Hop til indhold

Så er vi tilbage på banen igen


Lonny
 Share

Recommended Posts

Jeg havde jo fundet en rigtig god træner til Baldur hvor vi kun var 3 på holdet, og det var lige begyndt at gå så godt :-D

 

Men så fik hun en diskupolaps (staves) og aflyste vores hold :megaked:

 

Men nu har jeg langt om længe fundet et nyt hold, hvor vi kun er 3 deltagere og det starter på søndag :mrgreen:

 

Det er kun med positive metoder, og det er klikkertræning :5up:

 

Lyder det ikke bare godt :mrgreen::

 

Dette unikke kursus henvender sig til dig som har svært ved at få kontakt med din hund på en træningsplads eller i et miljø med andre hunde. Det kan være forøget stress af forskellige årsager, angst/aggressivitet ovf. andre hunde eller andet der gør at du har opgivet at gå til alm. hundetræningskurser. Din hund fungerer måske også helt optimalt i hverdagen, bare ikke ved ydre forstyrrelse som øger din hunds stressniveau...

 

Så er dette kurset for dig og din hund!

 

På dette kursus arbejder vi meget langsomt og tager hensyn til den enkelte hunds indlæringskapacitet i et forstyrrende miljø. Vi holder stor afstand til hinanden og vil gradvist øge kravene. Du vil få redskaber som vil være med til at ændre din hunds fokus og nedsætte stress på træningsbanen, få gradvist øget kontakt og kan begynde et fremtidigt samarbejde. Der er ikke noget vi SKAL haste igennem og alle arbejder på forskellige trin afhængig af hundens koncentration og evne til indlæring. Vi arbejder med flere træningsmetoder og sammen finder vi det som fungerer bedst for din hund, dog altid med positiv forstærkning!. Vi fokuserer primært på Premack´s træningsprincipper hvor vi belønner med det hunden ønsker i en given situationen mod det vi ønsker. Her lærer vi at se og forstå hundens ønske og bruge det med os og ikke imod os!

 

Dette kursus er ikke et socialiseringskursus hvor hundene skal lære at omgås hinanden, dog kan du bruge mange af disse redskaber til at øge din kontakt og samarbejde i mange vanskelige situationer som øger din hunds stressniveau.

Dette er virkelig et unikt kursus for dig som føler dig frustreret over at være på et alm. træningshold hvor der kun er irritation/vrede over din hunds manglende fokus og interesse for dig.

 

Vi vil arbejde med kontakt- & fokusøvelser, tillids- & samarbejdsøvelser, samt flere sjove øvelser m.m.

 

Kurset har en varighed på 1 time.

 

Af hensyn til kursets kvalitet optages maks. 5 kursister på dette hold.

Link til indlæg
Del på andre sites

Så har vi været til første træningsdag, og det var en rigtig positiv oplevelse :-D

 

Normalt når jeg har været til træning med Baldur, så går både jeg og Baldur derfra med en lettere frustreret følelse, ingen af os fik det ud af det vi gerne ville....

Baldur ville helst have brugt tiden med at sidde og kigge på de andre, og måske lige gå hen og snuse til dem i ny og næ. Og jeg ville gerne have at Baldur bemærker at jeg er der....

 

Så på tidligere træningspladser er vi som regel endt nede i den anden ende af træningsbanen, uden nogen kontakt med træner eller de andre på holdet, sådan i et forsøg på at få Baldur til at fokuserer bare en lille smule på mig....

 

Men i dag var anderledes :-D

 

Først mødtes vi alle uden hundene, får sådan lige at præsentere os og få at vide hvad vi skulle gøre når vi kom ind på træningspladsen.

 

Vi var 3 på holdet og vi blev placeret således at der var ca. 10 meter imellem os alle sammen. Så gik træneren ellers rundt til os på skift og kiggede på hvad vi lavede og kom med gode råd.

Og her var der ikke noget med at træne sit, dæk, gå pænt og hvad vi ellers normalt skal træne, og som Baldur slet ikke kan finde ud af på en træningsplads...

Nej, vi trænede kontakt og atter kontakt, og træneren kom lige forbi hele tiden, og gav gode råd, eller bad os om at gå videre til næste øvelse hvis det gik godt med den vi var i gang med.

 

Og Baldur gjorde det bare så godt, jeg har aldrig fået så meget kontakt på en træningsplads før :5up:

 

Efter træningen blev vi bedt om at sætte hundene tilbage i bilerne, også skulle vi lige evaluerer træningen, og tale om hvad vi hver i sær skulle øve til næste gang.

 

Så jeg gik derfra med en rigtig god følelse, og var så stolt af Baldur :mrgreen:

Hvor er det bare dejligt at forlade en træningsplads med den følelse, i stedet for den sædvanlige lettere pinlige følelse af ikke at have slået til.

 

Så i dag har været en dejlig dag :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg talte jo med træneren inden vi kom til første træningstime, og jeg nævnte for hende, at det var mig helt umuligt at finde godbidder som Baldur var interesserede i på en træningsplads....

 

Hun foreslog så at jeg puttede leverposteg i et lille glas som kunne være i lommen, og så skulle jeg medbringe en ske, så jeg kunne give ham en skefuld leverposteg hver gang han skulle belønnes.

 

Så før træningen tog jeg en bakke leverposteg og blendede den med en 1/4 L fløde, så det fik en lidt mere flydende konsistens som var lettere at få op på en ske :blink:

 

Og for første gang nogensinde på en træningsplads var Baldur interesseret i sine godbidder, og han var interesseret i dem i hele timen :5up:

 

ps. Hvis andre vil bruge dette råd, så husk at fore jeres lomme med en plastikpose, så I ikke (som jeg) ender med at have leverposteg i hele lommen :blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor
Jeg talte jo med træneren inden vi kom til første træningstime, og jeg nævnte for hende, at det var mig helt umuligt at finde godbidder som Baldur var interesserede i på en træningsplads....

 

Hun foreslog så at jeg puttede leverposteg i et lille glas som kunne være i lommen, og så skulle jeg medbringe en ske, så jeg kunne give ham en skefuld leverposteg hver gang han skulle belønnes.

 

Så før træningen tog jeg en bakke leverposteg og blendede den med en 1/4 L fløde, så det fik en lidt mere flydende konsistens som var lettere at få op på en ske :blink:

 

Og for første gang nogensinde på en træningsplads var Baldur interesseret i sine godbidder, og han var interesseret i dem i hele timen :5up:

 

ps. Hvis andre vil bruge dette råd, så husk at fore jeres lomme med en plastikpose, så I ikke (som jeg) ender med at have leverposteg i hele lommen :blink:

 

Bettina er rigtig sød og dygtig. Pelle og jeg gik der sidste år.

 

I en velassorteret spejder/sportsforretning burde du kunne købe tomme tuber, du kan fylde op med hvad du vil.

 

Det er noget nemmere at håndtere end ske og en pose

Link til indlæg
Del på andre sites

Bettina er rigtig sød og dygtig. Pelle og jeg gik der sidste år.

 

I en velassorteret spejder/sportsforretning burde du kunne købe tomme tuber, du kan fylde op med hvad du vil.

 

Det er noget nemmere at håndtere end ske og en pose

 

Det vil jeg straks undersøge, for alt hvad der kunne smøres ind i leverposteg, var smurt ind i leverposteg da vi var færdige med træningen. Det virkede, men det var godt nok noget af en fedtet fornøjelse :lol:

 

Jeg har også et rigtig godt indtryk af Bettina og jeg glæder mig allerede til næste træningstime :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Aussies for ever

Hvor er det dejligt at hører, jeg er rigtig glad på Jeres vejne :5up:

 

Jeg har kigget lidt på hendes hjemmeside til den lille unghund der har store koncentrationsbesvær. Har også været i kontakt med hende omkring BARF.

 

Du må endelig holder os up-to-date.

 

Forresten, så kan jeg kun stemme i med Ninjamor. I Norge er det meget almindeligt at bruge diverse "ting" på tube som belønning til hunde.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...