Hop til indhold

Nemos dagbog


Gæst awina
 Share

Recommended Posts

Nu håber jeg at man må lave dagbøger herinde :blink:

 

Vi hentede lille Nemo i aftes, en tur på 35 min. Da vi gik fra hans mor gemte han hovedet under min hals, men han rystede ikke og har ikke gjort det.

Vi var hjemme kl. 20 og gik ud i hundehaven hvor han tissede, så gik vi ind. Nemo har ikke læst bøgerne så han vidste hverken at han skulle være bange eller træt :roll:

 

Han ville bare kæle og lege. Nemo var den mest kælne af sine søskende, hans avler sagde da jeg kørte "du har fået den bedste af dem" :5up:

 

Vi sad, mig og mine børn, på gulvet og hyggede. Nemo bider overhovedet ikke (det gjorde hans søskende helt ukontrolleret). Det tog ham omkring 5 minutter at opdage at det var min søn man skulle lege vildt med. Så jeg har lige talt om knægten med ikke at lege for vildt og det jo ikke er fedt hvis han ikke må gøre de samme ting når han bliver større. Mine børn er 12 og 16 så der er masser af forståelse der. Men Nemo reagerer helt anderledes på min søn. Jeg har læst herinde at de ser anderledes på "små" mennesker, men min søn er altså kun 10 cm. mindre end mig.

 

Hvis man sætter sig i sofaen prøver han at hoppe op og piber når han ikke kan, så vi sad på gulvet. Ungerne gik på deres værelser og jeg satte mig stille på gulvet og så tv, så kl. 21:30 gik Nemo omkuld ved siden af mine ben.

 

Så kunne jeg godt sætte mig i sofaen, han sov videre.

Kl. 22:15 var han vågen igen, vi gik ud og han både tissede og lavede….dyyyygtig hund.

Ind igen og han hoppede rundt, jeg kaldte på knægten, LEGETID!!

Jeg meddelte avleren for 2 uger siden at han skulle hedde Nemo, så det har han kaldt ham og han kommer når man kalder hans navn.

10 minutter, så var han træt. Min dreng pegede på hans kasse og sagde ”kasse”, Nemo gik ind i kassen og lagde sig til at sove!!! Nu syntes min søn at Nemo er et geni. :idea:

Han var helt væk så jeg tænkte nu måtte vi sove. Jeg bar kassen ind ved siden af min seng, slukkede alt lyset og så var der ro. :shock: Kl. var 22:30.

Kl. 2:30 rumsterede han rundt, men peb ikke. Vi gik ud og han lave igen både stort og småt med det samme. Ind i seng igen. Han peb en smule, men min hånd stoppede det med det samme.

Kl. 4:30 stod vi op. :roll:

Nu sidder vi her, jeg sidder med min kaffe og min sovende hundehvalp på skødet….dét er da dejligt. :mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

Hehe selv om din søn kun er 10 cm mindre, tror jeg der menes børn når du læser små mennesker :-D

 

 

Tillykke med hvalpen! Glæder mig til at følge med i jeres dagbog - jeg skriver også en, man kan jo næsten ikke få nok af at snakke om den lille pelstot..

Link til indlæg
Del på andre sites

En lille engel det er hvad han er :engel:

 

Han går selv ind i sin kasse når han vil sove, han har ikke besørget indendørs og så er han selvfølgelig bare kær (der mangler en smiley med hjerter)

 

Han bliver meget nervøs over "farlige" lyde og der er mange lyde, så løber han hen og gemmer sig bag os.

 

Han er bange for marsvinene, men sjovt nok ikke for kaninerne, men jeg går ud fra at det er fordi marsvinene kommer med lyde og kaninerne er helt stille.

 

Han er bare skøn.

 

Vi har knoklet for at lave hundehaven klar inden han kom og jeg er bare SÅ glad for den ide, det virker så godt.

 

Jeg har vedhæftet billeder af hundehaven før og efter og selvfølgelig et lille billede af Nemo

 

Nemo vejer 2.7 kilo :-)

 

Hov ja jeg puttede ham i bad, han kunne ikke lide det. Og han lugter stadig...måske skal en hvalp bare lugte sådan, det må dyrlægen fortælle mig på tirsdag

Link til indlæg
Del på andre sites

Som i kan se i en anden tråd var jeg lidt bekymret i går (man er vel pylremor :lol:)

 

I nat har Nemo sovet igennem :mrgreen: fra kl. 22:40 til kl. 5:30.... Fantastisk en energi jeg nu har!!

 

Da vi havde morgentisset spiste han morgenmad, var vågen 1½ time og tager sig nu en lur..... så alt er super godt...han er en :engel:

Link til indlæg
Del på andre sites

Så har dyrlægen været her og alt er fint :5up:

 

Ingen lopper, ikke for tynd, fin hjertelyd og generel bare fin fin.

 

Han blev ikke chippet, min dyrlæge vil helst vente med at chippe når de er 12 uger og skal revaccineres, da der "er lidt mere at stikke i"... så det bliver der.

 

Nemo spiser fint i dag, da han var vist bare meget træt i går

Link til indlæg
Del på andre sites

øv øv Nemo skulle jo slet ingen dårlige oplevelser have, slet ikke nu og så skal det være et dumt halsbånd. Men slut han får det ikke på!!!

 

Jeg har købt et lille blødt rundsyet læderhalsbånd. Det kan ikke hænge fast eller gøre ondt på nogen måde. Den første gang jeg gav ham det på var navneskiltet på og han skreg, skreg som hvis nogen havde trådt på ham. Han løb ind i sin kasse, jeg fik det af og han blev derinde længe og så meget ked ud af det. Jeg troede det var fordi det klirrede, så næste dag prøvede jeg uden skilt, han sad hos mig og lige så snart at bevægede sig skreg han, jeg tog det af.

 

Talte så med dyrlægen og han sagde jeg bare skulle vænne ham til det kort tid af gangen.

 

hmmm.... ok dyrlægen ved vel hvad han taler om, så vi satte os på gulvet, min søn og jeg og jeg gav ham det på. Det var forfærdeligt.... han skreg og så løb han, så vi kunne ikke få det hurtigt af, han løb skrigende langs væggen indtil jeg fik fat i ham og fik det af. Så lå han og rystede i en halv time, ville ikke løfte hovedet og var meget ulykkelig.

 

Altså jeg havde jo regnet med at han måske ville pibe, spjætte, prøve at få det af osv. men ikke at han ville skrige som i smerte og miste så meget tillid til os. Øv øv hvor er det bare ærgeligt.

 

Har i nogensinde oplevet noget lignende??

Link til indlæg
Del på andre sites

Årh det lyder da ikke rart? Nej, har ikke prøvet det...

 

Tror jeg ville prøve at lade halsbåndet ligge på gulvet mens jeg giver vovse en masse godbidder, og lade det komme tættere på, lige så langsomt.

Det skal nok forbindes med noget rigtig rart, nu hvor han er flippet sådan ud over det.. lyder nu alligevel lidt vildt :confused:

 

Måske bare lade halsbåndet ligge på gulvet i nogle dage, og lige klappe og snakke lidt med halsbåndet engang i mellem, det virker lidt fjollet, men måske han så kan se at halsbåndet i hvert fald ikke hopper på jer og bider.

 

Det er det eneste jeg umiddelbart lige tænker, mange mange ekstra ekstra lækre godbidder og at vovse får lov at se og snuse til halsbåndet så han kan se at det ikke er farligt.

 

Når han er tryg ved halsbåndet tæt på, kan i prøve bare at lægge det løst på ham, først på foden, så på ryggen, så på halsen - alt i mens i roser med glad stemme og giver godbidder.

 

 

Håber i finder ud af det.. Jeg tror nu ikke at jeres søde lille hvalp har tabt alt tillid til jer!!

Link til indlæg
Del på andre sites

Nej det håber jeg sørme ikke han har, man bliver bare ked når man giver ham sådan en dårlig oplevelse.

 

Han er ikke bange for halsbåndet, det skal bare ikke sidde om hans hals :confused:

 

Han sele er ok, den reagerer han ikke på, overhovedet!

 

Jeg ved det ikke, kan jo forsøge at købe et andet, men mon ikke det er følelsen omkring halsen han reagerer på!

Link til indlæg
Del på andre sites

Ok, men så kan i jo springe trinet over med at lade halsbåndet ligge på gulvet, tror nu stadig det skal nærmes ham langsomt og med en sørens masse godbidder.

Har han lugtet til det?

Godt at han i det mindste ikke er bange for selen!

 

Jeg ved ikke, har som sagt ikke selv prøvet det, men sådan ville jeg nok selv gøre.

Link til indlæg
Del på andre sites

Nemo snød mig i går, eller jeg var et fjols... Nemo spiste sidste måltid kl. 18:15 og besørgede ikke derefter. Så da kl. var 23 og det var ved at være sengetid var jeg jo overbevist om at der var nogle pøller der skulle ud inden.

 

Så vi gik ud i gården, men det silregnede og Nemo var nervøs og så er det svært at besørge, men jeg tænkte det skulle han. Så vi var derude meget meget længe før jeg gav op og vi gik våde ind i seng.

 

Han sov hele natten til kl. 5:30 og besørgede så da vi stod op :blink: Tilgengæld både tissede og pøllede han i gården og så en halv time efter gjorde han det inde.

 

Jeg skriver nu ned hele dagen hvad han gør og hvad tid, det er tid til jeg får styr på nogle rutiner og at jeg gennemskuer hvordan hans rutiner ser ud. :5up:

Link til indlæg
Del på andre sites

:ae: Søde Nemos mor.

Vi har kun halsbånd på Buddha til hundetræning, vi bruger sele ellers, og har sat navneskiltet i det - så ja, vent da endelig til Nemo er faldet til, så længe han gerne vil have selen på er der jo ikke noget problem.

 

Vi satte først halsbånd på, da vi var ankommet til træningsstedet efter han havde leget, han var alligevel så optaget af alt det nye, at han nærmest ikke registrerede det.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvis vi lige ser bort fra halsbåndet er Nemo sku bare en sej lille dreng.

 

2 nætter har vi nu sovet igennem, knapt 7 timer pr. nat, det er super, jeg er meget imponeret :-D

 

Han elsker mennesker, det er ligemeget hvem de er de er bare skønne. Min far var forbi i dag med sin hund, han kom først ind alene og Nemo overfaldt ham, der skulle kæles og ligget på ryggen og logres...så nu har han mødt skæg og briller :???:

 

Nå min fars hund, en dansk/svensk gårdhund ved navn Felix var med. Jeg var meget spænt fordi vi mødte en hund på gaden og Nemo blev meget bange, han bliver også meget bange hvis han kan høre en anden hund. Men det gik bare så godt, Felix gad ham ikke og det var rigtig godt, for det gjorde at Nemo kunne køre showet i hans tempo og ingen af hans grænser blev overtrådt, tror dog måske Felix fik overtrådt en da lille Nemo bed ham i halen :oops: Hvis Nemo løb rigtig stærkt stillede Felix sig og gøede og det gjorde Nemo bange, men jeg syntes det var godt for så kan han se der ikke sker noget bare fordi han hører gøen.

 

Så har vi været ude og gå igen, eller hvad man skal kalde det, vi kommer sørme ingen vegne. Skal Nemo gå så skal jeg bære ham lidt ned af vejen og så går Nemo gerne tilbage til huset, men ikke ud, nix han sætter sig ned og glor kedeligt :confused:

 

Alene hjemme træning er nu oppe på 6 min og det går super, han har et stykke legetøj med mad i som han får inden jeg går ud af døren, men han bruger det ikke, han siger "piv piv" i det samme døren lukkes og så vender han rundt og går ud og sover i bryggerset.

 

Nemo har spist fint i dag, men jeg må altså sige at jeg vurdere at jeg vil gøre det Nemo viser han fungerer med og det svarer ikke til det der står i bøgerne. Hvis Nemo kun får serveret mad 3 gange om dagen glider det lidt lettere ned (dog skal vi sidde og kaste med det, men det går vel over igen) flere måltider fungerer altså ikke for ham lige pt. så er resultatet at han næsten intet spiser.

 

Nå men en dejlig dag med en dejlig lille skat.

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu har Nemo været her en uge og jeg er smask forelsket :hjerte:

 

Det var en begivenhedsrig dag i går. Nemo var ude og besøge den lille terrier (som ikke var så lille i forhold til Nemo) og det gik fint. Nemo er ikke bange for andre hunde før de gør, men så er de tilgengæld også farlige.

 

Så havde jeg lovet arbejdet at komme på besøg. Jeg er jo på "barsel" og kom og viste babyen, så de havde lagt sammen til en gave, det er så sødt.

 

Nemo fik en ko, lavet med reb på en tennisbold. Han fik også 2 pibedyr, han var helt vild med den ene, men nu giver jeg jo ikke pibedyr med pib i, da de kan få pibedimsen ud. Den han er vild med er godt nok lavet anderledes, det ser ikke ud som om den er lige til at få ud, så jeg tænker stadig over om han må beholde den. Den anden piller jeg pibe tingen ud af.

 

Nemo elskede at være på arbejdet, han elsker bare mennesker, han løber hen til alle der sætter sig på hug, kaster sig op til dem og smider sig på ryggen og ser sød ud, så er de smeltet.:mrgreen:

 

Vi har igen sovet hele natten, efter jeg har lavet skema og skriver alt hvad Nemo laver ned, står jeg ikke så mange spildtimer i gården, da jeg nogenlunde kan regne ud om han skal tisse/pølle.

 

I går var Nemo alene i 30 min og de sidste 10 min indtil jeg kom hjem, lå han og sov.:5up:

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...