knurre af os når hun spiser ben?

[Gæst Nalle24]

Har en Golden tæve(Luna på 7 måneder)

 

Hun knurre af os når hun har fået et ben at spise? Vi kan ikke gå forbi hende uden knurre af os? selv om vi ikke tager det fra hende.. er der nogen gode råd at gi?

 

Hilsen Nadja

[Gæst anne-marie]

Ja

 

I har næsten lige overtaget hende ikke?

 

Hvordan træner og opdrager i?

 

Det er naturligt at en hund forsvarer sine ressourcer, hun er ikke aggressiv, hun siger bare at dette er altså hendes, og det skal i respektere

 

Men, i kan arbejde med hendes tillid til at i ikke tager hendes mad/ben

 

Hvordan har hun det med mad?

[Gæst Ninjamor]

Har en Golden tæve(Luna på 7 måneder)

 

Hun knurre af os når hun har fået et ben at spise? Vi kan ikke gå forbi hende uden knurre af os? selv om vi ikke tager det fra hende.. er der nogen gode råd at gi?

 

Hilsen Nadja

 

I viser hende bedst at I ikke vil tage hendes ben ved at undgå at se på hende, styre skråt forbi hende ved passering og i så stor afstand at hun ikke knurrer, nedsætte tempoet og faktisk ignorere hende.

Det er hvad en anden hund ville gøre fordi den ville vide, at hendes knurren er opstået pga. utryghed.

 

Lad hende have knoglen på så stort et område som muligt, så I undgår at hun føler sig trængt af jer. Giv hende ro til at nyde knoglen i fred.

 

Og så kan I sideløbende øve tillid ved at lade hende tygge på en mindre attraktiv tyggeting, som I holder fast i. Uden at røre hunden.

Ved at tilbyde hende at dele på denne måde vinder I hendes tillid.

 

Gradvis bliver de tyggeting I "deler" med hende mere attraktive for til sidst at være en lækker saftig knogle.

 

I kan også "bytte" de mindre attraktive tyggeting for en knogle.

[Gæst Nalle24]

Tak for de gode svar.

 

Vi opdrager hende som en del af flokken(familien)

 

Vi spiser først og så for hun mad efter os..

 

Hun får kun tør kost,og det spiser hun meget fint,det ville sige hun sluger det ikke,og der kan godt stå en rest fra morgen/aftens maden.så hun er forslugen :wink:

[Gæst Nalle24]

så hun er ikke forslugen ! skulle der stå..

[Gæst Nalle24]

orv ja glemte lige at svare på et spørsmål:Vi har haft hende i en måned :wink:

[Gæst anne-marie]

Tak for de gode svar.

 

Vi opdrager hende som en del af flokken(familien)

 

Vi spiser først og så for hun mad efter os..

 

Hun får kun tør kost,og det spiser hun meget fint,det ville sige hun sluger det ikke,og der kan godt stå en rest fra morgen/aftens maden.så hun er forslugen :wink:

Jeg tror at du hentyder til de regler der siger at hunden ikke må få mad først osv..

 

Hvordan gør i og hvor mange af de regler overholder i?

[Gæst Nalle24]

Hver morgen får hun mad kl 8.00,hun sætter sig og venter på vi siger værsgo,og det samme om aften..og så får hun fred til at spise,hun spiser aldrig helt op,hverken af sin morgen eller aftensmad..

Så reglen med hendes mad blir altid overholdt..

[Gæst anne-marie]

I giver hende ikke fodersøg på græsplænen?

 

Reglerne med at hunden skal spise sidst, ikke må ligge i seng og møbler fordi den så tror den bestemmer osv..

 

De er noget gammeldags, der ikke har noget mening for hunden, så det var mere det jeg tænkte, om i er blevet rådgivet i de gammeldags metoder

 

Jeg kan anbefale et par bøger, her er også en masse inspiration til aktivering og sjov træning, og de kan reserveres på biblioteket

 

Lone Greva, Familiehunden

Christina Bruun, Hundeliv og hverdagstræning

Anders Hallgren, Forstår du din hund?

 

Selvom jeg er ''gammel'' hundeejer, så lærer jeg meget af at læse bøger, så kan kun anbefale det

[Birgitta]

I giver hende ikke fodersøg på græsplænen?

 

Reglerne med at hunden skal spise sidst, ikke må ligge i seng og møbler fordi den så tror den bestemmer osv..

 

De er noget gammeldags, der ikke har noget mening for hunden, så det var mere det jeg tænkte, om i er blevet rådgivet i de gammeldags metoder

 

Jeg kan anbefale et par bøger, her er også en masse inspiration til aktivering og sjov træning, og de kan reserveres på biblioteket

 

Lone Greva, Familiehunden

Christina Bruun, Hundeliv og hverdagstræning

Anders Hallgren, Forstår du din hund?

 

Selvom jeg er ''gammel'' hundeejer, så lærer jeg meget af at læse bøger, så kan kun anbefale det

 

Næ... Reglerne er ikke specielt gammeldags. Der er bare forskellige meninger indenfor fagkredse om, hvad der er "rigtigt" og "forkert".

 

Selv undgår jeg helst at sværge til ÉN bestemt form for opdragelse. Ligesom med børn så skal opdragelsen tilpasses det enkelte individ. Synes jeg altså.

 

.....Jeg tror ikke, at noget altid er rigtigt eller forkert.

[Gæst Ninjamor]

[quote name="Birgitta

Næ... Reglerne er ikke specielt gammeldags. Der er bare forskellige meninger indenfor fagkredse om, hvad der er "rigtigt" og "forkert".

 

Selv undgår jeg helst at sværge til ÉN bestemt form for opdragelse. Ligesom med børn så skal opdragelsen tilpasses det enkelte individ. Synes jeg altså.

 

.....Jeg tror ikke, at noget altid er rigtigt eller forkert. [/quote]

Jeg tror, jeg har spurgt tidligere: Mener du det?

 

Jo reglerne ER gammeldags, på den måde at de kom frem efter studier af indepærrede dyr for mange år siden. Først og fremmest høns, hvor man så en markant hakkeorden i lige linie nedad.

 

Så iagttog man ulve i små indhegnede områder, frustrerede dyr som var sammenbragt fra forskellige flokke, og så aggressivitet som en "herskeform" og de regler nogle stadig hylder som at hunden skal spise sidst, ikke må være i niveau med ejer, ej være i møblerne og alt det der.

 

Efterfølgende har ulveforskere samlet en masse materiale som viser, at ulve i vild tilstand ikke har disse regler.

De lever mest i harmoni og fredelighed. Alt andet ville være uhensigtsmæssigt ift. overlevelsen.

 

Hunde har dem heller ikke, hvorfor skal vi så?

 

Etologerne/kynologerne som stadig følger med er ikke uenige om at disse regler ER gammeldags og totalt misforståede.

 

Så der er viden bag holdningen

[Birgitta]

Næ... Reglerne er ikke specielt gammeldags. Der er bare forskellige meninger indenfor fagkredse om, hvad der er "rigtigt" og "forkert".

 

Selv undgår jeg helst at sværge til ÉN bestemt form for opdragelse. Ligesom med børn så skal opdragelsen tilpasses det enkelte individ. Synes jeg altså.

 

.....Jeg tror ikke, at noget altid er rigtigt eller forkert.

Jeg tror, jeg har spurgt tidligere: Mener du det?

 

Jo reglerne ER gammeldags, på den måde at de kom frem efter studier af indepærrede dyr for mange år siden. Først og fremmest høns, hvor man så en markant hakkeorden i lige linie nedad.

 

Så iagttog man ulve i små indhegnede områder, frustrerede dyr som var sammenbragt fra forskellige flokke, og så aggressivitet som en "herskeform" og de regler nogle stadig hylder som at hunden skal spise sidst, ikke må være i niveau med ejer, ej være i møblerne og alt det der.

 

Efterfølgende har ulveforskere samlet en masse materiale som viser, at ulve i vild tilstand ikke har disse regler.

De lever mest i harmoni og fredelighed. Alt andet ville være uhensigtsmæssigt ift. overlevelsen.

 

Hunde har dem heller ikke, hvorfor skal vi så?

 

Etologerne/kynologerne som stadig følger med er ikke uenige om at disse regler ER gammeldags og totalt misforståede.

 

Så der er viden bag holdningen

 

...jeg prøver igen... (jeg har nogle problemer med at compusen laver indslaget i udu...

 

Men :

 

JA! det mener jeg: Noget er ikke altid "rigtig" eller "forkert".

 

Og når jeg hører ordet "gammeldags" i forbindelse til hundeopdragelse, så får jeg associationer om tæsk og snuder tværet ned i afføringen og sådan noget.

 

Jeg har selv haft stor glæde af at følge de ret enkle regler med at spise først, -også af Silkes mad- og gå først ud af døren. IKKE for at "kue" Silke, men tværtimod! Hun havde brug for at vide at jeg var parat til at være lederen, for HUN ville i hvert fald nødig have den rolle.

 

Hunde er forskellige. Og mennesker er forskellige. Og de enkelte situationer er forskellige.

 

Det er lige som om at mange mennesker i dag er så bange for konflikter, at man laver en masse teorier kun for at undgå dem. Det gælder både mht. hundeopdragelse, børneopdragelse og i andre forhold.

 

Men rigtig mange børn OG hunde har BRUG for regler og grænser.

Og hvor der er regler og grænser ER der også konflikter.

 

Vi kan IKKE lægge ansvaret for opdragelsen over på en eller ti bøger. Vi er nødt til at tage del og ansvar selv. Også selv om der kan opstå en konflikt. Og også selv om vi risikerer at tage fejl. Bøger kan også tage fejl. Men bøger har ikke et ansvar.

 

Det, vi kan gøre her på nettet, det er at fortælle om vores egne erfaringer, og hvad vi har læst og hvad vi tror og mener, -til hundeejere, der spørger om råd til problemer.

Men det er SPØRGEREN der må tage de endelige beslutninger om, hvad der er det bedste i lige netop den pågældende situation.

Det er IKKE op til OS at vurdere det, -især da vi jo slet ikke kender hunden. Heller ikke mennesket. Og sådan set heller ikke rigtig situationen...

 

Jeg VED, at de enkle lederregler fungerede for os. Så er jeg egentlig ligeglad med, om de er opfundet af en hønsegård eller i en frustreret ulveflok.

Men det betyder IKKE, at det nødvendigvis er godt for ALLE ALTID. Vi bruger jo heller ikke reglerne mere. Silke er voksen nu og hun er helt klar over sin egen meget vigtige rolle i vores lille flok.

 

Jeg tror egentlig, det er DET der kan gøre forskellen for en hund: Om den føler den er god til sin rolle.

Masser af masser af hunde HAR slet ikke nogen ide om, hvad deres rolle er.

 

[Gæst anne-marie]

Næ... Reglerne er ikke specielt gammeldags. Der er bare forskellige meninger indenfor fagkredse om, hvad der er "rigtigt" og "forkert".

 

Selv undgår jeg helst at sværge til ÉN bestemt form for opdragelse. Ligesom med børn så skal opdragelsen tilpasses det enkelte individ. Synes jeg altså.

 

.....Jeg tror ikke, at noget altid er rigtigt eller forkert.

Jeg tror, jeg har spurgt tidligere: Mener du det?

 

Jo reglerne ER gammeldags, på den måde at de kom frem efter studier af indepærrede dyr for mange år siden. Først og fremmest høns, hvor man så en markant hakkeorden i lige linie nedad.

 

Så iagttog man ulve i små indhegnede områder, frustrerede dyr som var sammenbragt fra forskellige flokke, og så aggressivitet som en "herskeform" og de regler nogle stadig hylder som at hunden skal spise sidst, ikke må være i niveau med ejer, ej være i møblerne og alt det der.

 

Efterfølgende har ulveforskere samlet en masse materiale som viser, at ulve i vild tilstand ikke har disse regler.

De lever mest i harmoni og fredelighed. Alt andet ville være uhensigtsmæssigt ift. overlevelsen.

 

Hunde har dem heller ikke, hvorfor skal vi så?

 

Etologerne/kynologerne som stadig følger med er ikke uenige om at disse regler ER gammeldags og totalt misforståede.

 

Så der er viden bag holdningen

 

Jeg er fuldstændig enig

 

I denmoderne forskning er der ingen tvivl overhovedet, de regler duer ikke, det kan godt være de virker, men man kan gøre noget der for hunden er meget bedre, og hvorfor så ikke gøre det?

 

Fx siger samme regelsæt at hunden ikke må tage kontakt!

 

Og det er rigtigt riigtigt skidt at gøre hvis man skal opbygge et godt tillidsforhold, idet hunden med sine snudepuf og oplæg til aktiviteter, netop viser sin ejer tillid og hengivenhed, og på den måde modarbejder man det man reelt ønsker, at styrke forholdet hund og mennesker imellem

 

Regelsættet, som bla anbefales af en såkaldt ''hundelytter'', er ikke godt, det bygger ikke på hundens natur

Tværtimod er det tiltider noget der minder om psykisk tortur.

 

Jeg vil i den forbindelse anbefale Anders Hallgrens Alfasyndromet, hvis man er åben overfor en diskusion og en gennemgang af forskning, af bla dette regelsæt og fk dominansbegrebet som også er grundigt misforstået

 

Hundene ønsker ikke at tage magten fra os, de vil gerne have et ordenligt og trygt flokliv

 

De skal have regler, men der metoder der gør det langt mere forståeligt for hunden

[Birgitta]

Som jeg siger, så handler det "regelsæt" IKKE!!! nødvendigvis om magt.

 

Og jeg er lodret IMOD at man bevidstløst skal bruge "regelsæt" --uanset om de er lavet af hundelyttere, Hallgren eller en hønsegård.

 

--Ligesom jeg er IMOD skråsikre meninger om at dette og hint er "det eneste rigtige".

 

-I enhver sammenhæng!

[Gæst anne-marie]

Som jeg siger, så handler det "regelsæt" IKKE!!! nødvendigvis om magt.

 

Og jeg er lodret IMOD at man bevidstløst skal bruge "regelsæt" --uanset om de er lavet af hundelyttere, Hallgren eller en hønsegård.

 

--Ligesom jeg er IMOD skråsikre meninger om at dette og hint er "det eneste rigtige".

 

-I enhver sammenhæng!

 

Det regelsæt er lavet til at holde hunden fra magtens tinde, og det har hele tiden været målet med at bruge det, så det kan godt være du ikke bryder dig om det, men det er altså historien omkring det

 

Men, reglerne skulle oprindeligt kun bruges til problemhunde, men de blev senere udbredt som en metode til alminelig opdragelse.

 

 

Man kan mene hvad man vil, du selvfølgelig også, men dette er nu engang en debat og derfor udveksler vi meninger:)

 

For mig er det vigtigt at metoderne forstås af hundene, at hundene vokser som individer, at hundene har tillid til deres mennesker, og det er det den moderne måde kan give hundene

 

De bygger på hundens natur, at lære hundesprog (på turistniveau) har virkelig betydet meget for mig, og det betyder meget for hundene at jeg nu forstår dem, forstår når deres grænser overskrides, forstår deres behov, det kan kun anbefales

[Gæst Nalle24]

Jeg ved ikke om det er en gammeldags at opdragelse,at hunden ikke må ligge i møbler/sengen.Vi i vores lille flok/familie er blevet enige i at det skal hun ikke.. hun har sin seng ved siden af vores,og sover ligeså godt i den..

Vi laver meget søg med hende,gemmer en masse godbidder rundt i haven,som hun bruger meget tid på at finde,selvfølgelig med masser ros(hun er bare dygtig :wink: ) hun er meget lære nem&villig,så vi skal til at gå spor med hende..

Jeg ville se om bøgerne du anbefaler er til at få på nettet,kan helt sikker bruge noget i dem :wink:

[Gæst anne-marie]

Jeg ved ikke om det er en gammeldags at opdragelse,at hunden ikke må ligge i møbler/sengen.Vi i vores lille flok/familie er blevet enige i at det skal hun ikke.. hun har sin seng ved siden af vores,og sover ligeså godt i den..

Vi laver meget søg med hende,gemmer en masse godbidder rundt i haven,som hun bruger meget tid på at finde,selvfølgelig med masser ros(hun er bare dygtig :wink: ) hun er meget lære nem&villig,så vi skal til at gå spor med hende..

Jeg ville se om bøgerne du anbefaler er til at få på nettet,kan helt sikker bruge noget i dem :wink:

 

Jeg mener bestemt ikke at det er gammeldags at lave en regel om at hunden ikke er i sengen, men kun hvis man gør det imod egen lyst fordi man tror at det afhjælper en adfærd, det gør det ikke

 

Det er fint at lave regler og være enige om det, det kan hunden godt lide

 

Dejligt at hun bruger sin næse og at hun gerne vil lære nyt

 

Jeg kan helt bestemt anbefale de bøger, det glæder mig at du er åben overfor det, der er gode forslag i dem om både det ene og det andet

[Gæst Perlen88]

Jeg ved ikke om det er en gammeldags at opdragelse,at hunden ikke må ligge i møbler/sengen.Vi i vores lille flok/familie er blevet enige i at det skal hun ikke.. hun har sin seng ved siden af vores,og sover ligeså godt i den..

Vi laver meget søg med hende,gemmer en masse godbidder rundt i haven,som hun bruger meget tid på at finde,selvfølgelig med masser ros(hun er bare dygtig :wink: ) hun er meget lære nem&villig,så vi skal til at gå spor med hende..

Jeg ville se om bøgerne du anbefaler er til at få på nettet,kan helt sikker bruge noget i dem :wink:

Om hunden må ligge i sengen/møblerne er en smagssag. Vores hunde kommer kun i min seng, sådan har vi valgt det.

 

Forældede holdninger er derimod at tro, at hunden tager magten hvis den får lov til det :wink: Det gør de ikke, det giver bare et bedre forhold mellem hund og ejer. Og ingen tvivl om at hunden nyder det

[Gæst Ninjamor]

.....Jeg tror ikke, at noget altid er rigtigt eller forkert.

 

Jeg tror, jeg har spurgt tidligere: Mener du det?

 

Det var såmænd mest ovenstående sætning jeg spørger til..

 

JA! det mener jeg: Noget er ikke altid "rigtig" eller "forkert".

 

Her er vi ikke enige.

 

Jeg mener, at det altid vil være forkert f.eks. at slå en hund, tilskrive den menneskelig forståelse og forvente den honorerer dette.

Eller at man behandler en hund uden skelen til dens baggrund som ulv, hundedyr, race og individ.

 

Og når jeg hører ordet "gammeldags" i forbindelse til hundeopdragelse, så får jeg associationer om tæsk og snuder tværet ned i afføringen og sådan noget.

 

Det er brutalitet og BEHØVER ikke være en faktor i gammeldags hundeopdragelse. Men godt nok at få ridset op hvad hver især mener

 

Jeg har selv haft stor glæde af at følge de ret enkle regler med at spise først, -også af Silkes mad- og gå først ud af døren. IKKE for at "kue" Silke, men tværtimod! Hun havde brug for at vide at jeg var parat til at være lederen, for HUN ville i hvert fald nødig have den rolle.

 

Je synes da at som grundregel er "først ud af døren" en praktisk sikkerhedsforanstaltning som også giver et vist mål af kontakt melle hund og ejer.

Hvad mener du, at det at du spiser først af din hunds mad giver jer?

 

Hunde er forskellige. Og mennesker er forskellige. Og de enkelte situationer er forskellige.

 

Jo, dog er hunde stadig hunde = samarbejdende flokdyr og dette bør ALTID tilgodeses i min verden.

 

Det er lige som om at mange mennesker i dag er så bange for konflikter, at man laver en masse teorier kun for at undgå dem. Det gælder både mht. hundeopdragelse, børneopdragelse og i andre forhold.

 

Øhhh, nåe... Kender jeg vist ikke lige til

 

Men rigtig mange børn OG hunde har BRUG for regler og grænser.

Og hvor der er regler og grænser ER der også konflikter.

 

Hunde SKAL have grænser. Ellers kender de jo ikke deres "verdens rammer" og vil enten blive utrygge eller søge at finde rammerne - grænserne.

 

Regler og grænser behøver ikke medføre konflikter.

Min erfaring er, at hvis reglerne og grænserne passer ind i hundes egne regelsæt samt er fornuftige (ikke grænseoverskridende, og HVIS grænseoverskridende så trænet positivt) så er der ingen konflikter.

Konflikter hund/menneske opstår efter min mening kun når mennesket er utydelig, inkonsekvent eller for hård i sin grænsesætning.

 

Vi kan IKKE lægge ansvaret for opdragelsen over på en eller ti bøger. Vi er nødt til at tage del og ansvar selv. Også selv om der kan opstå en konflikt. Og også selv om vi risikerer at tage fejl. Bøger kan også tage fejl. Men bøger har ikke et ansvar.

 

Hvem i alverden siger, at vi skal lægge ansvaret over på bøger?

 

Det, vi kan gøre her på nettet, det er at fortælle om vores egne erfaringer, og hvad vi har læst og hvad vi tror og mener, -til hundeejere, der spørger om råd til problemer.

Men det er SPØRGEREN der må tage de endelige beslutninger om, hvad der er det bedste i lige netop den pågældende situation.

Det er IKKE op til OS at vurdere det, -især da vi jo slet ikke kender hunden. Heller ikke mennesket. Og sådan set heller ikke rigtig situationen...

 

Ja, ja og NEJ.

 

Vi skal ikke sidde og dømme, men viden er OGSÅ ansvar. Hvad skal man med viden hvis ikke udbrede den?

Hvis jeg læser/ser noget som JEG VED - IKKE TROR, strider mod hundens sociale behov, dens baggrund som hund og individ, så er det da tarveligt ikke at gøre opmærksom på det. NÅR jeg ved, at en beskrevet kurs kan føre direkte til en afivning af hunden, baseret på uvidenhed eller misforståelser.

 

Jeg VED, at de enkle lederregler fungerede for os. Så er jeg egentlig ligeglad med, om de er opfundet af en hønsegård eller i en frustreret ulveflok.

 

Godt for jer så

Men det indebærer bare at dem som reglerne videregives til får mere information.

For det du beskriver er IKKE lederegler i en hund/hund situation undtaget når der eksempelvis er mangel på føde. Eller en "bully" hund vil tilrane sig en ressource og ser stort på regler.

Ulve/hunde som har "høj rang" lader gerne andre gå forrest, det at gå først har intet med rang at gøre.

 

 

Masser af masser af hunde HAR slet ikke nogen ide om, hvad deres rolle er

.

 

Og det er jeg 100% enig i

 

[Birgitta]

Ninjamor, det glæder mig at der er NOGET, vi er enige om..

 

(nu vil jeg UNDLADE de mange citatvinduer, for DET bliver vist forforforvirrende..)

 

Du vil "aldrig" slå en hund?

Indtil i dag har jeg aldrig slået nogen af mine hunde. Men jeg ville godt kunne forestille mig en situation, hvor en aggressiv hund gik til angreb på mig eller på Silke, --eller på andre mennesker-- hvor jeg kunne finde på både at sparke og slå.

 

At tilskrive en hund menneskelig forståelse, --det er jo modstridende i sig selv.

Men jeg er ikke i tvivl om, at en hund kan have egenskaber, der ligner nogle tilsvarende egenskaber hos mennesker. Om der også er egenskaber hos mennesker, som hunde ikke har tilsvarende, det er svært at sige. Sandsynligvis. Hunde har jo egenskaber, som MENNESKER ikke har..

 

Med hensyn til hundens baggrund som ulv osv... -så får jeg da næsten ondt i hjertet når jeg møder voksne hunde, som lever hele deres liv i enden af en snor.. Og ALLIGEVEL er det det rigtige for mange hundehold...

 

Ang. spisning. Det, at jeg spiste først af Silkes mad gjorde, at hun OVERHOVEDET begyndte at spise igen. Inden da havde hun dage, hvor hun slet ikke rørte mad. --Jeg var faktisk urolig for om hun skulle fejle noget.

 

Ang. "samarbejdende flokdyr"... DET er mennesker jo også... Der er ikke SÅ stor forskel. Og det er jo nok årsagen til, at hunden har været et velkomment medlem af vores familie i mange århundreder.

Men menneskesamfund er fulde af konflikter. Og det er menneske/hundesamfund altså også. Der er konflikter menneske/menneske, hund/menneske og altså også hund og hund imellem. For vi LEVER altså ikke som ulve i den fri natur. Det er ikke noget idealsamfund og der er INGEN -hverken hund eller menneske, der er perfekte. Hverken fysisk eller psykisk. --Mange mennesker ER vel egentlig temmelig utydelige og inkonsekvente.

 

ej, altså jeg orker næsten ikke mere...

 

Men det er som om hundeopdragelse er et sted, hvor børneopdragelse var for længe siden. Jeg synes, der er så klare paralleller omkring udviklingen af de to ting gennem århundreder.

Hvor man langt tilbage betragtede børn som noget, der bare var, -indtil de var store nok til at gøre nytte. Så kunne de fungere som voksne, og hvis de ikke gjorde det, så blev de straffet, --som voksne.

Senere gik man over til noget med "Ro-Renlighed-Regelmæssighed". Det var altafgørende, og VE den, der sagde andet!!

SÅ var DET pludselig galt. Og der skulle være frihed og følelser.

DET blev osse for meget. Så er det noget med selvudvikling og den enkeltes behov.. Og det er også galt.

 

---For uanset hvad man fokuserer på, så mister man fokus på noget andet. Fokuserer du på rammerne/grænserne, så mister du fokus på indholdet.

 

Jeg tror også, det kan være galt at fokusere på slægtskabet med ulven. For hunden HAR levet i kooperation medmennesket igennem århundreder. Og både hund og menneske mister noget ved at fokusere på hundens ophav.

[Gæst Nalle24]

Til Perlen88..

 

Ang. det med at sove i sengen, siger du at det giver et bedre forhold mellem hund & ejer.

Er det bevist at hunde der sover på gulvet/i sin egen seng ikke har det ligeså godt forhold til dens ejere?

[Gæst Ninjamor]

Ninjamor, det glæder mig at der er NOGET, vi er enige om..

 

Godt så

 

Du vil "aldrig" slå en hund?

Indtil i dag har jeg aldrig slået nogen af mine hunde. Men jeg ville godt kunne forestille mig en situation, hvor en aggressiv hund gik til angreb på mig eller på Silke, --eller på andre mennesker-- hvor jeg kunne finde på både at sparke og slå.

 

Nej det vil jeg ikke.

Men jeg vil gerne forsvare en hund og hvis det er at slå den anden, så har du ret i at man aldrig skal sige aldrig.

Jeg vil heller aldrig bruge vold, men bliver jeg nødt til at forsvare mig selv eller andre, så kan konsekvensen blive noget voldeligt adfærd.

 

Men nu mente jeg ellers at det vi diskuterede var opdragelse og her hører det at slå en hund ikke hjemme

 

At tilskrive en hund menneskelig forståelse, --det er jo modstridende i sig selv.

 

Jep, ikke desto mindre er det jo, hvad der sker dagligt.

 

Med hensyn til hundens baggrund som ulv osv... -så får jeg da næsten ondt i hjertet når jeg møder voksne hunde, som lever hele deres liv i enden af en snor.. Og ALLIGEVEL er det det rigtige for mange hundehold...

 

Hvordan det?

 

Ang. spisning. Det, at jeg spiste først af Silkes mad gjorde, at hun OVERHOVEDET begyndte at spise igen. Inden da havde hun dage, hvor hun slet ikke rørte mad. --Jeg var faktisk urolig for om hun skulle fejle noget.

 

Det synes jeg så du skulle have forklaret, for med den forståelse der er indenfor visse hundegrupper i dag er det at spise først jo en "lederskabsting" = Jeg spiser først for at vise dig, at du er lavest af os to

 

Ang. "samarbejdende flokdyr"... DET er mennesker jo også... Der er ikke SÅ stor forskel. Og det er jo nok årsagen til, at hunden har været et velkomment medlem af vores familie i mange århundreder.

Men menneskesamfund er fulde af konflikter. Og det er menneske/hundesamfund altså også. Der er konflikter menneske/menneske, hund/menneske og altså også hund og hund imellem. For vi LEVER altså ikke som ulve i den fri natur. Det er ikke noget idealsamfund og der er INGEN -hverken hund eller menneske, der er perfekte. Hverken fysisk eller psykisk. --Mange mennesker ER vel egentlig temmelig utydelige og inkonsekvente.

 

At der ofte, alt for ofte, opstår konflikter mellem hund og menneske er ikke ensbetydende med at det skal være sådan.

Idealsamfund eller ej.

Hvis de konflikter du hentyder til er konflikten mellem hund og ejer, så kan langt de fleste undgås.

 

ej, altså jeg orker næsten ikke mere...

 

Okay?

Undskyld hvis jeg trætter dig, du BEHØVER da heller ikke forklare dig...

 

Men det er som om hundeopdragelse er et sted, hvor børneopdragelse var for længe siden. Jeg synes, der er så klare paralleller omkring udviklingen af de to ting gennem århundreder.

Hvor man langt tilbage betragtede børn som noget, der bare var, -indtil de var store nok til at gøre nytte. Så kunne de fungere som voksne, og hvis de ikke gjorde det, så blev de straffet, --som voksne.

Senere gik man over til noget med "Ro-Renlighed-Regelmæssighed". Det var altafgørende, og VE den, der sagde andet!!

SÅ var DET pludselig galt. Og der skulle være frihed og følelser.

DET blev osse for meget. Så er det noget med selvudvikling og den enkeltes behov.. Og det er også galt.

 

---For uanset hvad man fokuserer på, så mister man fokus på noget andet. Fokuserer du på rammerne/grænserne, så mister du fokus på indholdet.

 

Du tabte mig her. Jeg har ikke forstået sammernhængen med det vi diskuterer?

 

Jeg tror også, det kan være galt at fokusere på slægtskabet med ulven. For hunden HAR levet i kooperation medmennesket igennem århundreder. Og både hund og menneske mister noget ved at fokusere på hundens ophav.

http://www.cosgan.de/images/smilie/tiere/e035.gif' alt='e035.gif'>

[Gæst Perlen88]

Til Perlen88..

 

Ang. det med at sove i sengen, siger du at det giver et bedre forhold mellem hund & ejer.

Er det bevist at hunde der sover på gulvet/i sin egen seng ikke har det ligeså godt forhold til dens ejere?

Så har du misforstået hvad jeg mente. Jeg er overbevist om (og det er min egen mening) at hunden og ejer får et bedre sammenhold, hvis de bruger tid på at være fysisk tæt sammen. Selvfølgelig ift. hundens grænser. Ikke nødvendigvis i sengen, men i sofaen eller ved at sidde på gulvet med hunden.

[Gæst anne-marie]

Til Perlen88..

 

Ang. det med at sove i sengen, siger du at det giver et bedre forhold mellem hund & ejer.

Er det bevist at hunde der sover på gulvet/i sin egen seng ikke har det ligeså godt forhold til dens ejere?

Så har du misforstået hvad jeg mente. Jeg er overbevist om (og det er min egen mening) at hunden og ejer får et bedre sammenhold, hvis de bruger tid på at være fysisk tæt sammen. Selvfølgelig ift. hundens grænser. Ikke nødvendigvis i sengen, men i sofaen eller ved at sidde på gulvet med hunden.

 

Ja, det er jeg enig i

 

Mine hunde har alle sovet sammen med os/mig, jeg kan ikke forestille mig at hundene skulle sove i et andet rum fx, hverken i 1981 da jeg fik min første egne hund, eller nu

 

Og jeg mærker også at de har brug for at kunne vælge at være tæt på mig, ikke tvinges til knus og den slags, men vælge det

 

Min Mika har et stort behov for kropskontakt når jeg kommer hjem fra arbejde, så skal hun helst ligge halvt på mig i sofaen, smålege med et tøjdyr, små tygge i mine hænder, have et par fingre i munden, nuses og gnide sig op af mig, bagefter er hun så parat til hvad som helst, men først skal der altså nuses

[Gæst Perlen88]

Til Perlen88..

 

Ang. det med at sove i sengen, siger du at det giver et bedre forhold mellem hund & ejer.

Er det bevist at hunde der sover på gulvet/i sin egen seng ikke har det ligeså godt forhold til dens ejere?

Så har du misforstået hvad jeg mente. Jeg er overbevist om (og det er min egen mening) at hunden og ejer får et bedre sammenhold, hvis de bruger tid på at være fysisk tæt sammen. Selvfølgelig ift. hundens grænser. Ikke nødvendigvis i sengen, men i sofaen eller ved at sidde på gulvet med hunden.

 

Ja, det er jeg enig i

 

Mine hunde har alle sovet sammen med os/mig, jeg kan ikke forestille mig at hundene skulle sove i et andet rum fx, hverken i 1981 da jeg fik min første egne hund, eller nu

 

Og jeg mærker også at de har brug for at kunne vælge at være tæt på mig, ikke tvinges til knus og den slags, men vælge det

 

Min Mika har et stort behov for kropskontakt når jeg kommer hjem fra arbejde, så skal hun helst ligge halvt på mig i sofaen, smålege med et tøjdyr, små tygge i mine hænder, have et par fingre i munden, nuses og gnide sig op af mig, bagefter er hun så parat til hvad som helst, men først skal der altså nuses

Lige præcis - og det er jo så ift. din hunds grænse