Hvor seriøst skal jeg tage hans piberi?

[Gæst PPP-Pero]

Pero piber rigtig meget synes jeg og jeg kan ikke finde ud af hvor seriøst jeg skal tage ham. Han piber hvis han vil op i sofaen, ned af sofaen, hvis man ikke lige giver ham opmærksomhed, når han er træt... osv osv.

Synes virkelig han piber meget!

 

Nu begynder jeg jo også at have alene-hjemme-træningen i baghovedet og kan ikke helt se hvad jeg skal gøre når han hele tiden piber. Han piber jo allerede nu når han vil have opmærksomhed - hvad så når jeg skal begynde at gå fra ham (vi starter selvfølgelig helt fra bunden)? Kan ikke se at jeg kan være væk bare 3 sekunder uden han piber. Det går fint nok når han er optaget af noget, men ligeså snart han registrere at jeg ikke er tæt på ham så begynder han at pibe og komme hen til mig.

 

Er det normalt at hvalpe piber så meget? (jeg begynder at blive urolig for om han bare vil blive ved og ved når han er lidt utilfreds - vi bor jo i lejlighed og må ikke "være til gene") - og hvad skal jeg gøre med alene-hjemme-træningen. Skal jeg allerede prøve at starte nu eller skal vi vente og se om hans piberi går over først? Vi har 2,5 uges ferie endnu til træningen.

 

Nå ja, forresten, han har rigtig svært ved at lægge sig til at sove alene. Han skal helst ligge på skødet eller hvert fald i sofaen med én eller ved ens fødder. Han skulle jo gerne lære at falde i søvn uden "hjælp". Ellers får han det jo meget svært når han skal begynde at være alene. Er det bare her i starten det er sådan med hvalpe? Altså bliver han automatisk mere ligeglad? Synes han er meget afhængig!

 

Hmm, mange spørgsmål... og lidt rodet - undskyld.

Ellers går det rigtig godt med ham! Han har stadig kun haft den ene ups'er indenfor, som var vores skyld (vi faldt alle tre i søvn på sofaen og var for langsomme til at komme ud bagefter). I nat har han sovet fra 22.00 til 6.00 uden uheld! Han er dygtig!

[Gæst Vivi]

Pero piber rigtig meget synes jeg og jeg kan ikke finde ud af hvor seriøst jeg skal tage ham. Han piber hvis han vil op i sofaen, ned af sofaen, hvis man ikke lige giver ham opmærksomhed, når han er træt... osv osv.

Synes virkelig han piber meget!

 

Nu begynder jeg jo også at have alene-hjemme-træningen i baghovedet og kan ikke helt se hvad jeg skal gøre når han hele tiden piber. Han piber jo allerede nu når han vil have opmærksomhed - hvad så når jeg skal begynde at gå fra ham (vi starter selvfølgelig helt fra bunden)? Kan ikke se at jeg kan være væk bare 3 sekunder uden han piber. Det går fint nok når han er optaget af noget, men ligeså snart han registrere at jeg ikke er tæt på ham så begynder han at pibe og komme hen til mig.

 

Er det normalt at hvalpe piber så meget? (jeg begynder at blive urolig for om han bare vil blive ved og ved når han er lidt utilfreds - vi bor jo i lejlighed og må ikke "være til gene") - og hvad skal jeg gøre med alene-hjemme-træningen. Skal jeg allerede prøve at starte nu eller skal vi vente og se om hans piberi går over først? Vi har 2,5 uges ferie endnu til træningen.

 

Nå ja, forresten, han har rigtig svært ved at lægge sig til at sove alene. Han skal helst ligge på skødet eller hvert fald i sofaen med én eller ved ens fødder. Han skulle jo gerne lære at falde i søvn uden "hjælp". Ellers får han det jo meget svært når han skal begynde at være alene. Er det bare her i starten det er sådan med hvalpe? Altså bliver han automatisk mere ligeglad? Synes han er meget afhængig!

 

Hmm, mange spørgsmål... og lidt rodet - undskyld.

Ellers går det rigtig godt med ham! Han har stadig kun haft den ene ups'er indenfor, som var vores skyld (vi faldt alle tre i søvn på sofaen og var for langsomme til at komme ud bagefter). I nat har han sovet fra 22.00 til 6.00 uden uheld! Han er dygtig!

 

Jeg har ikke erfaring nok til at vide hvad du skal gøre helt konkret omkring alene-hjemmetræning.

 

Men jeg kan fortælle dig at Toffi også klistrede sig til mig i en sådan grad at jeg troede det aldrig ville holde op. Det var ret vildt. Det er med tiden blevet helt anderledes tåleligt, men netop i disse minutter ligger hun da og blunder i min venstre arm. Det er jo en skødehund, og det sidder godt nok dybt i hendes gener.

Men er Pero en skødehund?

 

Jeg husker dele af hvalpetiden lidt ligesom da jeg havde kolikbarn, hvor jeg blev nødt til at tænke:"Alting er en overgang". Jeg synes jeg havde megaproblemer ind imellem, og så en uge efter var "det mega" aftaget og byttet ud med noget nyt jeg skulle lære / tage stilling til. Og det er så svært når man hele tiden vil gøre det optimale.

 

Toffi peb dog kun når jeg var ude af syne, ellers var der ikke lyd på hende (Ligesom hun heller aldrig satte lyd på/skrabede på dør når hun ville ud og tisse...det gør hun stadig ikke, hun kigger bare på mig!)

 

Toffis klistren betød bl.a. åbne toiletdøre, og et "Mor er her, juhuu, jeg skal bare hen omkring hjørnet med skraldespanden, du kan stadig se mig, nu kan du ikke, men du kan høre mig og nu er jeg tilbage". Altså jeg gav konstant lyd fra mig når jeg var ude af syne i 2 sekunder. Ved ikke om det kan være en idé for dig.

 

Jeg er så priviligeret at jeg kunne udsætte det at skulle være alene hjemme til hun var...tjah, pænt gammel, måske ½ år. Og hun har ingen alene-hjemme-problemer, så vidt vi kan bedømme. Hun ødelægger intet, og hun spiser de hundekiks vi lægger frem til hende (=tegn på at hun ikke er dybt ulykkelig)

Men der er stadig lidt klister i hende, hun vil helst være tæt på, især i dagtimerne hvor der kun er mig hjemme.

[Tweesa]

Uha ja - hvordan var det nu det var dengang Bitten var lille?

 

Hun kunne også sagtens pibe en hel dag og kræve opmærksomhed, men jeg (uden at tænke over det) valgte ikke at tage hende op hele tiden - istedet gjorde jeg som jeg kan høre Vivi også har gjort.. nemlig at snakke hele tiden - glad, men stadig rolig..

 

"sidder du der og siger ting og sager? Jamen dog da - nu skal mor lige lave lidt aftensmad, så skal du jo også have noget lidt senere.. bliver det ikke bare lækkert?"

Jeg blev helt god til bare at snakke i eeeen lang køre..

 

Når hun så sad der og kiggede på mig, så satte jeg mig ned og nulrede aaaalt hvad jeg kunne..

Men kan tydelig huske de gange hvor man nærmest har været ved at gå op i limningen fordi hunden piver og piver, og man kan simpelthen ikke stoppe det..

Det går over!! Bare hæng i, forsøg dig frem.. det skal nok gå

[Gæst PPP-Pero]

Tak for jeres svar

Pero er ikke en skødehund - han er en rotte- og kaninhund, der blev brugt til både selvstændig jagt og jagt i packs. Men han er dog alligevel meget selskabelig og puttesyg

 

Jeg snakker også meget til ham og prøver ellers at lægge en dæmper på al den fysiske kontakt. Selvfølgelig er han stadig i skødet og kan ligge i sofaen med os, men han kommer ikke op hele tiden. De første dage kunne man jo ikke lade være med at nusse heeele tiden og der tænkte vi ikke rigtig på at det ville kunne få konsekvenser i det lange løb.

 

I har nok ret i at det går over... (og at der så dukker noget nyt op )

Sådan som det er nu er det bare svært at starte alene hjemme-træning uden piberi. Jeg prøvede lidt i dag mens han sov - sagde "vi ses", hvorefter han kigger op og lægger sig til at sove videre, da han ser jeg går. Vi kom op på 7 minutter. Det er lidt noget andet når han er vågen - der vil han med! Også selvom han er optaget af noget. Det er svært at få ham til at vælge mig fra over noget andet... - også leverpostej og kyllingetern

[Birgitta]

Silke er ikke nogen "skødehund"..

 

Jeg husker den dag jeg fik hende. Jeg var så bange for at hun skulle savne sin mor og sine kuldsøskende, at jeg var HELT indstillet på, at være klos op af hende HELE tiden de første dage.

...men men men... Man skal jo have lidt at spise på et tidspunkt. Silke lå og gassede sig i sofaen, men MIN mave knurrede. Jeg turde ikke gå fra hende fordi jeg var bange for at hun skulle trille/hoppe/falde ned. Så jeg listede hende lige så forsigtigt ned på gulvet og gik ud i det tilstødende køkken. Hun kom da med og kikkede lidt på mig, men så forsvandt hun ind i stuen igen. Med lynets hast smurte jeg mig en ostemad........

 

Men så.... piv, piv, piv... Og mad fik lov at være mad og jeg styrtede ind i stuen, -for jeg var overbevist om at hun fortvivlet gik og ledte efter sine søskende og sin mor..........

 

Men næ.! Den lille dame var bare SÅ utilfreds med, at hun ikke selv kunne komme op i sofaen igen. Hun havde da ikke lyst til at traske rundt nede på gulvet.

 

Så jeg måtte finde en tyk hynde, der kunne ligge nede på gulvet ved siden af sofaen, -så hun selv kunne komme op og ned... Og SÅ kunne jeg returnere til min velfortjente ostemad..

 

---5½ år senere ligger hynden der stadigvæk... For Silke blev glad for at ligge på den. Det er sådan en pølse med skumgummifnuller i..

 

Silketyranen, 8 uger...

 

.

 

---I dag piver Silke kun, hvis der kommer gæster til hende...

 

ALLE små hvalpe piver vist. Deres mor er jo kodet til at reagere på deres piv fra fødslen af.

 

Men Pero kan sikkert også bruge det "piv" til at få opdraget sine nye forældre..

Hvis han opnår hvad han ønsker ved at pive, --så fortsætter han selvfølgelig.

 

Min politik med Silke var, at hun ikke skulle have grund til at pive. Derfor hynden ved sofaen. Derfor sov hun under mors seng (og jeg var klar til at vælte ned på gulvet til hende ved mindste lyd). Og derfor var jeg kun væk fra hende i få minutter de første mange dage jeg havde hende.

 

Jeg tror på, at en hvalp bliver gladest og tryggest hvis den får dækket sine behov lige fra starten af. Og hvis Pero har behov for at være sammen med dig, så skal han være det.

Jeg synes, det er en RIGTIG god ide, -som Vivi foreslår, at du snakker højt til ham når du går fra ham, -f.eks. ind i et andet værelse eller udenfor.. Så han kan høre, at du er der stadigvæk. Hans piveri er hans måde at snakke på. Prøv på at forstå, hvad han siger..

 

Det med at sove alene... Jo, det ER da hyggeligst at sove i bunke som han er vant til hjemmefra. Og det er der vel også lejlighed til indimellem. Men ikke hele tiden. Der må også være tidspunkter, hvor du ikke lige er til rådighed fordi du er ved at lave andre ting. Så kan han sikkert godt sove selv hvis han har brug for det. Når bare du er i nærheden..

 

 

Ej... Det er ligesom at have fået en baby i huset....

[Birgitta]

Sådan som det er nu er det bare svært at starte alene hjemme-træning uden piberi. Jeg prøvede lidt i dag mens han sov - sagde "vi ses", hvorefter han kigger op og lægger sig til at sove videre, da han ser jeg går. Vi kom op på 7 minutter. Det er lidt noget andet når han er vågen - der vil han med! Også selvom han er optaget af noget. Det er svært at få ham til at vælge mig fra over noget andet... - også leverpostej og kyllingetern

 

Ups... Det er vel ikke sådan at du går fra ham....... og så kommer tilbage når han piver?? :?

[Gæst PPP-Pero]

Sådan som det er nu er det bare svært at starte alene hjemme-træning uden piberi. Jeg prøvede lidt i dag mens han sov - sagde "vi ses", hvorefter han kigger op og lægger sig til at sove videre, da han ser jeg går. Vi kom op på 7 minutter. Det er lidt noget andet når han er vågen - der vil han med! Også selvom han er optaget af noget. Det er svært at få ham til at vælge mig fra over noget andet... - også leverpostej og kyllingetern

 

Ups... Det er vel ikke sådan at du går fra ham....... og så kommer tilbage når han piver?? :?

 

Nej, hvis jeg først er i et andet rum så kommer jeg først tilbage når han ikke piver mere (der går ikke lang tid). Men det er måske én gang det er sket. De andre gange har der været åbne døre så han kunne gå ud til mig eller også har han været ligeglad fordi han har ligget og halvsovet.

 

Du har helt sikkert ret i, at piveriet er hans sprog i øjeblikket. Vi prøver også, fx når vi spiser og han piver for opmærksomhed, at ignorere det. Det vil være frygteligt hvis han lærte at det var sådan man fik opmærksomhed.

[Gæst Vivi]

Tak for jeres svar

Pero er ikke en skødehund - han er en rotte- og kaninhund, der blev brugt til både selvstændig jagt og jagt i packs. Men han er dog alligevel meget selskabelig og puttesyg

 

Jeg snakker også meget til ham og prøver ellers at lægge en dæmper på al den fysiske kontakt. Selvfølgelig er han stadig i skødet og kan ligge i sofaen med os, men han kommer ikke op hele tiden. De første dage kunne man jo ikke lade være med at nusse heeele tiden og der tænkte vi ikke rigtig på at det ville kunne få konsekvenser i det lange løb.

 

I har nok ret i at det går over... (og at der så dukker noget nyt op )

Sådan som det er nu er det bare svært at starte alene hjemme-træning uden piberi. Jeg prøvede lidt i dag mens han sov - sagde "vi ses", hvorefter han kigger op og lægger sig til at sove videre, da han ser jeg går. Vi kom op på 7 minutter. Det er lidt noget andet når han er vågen - der vil han med! Også selvom han er optaget af noget. Det er svært at få ham til at vælge mig fra over noget andet... - også leverpostej og kyllingetern

 

7 minutter er ret godt, synes jeg. Det kunne jeg ikke med Toffi så tidligt.

 

Hvad med at give ham en bamsehund eller 2 på hans egen størrelse (substitut for søskende) Så kunne han måske bunkesove med dem når han skal være alene? Du kunne evt. sørge for at de kom til at dufte af dig.

 

Jeg tror nok jeg ville dække hans behov for fysisk kontakt, og ikke "prøve at lægge en dæmper på" (men måske mener du at det er DIT behov for fysisk kontakt du præver at dæmpe, i så fald kan jeg godt følge dig ).

 

Mht. selve piveriet er det nok en god idé at han ikke lærer at han får kontakt FORDI han piver. Men samtidig er det et udtryk for at der er noget han vil fortælle dig, noget han har brug for, f.eks. at han ønsker kontakt.

 

Toffi havde det i en periode sådan når jeg sad ved computeren. Så gav hun lyd i form af "du er kedelig mor, kom nu og leg-knurren-og gøen". Jeg ventede et par minutter til hun stoppede, og SÅ gik jeg fra computeren og var sammen med hende. Og blev samtidig klar over at hun havde et behov for aktivitet på det tidspunkt af døgnet.

 

Det er ærgerligt at der ikke er et par måneders barselsorlov, når man får hundehvalp, det kunne du godt bruge :wink: Hvor mange timer skal han være alene og fra hvilken dato?

[Gæst PPP-Pero]

 

7 minutter er ret godt, synes jeg. Det kunne jeg ikke med Toffi så tidligt.

Ja, synes faktisk også det var ret flot. Senere igår prøvede igen da han lagde sig til at sove. Sagde "vi ses" og kunne se at han kiggede op og tænkte "nå, nu går hun vist igen" og lagde hovedet ned igen. Kæresten og min var inde ved siden af en halv time hvor han bare lå og sov ligeså stille. Han vågnede først da vi prøvede at åbne vores larmende hoveddør. Så rejste han sig og gik lidt rundt og snuste. Og så gik vi ind til ham igen lige så stllle.

 

Her tidligere i dag, hvor jeg skulle ordne nogle ting i køkkenet, blev han ved med at lægge sig ved mine fødder for at sove - men da han fandt ud af at jeg alligevel bevægede mig frem og tilbage hele tiden, valgte han til sidst at gå ind i stuen og tage noget legetøj med op i sin kurv. Så kan mærke han begynder at blive mere selvstændig.

 

Hvad med at give ham en bamsehund eller 2 på hans egen størrelse (substitut for søskende) Så kunne han måske bunkesove med dem når han skal være alene? Du kunne evt. sørge for at de kom til at dufte af dig.

Rigtig god idé! Det må jeg lige få købt! Så kan det blive en sove-bamse, som vi også sover med om natten sammen med ham. Vi har også tænkt os, at købe et "sove-tæppe", som vi kan have med i seng om aftenen og som han så kan få når han skal være alene - vi har nemlig registreret at han godt kan lide at ligge blødt i noget han kan grave og rode lidt i.

 

Jeg tror nok jeg ville dække hans behov for fysisk kontakt, og ikke "prøve at lægge en dæmper på" (men måske mener du at det er DIT behov for fysisk kontakt du præver at dæmpe, i så fald kan jeg godt følge dig ).

 

Vi hygger stadig rigtig meget, men ikke konstant som han ellers gerne vil. Fx nu hvor jeg sidder ved computeren kommer han ikke op i skødet, men sover ved mine fødder. Prøver at begrænse den helt tætte kontakt her om formiddagen, hvor det er meningen han skal være alene.

 

Mht. selve piveriet er det nok en god idé at han ikke lærer at han får kontakt FORDI han piver. Men samtidig er det et udtryk for at der er noget han vil fortælle dig, noget han har brug for, f.eks. at han ønsker kontakt.

 

Toffi havde det i en periode sådan når jeg sad ved computeren. Så gav hun lyd i form af "du er kedelig mor, kom nu og leg-knurren-og gøen". Jeg ventede et par minutter til hun stoppede, og SÅ gik jeg fra computeren og var sammen med hende. Og blev samtidig klar over at hun havde et behov for aktivitet på det tidspunkt af døgnet.

 

Nej, han må bestemt ikke lære at han får opmærksomhed ved at pive. Det er vi også meget opmærksomme på. Fx her lige før, hvor han pev ret meget for at få min opmærksomhed, ignorerede jeg det og stak så en hånd ned og roste da han var stille.

Han har jo svært ved at falde til ro selv - det er som om man skal tage ham på armen og sige "nu skal du sove, du er så træt" før han lægger sig til at sove. Men nu her har han selv lagt sig nede ved mine fødder.. Det er et skridt i den rigtige retning. Han skal jo lære at falde i søvn alene - ellers kommer han da godt nok til at kede sig når han skal til at være alene hjemme.

 

Det er ærgerligt at der ikke er et par måneders barselsorlov, når man får hundehvalp, det kunne du godt bruge :wink: Hvor mange timer skal han være alene og fra hvilken dato?

JA, det er rigtig ærgeligt! Vi har tre uger i alt - jeg har denne uge og min kæreste de to næste (jeg kunne ikke få to uger:( )

Han skal være alene mandag d. 3. dec. og det bliver 6 timer... Hvis en af os kan få byttet en vagt bliver det kortere tid, men kan ikke regne med noget.

 

Er så bange for at han ikke lærer at være alene. Det ville være en katastrofe. Især når jeg ved han vil komme til at pive og hyle og det er virkelig ikke smart når man bor i lejlighed og ikke må være til gene.

[Gæst anne-marie]

Du er vidst ved at have styr på det ikke?

 

Det er noget af en balance gang at dække behovene for kontakt, men ikke for meget, for der skal også trænes selvstændighed

 

 

Hvad leger i?

[Tweesa]

Ville bare lige indskyde her - at hvis Dolph og Pero nu gik hen og blev gode venner engang, så melder vi os gerne som formiddagshundeluftere de dage det kan lade sig gøre...

Læser nemlig, og vi dælme ikke mange timer i ugen pt!

 

Men ellers så lyder det altså til at I gør mange af de ting som jeg også gjorde, og vi har heldigvis ingen alenehjemme problemer.. tiltrods for jeg også havde mine tvivl af og til!!

[Gæst PPP-Pero]

Du er vidst ved at have styr på det ikke?

 

Det er noget af en balance gang at dække behovene for kontakt, men ikke for meget, for der skal også trænes selvstændighed

 

 

Hvad leger i?

 

Vi "leger" søg, papirsrulle med mad i og så har han en masse tyggeting og en bold (som vi ikke leger vildt med - han ligger og tygger i tingene og jeg roser). Nogle gange leger han selv ruskelege, hvor han finder noget af hans legetøj og smider rundt med og rusker rigtig meget - dræberhvalp

 

Men synes egentlig det er svært at finde rolige hvalpelege... :?

[Gæst PPP-Pero]

Ville bare lige indskyde her - at hvis Dolph og Pero nu gik hen og blev gode venner engang' date=' så melder vi os gerne som formiddagshundeluftere de dage det kan lade sig gøre...

Læser nemlig, og vi dælme ikke mange timer i ugen pt!

 

Men ellers så lyder det altså til at I gør mange af de ting som jeg også gjorde, og vi har heldigvis ingen alenehjemme problemer.. tiltrods for jeg også havde mine tvivl af og til!![/quote']

 

Hvor er du sød

Håber virkelig ikke han kommer til at få alenehjemme-problemer... Han kan vel nå at lære en del indtil d. 3. dec.??

Dejligt at høre du også have tvivl af og til - det ene øjeblik tænker jeg "ej, det skal nok gå!" og det næste er jeg helt i panik og tror at vi aldrig når det til tiden!

[Gæst anne-marie]

Du er vidst ved at have styr på det ikke?

 

Det er noget af en balance gang at dække behovene for kontakt, men ikke for meget, for der skal også trænes selvstændighed

 

 

Hvad leger i?

 

Vi "leger" søg, papirsrulle med mad i og så har han en masse tyggeting og en bold (som vi ikke leger vildt med - han ligger og tygger i tingene og jeg roser). Nogle gange leger han selv ruskelege, hvor han finder noget af hans legetøj og smider rundt med og rusker rigtig meget - dræberhvalp

 

Men synes egentlig det er svært at finde rolige hvalpelege... :?

 

Jeg tror ikke at man skal være alt for forsigtig

 

Vilde ruskelege duer ikke, men jeg har leget ruskelight med mine, også nu, hvor de vinder, de racer vi har er avlet til den slags ''dræberlege'', så rusk evt lidt og lad ham vinde

 

Piver han stadig meget?

[Gæst PPP-Pero]

Du er vidst ved at have styr på det ikke?

 

Det er noget af en balance gang at dække behovene for kontakt, men ikke for meget, for der skal også trænes selvstændighed

 

 

Hvad leger i?

 

Vi "leger" søg, papirsrulle med mad i og så har han en masse tyggeting og en bold (som vi ikke leger vildt med - han ligger og tygger i tingene og jeg roser). Nogle gange leger han selv ruskelege, hvor han finder noget af hans legetøj og smider rundt med og rusker rigtig meget - dræberhvalp

 

Men synes egentlig det er svært at finde rolige hvalpelege... :?

 

Jeg tror ikke at man skal være alt for forsigtig

 

Vilde ruskelege duer ikke, men jeg har leget ruskelight med mine, også nu, hvor de vinder, de racer vi har er avlet til den slags ''dræberlege'', så rusk evt lidt og lad ham vinde

 

Piver han stadig meget?

 

Vi har leget lidt ruskeleg, men synes selv jeg har svært ved at skelne mellem vild hvalpeleg og hvalpeleg, der går over gevind og stresser. Er så bange for at han bliver stresset!!

 

Men ja, det ligger jo til hans natur... Er bare blevet lidt paranoid efter vi havde en dag hvor han var mega stresset og begyndte at humpe og bide rigtig hårdt - en dag hvor han havde oplevet lidt for meget og et træls hundemøde.

 

Vi havde derfor hjemmedag igår og så blev han sig selv igen.

 

Nå, måske jeg skulle lege lidt ruskeleg med ham

[Gæst PPP-Pero]

Han piver stadig en del, men det er blevet bedre. Han er blevet bedre til at ligge for sig selv og lege alene også.

 

Nu ville jeg lige gå på toilettet - Pero har før været alene i det korte stykke tid - men han begyndte at pive. Øv altså. Men synes det er svært at vurdere om det er fordi han virkelig synes det er forfærdeligt eller om det bare er ligesom han piver hvis jeg ikke lige kigger på ham når han synes jeg skal.

[Gæst Vivi]

Du er vidst ved at have styr på det ikke?

 

Det er noget af en balance gang at dække behovene for kontakt, men ikke for meget, for der skal også trænes selvstændighed

 

 

Hvad leger i?

 

Vi "leger" søg, papirsrulle med mad i og så har han en masse tyggeting og en bold (som vi ikke leger vildt med - han ligger og tygger i tingene og jeg roser). Nogle gange leger han selv ruskelege, hvor han finder noget af hans legetøj og smider rundt med og rusker rigtig meget - dræberhvalp

 

Men synes egentlig det er svært at finde rolige hvalpelege... :?

 

Toffi er meget glad for når hun ser os gemme et stykke legetøj under en plaid eller viskestykke, og så skal hun grave det frem.

Viskestykke krøllet sammen med mad i folderne er også et nemt hit, men den idé kender du nok.

Toffi elskede også indkaldsleg, hvor man står 2 mennesker og kalder på skift. Og det kan jo gøres sværere med større afstand og usynlighed. Det gør jo ikke noget at han galopperer rundt indendørs, når han ikke bliver ret stor, det er begrænset hvad han kan vælte.

Og husk fiffet med tørfoder i en tom, åben gajolæske. Det er stadig -den dag i dag- sådan Toffi foretrækker at spise tørfoder på! -Men det er sket med at lade jeres egen galolæsker ligge og flyde så :wink:

[Gæst PPP-Pero]

Du er vidst ved at have styr på det ikke?

 

Det er noget af en balance gang at dække behovene for kontakt, men ikke for meget, for der skal også trænes selvstændighed

 

 

Hvad leger i?

 

Vi "leger" søg, papirsrulle med mad i og så har han en masse tyggeting og en bold (som vi ikke leger vildt med - han ligger og tygger i tingene og jeg roser). Nogle gange leger han selv ruskelege, hvor han finder noget af hans legetøj og smider rundt med og rusker rigtig meget - dræberhvalp

 

Men synes egentlig det er svært at finde rolige hvalpelege... :?

 

Toffi er meget glad for når hun ser os gemme et stykke legetøj under en plaid eller viskestykke, og så skal hun grave det frem.

Viskestykke krøllet sammen med mad i folderne er også et nemt hit, men den idé kender du nok.

Toffi elskede også indkaldsleg, hvor man står 2 mennesker og kalder på skift. Og det kan jo gøres sværere med større afstand og usynlighed. Det gør jo ikke noget at han galopperer rundt indendørs, når han ikke bliver ret stor, det er begrænset hvad han kan vælte.

Og husk fiffet med tørfoder i en tom, åben gajolæske. Det er stadig -den dag i dag- sådan Toffi foretrækker at spise tørfoder på! -Men det er sket med at lade jeres egen galolæsker ligge og flyde så :wink:

 

Tak for idéerne

Det er bare ikke altid det duer med mad-aktivitetslege - han gider næsten aldrig (stort set kun morgen, middag, aften) have lidt af hans tørfoder. Tørfoderet bliver meget nemt for kedeligt for ham... og vil ikke proppe ham med endnu flere godbidder. Han får allerede så mange fordi der er så mange nye ting man skal have godbidder til.

[Gæst Ninjamor]

Du er vidst ved at have styr på det ikke?

 

Det er noget af en balance gang at dække behovene for kontakt, men ikke for meget, for der skal også trænes selvstændighed

 

 

Hvad leger i?

 

Vi "leger" søg, papirsrulle med mad i og så har han en masse tyggeting og en bold (som vi ikke leger vildt med - han ligger og tygger i tingene og jeg roser). Nogle gange leger han selv ruskelege, hvor han finder noget af hans legetøj og smider rundt med og rusker rigtig meget - dræberhvalp

 

Men synes egentlig det er svært at finde rolige hvalpelege... :?

 

Toffi er meget glad for når hun ser os gemme et stykke legetøj under en plaid eller viskestykke, og så skal hun grave det frem.

Viskestykke krøllet sammen med mad i folderne er også et nemt hit, men den idé kender du nok.

Toffi elskede også indkaldsleg, hvor man står 2 mennesker og kalder på skift. Og det kan jo gøres sværere med større afstand og usynlighed. Det gør jo ikke noget at han galopperer rundt indendørs, når han ikke bliver ret stor, det er begrænset hvad han kan vælte.

Og husk fiffet med tørfoder i en tom, åben gajolæske. Det er stadig -den dag i dag- sådan Toffi foretrækker at spise tørfoder på! -Men det er sket med at lade jeres egen galolæsker ligge og flyde så :wink:

 

Tak for idéerne

Det er bare ikke altid det duer med mad-aktivitetslege - han gider næsten aldrig (stort set kun morgen, middag, aften) have lidt af hans tørfoder. Tørfoderet bliver meget nemt for kedeligt for ham... og vil ikke proppe ham med endnu flere godbidder. Han får allerede så mange fordi der er så mange nye ting man skal have godbidder til.

 

Måske skulle du tilvælge separationstræning med lækre godbidder og fravælge lidt af det andet, alt det andet du skriver Pero får godbidder for.

 

Det vigtigste for mig ville være, at grundlægge en god alenehjemmevane.

 

Hvis han fravælger foderet for at følge med dig, er det helt klart der, du skal sætte ind nu.

Det er så ærgerligt at stå med et stort separationsproblem om 6 måneder, fordi du ikke har fået lagt energien det rette sted

Det er ligeledes vigtigt, at han VED du går, så han er bevidst om at han er alene, ellers sker der inge indlæring af dette, som du selv er inde på.

 

Så, lækre godbidder og en kasse med legesager at gemme godbidderne i. Og så ud af døren.

 

Piberi er tegn på "utilfredshed"/utryghed og det skal han hurtigst muligt komme over

[Gæst PPP-Pero]

Måske skulle du tilvælge separationstræning med lækre godbidder og fravælge lidt af det andet, alt det andet du skriver Pero får godbidder for.

 

Det vigtigste for mig ville være, at grundlægge en god alenehjemmevane.

 

Hvis han fravælger foderet for at følge med dig, er det helt klart der, du skal sætte ind nu.

Det er så ærgerligt at stå med et stort separationsproblem om 6 måneder, fordi du ikke har fået lagt energien det rette sted

Det er ligeledes vigtigt, at han VED du går, så han er bevidst om at han er alene, ellers sker der inge indlæring af dette, som du selv er inde på.

 

Så, lækre godbidder og en kasse med legesager at gemme godbidderne i. Og så ud af døren.

 

Piberi er tegn på "utilfredshed"/utryghed og det skal han hurtigst muligt komme over

 

Tak for dit svar!

Jeg er også ved at indse, at alt kan læres senere, lige nu er det alene-hjemme-træningen, der er det absolut vigtigste!

 

Men hvad gør jeg når lækre godbidder ikke er interessante? Når jeg først er nået dertil, hvor han vælger godbidder over mig, så har jeg jo noget at arbejde med. Lige nu føler jeg mig rimelig magtesløs, når han er uinteresseret i dem.

 

EDIT: Han ved godt at jeg går - siger "vi ses" og går. Inden når jeg som regel at få øjenkontakt med ham - eller kan se at han kigger op. Derefter lægger han sig ned igen.

Det er bare som om det kun virker når han er for træt til at "gide" gå efter mig...

[Gæst PPP-Pero]

Hjælp

Jeg begynder godt nok at stresse over det her alene hjemme...

[Gæst Vivi]

Har du prøvet de superinteressante usunde godbidder der findes på markedet?

Frolic f.eks. virker vist på de fleste hunde, og kan skæres ud i mange bittesmå.

Selvom de er usunde, går det vel nok i en kortere periode.

Hvis du kan finde noget, han nærmest vil dø for at få tænderne i, kan han vel ikke andet end forbinde afsked med noget positivt.

 

Og så KUN bruge disse -efter hans mening overlækre- godbidder i alene-situationen, og ikke i andre situationer.

 

Gad vide om der er forskel på hvor meget hvalpe "snakker". Jeg mener, måske kan hans søster f.eks. have nøjagtig den samme følelse inden i sig, og det bare ikke kommer til udtryk så vi opdager det. Og dermed ville vi mennesker have nemmere ved at lave alene-træning med hende, fordi vi ikke hører/ser hendes signal. Men i virkeligheden kunne deres indre følelse være helt den samme. Vi mennesker oplever bare Pero´s følelse meget stærkere, fordi han udtrykker den anderledes.

 

Det var bare lidt lommefilosofi, ved ikke om jeg er helt på afveje.

[Gæst PPP-Pero]

Har du prøvet de superinteressante usunde godbidder der findes på markedet?

Frolic f.eks. virker vist på de fleste hunde, og kan skæres ud i mange bittesmå.

Selvom de er usunde, går det vel nok i en kortere periode.

Hvis du kan finde noget, han nærmest vil dø for at få tænderne i, kan han vel ikke andet end forbinde afsked med noget positivt.

 

Og så KUN bruge disse -efter hans mening overlækre- godbidder i alene-situationen, og ikke i andre situationer.

 

Lige nu bruger vi kyllingetern, skåret i bitte bittesmå stykker. Dem får han kun når vi enten er ude at gå eller han skal øve at være alene. Det fanger også han opmærksomhed, men problemet er, at han begynder at pive når han ikke synes det er interessant mere eller der ikke er mere - og det er svært at have godbidder og appetit til 6 timers aktivering.

 

Det optimale ville være hvis han bare lagde sig til at sove bagefter, men det er simpelthen umuligt. Han begynder bare at pive helt vildt.

 

Gad vide om der er forskel på hvor meget hvalpe "snakker". Jeg mener, måske kan hans søster f.eks. have nøjagtig den samme følelse inden i sig, og det bare ikke kommer til udtryk så vi opdager det. Og dermed ville vi mennesker have nemmere ved at lave alene-træning med hende, fordi vi ikke hører/ser hendes signal. Men i virkeligheden kunne deres indre følelse være helt den samme. Vi mennesker oplever bare Pero´s følelse meget stærkere, fordi han udtrykker den anderledes.

 

Det var bare lidt lommefilosofi, ved ikke om jeg er helt på afveje.

 

Det er lige præcis det jeg har tænkt meget på!!! For Pero "snakker" meget og det er derfor jeg har svært ved at finde ud af, hvor seriøst jeg skal tage han piveri. Han piver også for opmærksomhed og nogle gange også når han leger med sine ting.

 

Det er derfor interessant hvis man kunne prøve at gå og se hvor lang tid han pev - om han blev ved eller stoppede og gav sig til at lave noget andet efter nogen tid. Men hvis han ikke stoppede ville den lille test jo være ret traumatiserende for ham - så ville det ikke være utilfredshed, men utryghed.

[Gæst Vivi]

Har du prøvet de superinteressante usunde godbidder der findes på markedet?

Frolic f.eks. virker vist på de fleste hunde, og kan skæres ud i mange bittesmå.

Selvom de er usunde, går det vel nok i en kortere periode.

Hvis du kan finde noget, han nærmest vil dø for at få tænderne i, kan han vel ikke andet end forbinde afsked med noget positivt.

 

Og så KUN bruge disse -efter hans mening overlækre- godbidder i alene-situationen, og ikke i andre situationer.

 

Lige nu bruger vi kyllingetern, skåret i bitte bittesmå stykker. Dem får han kun når vi enten er ude at gå eller han skal øve at være alene. Det fanger også han opmærksomhed, men problemet er, at han begynder at pive når han ikke synes det er interessant mere eller der ikke er mere - og det er svært at have godbidder og appetit til 6 timers aktivering.

 

Nej, og det erbestemt heller ikke meningen at hunden skal have underholdning til 6 stive timer. Det skal bare være sådan at det bliver en positiv ting at blive forladt, fordi det forbindes med noget positivt.

 

Det optimale ville være hvis han bare lagde sig til at sove bagefter, men det er simpelthen umuligt. Han begynder bare at pive helt vildt.

 

Gad vide om der er forskel på hvor meget hvalpe "snakker". Jeg mener, måske kan hans søster f.eks. have nøjagtig den samme følelse inden i sig, og det bare ikke kommer til udtryk så vi opdager det. Og dermed ville vi mennesker have nemmere ved at lave alene-træning med hende, fordi vi ikke hører/ser hendes signal. Men i virkeligheden kunne deres indre følelse være helt den samme. Vi mennesker oplever bare Pero´s følelse meget stærkere, fordi han udtrykker den anderledes.

 

Det var bare lidt lommefilosofi, ved ikke om jeg er helt på afveje.

 

Det er lige præcis det jeg har tænkt meget på!!! For Pero "snakker" meget og det er derfor jeg har svært ved at finde ud af, hvor seriøst jeg skal tage han piveri. Han piver også for opmærksomhed og nogle gange også når han leger med sine ting. Hvordan piver han når han leger med sine ting? Er det hvis han vil have jer med i legen eller?

 

Det er derfor interessant hvis man kunne prøve at gå og se hvor lang tid han pev - om han blev ved eller stoppede og gav sig til at lave noget andet efter nogen tid. Men hvis han ikke stoppede ville den lille test jo være ret traumatiserende for ham - så ville det ikke være utilfredshed, men utryghed.

 

Jeg har tænkt det samme HVIS det skulle gøres (spørg lige Irene først) så kunne man måske forestille sig at du brugte badeværelset til at være i, hvor han vel allerede nu har en grundig erfaring i at du ikke forsvinder i.

 

Du kunne også prøve at ringe til opdrætteren, og høre om han f.eks. også brugte det at pive meget i forskellige situationer der hos dem. For det kunne vel ikke være noget racebetinget? Chíhuahuas har jo det med at hver gang de ser et knælende menneske, så hopper de op på skødet. Første gan jeg oplevede det hos Toffi´s opdrætter, tolkede jeg det som at hans hunde var utrolig trygge ved mennesker, og jeg havde chi-tække. Men siden fandt jeg ud af at sådan er chiér bare generelt, overfor alle :wink:

 

Se op med grønt:)

[Gæst PPP-Pero]

Har du prøvet de superinteressante usunde godbidder der findes på markedet?

Frolic f.eks. virker vist på de fleste hunde, og kan skæres ud i mange bittesmå.

Selvom de er usunde, går det vel nok i en kortere periode.

Hvis du kan finde noget, han nærmest vil dø for at få tænderne i, kan han vel ikke andet end forbinde afsked med noget positivt.

 

Og så KUN bruge disse -efter hans mening overlækre- godbidder i alene-situationen, og ikke i andre situationer.

 

Lige nu bruger vi kyllingetern, skåret i bitte bittesmå stykker. Dem får han kun når vi enten er ude at gå eller han skal øve at være alene. Det fanger også han opmærksomhed, men problemet er, at han begynder at pive når han ikke synes det er interessant mere eller der ikke er mere - og det er svært at have godbidder og appetit til 6 timers aktivering.

 

Nej, og det erbestemt heller ikke meningen at hunden skal have underholdning til 6 stive timer. Det skal bare være sådan at det bliver en positiv ting at blive forladt, fordi det forbindes med noget positivt.

 

Ja, nemlig. Desværre virker maden ikke rigtig på Pero. Han er vist ikke specielt madglad Jo, de første 30 sekunder, men så bliver det for kedeligt... Dét at jeg går er måske fint nok for ham, men det at jeg ER væk og bliver væk er træls... Kan virkelig ikke se hvordan jeg skal gribe det an.

 

 

Det optimale ville være hvis han bare lagde sig til at sove bagefter, men det er simpelthen umuligt. Han begynder bare at pive helt vildt.

 

Gad vide om der er forskel på hvor meget hvalpe "snakker". Jeg mener, måske kan hans søster f.eks. have nøjagtig den samme følelse inden i sig, og det bare ikke kommer til udtryk så vi opdager det. Og dermed ville vi mennesker have nemmere ved at lave alene-træning med hende, fordi vi ikke hører/ser hendes signal. Men i virkeligheden kunne deres indre følelse være helt den samme. Vi mennesker oplever bare Pero´s følelse meget stærkere, fordi han udtrykker den anderledes.

 

Det var bare lidt lommefilosofi, ved ikke om jeg er helt på afveje.

 

Det er lige præcis det jeg har tænkt meget på!!! For Pero "snakker" meget og det er derfor jeg har svært ved at finde ud af, hvor seriøst jeg skal tage han piveri. Han piver også for opmærksomhed og nogle gange også når han leger med sine ting. Hvordan piver han når han leger med sine ting? Er det hvis han vil have jer med i legen eller?

Bare sådan lidt småpiveri indimellem. Han lyder utilfreds, men kan ikke se hvorfor. - og nogle gange logrer halen imens!!

 

Det er derfor interessant hvis man kunne prøve at gå og se hvor lang tid han pev - om han blev ved eller stoppede og gav sig til at lave noget andet efter nogen tid. Men hvis han ikke stoppede ville den lille test jo være ret traumatiserende for ham - så ville det ikke være utilfredshed, men utryghed.

 

Jeg har tænkt det samme HVIS det skulle gøres (spørg lige Irene først) så kunne man måske forestille sig at du brugte badeværelset til at være i, hvor han vel allerede nu har en grundig erfaring i at du ikke forsvinder i.

 

Du kunne også prøve at ringe til opdrætteren, og høre om han f.eks. også brugte det at pive meget i forskellige situationer der hos dem. For det kunne vel ikke være noget racebetinget? Chíhuahuas har jo det med at hver gang de ser et knælende menneske, så hopper de op på skødet. Første gan jeg oplevede det hos Toffi´s opdrætter, tolkede jeg det som at hans hunde var utrolig trygge ved mennesker, og jeg havde chi-tække. Men siden fandt jeg ud af at sådan er chiér bare generelt, overfor alle :wink:

 

Badeværelset er faktisk ikke engang bedre end alt andet. Det er som om han godt ved at jeg kommer igen, men at han synes det skal være NU lige pludselig og derfor piver han.

Lige før lå han og sov inde i stuen mens jeg sidder her ved computeren i vores anden stue/kontor. Det gik fint, lige indtil han vågner, så piver han og piver han... Gid han kunne finde på noget at lave i stedet! Det er som om han er fuldstændig ligeglad med hvad der er af ting han kan lege med eller hvad der er han kan spise. Det hele handler KUN om at jeg ikke er der!

 

Mht. opdrætteren så ved jeg ikke om det er noget hun kan svare på. Det er ikke noget der ligger til racen, så meget ved jeg. Og de gange jeg har været deroppe har de været stille og rolige.

 

Se op med grønt:)