Hop til indhold

Betaler vi for meget i Danmark for pelspleje- og soigneringsprodukter m.m.?


Gæst Jørgen A
 Share

Recommended Posts

Gæst Jørgen A

Betaler vi for meget i Danmark for pelspleje- og soigneringsprodukter m.m.?

 

Svaret må efter min mening være et ja, især hvis man går efter mærkevarer.

 

Sammenligner man danske priser med priser i USA og England, må man konstatere, at der kan være ret så store besparelser at hente ved at købe produkterne i udlandet. F. eks købte jeg på et tidspunkt den nye quickfinder deluxe negleklipper, som jeg sparede 300 kr. på. På kamme, børster, klippemaskiner og trimmekniver m.m. er der også store besparelser at hente. Jeg har netop købt 2 Spratt kamme og sparede henholdsvis 66 kr. og 100 kr.

 

Mange produkter kan med fordel købes på nettet; specielt i England og USA er produkterne billige. Dog nok billigst i USA (desværre). Når jeg siger desværre, er det fordi, man kan risikere at skulle betale told og moms + fortoldningsgebyr, og er det tilfældet, ryger besparelsen. Men handler du i England, er der ingen problemer. Jeg har nedenfor anført de vigtigste regler for internethandel for private.

 

Selv handler jeg en del på ebay.com (USA), ebay.co.uk, Amazon.com(USA) og Amazon.co.uk. Endvidere findes der rigtig mange gode petstores i USA og England.

 

Jeg ved ikke, hvorfor priserne i Danmark skal ligge så meget over de udenlandske, måske er der nogen, som kan komme med en god og overbevisende forklaring?

 

Køb i andre EU-lande

 

Moms

Køber du en vare eller ydelse via internettet hos en virksomhed i et andet EU-land, skal du ikke betale told af varen eller ydelsen, men du skal derimod som udgangspunkt betale moms af den værdi, varen eller ydelsen har.

Momsen betales til sælgeren med den sats, der gælder i det land, hvor sælgeren bor, og beløbet vil normalt være en del af den samlede pris, som sælgeren kræver for varen eller ydelsen. For at være sikker på, hvilken pris du reelt skal give for en bestemt vare eller ydelse, bør du være opmærksom på, om den værdi, du finder på internettet, er med eller uden den udenlandske moms. Husk også at kalkulere med eventuelle fragtomkostninger.

Køb uden for EU

Køber du en vare i et land uden for EU, fx USA, skal du som hovedregel betale told og dansk moms til SKAT ved indførslen. For visse varer skal du også betale punktafgift. Hovedreglen er, at når en vare er belagt med punktafgift i Danmark, skal du betale punktafgift ved indførslen.

Ved indførsel af varer af ringe værdi skal der dog ikke betales told, moms og eventuel punktafgift. Du skal således kun betale told, hvis hele forsendelsens værdi overstiger 22 EURO (ca. 165 kr.). Du skal betale moms og punktafgift, hvis forsendelsens værdi overstiger 80 kr. Hertil lægges et fortoldningsgebyr på 155 kr. Link til Post Danmark: http://www.postdanmark.dk/contentfull.dk?content=/cms/da-dk/faq/faq-category9524.htm&menufile=

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...