Har været på ferie en uge, med Petrine, uden manden - forventede den helt store gensynsglæde når hun så sin elskede far, MEN hun har nærmest ignoreret ham, holdt sig fra ham, ingen øjenkontakt.

 

En gang før har hun været passet en weekend og da vi hentede hende gjorde hun det samme. Begge gange har hun været meget begejstret for at se sit hjem igen, har tjekket alle puder og fuglene.

 

Det er ikke noget problem, om lidt så elsker hun sin far igen, men det undrer, hvad er Petrines tanke bag? Når vi møder mennesker hun kender udviser hun altid gensynsglæde, hopper op og vil kysse.

Min den gamle kan finde på det samme. Oftest har hun været passet ved min mor når jeg har været væk. Når jeg kommer hjem hilser hunden som regel kort på mig, men kommer så i tanker om, at jeg har været væk - uden hende - hvorefter hun i en lille times tid sidder klinet til min mors ben og kigger hovent på mig. Også selvom jeg lokker med godbidder og andet godt, som hun normalt ville sælge sin sjæl for. Det er en meget fornærmet hund jeg får tilbage efter ferie, men hun tør heldigvis op igen.

 

Til gengæld er hun ikke sådan hvis hun har været passet hjemme af kæresten, mens jeg har været væk.

Det kender jeg slet slet ikke.

Cookie tilgiver meget hurtigt, hun er lykkelig så snart hun ser mig igen. Eller sin farmand. Eller mine forældre. Eller hans forældre. Eller naboen. Eller damen som engang gav hende en kiks. Eller ham fyren som ligner lidt faren på afstand. Eller dem der har den samme bil som farens mor.

Cookie er generelt en meget lykkelig hund når det kommer til gensyn.

 

Hun bliver stort set kun fornærmet når jeg smider hende af ved dyrlægen eller smider hendes klammokødben ud i haven igen.

Jeg ved at katte reagere sådan hvis man forlader dem. Men hunde plejer da at falde over sig selv og gå ud af deres gode skin af bare glæde over at se deres ejere igen

 

Men Petrine er jo også en helt speciel prinsesse, så måske hun er en lille bitte smule kat

Du skal ikke sige min hund er en kat

 

Undrer mig mest over, hvad der foregår i knolden på hende, for er hun alene hjemme og vi så kommer hjem er hun jo hyper-lykkelig...men ja, en fintfølende prinsesse med specielle (ikke sære!!) tendenser!

Jeg ved at katte reagere sådan hvis man forlader dem. Men hunde plejer da at falde over sig selv og gå ud af deres gode skin af bare glæde over at se deres ejere igen

 

Men Petrine er jo også en helt speciel prinsesse, så måske hun er en lille bitte smule kat

Sådan er ingen af mine katte. De kommer løbende mig i møde med højlydt miav og vil kæles

Sådan er ingen af mine katte. De kommer løbende mig i møde med højlydt miav og vil kæles

Ja, jeg er også opvokset med en gevaldigt hylekor af katte, når vi kom hjem fra ferier. Og derefter var de limet fast til én. Mine forældres ene kat laver ikke andet end at mjave som en sindssyg og er fuldstændig rastløs, når jeg er kattepasser. Den holder først mund, når min mor sidder i sofaen hos den igen efter endt ferie.

 

Så bare rolig, Petrine er ingen kat Men tydeligvis en smule fornærmet og skuffet over sådan at blive forladt. Det er da kun sødt

Jeg ved at NOGLE katte reagere sådan hvis man forlader dem. Men hunde plejer da at falde over sig selv og gå ud af deres gode skin af bare glæde over at se deres ejere igen

 

Men Petrine er jo også en helt speciel prinsesse, så måske hun er en lille bitte smule kat, den del man siger er klogere end hunden

 

okay...så prøver jeg lige igen :blink:

 

Go'e venner igen? :blink:

Hej Petrine

 

Jeg tror det godt kunne dreje sig om nogle grundlæggende ting for din prinsesse, for hunden er der nogle ting der vægtes meget højt.

 

1. overlevelse

2. føde

3. reproduktion

4. territorie

 

Hunde er også utrolig gode til at omstille sig, måske er hun hurtig til at omstille sig til at der var andre der sørgede for hendes grundkrav til livet, du var der jo ikke, og hun skal jo overleve, ergo må hun indrette sig efter situationen, og en uge er så lang tid at det kan nå at blive normalt for hende, jeg vil gætte på at hun efter 3 dage er "omvendt".

Når hun er blevet passet i hendes egne omgivelser er det jo stadig hendes territorie, det er godt nok andre der lige nu kommer med maden, men hun er et sted hvor i er et normalt "indslag" og vil sandsynligvis vise samme glæde som ellers når du er tilbage, hun har ikke den samme fornemmelse af tid som vi har.

Hun vænner sig sikkert hurtigt til at det er dig der gør igen. Men hunden skal jo overleve, så den vil normalt hurtigt elske dem der er med på den for hende gode ide, og hvis de så også er gode til kys og klap, jeg tror ikke hun er fornærmet, hunde er ikke i stand til at resonnere på den måde.

Hun vænner sig sikkert hurtigt til at det er dig der gør igen. Men hunden skal jo overleve, så den vil normalt hurtigt elske dem der er med på den for hende gode ide, og hvis de så også er gode til kys og klap, jeg tror ikke hun er fornærmet, hunde er ikke i stand til at resonnere på den måde.

 

Årrh....

 

Men davs Leo in the Hood - velkommen til

Har du også en hund? (Man kan jo ikke se billeder på din profil....? Altså, af hunden.)

 

 

Hey Petrine, hjemme ved mine forældre brugte vi tricket med at have godbidder med hjem i rejse tasken, så når den skulle pakkes ud hjalp hundene til, med stor iver!

 

1. så var hilsescenen ikke én stor hoppen op og ned (vi havde flere hunde)

2. de havde så travlt med at finde gaverne / godbidderne at de glemte at være fornærmede

Årrh....

 

Men davs Leo in the Hood - velkommen til

Har du også en hund? (Man kan jo ikke se billeder på din profil....? Altså, af hunden.)

 

 

Jo da, har to Collier, en han og en tæve, skal nok se at få lagt billede på.

Hej Petrine

 

Jeg tror det godt kunne dreje sig om nogle grundlæggende ting for din prinsesse, for hunden er der nogle ting der vægtes meget højt.

 

1. overlevelse

2. føde

3. reproduktion

4. territorie

 

Hunde er også utrolig gode til at omstille sig, måske er hun hurtig til at omstille sig til at der var andre der sørgede for hendes grundkrav til livet, du var der jo ikke, og hun skal jo overleve, ergo må hun indrette sig efter situationen, og en uge er så lang tid at det kan nå at blive normalt for hende, jeg vil gætte på at hun efter 3 dage er "omvendt".

Når hun er blevet passet i hendes egne omgivelser er det jo stadig hendes territorie, det er godt nok andre der lige nu kommer med maden, men hun er et sted hvor i er et normalt "indslag" og vil sandsynligvis vise samme glæde som ellers når du er tilbage, hun har ikke den samme fornemmelse af tid som vi har.

Hun vænner sig sikkert hurtigt til at det er dig der gør igen. Men hunden skal jo overleve, så den vil normalt hurtigt elske dem der er med på den for hende gode ide, og hvis de så også er gode til kys og klap, jeg tror ikke hun er fornærmet, hunde er ikke i stand til at resonnere på den måde.

 

Den vælger jeg at tro på. Så er det lidt mere spiseligt, at Bassen ikke overfalder os i ren begejstring, når han har været passet ude

Jo jo, vi passede en gang en lab i knap 1½ måned mens ejerne var i USA. Da de vendte tilbage for at hente ham, blev han da (bevares) glad for at se dem igen, men han mente, at nu boede han altså på internatet, så han gik tilbage i boksen. "Hej mor! Hej far! Længe siden hva'? Hvordan går det ellers? Nå, men vi ses. Farvel!"

Jo jo, vi passede en gang en lab i knap 1½ måned mens ejerne var i USA. Da de vendte tilbage for at hente ham, blev han da (bevares) glad for at se dem igen, men han mente, at nu boede han altså på internatet, så han gik tilbage i boksen. "Hej mor! Hej far! Længe siden hva'? Hvordan går det ellers? Nå, men vi ses. Farvel!"

 

:mrgreen: stakkels ejere, men så kan de lære det :mrgreen:

1. så var hilsescenen ikke én stor hoppen op og ned

 

Du har helt misforstået - vi vil GERNE have velkomst

 

Leos forklaring er fin, men hvorfor er hun så lykkelig når hun møder vennerne, yndlingsnegeren kan der gå måneder uden hun ser, men hver gang han dukker op så får han velkomst. Far kender hun da bedre.

 

Vi undrer os meget, hun er stadigt afstandstagende overfor manden

Du har helt misforstået - vi vil GERNE have velkomst

 

Leos forklaring er fin, men hvorfor er hun så lykkelig når hun møder vennerne, yndlingsnegeren kan der gå måneder uden hun ser, men hver gang han dukker op så får han velkomst. Far kender hun da bedre.

 

Vi undrer os meget, hun er stadigt afstandstagende overfor manden

 

Jojo, det ved jeg godt - skrev bare at vi gjorde... Men stadig, selv om 2 hunde hoppede og sprang kunne nr. 3 være lidt fornærmet.

 

Jeg tror nu at det er fordi der er væsentlig forskel på dig, og på alle mulige andre.

Så kan man sige nok så meget om overlevelse, og ja selvfølgelig vil en hund overleve men synes alligevel ikke helt man kan sammenligne det mere, det er nye tider