Vores forberedelser stresser hende.

[Gæst Lullu]

Vi har en dejlig labradortæve på ½ år. Alene hjemme træningen er gået godt, og hun har en enkelt gang været alene i 5 timer, men ellers er hun kun alene i 1-3 timer ad gangen 2-3 gange om ugen.

 

De sidste par uger er hun begyndt at stresse når vi gør os klar til at gå. Vi går en tur med hende så vi har 45-60 minutters ro inden vi skal afsted, men når jeg begynder at finde overtøj og taske frem begynder hun at fare rundt med halen mellem benene . Jeg kan ikke forstå hvorfor hun er begyndt på det, for vi har ikke ændret på noget. Jeg har så forsøgt med at hun skulle finde godbider mens vi gjorde os klar, men det kan hun slet ikke koncentrerer sig om. Når vi har sagt farvel og er gået falder hun hurtigt til ro og ligger og tygger i noget legetøj eller sover. Men hvorfor reagerer hun så kraftigt, og hvad kan vi gøre?

[Gæst anne-marie]

Velkommen Lullu

 

 

Er i gået langsomt frem med træningen som fx her http://www.hundeliv.dk/artikler.htm

 

Læs gerne både artiklen om alenehjemme og hvalpen

 

Er der sket et eller andet der kan have udløst det?

 

Det er godt tænkt at prøve med godbidder, men hvis det er lækre godbidder og hun ikke vil have dem så tyder det bestemt på at hun ikke har det godt med det.

[Gæst Lullu]

Jeg går hjemme så vi har haft god tid til alene hjemme træningen, og det er den metode der er beskrevet på hundeliv.dk vi har brugt.

 

Der er ikke sket noget der kan forklare hendes ændrede opførsel, eller ikke noget der er registreret af andre end hende, for et eller andet er det jo. Hun er ellers en meget glad og tryg hund, og hun reagerer ikke på at vi går ind i et andet rum og lukker døren efter os hvis vi f.eks. går i bad (men hvis vi ikke lukker døren kan vi være sikre på at der står en hund under bruseren indenfor 5 sekunder, for hun elsker at komme i bad )

 

Det er kun selve forberedelserne hun reagerer på, for når vi står i bryggerset og siger farvel har hun ikke halen mellem benene, og hun hverken piver eller gør når vi er gået. Hun kan godt gå lidt frem og tilbage, men efter et par minutter har hun fundet et sted at ligge og slappe af. Og når vi kommer hjem er det altid en lidt groggy hund der kommer os i møde mens hun gaber og strækker sig.

 

Jeg kan simpelthen ikke se havd det er, eller havd løsningen er, men jeg får bare så ondt i maven når jeg ser hende sådan

[Gæst Vivi]

Kan hun mon være i tvivl om hvorvidt hun skal med eller ej?

 

Har hun været med fornylig hvor der skete noget grimt, f.eks. dyrlægebesøg? Noget grimt på en gåtur?

 

Er der andre dyr i hjemmet når hun er alene, så der kan være sket noget i den forbindelse?

 

Det lyder pudsigt at det går over i det øjeblik hun bliver klar over at hun IKKE skal med (hvis jeg har forstået korrekt)

[Gæst Ninjamor]

Jeg går hjemme så vi har haft god tid til alene hjemme træningen, og det er den metode der er beskrevet på hundeliv.dk vi har brugt.

 

Der er ikke sket noget der kan forklare hendes ændrede opførsel, eller ikke noget der er registreret af andre end hende, for et eller andet er det jo. Hun er ellers en meget glad og tryg hund, og hun reagerer ikke på at vi går ind i et andet rum og lukker døren efter os hvis vi f.eks. går i bad (men hvis vi ikke lukker døren kan vi være sikre på at der står en hund under bruseren indenfor 5 sekunder, for hun elsker at komme i bad )

 

Det er kun selve forberedelserne hun reagerer på, for når vi står i bryggerset og siger farvel har hun ikke halen mellem benene, og hun hverken piver eller gør når vi er gået. Hun kan godt gå lidt frem og tilbage, men efter et par minutter har hun fundet et sted at ligge og slappe af. Og når vi kommer hjem er det altid en lidt groggy hund der kommer os i møde mens hun gaber og strækker sig.

 

Jeg kan simpelthen ikke se havd det er, eller havd løsningen er, men jeg får bare så ondt i maven når jeg ser hende sådan

 

Hvis hun er en følsom tæve kan hun reagere kraftigt på at en eller anden har været irriteret i situationen.

F.eks. har råbt efter en anden, kommet med et ærgerligt udbrud eller bare har været "oppe at køre". Der skal somme tider ikke ret meget til.

 

Eksempel for at illustrere det: Min tidligere hund var meget følsom overfor mine sindsstemninger og en aften vi var gået i seng, havde jeg en irriterende hoste og kom med et meget irriteret og frustreret udbrud.

Dette fik den betydning i meget lang tid fremover, at når jeg hostede (havde astma dengang) så røg Rasmus væk fra mig som skudt ud af en kanon.

 

Mere skal der nogle gange ikke til!

 

Når det kun er selve klargøringssituationen hun reagerer på, kunne noget tyde i den retning.

 

Der er også en anden mulighed: Hvis hun bare har accepteret at blive forladt, men reelt ikke har det godt med det, kan indre påvirkninger som f.eks. forhøjet hormonproduktion/smerter give samme virkning.

Altså at hun viser sin utryghed, men når I har forladt hende kan hun have erfaret at der ikke kan ændres på situationen og derfor lægger hun sig bare.

 

Uanset hvad årsagen er, kan du hjælpe hende ved at tænke i en ændring af det vante mønster. Finde den nøjagtige udløser (triggeren) af adfærden og ændre dine vaner FØR triggeren.

Kommer du forbi triggeren, vil hendes utryghed ikke blive udløst.

[Gæst anne-marie]

Jeg går hjemme så vi har haft god tid til alene hjemme træningen, og det er den metode der er beskrevet på hundeliv.dk vi har brugt.

 

Der er ikke sket noget der kan forklare hendes ændrede opførsel, eller ikke noget der er registreret af andre end hende, for et eller andet er det jo. Hun er ellers en meget glad og tryg hund, og hun reagerer ikke på at vi går ind i et andet rum og lukker døren efter os hvis vi f.eks. går i bad (men hvis vi ikke lukker døren kan vi være sikre på at der står en hund under bruseren indenfor 5 sekunder, for hun elsker at komme i bad )

 

Det er kun selve forberedelserne hun reagerer på, for når vi står i bryggerset og siger farvel har hun ikke halen mellem benene, og hun hverken piver eller gør når vi er gået. Hun kan godt gå lidt frem og tilbage, men efter et par minutter har hun fundet et sted at ligge og slappe af. Og når vi kommer hjem er det altid en lidt groggy hund der kommer os i møde mens hun gaber og strækker sig.

 

Jeg kan simpelthen ikke se havd det er, eller havd løsningen er, men jeg får bare så ondt i maven når jeg ser hende sådan

 

ja, det er ikke rart at se!

 

Dejligt at i har trænet på denmåde

 

Jeg tror du skal følge/tænke over det Ninjamor skriver

[Birgitta]

Vi har en dejlig labradortæve på ½ år. Alene hjemme træningen er gået godt, og hun har en enkelt gang været alene i 5 timer, men ellers er hun kun alene i 1-3 timer ad gangen 2-3 gange om ugen.

 

De sidste par uger er hun begyndt at stresse når vi gør os klar til at gå. Vi går en tur med hende så vi har 45-60 minutters ro inden vi skal afsted, men når jeg begynder at finde overtøj og taske frem begynder hun at fare rundt med halen mellem benene . Jeg kan ikke forstå hvorfor hun er begyndt på det, for vi har ikke ændret på noget. Jeg har så forsøgt med at hun skulle finde godbider mens vi gjorde os klar, men det kan hun slet ikke koncentrerer sig om. Når vi har sagt farvel og er gået falder hun hurtigt til ro og ligger og tygger i noget legetøj eller sover. Men hvorfor reagerer hun så kraftigt, og hvad kan vi gøre?

 

Jeg tror, at hun reagerer på usikkerheden.

Sker det ikke nogle gange, at I gør klar til at gå og hun så skal med? Altså hvis hun skal med på besøg eller sådan noget..

 

Silke bliver nemlig usikker når vi har gået morgentur og vi så er kommet hjem igen. Hun vil gerne have at vide om 1) vi begge to skal blive hjemme og ordne hus eller hvad ved jeg. Eller 2) Mor skal gå og Silke skal være alene. Eller 3) Silke og mor skal sammen et eller andet sted hen. Eller 4) der kommer nogen og besøger os.

 

Så snart hun er blevet forsikret om, hvad der skal ske, så falder hun til ro.

For hun synes at alle fire muligheder er helt ok.

 

Derfor siger jeg til hende hvad der skal ske, når vi kommer hjem fra turen:

1) Vi skal vist rydde op/gøre rent/vaske tøj i dag..

2) Mor skal lige på indkøb. Du skal ikke med. Kommer snart igen.

3) Vi skal hen og besøge Lone/børnene/Alison osv..

4) XXX kommer snart.

 

Fordi jeg gentager nogenlunde de samme sætninger hver gang, så bilder jeg mig ind, at Silke forstår, hvad der skal ske.

 

1) Hvis jeg ikke skal noget og vi bare skal være hjemme, så tager det lidt tid for hende at falde til ro. Hun holder øje med om der sker noget, hun skal tage del i, -støvsugning, tømme vaskemaskine, opvask..

Hvis jeg laver ting, hun ikke kan deltage i, så lægger hun sig ind og snorksover i sofaen.

 

2) -Hvis jeg skal af sted uden hende, så lægger hun sig ind under spisebordet og venter på at jeg skal gå så hun kan tage de godter, jeg gemmer rundt omkring til hende.

 

3) Og hvis hun skal med på besøg eller til dyrlæge eller indkøb i nærbutikken, SÅ bliver hun ved med at vimse utålmodigt rundt til jeg er klar og vi kan komme ud af døren.

 

4) Venter vi besøg, så render hun rundt og småpiver og lytter.. Og hører dem selvfølgelig længe før det ringer på døren.

 

 

Du kan gøre det, at du gør helt klar til at gå så snart du kommer hjem fra turen. -Pakker taske og gør alting klar så du kun mangler at tage overtøj på. -Hvis hun følger dig uroligt, så siger du til hende: "Nej, Du skal ikke med", eller hvad du nu synes.

Så holder I jeres pause, og derefter lægger du godbidder, tager overtøj på og går ("Mor kommer snart igen") .

Hvis hun følger dig når du rejser dig efter pausen, så siger du igen: "Nej, Du skal ikke med".

....Jeg antager at hun kender ordet "Nej" som et vejledende ord. Ikke som et "Føj" -ord. Hvis du bruger ordet "Nej" som en irettesættelse, så skal du nok udelade det når du forklarer hvad der skal ske...

[Gæst Lullu]

Tak for alle jeres gode råd.

 

Jeg er sikker på at det ikke er fordi hun tror hun skal med, for vi har fra starten af lært hende at kende forskel.

 

Vi fandt ikke årsagen til hendes utryghed da hun stoppede med det igen. Hun går nu bare ud til køkkenskabet med hundeguf og venter da hun godt ved at hun får noget når vi går. Ingen hale mellem benene - bare en glad hund der næsten ikke kan få os hurtigt nok ud af døren så hun kan få sit guf.

 

Vi kan simpelthen ikke finde ud af hvad der, i hendes øjne, har været anderledes de uger. Jeg håber ikke at hendes utryghed kommer tilbage, men frygter det da vi jo ikke fandt årsagen.

[Gæst LKollerup]

... er det da godt det er gået over.

 

Det tyder lidt på en indre påvirkning hos hende - evt. hormonsvingninger. Hun er jo ikke så gammel, men begynder så småt at komme i puberteten.

Og er hun en følsom hund, som flere af de andre skriver, kan hun være yderst letpåvirkelig overfor de mindste forandringer - både ydre og indre.

 

Der er ingen grund til at frygte, det kommer igen. I hvert fald skal I endelig ikke lave 'et nummer ud af det', hvis hun er så letpåvirkelig.

 

Fortsat held og lykke herfra