Hvornår er det nok?

[Lonny]

Hvad er det I ikke forstår når jeg siger jeg ikke vil kompromittere nogen? Hvis I mener I har gjort det rigtige, så kan I da bare hoppe op og falde ned på om det er jer jeg mener ikke?

 

Jeg er sådan set ligeglad med om det er mig du mener. Det der irriterer mig er, at jeg kender og holder af de fleste mennesker herinde, og at de/vi så får skudt i skoene at vi er villige til at sende vores hunde igennem helvede bare for vores egen skyld.

 

Så jeg føler mig såmænd bare stødt på mine egne og andre forummedlemmers vegne, idet at jeg mener dit startindlæg giver et helt forkert indtryk af nogle mennesker som jeg har lært at kende som folk der elsker deres hunde og vil gøre alt for dem, og dette indebærer ikke at sende dem igennem et unødvendigt helvede!

[Lonny]

Jeg ved hvad du mener - men hunden kan sagtens være glad, komme på ture, løbe efter bolde osv. men samtidig være i en fysisk tilstand hvor det (efter min mening) ikke er fair at man lader hunden leve, eller opstarter et langt behandlingsforløb.

 

Jeg er nok nødt til at have en specifikt eksempel for at forstå hvad du mener

[guanomo]

Hvad er det I ikke forstår når jeg siger jeg ikke vil kompromittere nogen?

Hvad er det du ikke forstår

jeg har ikke set nogen herinde bruge 40-50 kilo på en gang eller trække sin hund igennem noget smertefuldt, tværtimod.

 

Men herinde er der også mange/hvis ikek alle, der elsker sin hund UANSET om den er avle dygtig eller ej

Som en nævner, hundeforsikring.

 

Men jeg tror ikke engang jeg har set nogle poste 20 kilo på en hund inden for kort tid/på en gang :hmm:

 

En debat er rigtig gode, men at antyde en tendens her på forummet, uden at kunne bevise dine argumenter er ikke fair, så må du spørger trådstarter af den/de pågældende tråde om du må linke til dem her, for jeg genkender ikke den beskrivelse du har af forummet her

[Nollike]

ja det kan jeg heller ikke seproblemet i. Med mindre det har forfærdelige bivirkninger som er til gene for hunden.

 

Det er klart, bivirkningerne skal selvfølgelig tages med i overvejelserne :5up:

For Futtes vedkommende opdagede jeg dog ikke nogen, medmindre det selvfølgelig var det han fik en tumor af til sidst, men det finder jeg jo aldrig ud af og uanset hvad, så fik han som sagt 2-3 gode ekstra år på den konto og kom afsted på det rette tidspunkt, så jeg ville ikke have ændret på noget selv om jeg fik chancen

[Gæst Zarina]

Jamen er det hundens tarv man varetager når man sender den igennem opslidende og ofte lange og smertefulde behandlingsforløb, uden garanti for helbredelse?

 

Det kommer jo an på, hvad oddsene er, og det må hver enkelt jo tage stilling til i hvert enkelt tilfælde. Du kan også vende den om og spørge, om det er rimeligt at fratage hunden mange gode år, fordi den i en periode skal gennemgå en behandling, der måske medfører noget ubehag.

Det er utopisk at tro, at et liv - det være sig hunde- eller menneskeliv - kan leves helt uden smerter, men det er jo ikke ensbetydende med, at livet som helhed er dårligt.

 

Det synes jeg ikke. Ja jeg synes da i høj grad også økonomi spiller en rolle. Pardon, men jeg synes det er tæt på bindegalt at kyle 40-50.000 kr efter en hund, medmindre den har en helt specielt værdi udover det at være helt alm. familiehund. Samtidig med at den skal igennem et ikke altid så rart behandlingsforløb.

 

Pardon, men jeg synes, at det er bindegalt at tænke i kroner og ører i forhold til et væsen, som man selv har valgt at få, og som man holder af.

 

Men jeg kan selvfølgelig ikke give en tabel med kroner den ene vej og sygdom den anden vej og så lave en kurve passende til det jeg ville ofre. Jeg har prøvet at ofre rigtig mange penge på et dyr som kun måske blev rask. Og ja den blev mærket af sin lidelse resten af sit liv. Jeg ved faktisk ikke engang i dag om det var det værd, er stadig i tvivl, men jeg ved at kommer jeg i situationen igen, så vil jeg være lidt hurtigere til at sige stop. For det er ikke dyrets tarv at forlænge et tvivlsomt liv eller lade den leve på medicin for at vi kan beholde vores elskede ven. Det er jo også sådan noget der er svært at vurdere før man står i det, men man skal bare huske al medicin har bivirkninger og slider på kroppen...

 

Nu kunne man jo også være så smart, at man fik en forsikring

[Gæst SorteSara]

Hvad er problemet i at give hunden medicin, hvis det giver den et godt liv?

 

Igen er det jo en vurderingssag. Det kommer selvfølgelig også an på om det er en halv kodimagnyl i ny og næ eller om det er binyrebarkhormon og smertestillende i store doser. Jeg ville personlig bare ikke fylde min hund med smertestillende for at hun kunne fungere, for det slider ligeså meget på nyre og lever og så opstår der muligvis bare andre skavanker. Men jo en kodimagnyl har hun da fået hvis hun har overbelastet sig, men det er nu sjældent, og godt det samme for det er jo heller ikke sundt.

 

Men nu snakker vi jo også traditionel medicin, jeg går meget ind for alternativ medicin, altså "blomstervand" urter og sådan noget, og andre mere skånsomme behandlingsmetoder.

[Gæst SorteSara]

 

Det kommer jo an på, hvad oddsene er, og det må hver enkelt jo tage stilling til i hvert enkelt tilfælde. Du kan også vende den om og spørge, om det er rimeligt at fratage hunden mange gode år, fordi den i en periode skal gennemgå en behandling, der måske medfører noget ubehag.

Det er utopisk at tro, at et liv - det være sig hunde- eller menneskeliv - kan leves helt uden smerter, men det er jo ikke ensbetydende med, at livet som helhed er dårligt.

 

Jeg synes så ikke at man på nogen måde kan sammenligne dyr med mennesker (selvom jeg godt ved at mange næsten sidestiller dem). Mennesker kan snakke og fortælle hvor og hvor meget det gør ondt, det kan dyr ikke. Og i øvrigt synes jeg i høj grad det er at tage ansvar når man siger stop, i forhold til at påføre hunden mange smerter bare for at man kan beholde den.

 

 

Pardon, men jeg synes, at det er bindegalt at tænke i kroner og ører i forhold til et væsen, som man selv har valgt at få, og som man holder af.

 

Det er du jo også i din fulde ret til at synes, Men måske skulle man lade være med at tænke så meget på at man selv holder af hunden og mere på hvor meget hunden holder af sit liv..

 

Nu kunne man jo også være så smart, at man fik en forsikring

 

Jeg har haft forsikring og også brugt den, men det løb stadig op i rigtig, rigtig mange penge.

I øvrigt kan jeg ikke forstå hvorfor det er så tabu at mene man kan bruge for mange penge på sine dyr. I gamle dage brugte man praktisk talt ingenting på dem, og i dag er man så gået fuldstændig i den anden grøft. Findes der ikke en pæn middelvej..?

[Nollike]

Igen er det jo en vurderingssag. Det kommer selvfølgelig også an på om det er en halv kodimagnyl i ny og næ eller om det er binyrebarkhormon og smertestillende i store doser. Jeg ville personlig bare ikke fylde min hund med smertestillende for at hun kunne fungere, for det slider ligeså meget på nyre og lever og så opstår der muligvis bare andre skavanker. Men jo en kodimagnyl har hun da fået hvis hun har overbelastet sig, men det er nu sjældent, og godt det samme for det er jo heller ikke sundt.

 

Men nu snakker vi jo også traditionel medicin, jeg går meget ind for alternativ medicin, altså "blomstervand" urter og sådan noget, og andre mere skånsomme behandlingsmetoder.

 

Ville du selv undlade at tage medicin hvis det var nødvendigt?

[Gæst Ninjamor]

Havde jeg kendt udfaldet af Pelles knæoperation før operationen var han blevet aflivet.

Men jeg fik ikke/søgte ikke oplysninger nok omkring den nødvendige genoptræning, som jeg på det tidspunkt slet ikke kunne iværksætte, og står nu med en ung hund, som jeg har brugt mere end 50 000kr på til dyrlæger og kiropraktorer for at holde ham "i godt humør".

 

Pelle kan ikke holde til det andre hunde på 3 år kan, han er på daglig urtemedicin, ekstra vitamin C, Vitalflex og hjemmelavet mad.

Han skal have dækken på når det er koldt ellers får han smerter.

 

Nå ja, så fik han da bare et dækken.

 

Der er tidspunkter hvor jeg er helt nede og meget sortseende og egentlig lidt håber på han bare ikke vågner i morgen.

Ja, så er det sagt.

 

Men Pelle selv har livslyst, glimt i øjet og er altid med på hvad jeg nu finder på at aktivitet.

Jeg skal bare sørge for at dosere mængden af aktivitet korrekt.

Der er perioder hvor han må have smertestillende, men der er sandelig også dage hvor jeg er meget glad for mine egne Panodil'er!

 

Min grænse går ved at han ikke mere har lyst til noget, ikke selv tager initiativ til aktivitet eller smertestillende, kiropraktik og andre behandlinger (ikke operation) ikke kan hjælpe ham.

 

Det var slet ikke det liv jeg havde tænkt mig for min hund - og slet ikke det jeg havde tænkt for mig selv som hundeejer!

 

Jeg havde forberedt mig på en masse af de aktiviteter jeg anbefaler andre hundeejere og det var en stor en at sluge, at det ikke kunne blive sådan. Skuffelsen var enorm.

 

Men nu er han her og han skal have så godt et liv det lader sig gøre. Om han så bliver 3½ år eller måske når at blive 5 år, det er ligegyldigt.

 

Med en lille omskrivning af hvad én skrev i en anden tråd: Det blev ikke den tur til Italien jeg havde regnet med, men Holland har også sin charme

[Gæst SorteSara]

Ville du selv undlade at tage medicin hvis det var nødvendigt?

 

Igen skelner jeg meget skarpt mellem dyr og mennesker. Men det kommer så sandelig an på hvordan jeg havde det, og det er jo en helt anden diskussion

[Nollike]

Citat SaraMax:

Jeg har haft forsikring og også brugt den, men det løb stadig op i rigtig, rigtig mange penge.

I øvrigt kan jeg ikke forstå hvorfor det er så tabu at mene man kan bruge for mange penge på sine dyr. I gamle dage brugte man praktisk talt ingenting på dem, og i dag er man så gået fuldstændig i den anden grøft. Findes der ikke en pæn middelvej..?

 

Tror du egentlig ikke at det er det hovedparten af danskerne gør? Altså bruger de penge de har mulighed for på deres hunde uden at gå bankerot af den grund? Jeg har svært ved at forestille mig at folk lader deres børn gå for lud og koldt vand for at behandle hunden, men omvendt kan jeg altså ikke få ondt i måsen af at man bruger x antal (mange) kroner på sin hund når man har mulighed for det og det i øvrigt tjener hundens tarv :blink:

[Gæst Renésj]

mht. til medicin, der er dyr jo langt nemmere at aflæse på om det virker eller ej, for de får ikke følelse af nu tager jeg noget naturmedicin og så virker det bare...

 

Da fie var på metacam, var der ingen virkning overhovedet, da hun kom på previcox, kom virkningen stort set med det samme.

 

Så heldigvis kan man blive "fri" at fylde hunden med alt muligt der ikke virker, der er vi mennesker, straks mere "kompliceret"

[Gæst Priceman]

Jamen er det hundens tarv man varetager når man sender den igennem opslidende og ofte lange og smertefulde behandlingsforløb, uden garanti for helbredelse?

 

Næ det er ikke hundens tarv man varetager , det er vore egne behov. Vore behov for at redde sin egen hund ens behov for at have noget/ nogen at passe og pleje. eller hvad ens behov nu kan være.

Men det er i bund og grund heller ikke hundens behov at vi har den. Det er også vores behov. Vores umættelige behov for at øse vores affektion / kærlighed ud over en andet væsen. Et væsen der til syvende og sidst er fløjtende ligeglad med om vi giver den meget eller lidt kærlighed for vi er ok alligevel præcis som vi er.

 

 

Pardon, men jeg synes det er tæt på bindegalt at kyle 40-50.000 kr efter en hund, medmindre den har en helt specielt værdi udover det at være helt alm. familiehund. Samtidig med at den skal igennem et ikke altid så rart behandlingsforløb.

 

Jeg er ligeglad med om det er en speciel hunde eller ej. I mine øjne er ALLE mine hunde specielle. De bor nemlig hos mig/os og det må man tage hatten af for.

Men 40 -50.000 er nok lige i overkanten for hvad jeg ville betale. Der stopper festen. Men så er det jo at man må ty til forsikringen. ( hvis den dækker)

 

Vi fik Balou røntgen fotograferet og måtte bøde 6-7ooo for de par billeder.

Et år efter valgte vi at hans situation ikke stod til at forbedre uden daglig medicinering. Selv med daglig medicinering valgte han ofte os og flokken fra og gik for sig selv. Da det havde stået på i 14 dg tog vi vor ansvar alvorligt og fik ham aflivet.

Havde en operation kunnet hjælpe så havde vi nok valgt det.

 

 

PS:

Jeg føler trang til at give Ninjamor fuld respekt for hendes indlæg.:5up:

[Gæst Ninjamor]

Jeg har haft forsikring og også brugt den, men det løb stadig op i rigtig, rigtig mange penge.

I øvrigt kan jeg ikke forstå hvorfor det er så tabu at mene man kan bruge for mange penge på sine dyr. I gamle dage brugte man praktisk talt ingenting på dem, og i dag er man så gået fuldstændig i den anden grøft. Findes der ikke en pæn middelvej..?

 

Jeg mener ikke det er tabu at mene, man kan bruge for mange penge på sine dyr. Jeg mener bare at det må være op til den enkelte hvor mange penge h*n vil/kan betale.

 

Om andre bruger 300 kr eller 300 000kr kommer ikke mig ved, så længe det ikke skader hunden.

 

Hvorfor skal der være en middelvej? Hvis vi alle gik på den ville Verden være et kedeligt sted

 

Det er dem der går til højre og til venstre for "middelvej" der gør forskellen

Bare sådan lidt formiddagslommefilosofi

[Gæst SorteSara]

Havde jeg kendt udfaldet af Pelles knæoperation før operationen var han blevet aflivet.

Men jeg fik ikke/søgte ikke oplysninger nok omkring den nødvendige genoptræning, som jeg på det tidspunkt slet ikke kunne iværksætte, og står nu med en ung hund, som jeg har brugt mere end 50 000kr på til dyrlæger og kiropraktorer for at holde ham "i godt humør".

 

Pelle kan ikke holde til det andre hunde på 3 år kan, han er på daglig urtemedicin, ekstra vitamin C, Vitalflex og hjemmelavet mad.

Han skal have dækken på når det er koldt ellers får han smerter.

 

Nå ja, så fik han da bare et dækken.

 

Der er tidspunkter hvor jeg er helt nede og meget sortseende og egentlig lidt håber på han bare ikke vågner i morgen.

Ja, så er det sagt.

 

Men Pelle selv har livslyst, glimt i øjet og er altid med på hvad jeg nu finder på at aktivitet.

Jeg skal bare sørge for at dosere mængden af aktivitet korrekt.

Der er perioder hvor han må have smertestillende, men der er sandelig også dage hvor jeg er meget glad for mine egne Panodil'er!

 

Min grænse går ved at han ikke mere har lyst til noget, ikke selv tager initiativ til aktivitet eller smertestillende, kiropraktik og andre behandlinger (ikke operation) ikke kan hjælpe ham.

 

Det var slet ikke det liv jeg havde tænkt mig for min hund - og slet ikke det jeg havde tænkt for mig selv som hundeejer!

 

Jeg havde forberedt mig på en masse af de aktiviteter jeg anbefaler andre hundeejere og det var en stor en at sluge, at det ikke kunne blive sådan. Skuffelsen var enorm.

 

Men nu er han her og han skal have så godt et liv det lader sig gøre. Om han så bliver 3½ år eller måske når at blive 5 år, det er ligegyldigt.

 

Med en lille omskrivning af hvad én skrev i en anden tråd: Det blev ikke den tur til Italien jeg havde regnet med, men Holland har også sin charme

 

Rigtig godt skrevet, jeg ved præcis hvad du mener for sådan har jeg det også med hende jeg valgte at behandle i stedet for aflivning. Men nu er valget jo taget og så må man få det bedste ud af det, men det var bestemt heller ikke sådan jeg havde forestillet mig det skulle være, og det gør lidt ondt indeni.

[Nollike]

Igen skelner jeg meget skarpt mellem dyr og mennesker. Men det kommer så sandelig an på hvordan jeg havde det, og det er jo en helt anden diskussion

 

Selvfølgelig er der forskel, i forhold til mennesker går man meget langt, nogle gange FOR langt. Men hvis hunden skal have medicin for at kunne have et godt liv, HVAD SÅ om det slider på de andre organer? Den tid der er gået godt kommer ikke skidt tilbage og hvorfor fratage den nogle gode år hvis det ikke er nødvendigt? Jeg er meget enig med dig i, at man ikke skal holde hunden i live for ens egen skyld, alligevel har vi jo hunde for vores egen skyld, så det er vel rimeligt nok at give medicin til glæde for begge parter så længe hunden trives på det? Jeg er klar over at hunden ikke "er ked af at være død" eller hvad det var du skrev tidligere, men omvendt er den jo heller ikke ked af at være i live vel? :blink: I hvert fald ikke så længe den har det godt og hvis medicin kan gøre at den har det godt, så kan jeg ikke se problemet i det.

[Gæst SorteSara]

Jeg mener bare at hvis man skriver man har en grænse for hvor meget man vil poste I hunden, så får man straks af vide at det er manglende ansvar osv. For min skyld må folk da også poste i deres dyr hvad de vil, men det er bare ikke altid ensbetydende med at de varetager hunden tarv ved at bruge en hulens masse penge på den.

[Lonny]

Jeg har haft forsikring og også brugt den, men det løb stadig op i rigtig, rigtig mange penge.

I øvrigt kan jeg ikke forstå hvorfor det er så tabu at mene man kan bruge for mange penge på sine dyr. I gamle dage brugte man praktisk talt ingenting på dem, og i dag er man så gået fuldstændig i den anden grøft. Findes der ikke en pæn middelvej..?

 

Jeg forstår så ikke helt hvordan det kan komme andre folk ved hvor mange penge folk bruger på deres hunde

 

Hvorfor er det et problem for dig? Jeg kan forstå det hvis det er fordi at folk ikke har penge nok til at tage sig af deres hunde, så de har en kummerlig tilværelse. Men at det kan være et problem at folk har råd til at tage sig godt af sine hunde, og at de gør det, det kan jeg simpelthen ikke forstå kan generer dig?

[Gæst Priceman]

Jeg forstår så ikke helt hvordan det kan komme andre folk ved hvor mange penge folk bruger på deres hunde

 

Hvorfor er det et problem for dig? Jeg kan forstå det hvis det er fordi at folk ikke har penge nok til at tage sig af deres hunde, så de har en kummerlig tilværelse. Men at det kan være et problem at folk har råd til at tage sig godt af sine hunde, og at de gør det, det kan jeg simpelthen ikke forstå kan generer dig?

 

 

Rolig nu, Lonny

 

Det er da et debatforum er det ikke.

Alt hvad du gør kommer os ved.

[Lonny]

Jeg mener bare at hvis man skriver man har en grænse for hvor meget man vil poste I hunden, så får man straks af vide at det er manglende ansvar osv. For min skyld må folk da også poste i deres dyr hvad de vil, men det er bare ikke altid ensbetydende med at de varetager hunden tarv ved at bruge en hulens masse penge på den.

 

Så debatten her er egentlig startet fordi nogen mener at du udviser manglende ansvar ved at du vil lade din hund med HD aflive den dag den ikke længere kan klare sig uden medicin?

[Gæst SorteSara]

Selvfølgelig er der forskel, i forhold til mennesker går man meget langt, nogle gange FOR langt. Men hvis hunden skal have medicin for at kunne have et godt liv, HVAD SÅ om det slider på de andre organer? Den tid der er gået godt kommer ikke skidt tilbage og hvorfor fratage den nogle gode år hvis det ikke er nødvendigt? Jeg er meget enig med dig i, at man ikke skal holde hunden i live for ens egen skyld, alligevel har vi jo hunde for vores egen skyld, så det er vel rimeligt nok at give medicin til glæde for begge parter så længe hunden trives på det? Jeg er klar over at hunden ikke "er ked af at være død" eller hvad det var du skrev tidligere, men omvendt er den jo heller ikke ked af at være i live vel? :blink: I hvert fald ikke så længe den har det godt og hvis medicin kan gøre at den har det godt, så kan jeg ikke se problemet i det.

 

Jamen det er jo derfor jeg skriver det er en vurderingssag. Jeg har aldrig påstået at have de vises sten .

 

En anden ting mht. om det er naturligt at vi holder hund, så har jeg en ret speciel opfattelse til hvad der er naturligt, og i mine øjne er der ikke ret meget der er hvad det oprindeligt var skabt til at være. Men ja jeg tror at dyrene har brug for menneskene og omvendt, det er det hurtige svar.

[Lonny]

Rolig nu, Lonny

 

Det er da et debatforum er det ikke.

Alt hvad du gør kommer os ved.

 

Jeg er skam ikke sur, og jeg beklager hvis det kom til at lyde sådan

 

Og jeg ved skam godt, at ingen beslutninger kan tages før de først er vendt med HF, selv hvis mit hus skal ombygges :blink:

[Gæst SorteSara]

Så debatten her er egentlig startet fordi nogen mener at du udviser manglende ansvar ved at du vil lade din hund med HD aflive den dag den ikke længere kan klare sig uden medicin?

 

Øh næh... jeg er lidt lost nu

[Gæst Priceman]

Jamen det er jo derfor jeg skriver det er en vurderingssag. Jeg har aldrig påstået at have de vises sten .

 

Det er nemlig en vurderings sag.

Men det kan være "farligt" at stille disse svære spørgsmål. Det får jo tydeligvis en masse op af sofaen.

[Nollike]

Øh næh... jeg er lidt lost nu

 

Jamen det er jo derfor jeg skriver det er en vurderingssag. Jeg har aldrig påstået at have de vises sten .

 

En anden ting mht. om det er naturligt at vi holder hund, så har jeg en ret speciel opfattelse til hvad der er naturligt, og i mine øjne er der ikke ret meget der er hvad det oprindeligt var skabt til at være. Men ja jeg tror at dyrene har brug for menneskene og omvendt, det er det hurtige svar.

 

Det er jeg også med det svar du gav