Trøste/Berolige

[Gæst awina]

Jeg læser jo alle steder at jeg ikke må trøste min hvalp når han bliver bange, hvilket er så svært at det praktisk talt er umuligt, det er jo vores instinkt at trøste.

 

Nå men spørgsmålet er, hvad må man så?

 

Fx er Nemo (10 uger) voldsomt bange for skraldebilen, den larmer, lugter og ser farlig ud. Da vi kom ud for at gå vores mikro morgentur i dag var skraldebilen lidt nede af vejen og Nemo stoppede halen mellem benene og prøvede at løbe hylende væk. Det kan han selvfølgelig ikke pga. snoren og han endte også med både at gå 2 huse ud og hjem, men det foregik med en bange hund med halen mellem benene og konstant pibende.

 

JEG syntes jo at jeg burde tage ham op på armen, berolige ham og gå hen og kigge på skraldebilen, men her spiller min hestetræning måske for meget ind, HVAD skal man gøre med en hund?

[Gæst Ninjamor]

Det kræver meget øvelse (eller et koldt hjerte) ikke at træste en lille hvalp i den situation, men sagen er at du højst sandsynligt ikke kan trøste ham.

 

Det er heller ikke trøst han har brug for, trøst er jo noget man får når noget var slemt = bekræftelse på det slemme. Han har brug for tillid i stedet.

 

Det bekymrer mig at Nemo ligfrem hylede for det tyder på meget stærk uro.

 

Du er nødt til at blive lidt "kold" her så du kan observere objektivt... Væk med følelserne de hjælper ham ikke i situationen, det gør den klare hjerne til gengæld.

 

Du skal være uhyre opmærksom på, at den følelse Nemo forlader en situation med, er den følelse han vil have overfor situationen næste gang han oplever den!

 

Derfor var det ikke spor godt at han gik resten af turen med halen under maven. Han har følt at han flygtede og dermed bliver angsten selvforstærkende.

 

Opsøg skraldebilen og træn på den!

Astanden skal være at stor at Nemo registrerer bilen, men uden at vise utryghed, på denne afstand bliver du, du følger simpelthen efter bilen når den kører, og Nemo skal så søge overlækre godbidder på de steder du stopper.

 

Vil han ikke søge er afstanden ikke stor nok.

Søger han, vælger han skraldebilen fra som farlig og er da allerede i gang med at blive ufølsom overfor den.

 

Generelt: Bliver han forskrækket, er det vigtigt at blive på stedet til han igen er helt afslappet, da det dermed er den følelse og erindring han tager med sig videre.

 

En hund skal naturigvis ikke fastholdes et sted hvor det angstinducerende er så voldsomt at hunden panikker, så må man trække lidt væk og arbejde med den der, til den er helt afslappet.

 

Først da bør man forlade stedet.

[Gæst kratos' mor]

Jeg er ikke helt enig. Der er stor forskel på trøst og på at ynke ham. Jeg ville ved så stor angst som du beskriver, sætte mig på hug, så han kunne sidde imellem mine ben og så ville jeg stryge ham beroligende over brystet. Ikke tale med ham, men forklare at jeg altså er her. Så ville jeg når han var faldet til ro give masser af ros og godbidder og "lege" mig vej til skraldebilen. Simpelthen gøre den super interessant. Når den ønskede afstand er opnået ville jeg rose til skyerne og give masser af godbidder Aldrig ynk det forstærker angsten. Men simpelthen fortæl at situationen er okay. Ikke giv op. I skal der hen, for eller opfatter han det som om at den altså virkelig er farlig Jeg er ikke træner og har ikke haft hund i 20 år, men ville gøre det på denne måde Og det har virket på min hund. Der er intet i verden der kan slå ham ud af kurs. Og bliver han usikker søger han mig, for at være sikker i "flokken" og ikke for ynk. At være hestepige er ingen tosset tænk. Som med heste handler det om at være en god, kærlig og konsekvent leder. Held og lykke PS... Hvis det ikke gjorde ondt i hjertet, når han er fortvivlet og ked, skulle man slet ikke have dem Det vidner blot om at du er en god og kærlig hundemor, der bekymre dig om din skønne basse Hilsen Maja

[Gæst awina]

Det giver meget mening det du skriver, men hvordan i praksis.

 

Nemo er bange når han kan høre skraldebilen, så at nærme sig den uden at bære ham er umuligt. og at holde afstanden hvor han endnu ikke er utryg kan jeg så heller ikke, afstanden hvor han ikke er bange er jo næsten i en anden by!!

 

Tilgengæld tror jeg én af de ting han syntes er farligt der, er når skraldespandende trækkes over asfalten, og dét kan jeg jo træne uden skraldebilen er der, jeg skal bare lige finde ud af hvordan det gribes an.

 

Ja er ked af at den følelse han havde da han forlod den (den var ca. 100 meter væk) er den han starter med næste gang, for det var en skodfølelse, han rystede over det hele. Men det så ikke virke bedre at blive derude men tage ham op på armen? Men det passer jo meget fint, da vi også så skraldebilen sidste mandag og der var reaktionen ikke så slem som her til morgen.

 

(min sidste hund var bange for biler, jeg orker det ikke igen, jeg har virkelig brug for at gøre dette korrekt)

 

Jeg havde de gode godbidder med, men ikke engang da vi kom ind ville han have dem.

 

Vil det være en ide at starte med vores skraldespand? Der kan jeg jo med en hjælper have afstanden og sikkert også få ham til at søge, da det jo er på "sikker grund"?

[Gæst Ninjamor]

Det giver meget mening det du skriver, men hvordan i praksis.

 

Nemo er bange når han kan høre skraldebilen, så at nærme sig den uden at bære ham er umuligt. og at holde afstanden hvor han endnu ikke er utryg kan jeg så heller ikke, afstanden hvor han ikke er bange er jo næsten i en anden by!!

 

Tilgengæld tror jeg én af de ting han syntes er farligt der, er når skraldespandende trækkes over asfalten, og dét kan jeg jo træne uden skraldebilen er der, jeg skal bare lige finde ud af hvordan det gribes an.

 

Ja er ked af at den følelse han havde da han forlod den (den var ca. 100 meter væk) er den han starter med næste gang, for det var en skodfølelse, han rystede over det hele. Men det så ikke virke bedre at blive derude men tage ham op på armen? Men det passer jo meget fint, da vi også så skraldebilen sidste mandag og der var reaktionen ikke så slem som her til morgen.

 

(min sidste hund var bange for biler, jeg orker det ikke igen, jeg har virkelig brug for at gøre dette korrekt)

 

Jeg havde de gode godbidder med, men ikke engang da vi kom ind ville han have dem.

 

Vil det være en ide at starte med vores skraldespand? Der kan jeg jo med en hjælper have afstanden og sikkert også få ham til at søge, da det jo er på "sikker grund"?

 

Det er næsten umuligt at rådgive korrekt uden at se situationen, men generelt:

 

Hvis en hund er så tæt på noget der udløser angst/frygt at den ikke er modtagelig for godbidder, er den så opkørt/stresset at den ikke er modtagelig for noget som helst.

Derfor er afstanden vigtig når man vil arbejde på at afdramatisere (desensibilisere) en situation/objekt.

At det så er hamrende besværligt er en anden sag og det kan hunden ikke bruge til noget

 

Det er korrekt af dig at træne på lyden når Nemos reaktion er så voldsom.

 

Du skal bare være sikker på, at lyden bliver så lav at han registrerer den, men uden han bliver utryg.

Det er en god ide at lade ham "se lyden" da han dermed får et lydregister i sit hoved han kan "bladre gennem" når han høre lyde.

 

Træn også andre lyde for at give ham så godt et fundament at trygge lyde som muligt. Des flere trygge lyde han kender og kan se for sig des nemmere optager han ukendte lyde i "registret" som værende ufarlige.

 

Lad ham søge lækre godbidder mens I træner lyde, så han også er optaget af noget andet.

Succeskriteriet er at han ikke reagerer overhovedet eller kort reagerer for derefter straks at søge godebidderne igen.

 

Hvilken race er han?

[Gæst Ninjamor]

Jeg er ikke helt enig. Der er stor forskel på trøst og på at ynke ham. Jeg ville ved så stor angst som du beskriver' date=' sætte mig på hug, så han kunne sidde imellem mine ben og så ville jeg stryge ham beroligende over brystet. Ikke tale med ham, men forklare at jeg altså er her. Så ville jeg når han var faldet til ro give masser af ros og godbidder og "lege" mig vej til skraldebilen. Simpelthen gøre den super interessant. Når den ønskede afstand er opnået ville jeg rose til skyerne og give masser af godbidder Aldrig ynk det forstærker angsten. Men simpelthen fortæl at situationen er okay.[/quote']

 

Det lyder også logisk nok, der er bare et par "men": Aktivitet sideløbende med observationen af det farlige virker langt hurtigere end når hvalpen får lov at gå totalt ind i angstsituationen og gemme sig.

 

Det andet men er hvalpens alder: Han er først ved at opbygge en relation til sin nye "mor" og derfor skal man ikke forvente at han observerer hendes reaktion og lærer af den.

Dette kræver at en hund har godkendt sin ejer som tryghedsgivende og en "lederfigur", hvis det skal have nogen virkning.

 

Det 3. men er at når en hvalp/hund har så voldsom en reaktion som den beskrevne og bare forsøger at flygte ser han jo slet ikke efter hvordan andre reagerer. Han vil bare væk.

Tager ejer så og stopper og fastholder ham i angstsituationen er der en pænt stor risiko for at hvalpen mister tillid til ejeren.

 

For risikabelt efter min mening

 

Ikke giv op. I skal der hen, for eller opfatter han det som om at den altså virkelig er farlig Jeg er ikke træner og har ikke haft hund i 20 år, men ville gøre det på denne måde Og det har virket på min hund. Der er intet i verden der kan slå ham ud af kurs. Og bliver han usikker søger han mig, for at være sikker i "flokken" og ikke for ynk. At være hestepige er ingen tosset tænk. Som med heste handler det om at være en god, kærlig og konsekvent leder. Held og lykke PS... Hvis det ikke gjorde ondt i hjertet, når han er fortvivlet og ked, skulle man slet ikke have dem Det vidner blot om at du er en god og kærlig hundemor, der bekymre dig om din skønne basse Hilsen Maja

 

At det har virket på din hund er ikke ensbetydende med at det virker på andre og man skal tage graden af frygt/angst med i overvejelserne for hvordan tilvænningen bør foregå.

 

"Udefra og ind" mod det farlige er den sikreste vej som ikke overskrider hvalpens grænser på nogen måde.

 

Hvalpen er hele tiden den som nærmer sig det farlige, båret af sine egne ben og derfor totalt frivilligt, nærmer sig i det tempo han kan kapere og da han er mentalt med under denne træning vil frygten/angsten forsvinde efter nogen tid.

[Gæst Buddha]

Sikke noget... de er nu også både store og larmende, sådan nogle skraldebiler!

 

 

Ved ikke hvordan i bor, men er der have i kan være i samtidig med at i hører lyden fra skraldebilen? Så i kan starte med godbidder der?

 

Eller har du mulighed for at høre enten når bilen er ved jeres dør, og så vente med at gå ud til den er et stykke længere nede af vejen?

Hvis den kører den anden vej, så gå ud mens den er i den anden ende og øve og så gå ind igen før den er nået ned til jer? Starte med så lang afstand som muligt og kun øve nogle minutter i starten.

 

Synes det lyder som en rigtig, rigtig god ide at begynde ved at få en ven til at slæbe på skraldespanden stille og roligt, så dén ting i hvert fald er på plads før i fortsætter med den store, lugtende, svovlende lastbil.

 

Mange gange held og lykke! Er sikker på at du nok skal komme igennem det, men ja det tager nok noget tid og en god portion tålmodighed...

 

Forresten, måske også lige vent nogle dage inden du går i gang, er der ikke noget med at stress kan sidde i hunden i 2-3 dage? Bare så du ikke starter op mens han stadig er halvt oppe at køre.

 

Stort :kys: til vovsen og til dig

[Gæst kratos' mor]

Jeg er helt enig med dig. Det er ude fra og ind træningen skal foregå. Det er det jeg mener med at man ikke må opgive. Men det er super vigtigt at hunden er tryg ved det. Og det mener jeg at den bliver hvis man som leder guider og sidder med hunden imellem benene, hvor den er aller mest tryg. Som også du skriver, er det ufatteligt svært at give en vejledning, da både hunde og vi reagerer forskelligt. Og jeg er meget enig i at dette skal foregå på hundens præmisser og dette er svært hvis hunden ikke ser dig som leder og tryghed generelt. Jeg vil dog ikke mene at man fastholder hunden i angsten på denne måde. Ville klart mene at trække afsted med den uden at berolige vil resultere i endnu større tilkendegivelse af frygten. Hvis hun nu eksempelvis i første omgang blot når at sidde 200 meter væk med hvalpen roligt imellem benene, er dette jo et kæmpe skridt og næste gang kan man måske komme 50 meter tættere? Men alt i alt er jeg enig med dig. Og kan godt se de "men'er" du påpeger. Det er svært at sige hvordan dette gøres bedst, når man ikke oplever situationen og ser hundens reaktion med egne øjne. Jeg holder dog på at det at give tryghed uden ynk er den mest milde form for indlærring og dette gøres ved at gøre som i flokken. Lad hunden sidde imellem dine ben under situationer der kan virke farlige og skræmmende

[Gæst kratos' mor]

Jeg synes det lyder som en super god ide, hvad Buddha skriver

[Gæst awina]

Tusind tak for de gode svar.

 

Vi træner i forvejen at man skal forholde sig roligt, når man sidder og bliver kælet på brystet mellem mine ben, det gør vi ved kaninerne for at lære ham de ikke skal jagtes men man gerne må snuse, kigge osv. Så måske det er det samme jeg skal bruge i en utryg situation, så kender han jo signalerne hjemmefra.

 

Vi har have, både væk fra vejen og ud til vejen.

 

Jeg har jo meget hestetræningen i hovedet og der er en god måde at træne farlige ting, at lade hesten se dem køre væk, da den så ved det ikke er en "angiber". Vi gik ud da skraldevognen var helt nede i den anden ende af vejen på vej væk, Nemo opdagede den da han kom ud af indkørslen og forsøgte at spurte tilbage. Jeg talte ham frem og han besluttede så at prøve at spurte modsat vej af skraldebilen.

Vi fik faktisk et øjeblik med en smule ro på da skraldebilen var væk, det varede 10 sek så kom der en person ud fra et hus med sin skramlende skraldespand, hun gik lige forbi os og hentede en skraldespand fra et andet hus og skramlede så hjem med den..... Tak sagde vi bare.

 

Det er som med heste SÅ møg ærgeligt når man er kommet hjem og ved der absolut intet positivt indlæring/oplevelse var i den tur, tværtimod.

 

Når han er i sin gård kan han høre skraldebilen, det gør ham opmærksom men ikke længere utryg. I starten var han nervøs ved mange lyde selvom han var i gården, men nu bliver han ikke længere nervøs, bare ekstra opmærksom.

 

Det jeg skriver kunne lyde som om han er en specielt nervøs hund, det er slet slet ikke tilfældet. Vi var i byen for første gang i weekenden, vi satte os på en bænk, han var udelukkende nysgerrig, slet ikke nervøs eller bange, hverken for biler, hunde, mennesker, cykler, knallerter og hvad pokker man ellers ser i byen.

 

Syntes faktisk det er lidt underligt han reagerer sådan på lyde (skraldebiler, sirener, vejarbejde) da han er født på amager med åben terassedør, så han burde være vant til det.

 

Han søger til mig når han bliver bange, normalt, ikke med den skide skraldebil, der ville han bare hjem, indtil han opdagede det var samme mod skraldebilens retning.

[Gæst kratos' mor]

Ved du hvad?? Du lyder som en super god og kærlig hundeejer, som vil gøre alt for at din hvalp er tryg og glad i alle situationer. Du skal nok finde den absolut bedste løsning for ham Det skal nok gå med alt det du gør for ham og dine mange fine observationer osv. Godt gået:5up:Tålmodighed og kærlighed er den helt rette vej :ae:Endnu engang ønsker jeg dig al held og lykke Mange hilsner fra Maja.

[Gæst Ninjamor]

Jeg er helt enig med dig. Det er ude fra og ind træningen skal foregå. Det er det jeg mener med at man ikke må opgive. Men det er super vigtigt at hunden er tryg ved det. Og det mener jeg at den bliver hvis man som leder guider og sidder med hunden imellem benene' date=' hvor den er aller mest tryg. Som også du skriver, er det ufatteligt svært at give en vejledning, da både hunde og vi reagerer forskelligt. Og jeg er meget enig i at dette skal foregå på hundens præmisser og dette er svært hvis hunden ikke ser dig som leder og tryghed generelt. Jeg vil dog ikke mene at man fastholder hunden i angsten på denne måde. Ville klart mene at trække afsted med den uden at berolige vil resultere i endnu større tilkendegivelse af frygten. Hvis hun nu eksempelvis i første omgang blot når at sidde 200 meter væk med hvalpen roligt imellem benene, er dette jo et kæmpe skridt og næste gang kan man måske komme 50 meter tættere? Men alt i alt er jeg enig med dig. Og kan godt se de "men'er" du påpeger. Det er svært at sige hvordan dette gøres bedst, når man ikke oplever situationen og ser hundens reaktion med egne øjne. Jeg holder dog på at det at give tryghed uden ynk er den mest milde form for indlærring og dette gøres ved at gøre som i flokken. Lad hunden sidde imellem dine ben under situationer der kan virke farlige og skræmmende [/quote']

 

Forskellen på din og min "plan" er at jeg ikke vil have hunden ud i situationen, den anser som farlig (når vi går i gang med træningen), jeg vil konstant holde hunden under dens provokationsgrænse idet den der er modtagelig for de input ejer giver den.

 

I en akut opstået situation hvor hvalpen trækker væk vil jeg i roligt tempo gå så langt væk fra det angstprovokerende at hvalpen er tryg og derfra kan betragte det og finde ud af at det er ok.

 

Derfra arbejder vi os nærmere på hvalpens præmisser

[Gæst Buddha]

Havde nu ikke tænkt at din hund var meget nervøs, alle hvalpe har vel deres som de bliver forskrækkede over, det er i hvert fald svært at undgå... selvom vi nok alle prøver.

 

Buddha her blev rigtig, rigtig bange for en sirene, der fandt jeg også ud af at i stedet for at lade ham blive i nærheden (efter ambulancen var kørt), skulle jeg bare være gået langt væk med ham. Der kunne jeg sagtens se, som Ninjamor også skriver, at der var ingen måde jeg kunne komme i kontakt med ham og/eller berolige ham - han skulle bare væk :ae:

Skrev også om det i min tråd om Buddhas socialisering....

 

Kommer først i tanke om nu, at jeg måske skal finde et par sirener igen (på afstand) så han lærer ikke at være skide bange for dem :hmm:Han har hørt dem, men nok ikke set ambulancerne, siden.

 

 

Krato - hvad har du for en hund? Og er den hvalp eller voksen? Der jo ikke nogen billeder på din profil

[Gæst Julius' mor]

Jeg læser jo alle steder at jeg ikke må trøste min hvalp når han bliver bange, hvilket er så svært at det praktisk talt er umuligt, det er jo vores instinkt at trøste.

 

Nå men spørgsmålet er, hvad må man så?

 

Fx er Nemo (10 uger) voldsomt bange for skraldebilen, den larmer, lugter og ser farlig ud. Da vi kom ud for at gå vores mikro morgentur i dag var skraldebilen lidt nede af vejen og Nemo stoppede halen mellem benene og prøvede at løbe hylende væk. Det kan han selvfølgelig ikke pga. snoren og han endte også med både at gå 2 huse ud og hjem, men det foregik med en bange hund med halen mellem benene og konstant pibende.

 

JEG syntes jo at jeg burde tage ham op på armen, berolige ham og gå hen og kigge på skraldebilen, men her spiller min hestetræning måske for meget ind, HVAD skal man gøre med en hund?

 

Tager du HESTEN op på armen ???:shock::lol:

[Gæst awina]

ha ha... jep han hopper lige op

 

Nej med hestene har jeg først og fremmest brugt oceaner af tid på at studere hvordan de fungerer instinktivt. Derudover har de nogle fysiske steder man ved berøring kan nedsætte deres adranalin niveau. Når vi kommer til noget farligt bruger jeg min viden til at fortælle hesten at jeg er der og berolige den. Jeg taler sagte, jeg nusser de rigtige steder, står stille og iagtager for derefter at nærme os mere, med mindre er en "ting" der kan bevæge sig væk fra os, da det er bedst. Jeg finder grænsen for hesten og bevæger mig en smule over den for hver gang, det vigtige er ikke at bevæge sig så langt over grænsen at hesten ikke kan klare det, men stadig være rolig og dog lige flytte grænsen lidt.

 

Men med heste træningen af en unghest har jeg årevis før den er voksen, jeg har lidt mere travlt med hunde. Derudover er hesten et flugtdyr og hunden et rovdyr, så selvom meget af træningen kan være ens må der være punkter der er vidt forskellige.

 

Jeg kan ikke nå at læse lige så mange hundebøger som jeg har læst hestebøger inden Nemo er voksen.

[Gæst awina]

Så blev det morgen igen.

 

Da vi var ude og morgenbesørge i gården hørte Nemo skraldebilen (denne gang den med glas) langt borte. Heldigvis havde han besørget ellers ville det have været problematisk. Hans første reaktion når noget er farligt er altid at sætte sig og kigge mod lyden (er det en sund reaktion?) så han løb et par meter, satte sig og stirrede og ventede, så kom lyden igen, han løb et par meter og gjorde det igen. Da lyden så kom igen spurtede han ned til døren og satte sig og ventede på mig.

 

Nå men ½ time efter gik vi ud, vi kom aldrig ud af indkørslen men vi sluttede da af godt:-)

 

Jeg havde de godbidder med der slår alt. Da vi var halvvejs gennem indkørslen smækkede en bildør og Nemo reagerede ved at vende om og forsøge at spurte ind. Men det kunne han ikke. Jeg satte mig på hug, kaldte, han kom og fik godbid. Vi kom et par skridt på denne måde men halen var mellem benene. Så jeg kastede lidt godbidder omkring ham og han fik halen op mens han spiste dem.

 

Vi gik så tilbage, to skridt, kald + godbid. Da vi var næsten inde gik vi to skridt ud, kald + godbid, et par gange. Halen oppe og glad hund. Så gik vi ind gennem lågen og fik den sidste godbid.

 

Var det ok? Altså jeg tænkte meget på det med at det skulle slutte godt, det havde det ikke kunne hvis jeg havde insisteret på at vi skulle ud på vejen. Men det irriterer og ærgrer mig utroligt, nu er han 10½ uge og vi kan så ikke gå en tur overhovedet. Jeg er virkelig nervøs for at han nu skal være bange for alle biler og lastbiler, skraldespande osv.

 

Jeg må også sige jeg ikke helt forstår det, han var med i stalden i aftes, der er han ikke bange for noget, kæmpe heste, katte, fremmede omgivelser osv. Dét er jo netop ting han ikke har været udsat for som hvalp på amager. Hvor han tilgengæld har hørt masser af skraldebiler og sirener. Kan nogen forklare mig det, for det virker utrolig ulogisk på mig.

 

Jeg ville ønske jeg lige havde en anden modig hund ved hånden der kunne gå med!!

 

Forresten mht. at gå. Han er jo endnu ikke særlig god til at gå i snor. Da vi var på weekend bemærkede jeg at når vi alle var med på tur gik han fint, men om morgenen hvor jeg gik ud alene, gik han bare slet ikke. Er det fordi hans flok ikke er samlet?

[Gæst Lusen]

Jeg er ikke helt enig. Der er stor forskel på trøst og på at ynke ham. Jeg ville ved så stor angst som du beskriver' date=' sætte mig på hug, så han kunne sidde imellem mine ben og så ville jeg stryge ham beroligende over brystet. Ikke tale med ham, men forklare at jeg altså er her. Så ville jeg når han var faldet til ro give masser af ros og godbidder og "lege" mig vej til skraldebilen. Simpelthen gøre den super interessant. Når den ønskede afstand er opnået ville jeg rose til skyerne og give masser af godbidder Aldrig ynk det forstærker angsten. Men simpelthen fortæl at situationen er okay. Ikke giv op. I skal der hen, for eller opfatter han det som om at den altså virkelig er farlig Jeg er ikke træner og har ikke haft hund i 20 år, men ville gøre det på denne måde Og det har virket på min hund. Der er intet i verden der kan slå ham ud af kurs. Og bliver han usikker søger han mig, for at være sikker i "flokken" og ikke for ynk. At være hestepige er ingen tosset tænk. Som med heste handler det om at være en god, kærlig og konsekvent leder. Held og lykke PS... Hvis det ikke gjorde ondt i hjertet, når han er fortvivlet og ked, skulle man slet ikke have dem Det vidner blot om at du er en god og kærlig hundemor, der bekymre dig om din skønne basse Hilsen Maja[/quote']

 

:5up: For mig så lyder dette "helt efter bogen".. :5up:

[Gæst Ninjamor]

Så blev det morgen igen.

 

Da vi var ude og morgenbesørge i gården hørte Nemo skraldebilen (denne gang den med glas) langt borte. Heldigvis havde han besørget ellers ville det have været problematisk. Hans første reaktion når noget er farligt er altid at sætte sig og kigge mod lyden (er det en sund reaktion?) så han løb et par meter, satte sig og stirrede og ventede, så kom lyden igen, han løb et par meter og gjorde det igen. Da lyden så kom igen spurtede han ned til døren og satte sig og ventede på mig.

 

Nå men ½ time efter gik vi ud, vi kom aldrig ud af indkørslen men vi sluttede da af godt:-)

 

Jeg havde de godbidder med der slår alt. Da vi var halvvejs gennem indkørslen smækkede en bildør og Nemo reagerede ved at vende om og forsøge at spurte ind. Men det kunne han ikke. Jeg satte mig på hug, kaldte, han kom og fik godbid. Vi kom et par skridt på denne måde men halen var mellem benene. Så jeg kastede lidt godbidder omkring ham og han fik halen op mens han spiste dem.

 

Vi gik så tilbage, to skridt, kald + godbid. Da vi var næsten inde gik vi to skridt ud, kald + godbid, et par gange. Halen oppe og glad hund. Så gik vi ind gennem lågen og fik den sidste godbid.

 

Var det ok?

 

 

Halen skal op, så det var ok.

Tænk gerne i tid også, at han i et stykke tid skal have været afslappet med det (halen oppe) før han forlader stedet

 

Altså jeg tænkte meget på det med at det skulle slutte godt, det havde det ikke kunne hvis jeg havde insisteret på at vi skulle ud på vejen. Men det irriterer og ærgrer mig utroligt, nu er han 10½ uge og vi kan så ikke gå en tur overhovedet. Jeg er virkelig nervøs for at han nu skal være bange for alle biler og lastbiler, skraldespande osv.

 

Frustrationen er forståelig, men glem den!

Den hjælper dig ikke det mindste, snarere tværtimod. Din lille hvalp må hjælpes der hvor han er.

 

Du kan evt. putte ham i bilen og køre væk til en skov eller strand og gå tur der, så han får oplevet noget

 

Jeg må også sige jeg ikke helt forstår det, han var med i stalden i aftes, der er han ikke bange for noget, kæmpe heste, katte, fremmede omgivelser osv. Dét er jo netop ting han ikke har været udsat for som hvalp på amager. Hvor han tilgengæld har hørt masser af skraldebiler og sirener. Kan nogen forklare mig det, for det virker utrolig ulogisk på mig.

 

Det er fordi vi mennesker ikke opdager så meget som hunde, at det virker ulogisk på os at de reagerer på "ingenting".

 

Der sker ofte det at en hvalp, mens den er oprevet og optaget af en ting, fordi den har slået alle sanser til på fuld tryk, opdager en anden stimulus, som vi ikke oplever og bliver bange for den også.

Nr. 2. stimulus forstærker frygten for nr 1, her skraldebilen og gør altså frygten for skraldebilen større.

 

Jeg kan komme med et eksempel fra min egen hund da han var helt ung, så du kan se sammenhængen: Vi var lige flyttet og jeg gik med Pelle på en stille villavej, altså ukendt område = alle sanser vidt åbne.

Så skete der tre ting på en gang: En bildør smækkede hårdt i, en hund kom farende mod os i en have og Pelle trådte på en lillebitte kvist, som røg op og ramte ham på bagparten.

 

Resultat: Pelle blev bange for dels når noget "usynligt", f.eks. fluer, rørte ham bagpå dels turde han ikke gå på kviste og skovbund!

 

Totalt tåbeligt kan man synes, men hunde der gøede og bildøre kendte han jo, så dem blev han ikke bange for, de forstærkede bare hans forskrækkelse som så blev overført til kvisten. Kvisten blev til noget reelt at "frygte".

Sådan fungerer hunde

 

Jeg ville ønske jeg lige havde en anden modig hund ved hånden der kunne gå med!!

 

Ja, eller saml familien og gå samlet under almindelig snak, det løser ofte op for stemningen og opmærksomheden bliver fjernet fra hvalpen.

 

Eller gå ud på fortovet og mød "far" eller andre når de kommer hjem/på besøg så stedet bliver afdramatiseret

 

Forresten mht. at gå. Han er jo endnu ikke særlig god til at gå i snor. Da vi var på weekend bemærkede jeg at når vi alle var med på tur gik han fint, men om morgenen hvor jeg gik ud alene, gik han bare slet ikke. Er det fordi hans flok ikke er samlet?

 

Snarere er det fordi man, når man går i flok ikke interesseret sig så meget for hunden, men taler med hinanden.

Yderligere kan det være en hjælp at andre går forrest, det trækker ofte hvalpe med og de har andet at interessere sig for end hvor de er.

[Gæst Ninjamor]

:5up: For mig så lyder dette "helt efter bogen".. :5up:

 

 

En gammel bog?

[Gæst Jette]

Dét er jo netop ting han ikke har været udsat for som hvalp på amager. Hvor han tilgengæld har hørt masser af skraldebiler og sirener. Kan nogen forklare mig det, for det virker utrolig ulogisk på mig.

 

Jeg ville ønske jeg lige havde en anden modig hund ved hånden der kunne gå med!!

 

Forresten mht. at gå. Han er jo endnu ikke særlig god til at gå i snor. Da vi var på weekend bemærkede jeg at når vi alle var med på tur gik han fint, men om morgenen hvor jeg gik ud alene, gik han bare slet ikke. Er det fordi hans flok ikke er samlet?

 

Selvom han er opvokset på amager, er det jo ikke sikkert han har været ude at gå der flere gange om dagen

Vores hvalp er så opvokset på landet, så masser af biler, busser og lign. var noget relativt nyt for ham. Men nu efter cirka 2 måneder er han ved at være der Men det er også noget vi har "trænet" meget, vi har "hilst" på biler. I starten satte han sig ned hver gang der kom en bil, når bilen var forbi blev han "snakket" videre, lalle glade lyde/snakken, og fik godbider. Så det er bare at klø på med trafiktræningen :blink:

Og så husk også at træne når det er mørkt. Vi fik vores hvalp i sommers og de første uger var han ikke ude, når det var mørkt pga. ja det var det stort set aldrig :blink: Så han synes de lysende øjne i mørket var lidt farlige de første par gange.

[Gæst Lusen]

En gammel bog?

 

Ja åbenbart... men pyt mine hunde bliver også altid meget gamle !! Så noget i bogen må jo have holdt stik !

Jeg har ihvertfald aldrig haft nervøse hunde og dem der har haft lidt "trækninger" i hvalpetiden har ikke taget skade af at blive hjulpet efter den "gamle bog". (tværdigmod)

 

Ps: Og NEJ jeg er ikke til "Dyb snuden" og "bank fornuft i den"... jeg kan blot li at man støtter sin hund og lader den opleve at dens "førehund" ikke er bange !

[Gæst kratos' mor]

Det er noget pjat at sige med "gammel bog". Men nok om det. Vi gør alle hvad der er bedst Vi får endvidere meget ros af vores trænere, for at være meget opmærksomme på at give den rette støtte og vejledning, så helt gale på den, kan vi vel heller ikke være.

[Gæst Ninjamor]

Ja åbenbart... men pyt mine hunde bliver også altid meget gamle !! Så noget i bogen må jo have holdt stik !

Jeg har ihvertfald aldrig haft nervøse hunde og dem der har haft lidt "trækninger" i hvalpetiden har ikke taget skade af at blive hjulpet efter den "gamle bog". (tværdigmod)

 

Det er ikke alt gammelt der automatisk er skidt - men heller ikke ubetinget godt

 

Ps: Og NEJ jeg er ikke til "Dyb snuden" og "bank fornuft i den"... jeg kan blot li at man støtter sin hund og lader den opleve at dens "førehund" ikke er bange

 

Selvføgelig skal man da støtte sin hund, hvem har skrevet andet?

Men man kan komme til at støtte den i at være bange, utilsigtet ganske vist, men ikke desto mindre.

 

Når hvalpen sidder mellem ejers ben har ejeren ikke mulighed for at se dens udtryk og stille snak kan af hvalpen opfattes som stor opmærksomhed mod det den er bange for.

[Gæst kratos' mor]

Der stod intet om stille snak nogen steder. Blot at sidde der og stryge den over brystet, for at vise at man er der

[Gæst Ninjamor]

Det er noget pjat at sige med "gammel bog".

Det er da en udmelding der vil noget' date=' så du ikke spørgsmålstegnet?

 

Men nok om det. Vi gør alle hvad der er bedst Vi får endvidere meget ros af vores trænere, for at være meget opmærksomme på at give den rette støtte og vejledning, så helt gale på den, kan vi vel heller ikke være.

 

Du behøver ikke gå i forsvar vi diskuterer jo bare.

Det er ikke en konkurrene om hvem der har ret.

 

Hvalpe/hunde er individer med forskellig baggrund og forudsætninger og derfor oplever de ikke tingene ens.

Så at du har oplevet, at det har gavnet din hund at gøre som du har gjort er ikke ensbetydende med at det hjælper alle hunde.

 

Jeg har efterhånden oplevet rigtigt mange hunde med angstproblemer som er eskaleret fordi ejeren har haft gjort som du og er kommet til at give objektet for angsten al for stor opmærksomhed, i stedet for at trække noget væk så hundens grænse ikke blev overskredet og lade den observere derfra. På betryggende afstand og derefter gradvist nærme sig objektet på hundens præmisser

Som jeg skrev tidligere er dette den sikreste model at bruge for det kan ikke gå galt.

 

Når man ikke kan være der og se hunden i situationen, synes jeg man bør gå efter det sikreste.