Til Forklaring af Afstand og truende signaler

[Gæst Dogue1]

Hvordan forklare bedst at afstandssøgene signaler ikke er ligmed farlig/truende hund:hmm: Jeg tror vi er helt ned på børnestadie:sut: med denne person:(

[Gæst Ninjamor]

Det kommer helt an på hvad du mener.

 

De såkaldte dæmpende signaler er i princippet afstandsøgende, men ligger i den ene ende af registret af signaler, og ligner jo slet ikke dem vi normalt kalder "afstandsøgende".

 

I det vi normalt kalder for afstandsøgende signaler er grænsen mod de truende signaler hårfin og, synes jeg, ganske svær at beskrive.

 

Med truende signaler forstår vi signaler rettet mod et andet individ hvor afsenderen direkte henvender sig til modtageren = ser direkte på vedkommende samtidig med at den viser sine "redskaber".

 

I den "aktive" form (sikker hund) er hunden der viser afstandsøgende signaler fremadrettet i sin energi: rejste øren og hale, rejst krop, direkte blik, korte mundvige...

 

I den "passive" form (usikker hund) er hunden tilbagelænet i krop, sænket hale, blikket viger, lange mundvige....

 

Men det kan skifte på et splitsekund, så sidstnævnte hund trods underkastelsessignalerne går til angreb - hvilket jo er et forsvar - hvis den presses så meget at den føler sig nødsaget til at kæmpe.

[Umulia]

Ofte er det sådan - synes jeg - at folk mangler empati med deres hunde. De kan ikke sætte sig ind i at hunde kan blive sat i ubehagelige situationer, ligesom mennesker. Derfor kan man evt. bruge et eksempel fra menneske-livet, som de fleste vil kunne forstå.

 

Eksempel: Du står i en kassekø. Personen bagved kører sin indkøbsvogn så tæt på at den rører ved din bagdel. Du synes det er ubehageligt, og tager et et skridt fremad for at komme væk. Personen bag dig tager nu også et skridt fremad, så indkøbsvognen igen rører ved dig.

Du kan ikke komme længere frem pga. den person der står foran dig, så du vender dig om mod ham bagved, og beder høfligt om han ikke nok vil træde lidt tilbage.

Personen ignorerer dig eller siger at han ikke forstår problemet. Hvad gør du så? Dine valg er - 1: Finde dig i den ubehagelige situation. 2: Gå ud af køen. 3: Skrue op for dine signaler overfor personen, så han forstår at du virkelig føler dig generet af ham. Hvad ville du selv gøre? Kan noget af det, du gør ved din hund, sammenlignes med denne situation?

 

Et muligt bud?

[Gæst Dogue1]

Det kommer helt an på hvad du mener.

 

De såkaldte dæmpende signaler er i princippet afstandsøgende, men ligger i den ene ende af registret af signaler, og ligner jo slet ikke dem vi normalt kalder "afstandsøgende".

 

I det vi normalt kalder for afstandsøgende signaler er grænsen mod de truende signaler hårfin og, synes jeg, ganske svær at beskrive.

 

Med truende signaler forstår vi signaler rettet mod et andet individ hvor afsenderen direkte henvender sig til modtageren = ser direkte på vedkommende samtidig med at den viser sine "redskaber".

 

I den "aktive" form (sikker hund) er hunden der viser afstandsøgende signaler fremadrettet i sin energi: rejste øren og hale, rejst krop, direkte blik, korte mundvige...

 

I den "passive" form (usikker hund) er hunden tilbagelænet i krop, sænket hale, blikket viger, lange mundvige....

 

Men det kan skifte på et splitsekund, så sidstnævnte hund trods underkastelsessignalerne går til angreb - hvilket jo er et forsvar - hvis den presses så meget at den føler sig nødsaget til at kæmpe.

Det var dette jeg overvejede. Det var jo også det vi havde på schæferhunde klubbens grundkursus. Jeg havde også overvejet at skrive: Hvordan vil du have det hvis du står og spiser en is og der kommer en som river den udaf hånden på dig. Det ville du sikkert blive ret så sur over, hvis du så prøver at få isen tilbage med et forbavset hov,hov får du en på hovedet.

Men problemet med denne person er at hun er meget gammeldags. Feks. Hendes hund knurrede af hende da hun ville tage en pude fra den, så hun farede lige i "kødet" på hund, løfteden den op i kinderne og tvang den til underkastelse.

[Gæst Dogue1]

Ofte er det sådan - synes jeg - at folk mangler empati med deres hunde. De kan ikke sætte sig ind i at hunde kan blive sat i ubehagelige situationer, ligesom mennesker. Derfor kan man evt. bruge et eksempel fra menneske-livet, som de fleste vil kunne forstå.

 

Eksempel: Du står i en kassekø. Personen bagved kører sin indkøbsvogn så tæt på at den rører ved din bagdel. Du synes det er ubehageligt, og tager et et skridt fremad for at komme væk. Personen bag dig tager nu også et skridt fremad, så indkøbsvognen igen rører ved dig.

Du kan ikke komme længere frem pga. den person der står foran dig, så du vender dig om mod ham bagved, og beder høfligt om han ikke nok vil træde lidt tilbage.

Personen ignorerer dig eller siger at han ikke forstår problemet. Hvad gør du så? Dine valg er - 1: Finde dig i den ubehagelige situation. 2: Gå ud af køen. 3: Skrue op for dine signaler overfor personen, så han forstår at du virkelig føler dig generet af ham. Hvad ville du selv gøre? Kan noget af det, du gør ved din hund, sammenlignes med denne situation?

 

Et muligt bud?

Jeg tror....desværre, du har ret:(

Ja, det kunne jeg jo prøve.

De ter noget af et sidespor ejer og hund er på vej på, det kunne gå grulig galt:cry:

[guanomo]

Det kommer helt an på hvad du mener.

 

De såkaldte dæmpende signaler er i princippet afstandsøgende, men ligger i den ene ende af registret af signaler, og ligner jo slet ikke dem vi normalt kalder "afstandsøgende".

 

I det vi normalt kalder for afstandsøgende signaler er grænsen mod de truende signaler hårfin og, synes jeg, ganske svær at beskrive.

 

Med truende signaler forstår vi signaler rettet mod et andet individ hvor afsenderen direkte henvender sig til modtageren = ser direkte på vedkommende samtidig med at den viser sine "redskaber".

 

I den "aktive" form (sikker hund) er hunden der viser afstandsøgende signaler fremadrettet i sin energi: rejste øren og hale, rejst krop, direkte blik, korte mundvige...

 

I den "passive" form (usikker hund) er hunden tilbagelænet i krop, sænket hale, blikket viger, lange mundvige....

 

Men det kan skifte på et splitsekund, så sidstnævnte hund trods underkastelsessignalerne går til angreb - hvilket jo er et forsvar - hvis den presses så meget at den føler sig nødsaget til at kæmpe.

Tak :kys:

 

Det dækker 99 % Cujo's adfærd ifølge denne tråd

http://www.hunde-forum.dk/adfaerd/8021-egetkonsagression-og-store-morke-hunde.html

 

Forstået på denne måde, at det er sådan hans holdning er ved de hunde som er dækket af de ting Lonny har nævnt. (stor, sort, evt. intakt hanhund)

Så starter han "kun" med den (sikker hund) attitude.

 

Og retter de henvendelse til cujo: kigge, stopper op, evt. knurre, eller løber samtidig med de giver hals ect.

Så begynder han at knurre og går længere frem i snoren, og de få får ahm til at gø, eller evt. prøve at komme over til hunden.

 

:5up: havde tænkt lidt over hvordan jeg kunne forklare det for mig selv...og tolke det. Og tror det er det du skriver.

[Gæst Ninjamor]

Det var dette jeg overvejede. Det var jo også det vi havde på schæferhunde klubbens grundkursus. Jeg havde også overvejet at skrive: Hvordan vil du have det hvis du står og spiser en is og der kommer en som river den udaf hånden på dig. Det ville du sikkert blive ret så sur over, hvis du så prøver at få isen tilbage med et forbavset hov,hov får du en på hovedet.

Men problemet med denne person er at hun er meget gammeldags. Feks. Hendes hund knurrede af hende da hun ville tage en pude fra den, så hun farede lige i "kødet" på hund, løfteden den op i kinderne og tvang den til underkastelse.

 

Hvad med at forklare hende, at hunde ikke ser tingene på samme måde som vi omkring det at være i besiddelse af noget. Og at uanset hvad hun mener, så er hunden et dyr der kun har mulighed for at handle som sådan og at den naturligvis forholder sig til de "regler" der nu engang fungerer hund og hund imellem.

 

Den mere upædagogiske: Hun må ikke med loven i hånd tilføre sin hund væsentlig ulempe eller smerte og det må det være at pande den én/løfte den op i huden.... = mindsket dyrevelfærd = kan anmeldes.

Ikke at nogen vil tage sig af det, men det kan være den vinkel alligevel vil sive ind?

[Gæst Dogue1]

Hvad med at forklare hende, at hunde ikke ser tingene på samme måde som vi omkring det at være i besiddelse af noget. Og at uanset hvad hun mener, så er hunden et dyr der kun har mulighed for at handle som sådan og at den naturligvis forholder sig til de "regler" der nu engang fungerer hund og hund imellem.

 

Den mere upædagogiske: Hun må ikke med loven i hånd tilføre sin hund væsentlig ulempe eller smerte og det må det være at pande den én/løfte den op i huden.... = mindsket dyrevelfærd = kan anmeldes.

Ikke at nogen vil tage sig af det, men det kan være den vinkel alligevel vil sive ind?

Det kunne måske godt bruges:-D:5up: