Hunden giver mælk til katten

[vinhou]

Tinka, vores "killing" på 7 mdr., har i et stykke tid gået og forsøgt at die ved Sascha. I starten virkede det harmløst og sødt, men senere hen blev hendes brystvorter (jeg ved ikke, hvad det normalt kaldes ved hunde) større og lidt hårde, og så kom der mælk også - det er et par dage siden mælken kom, og siden da har vi holdt dem adskilt så vidt muligt.

 

Her til morgen opførte Sascha sig sært. Hun ville op kl. halv syv, og så gik vi en tur - Sascha vendte dog om efter kort tid, og så gik vi hjemad. Siden da har hun pevet og pevet og pevet og pevet, hun ville gerne spise sit foder, men hun blev ved med at pive.

 

Jeg havde selvfølgelig planlagt at ringe til dyrlægen her når de åbner - men nu er hun holdt op. Hvorfor holdt hun op, spørger I så? Fordi killingen gav sig til at die!!

 

Nu ved jeg ikke rigtig, hvordan jeg skal håndtere sagen. Killingen skal da ikke die ved Sascha - men hun må vel have haft "ømme bryster", og så hjalp det at Tinka diede.

 

Jeg har aldrig haft hunde m. hvalpe eller lignende før, jeg ved ikke om det er normalt, at de bliver sådan ved "fravænning fra mælk", om det var derfor hun pev?

 

Ligegyldigt hvad, så synes jeg det er noget sært noget. Nogle gode råd til, hvad jeg skal gøre? Da jeg rådførte mig med dyrlægen ang. det dieri sagde han, at så længe der ikke kom mælk - men da der så kom mælk sagde de, at så skulle de skilles ad. Og det blev de, men så kom piveriet.

 

Jeg vil gerne have nogle gode råd til det her - jeg synes, det er noget sært noget...

[Gæst Tanten]

Det er den evne hunde har fra naturen - de kan producere mælk uden at være drægtige eller selv have født afkom. Så kan de hjælpe hinanden i flokken.

 

Killingen skulle ikke have haft lov til at die fra starten af - dette er med til at fremme mælkeproduktionen. Hunden har nu taget katten til sig og ser den som yngel den skal opfostre.

 

En del hundyr der får taget afkommet fra "ter" sig et stykke tid, desuden er der også mælk der løber til og dette giver spændinger i patterne som gør ondt/er ubehagelige.

 

Jeg syntes du skal fjerne killingen og så holde godt øje med hunden (der kan opstå betændelse i mælkekirtlerne, men det er ikke sikkert) bliver hunden psykisk underlig eller bliver der problemer med mælkekirtlerne kan man ved dyrlæge få noget (mener det haddeer Galaxstop) som stopper mælkeproduktionen og derved bryder den cirkel hunden er kommet ind i.

 

Men pil killingen fra og forbered dig på et par dage (forhåbentligt ikke mere) med jammer fra hunden.

 

Held og lykke

[vinhou]

Tak for dit svar. Jeg er glad for at høre, at det sagtens kunne være derfor hun pev - jeg var jo sådan lidt, har hun ondt, har hun fået en mavevending, et eller andet... nu hvor jeg ved hvad det er, så er det lidt lettere at skulle høre på hendes jamren.

 

Dyrlægen tilbød også at give hende noget der stoppede mælkeproduktionen, men til syvende og sidst ville det vigtigste være at få killingen væk, for ellers ville han jo bare "malke hende op" igen. Men måske man skulle kombinere det, så hun slap for at være øm samtidig med at killingen og hende er skilt ad.

 

Så må killingen finde sig i at være udenfor og inde på "deres værelse" og så undvære stuen. Så kan han lære at lade være med at opføre sig som en lille killing når han er 7 mdr. gammel (selvom han ligner en killing på en 3 måneder, han er ikke særlig stor). :blink:

[Gæst Tanten]

Tak for dit svar. Jeg er glad for at høre, at det sagtens kunne være derfor hun pev - jeg var jo sådan lidt, har hun ondt, har hun fået en mavevending, et eller andet... nu hvor jeg ved hvad det er, så er det lidt lettere at skulle høre på hendes jamren.

 

Dyrlægen tilbød også at give hende noget der stoppede mælkeproduktionen, men til syvende og sidst ville det vigtigste være at få killingen væk, for ellers ville han jo bare "malke hende op" igen. Men måske man skulle kombinere det, så hun slap for at være øm samtidig med at killingen og hende er skilt ad.

 

Så må killingen finde sig i at være udenfor og inde på "deres værelse" og så undvære stuen. Så kan han lære at lade være med at opføre sig som en lille killing når han er 7 mdr. gammel (selvom han ligner en killing på en 3 måneder, han er ikke særlig stor). :blink:

 

Personligt syntes jeg ikke du skal medicinere hende med mindre der opstår problemer i form af en psykisk nedtrygt hund, hvis hun går fra fodret, der opstår betændelse i mælkekirtlerne osv. Kan mælkeproduktionen stoppes på et par dage ved hjælp af adskillelse, og hunden er i fint humør så er det det bedste

[vinhou]

Okay - så holder vi dem adskilt, jeg synes heller ikke det er smart med medicinering medmindre det er nødvendigt.

 

Jeg er sikker på, det var derfor hun pev i morges - her til aften har vi nemlig været til min bedstemors 85 års fødselsdag, og da vi kom hjem pev hun igen - her har killingen jo været lukket væk fra Sascha. Og på den måde hun ligger ved mig i sofaen pt. er det ret let at se, at hun forsøger at ligge sådan så hendes patter ikke blive klemt. Så må vi bare høre på hendes jamren et par dage, mon det så ikke går i sig selv.