Hop til indhold

Snapper efter andre hunde


Gæst Sms HUND 1
 Share

Recommended Posts

Gæst Sms HUND 1

Hej

Jeg har en westie der lige har rundet de 9mdr. Efter hendes første løbe tid skete det fantastiske at hun blev utroligt glad for godbidder samtidig med vi fandt nogen "guld godbidder". Aldrig har hun været så god til at lystre som efter vi fik købt dem, og det er jo fantastisk.

 

Der er dog det at vi tit har hende løs sammen med andre hunde og hvis jeg giver hende en godbid med andre løse hunde i nærheden (eller er i gang med at finde godbidden i lommen, eller bare ligner en der vil give hende én) snapper hun efter andre hun efter dem. Det er vel umiddeltbart forståeligt da hunde vil kæmpe for at komme til maden. Problemet er dog, at det har bredt sig til at hvis jeg sidder på hug og snakker med andre hunde, kommer hun over og snapper efter dem. Hvis jeg siger NEJ når hun gør det, og skubber hende væk, er det også sket hun har "bidt" i den hånd der skubber hende. Det skal siges hun overhovedet ikke bider hårdt, og det er bare en markering.

 

Det virker lidt som om hun er jaloux, men mon ikke det bunder i hun tror der er godbidder i luften, og ingen andre må få dem. Hvis jeg ikke snakker med de andre hunde, har hun ingen problemer med dem.

 

Har i nogen gode ideer til hvordan man kan imødekomme den adfærd? Det eneste jeg kan komme i tanke om er at skære kraftigt ned på godbidderne. Vi er i forvejen holdt op med at give hende godbider "bare" for at komme hen til os uden vi kalder. Hun var ikke særlig god til at komme før, og vi vil selvfølgeligt gerne beholde hendes lydighed. På nuværende tidspunkt får hun kun godbidder hvis hun har gjort noget for dem. Fx. får hun altid en godbid når hun kommer hvis vi har kaldt, men selv om vi ikke har givet nogen kommandoer når jeg sidder og snakker med de andre, gør hun det samme. (har godbidder i lommen, så hun kan måske lugte dem?)

 

En sidste ting der måske kan ha indfyldelse er at hun jo som sådan er blevet voksen, men hun hilser stadig på de andre hunde som om hun var en hvalp. Hun hopper helt op i hovedet af dem og slikker dem i mundvigen. Nogen gange bliver de andre hunde lidt voldsomme ved hende, og nogen gange er det sket at to hunde er i gang med at møfle hende inden vi får det stoppet. Når det bliver for voldsomt får vi dem skildt ad, og vi er ret opmærksomme på det.

 

Hænger hendes snappen efter andre (når jeg kun snakker med andre hunde) sammen med hun tror der er godbidder og hun VIL ha godbidderne for sig selv? Er det en magt demonstration over for andre hunde nu hvor hun er tæt på mig og føler sig mere tryg, eller er det fordi hun er usikker på de andre?

 

Håber i har nogen gode bud :)

Mvh

Brian

Link til indlæg
Del på andre sites

En sidste ting der måske kan ha indfyldelse er at hun jo som sådan er blevet voksen, men hun hilser stadig på de andre hunde som om hun var en hvalp. Hun hopper helt op i hovedet af dem og slikker dem i mundvigen. Nogen gange bliver de andre hunde lidt voldsomme ved hende, og nogen gange er det sket at to hunde er i gang med at møfle hende inden vi får det stoppet. Når det bliver for voldsomt får vi dem skildt ad, og vi er ret opmærksomme på det.

jeg har ikke noget direkte bud, men en hund der er 9 måneder er ikek voksen :) den er lige ved at blive teenager. en tommelfinger regel jeg har lært omkring hunde op til 20 måneder er at hver måned tæller som 1 menneske år, så din hund er 9 år=et barn på 9.

Så hun er altså stadigvæk en hvalp og vil være det nogle måneden inden hun bliver "unghund" og så voksen om 1 års tid.

 

Ja pas på ikke at stoppe hundene for hurtigt, de skal kunne finde ud af det indbyrdes dog uden de bider.

At hun slikker dem i mundvigen er et tegn på underkastelse, så spørgsmålet er om de andre hunde forstår det signal.

Ved ikke hvor gamle de andre hunde er? men nogle voksne hunde er ikke meget for overglade hvalpe.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Sms HUND 1

Vi prøver også på at lade dem klare det selv, men selv om hun ligger på ryggen og har givet op, er det ikke altid de andre stopper. Alderen og racen svinger meget på de andre hunde.

 

Med hensyn til snappen, fandt jeg ud af i dag at hun gør det ved alle. Hvis en anden hundeejer giver godbidder til sin hund, og også gir hende, begynder hun at snappe efter den anden hund.

 

Jeg blev forslået at sidde sammen med en anden hund, mens vi holdte dem begge på god afstand, og så fodre dem én af gangen. På den måde vil hun forhåbentligt finde ud af at der er godbidder til alle og man ikke skal slås for dem?

 

Jeg prøvede det kort, men hun var meget utålmodig og "bed" (markerede) også i den hånd der holdte hendes halsbånd (Min egen hånd). Hvis jeg fortsætter med at træne det på den måde og hun ender med at bide mig rigtigt, har i så nogen forslag til hvad det korrekte vil være?

Min nuværende reaktion vil nok være at tage hende i nakken, ligge hende ned, råbe højt og se hende i øjnene. Så vidt jeg har forstået vil hunde ikke bide lederen med mindre de vil overtage positionen og får de først held til at bide en (overlagt) uden konsekvenser vil de kunne ende med at overtage styrringen (er det korrekt forstået?).

Jeg har absolut ikke lyst til at komme dertil, så hvis der er bedre alternativer, vil jeg meget gerne høre dem.

 

Jeg spurgte en hundetræner engang hvad man skulle gøre hvis hunden bed en, hvortil svaret var at man "skulle bare undgå at komme i den situation", et svar jeg syntes var forholdsvist ubrugeligt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Vi prøver også på at lade dem klare det selv, men selv om hun ligger på ryggen og har givet op, er det ikke altid de andre stopper. Alderen og racen svinger meget på de andre hunde.

 

Med hensyn til snappen, fandt jeg ud af i dag at hun gør det ved alle. Hvis en anden hundeejer giver godbidder til sin hund, og også gir hende, begynder hun at snappe efter den anden hund.

 

Jeg blev forslået at sidde sammen med en anden hund, mens vi holdte dem begge på god afstand, og så fodre dem én af gangen. På den måde vil hun forhåbentligt finde ud af at der er godbidder til alle og man ikke skal slås for dem?

 

Jeg prøvede det kort, men hun var meget utålmodig og "bed" (markerede) også i den hånd der holdte hendes halsbånd (Min egen hånd). Hvis jeg fortsætter med at træne det på den måde og hun ender med at bide mig rigtigt, har i så nogen forslag til hvad det korrekte vil være?

Min nuværende reaktion vil nok være at tage hende i nakken, ligge hende ned, råbe højt og se hende i øjnene. Så vidt jeg har forstået vil hunde ikke bide lederen med mindre de vil overtage positionen og får de først held til at bide en (overlagt) uden konsekvenser vil de kunne ende med at overtage styrringen (er det korrekt forstået?).

Jeg har absolut ikke lyst til at komme dertil, så hvis der er bedre alternativer, vil jeg meget gerne høre dem.

 

Jeg spurgte en hundetræner engang hvad man skulle gøre hvis hunden bed en, hvortil svaret var at man "skulle bare undgå at komme i den situation", et svar jeg syntes var forholdsvist ubrugeligt.

 

Det med at hunden bider har ikke meget at gøre med lederskabet.

 

Det er vist mere baseret på gamle tro om at lederskabet er oppefra og nedefter, en ren hakkeorden. Det er det ikke, det er nærmere nedefra og opefter (hundene vælger selv deres leder, som er den der er bedst egnet) og alle individer har deres egne små opgaver i flokken - men det er en længere beskrivelse.

 

Tænk hellere i de baner, at det din hund har succes med, det gentager hun.

 

Så hvis hun føler hun opnår noget ved at nappe ud efter dig, så gentager hun det (i dette tilfælde, mener hun sikkert at hun hurtigere får godbidden - lidt legesom med hunde, der trækker, de føler de komme hurtigere frem).

 

Så hvis din hun prøver at bide dig, vil mit umiddelbare forslag være denne atityde: Det er bare ærgeligt, ingen godbid til dig. Vende dig om og gå lidt væk og ignorer hende, hvis hun fortsat skaber sig.

Det samme hvis hun bider ud efter en anden, når den skal have godbid - hun må bare ikke få succes.

 

Dog forsøg at opnå så meget succes som muligt, dvs. giv hende en godbid i situationer, hvor hun sjældent vil reagere over for andre hunde og langsomt væn hende til at de må komme nærmere og nærmere. Øg langsomt hendes tillid til, at hun nok skal få godbidden, også selvom de andre får.

 

Håber det er forståeligt for det er ren teori - har aldrig selv stået i en sådan situation.

 

Og ellers kommer der sikkert nogle med mere erfaring på dette punkt :blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Sms HUND 1

Så hvis din hun prøver at bide dig, vil mit umiddelbare forslag være denne atityde: Det er bare ærgeligt, ingen godbid til dig. Vende dig om og gå lidt væk og ignorer hende, hvis hun fortsat skaber sig.

Det samme hvis hun bider ud efter en anden, når den skal have godbid - hun må bare ikke få succes.

 

Lyder fornuftigt :) Problemet er bare lidt, at folk bliver så svært negative når en fremmed hund kommer hen og bider deres hund når den får godbid. Men så vidt jeg kan forstå på dig er det ikke en dårlig ide med at træne på den måde jeg skrev? Altså med at holde dem hver for sig, og give dem skiftevis?

Link til indlæg
Del på andre sites

Lyder fornuftigt :) Problemet er bare lidt, at folk bliver så svært negative når en fremmed hund kommer hen og bider deres hund når den får godbid. Men så vidt jeg kan forstå på dig er det ikke en dårlig ide med at træne på den måde jeg skrev? Altså med at holde dem hver for sig, og give dem skiftevis?

 

Ja, altså, du skal bare huske sørge for, at din hunds tærskel helst ikke bliver overtrådt da det danner grund for at gøre hendes vane stærkere og det er hverken sjovt for ejere eller hund, hvis din hund jo bider eller markerer :???:

 

Så hvis du bare sørger for en langsom tilvænning, så vil jeg mene at den metode burde virke, ja :-)

 

Held og lykke med det :vinken:

Link til indlæg
Del på andre sites

hej:)

 

Min den ene hund er lidt ligesom din, hun har dog forbedret sig væsentligt på det sidste.

 

ja, din hund er godbidsfikseret og mit gæt er at hun har oplevet at hun har fået en godbid, når hun har "jaget" de andre væk.

 

Prøv at tænke efter om du ikke kan huske én eller flere gange hvor hun har fået en godbid efter at have jageten anden væk? Også de helt små ting tæller, som at hun bare stirrer på dem, går imellem og maser sig foran eller lignende. Min erfaring er nemlig at de fleste hundeejere reagere på sådan en hund som din ved at sige, jaja, du skal nok få og så give den noget!

 

Og det behøver jo ikke være dig, det kan være en af de andre hundejere.

 

For at løse det eller i hvertfald gøre det bedre, skal du informere de andre hundeejere om venligst ikke atgive godbidder til deres hund, hvis din er i nærheden og ligeledes skal du heller ikke give din nogen, hvis der er andre hunde tæt på.

 

Og prøv at få en eller flere af de andre hundeejere til at være med til at i tager jeres hunde i snor, så i kan træne "godbidsgivning" uden at de er for tæt på hinanden. Hun skal opleve at der ikke er konkurrence om maden, selvom der er andre hunde tæt på.

 

Lad være at kalde på hende, hvis de andre følger med. Når i skal gå, så lad de andre tage deres i snor først, så du kan kalde til sidst uden at der kommer nogen og blander sig.

Og så lær hende at komme hvis en af de andre giver deres hund opmærksomhed, så du har en mulighed for at kalde hende væk,hvis hun er på vej mod en godbidsgiver;-)

 

Indøv et "slut ikke flere godbidder" signal og vær 100 procent konsekvent. Hun skal vide at nu er der apsolut ingen mulighed for guf, så hun ikke behøver vogte dig uden du giver noget.

 

Lad være at snakke med de andre hunde, før i har noget af dette på plads.

Som du selv siger, så associerer hun det at du klapper på de andre, med at der kommer godbidder og det er for spids en situation for hende lige nu.

 

Og hun bider dig ikke. Bid er når der går hul, så det hun gør er en markering, der somend bare betyder at hun ikke vil holdes, men hen til de andre. Og så er hun ophidset i situationen, hvilket gør hende skrappere end normalt.

At smide hende ned som du overvejer, vil bare gøre hende endnu mere usikker i situationen.

Prøv i stedet at lære hende at komme også i den situation evt ved at du løber din vej, så hun følger med dig.

 

Skulle hun hakke du efter nogen, så fratag hendedet hun ønsker lige der.. Og det er formentlig chancen om godbidder. Så vend dig væk og gå fra hende og bed de andre ejere vende sigfra hende, hvis hun gør det i deres nærhed.

Det skal være sådan, "Snapper du?, når så før du i hvertfald ikke noget!! hej hej!"

 

Du er kort sagt nødt til at være lidt forudseende og tage situationerne i opløbet istedet for at lade dem udvikle sig:-D

 

Pøj pøj med det ogjeg hører gerne om det virker:)

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor

Der er min erfaring at småterriers og de andre rottehunde er utroligt ressourcebevidste og oftest ikke kan gå mellem andre (fremmede) hunde i fordragelighed når der er optræk til guf.

 

Det er desværre også helt almindeligt at de gør som din - holder andre væk fra sit menneske og/eller den person som har godbidder.

 

På mine træningskurser er der derfor kun yderst sjældent mulighed for fælles godbidsøg når der er en af disse hunde på holdet.

 

Du vil iøvrigt intet vinde, andet end din unghunds mistillid, ved den strategi du spørger til hvis hun bider.

 

Undgå situationen og hav hende i line hvis situationerne ikke kan undgås.

 

Øv på lidt afstand af andre og øv ligeledes med din hund i line at du kan give andre hunde godbidder.

 

Ros hende for ro og ignorer uhensigtsmæssig adfærd, men sørg naturligvis for at hun ikke kan komme til den anden hund. Dette kan du gøre ved at træde ind imellem med front mod din egen hund.

Dermed udnytter du din krops dominans og det svarer de fleste hunde gerne fint på. Træd evt. et skridt imod hende hvis hun fortsætter med udfaldene mod den anden hund.

 

Træn øjenkontakt og et forbudsord så du kan stoppe en situation.

 

Og vær opmærksom på at jo mere hun "slipper afsted med" des mere vil hun forsøge at udvide grænserne, det er meget opportunistiske hunde disse små terriers (jeg har selv haft cairn) og de vil altid forsøge at få endnu mere ud af situationen.

Så det bør stoppes.

 

Vær aldrig hård overfor din terrier, men fast, bestemt og kærlig, så mister du ikke hendes tillid.

 

Ryger tilliden først fra en lille terrier kan det være næsten umuligt at vende pga. dens selvstændige væsen

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Sms HUND 1

Hej, og tak for de hurtige og gode besvarelser.

Da jeg snakkede om at tage fat i hende, var det også i yderste tilfælde hvor der virkelig var tale om et bid. Heldigvis kommer vi aldrig derud, det er jeg overbevist om :)

 

Når jeg tænker mig om, har jeg muligvis kaldet hende til mig (og som regl kommer der en 2-3 andre hunde også) og givet hende en godbid når hun møvrede sig frem mellem de andre. I bedste mening tænkte jeg at så kunne de andre lære at de ikke fik noget af mig, og min hund kunne lære den nok skulle få uanset om der var andre hunde, men kan godt se det måske nok er det der har givet bag-slag...

 

For at undgå situationen har jeg på det sidste begyndt at gå bagud når hun kommer (efter indkald) så de andre hunde er lidt væk, skynde mig at gi hende godbidden og komme op og stå normalt igen med siden til hende. På den måde ved hun der ikke er mere at hente.

 

Jeg vil være mere opmærksom på hendes kropssprog over for andre, og selvom hun kommer ved indkald får hun ikke noget hvis hun bliver bisset over for de andre hunde. På nuværende tidspunkt har vi bare været lykkelige over hun er blevet så god til at komme, så vi har helt overset det andet.

 

Jeg vender tilbage om et par uger, når jeg får set om det har nogen virkning. Hun er meget lærernem, så håber da på det bliver til at få gennemført.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Sms HUND 1

En lille opdatering.

Vi har været afsted igen og ladet hundene lege et par gange. Vi har trappet ned på godbiderne og trænet lidt. Hun kan nu sagtens løbe rundt om os uden problemer. Der er dog stadig problemer med hvis man giver hende, men det tager jo også lidt tid.

 

Hun er dog også begyndt på at være meget vogtende med andre ting som kan virke lidt besynderligt. Hun er fx fuldstændig lige glad med pinde, men hvis en stærkere hund (en hund hun heller ikke ville snappe efter for godbidder) har en pind, og hun derefter får fat i den passer hun meget på den.

 

Vi prøvede i dag at hun tæskede en lille hvalp på 3-4mdr fordi den havde prøvet på at tage hendes pind. Det lød voldsomt, men selvfølgeligt vil en lille hvalp også give lyd fra sig når sådan noget sker.

 

Vi har snakket om at det muligvis hænger sammen med hun ikke kan finde ud af om hun er voksen eller hvalp. Hun slikker de andre hunde i mundvigen, men er overhovedet ikke tolerent over for hvalpe.

 

Håber lidt på det er en periode her i teenage tiden, men vi ender nok med at finde en træner/behandler.

Redigeret af Sms HUND 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...