitte risiko mv.)

 

Hvordan foregår det i praksis?

Min tæve vil ikke blive begejstret for fremmede hunde nær hendes hvalp i en så tidlig alder og jeg tyrde ikke tage risikoen over for fremmede folk hvalpe.

Når de når 8 ugers alderen er hun ligeglad og da plejer jeg gerne at tage fremmede hunde på besøg og/eller tage på hjemmebesøg hos søde hunde.

 

Er der andre ting man skal være særlig obs på?

 

Min dyrlæge sagde omkring fødslen, kejsersnit var ikke ualmindelig fordi der ikke var andre hvalpe til at stimulere fødslen.

[Gæst Ninjamor]

Er du ikke sød at beskrive hvordan man bedst gør dette?

 

Det praktiske i det har jeg ikke erfaring med og det lyder jo meget nemt - men er det ikke.

 

Hvia vi udelukkende ser på enehvapens behov for socialisering ville en overførsel til en amme, der også lige havde født, så hurtigt som muligt efter fødslen være ideelt.

Det er bare ikke fedt for tæven...

 

 

Hvilke alder er bedst?

De interagere jo allerede rigtig meget i 3 ugers alderen hvor jeg måske synes det er lige tidligt nok at smække hvalpen sammen med fremmede hunde (smitte risiko mv.)

 

Ja, og allerede tidligere har de jo en fornemmelse for hinanden, men 3 ugers alderen ville teroretisk være det seneste for at opnå så optimal socialisering som muligt.

 

Hvordan foregår det i praksis?

Min tæve vil ikke blive begejstret for fremmede hunde nær hendes hvalp i en så tidlig alder og jeg tyrde ikke tage risikoen over for fremmede folk hvalpe.

Når de når 8 ugers alderen er hun ligeglad og da plejer jeg gerne at tage fremmede hunde på besøg og/eller tage på hjemmebesøg hos søde hunde.

 

Jeg er ikke den rette at spørge, for herfra vil det kun være teori fra min side, da jeg ikke selv har stået i eller medvirket i situationen.

Men der må være en masse på "ammelisten" der har nogle erfaringer de vil dele af.

 

Hvis man glemmer alt om smitterisiko så ville det alt andet lige være bedre at lade enehvalpen komme hen til et kuld nogle timer dagligt, så de kunne lege sammen uden mødrenes medvirken

 

Er der andre ting man skal være særlig obs på?

 

Hvis enehvalpen først flytter til sine "papsøskende" efter nogle uger, skal man være obs på, at den ikke er vant til at skulle kæmpe for noget somhelst og muligvis nemt ville lade sig skubbe til side.

 

Min dyrlæge sagde omkring fødslen, kejsersnit var ikke ualmindelig fordi der ikke var andre hvalpe til at stimulere fødslen.

 

OK.

 

Enten er jeg semisenil eller også er det totalt gået min næse forbi at du har haft hvalpe - eller rettere enehvalp?

[Gæst Aussies for ever]

Enten er jeg semisenil eller også er det totalt gået min næse forbi at du har haft hvalpe - eller rettere enehvalp?

- nej nej du er ingen af delene

 

Jeg har lige fået røngten undersøgt min tæve - og der var kun en hvalp (se tråd "hvalpe ønskes - måske"

 

Tak for svaret under alle omstændigheder.

[Gæst mk101]

Min opdrætter fik på et tidspunkt et kuld med en enkelt hvalp. Den havde de hjemme sammen med moderen og resten af hundene, og har da haft nogle legeaftaler med andre hvalpe i 5-8 ugers alderen - men ikk 24-7. Den hvalp kom sidenhen til en familie, der i forvejen havde to andre tæver. Nu har jeg mødt den både som helt lille hvalp, og som unghund, og der har ikke været nogen "mistænkelig" eller anderledes adfærd at spore hos denne hund.

 

Jeg ville ikke ubetinget være nervøs for at tage en hvalp fra et "single-kuld" til mig, men alt afhænger af den enkelte hvalp - i mine øjne.

[FOX]

Alto´s "lillesøster" var ene i kuldet og voksede op sammen med mor og far samt en minicollie. Hun er ikke blevet pjevset på nogen måde - tværtimod er hun "en hård nyser" :blink:

 

Faktisk havde vi hende på "prøve" nogle gange, da hun var ca. 1 år gammel, men vi sagde nej tak til at overtage hende, netop fordi hun var for hård ved Alto. Men jeg tror noget af det ligger i, at hun netop ikke har leget hvalpe-bide-leg og ikke helt har styr på, hvor hårdt hendes bid er.

 

Ergo blev hun boende hos sin far - dog ser vi hende tit og hun er lækker alligevel.

[Gæst Vivi]

Kan man mon også forestille sig det modsatte, at f.eks. en chihuahua får et kuld på 5, hvilket jo er meget for sådan en lille hund. Og at det så bliver en kamp at komme til den bedste pat, så meget at der er nogen fra kuldet der bliver pjevsede af det? F.eks. de mindste, dem med færrest kræfter?

 

Jeg tænker også når de er blevet så store at de faktisk fylder så meget at der knapt kan ligge 3 på langs under morens mave ved siden af hinanden...

[PinPoynter]

Hvia vi udelukkende ser på enehvapens behov for socialisering ville en overførsel til en amme, der også lige havde født, så hurtigt som muligt efter fødslen være ideelt.

Det er bare ikke fedt for tæven...

man kunne jo evt få noglew hvalpe fra en tæve med et meget stort kuld, og lade dem vokse op med sin enehvalp, hvis tæven vil acceptere dem.

[Gæst Aussies for ever]

man kunne jo evt få noglew hvalpe fra en tæve med et meget stort kuld, og lade dem vokse op med sin enehvalp, hvis tæven vil acceptere dem.

Har skrevet til Ammestuen og annonceret

 

Nu må vi se, nu krydser jeg bare finger for at bassen vil overleve det hele - min dyrlæge sagde de var noget mere kombliseret når der kun var en (hun fik 11 sidste gang).

[Gæst mk101]

Ja, fødslen er desværre noget mere kompliceret, for de bliver noget store, når de har al den plads og næring for sig selv.

 

Krydser fingre for det hele, og glæder mig til at høre hvordan det hele går.

[vinhou]

Silver var alenehvalp - hans mor og hans søskende døde ret tidligt.

 

Så han burde på en måde være en genetisk hård nyser, siden han var den eneste overlevende - men han er altså ret pivsetog giver op ret hurtigt hvis han fx ikke kan komme op i sofaen eller lignende.

 

Udover det er han dog ikke bange for nogen ting og er rigtig god til hundesprog, når han møder nye hunde. Han voksede forøvrigt op sammen med sin far.